GREVENS FEJDE

Da Frederik I var død, skulle rigsrådet skulle vælge en ny konge blandt hans sønner. Det kunne de ikke enes om, idet den del af den sjællandske og skånske adel der var katolsksindede, sammen med bl.a. byerne København og Malmø, ville have den fængslede Chr. II løsladt og genindsat på tronen, bl.a fordi han var katolik.

Den anden kandidat var Frederik I's eneste myndige søn, Hertug Christian af Gottorp, der var overbevist lutheraner. Han blev støttet af den protestantiske jyske adel, der proklamerede ham som ny konge under navnet Christian III.

Det førte til at Chr. II tilhængerne startede et oprør mod de jyske adelsmænd. Grev Christoffer satte sig i spidsen for oprøret og fik støtte fra Lübeck, samt oldenburgske og mecklenburgske tropper. Det lykkedes desuden Christopher at opildne bønderne i Vensyssel og Nørrejylland til at slå sig sammen med ham, og gøre oprør mod de jyske adelsmænd. I spidsen for bondeoprøret stod kaperkaptajn skipper Clement, der herefter, sammen med bondehæren, for hærgende rundt i Nord og Vestjylland, efterladende sig et spor af afbrændte og udplyndrede slotte og herregårde. Bl.a. gik det ud over Hønborg slot og ladegården.
En adelshær anført af Niels Brock og Holger Rosenkrantz blev sendt mod bondehæren for at stoppe den, men led nederlag i slaget ved Svenstrup den 15. oktober.
Det lykkedes imidlertid den nyudnævnte konge at tvinge Lübeck til at slutte fred, og han fik derved frigjort en masse soldater, som han nu kunne sætte ind mod bondehæren. I spidsen for kongens hær stod Johan Rantzau, der efterhånden fik drevet bondehæren tilbage til deres base i Ålborg, hvor den forskansede sig bag byens volde.
Den 18. december stormede Rantzaus hær byen, der ikke kunne holde stand. I forbindelse med stormen menes det, at mindst 2.000 mistede livet.
Det lykkedes skipper Clement at undslippe hårdt såret, men et par dage efter gendkendtes han af en bonde i Storvorde, der angav ham til Rantzau. Han blev fanget, fængslet og siden dømt til døden ved rettertinget i Viborg. Han henrettedes i 1536.
Da Rantzau havde renset Jylland for oprørere, begav han sig mod Fyn, hvor han den 11. juni 1535 slog grev Christoffers hær i slaget ved Øksnebjerg.

ØKSNEBJERG STENEN
'Her ramte Johan Rantzaus lyn
drev hansavældet ud af Fyn
opsigelse fra samme stund
papismen fik på nordisk grund'.

Oprøret var dog ikke endelig afsluttet, idet både København og Malmø holdt stand og blev belejret i mange måneder. I 1536 måtte de belejrede overgive sig, og dermed var Grevens Fejde slut og Chr. III sad sikkert på Danmarks trone.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286