FREDERICIAS HISTORIE Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie. Samlet af Erik F. Rønnebech © |
ASYLRET |
Det var fra starten svært at tiltrække folk, der ville bosætte sig i den nye fæstningsby Fredericia der havde brug for både embedsfolk som præster, skolelærere/degne, håndværkere, og forretningsdrivende i alle kategorier, samt landbrugere der kunne forsyne byen med fødevarer specielt i ufredstider, for at kunne fungere. En havn var også vigtig så man kunne udveksle varer ad søvejen. De første indbyggere i byen fik deres landsbyer nedlagt og blev tvangsforflyttede ind bag voldene. Det var Hannerup Ullerup og Hyby der blev tvunget til at nedbryde deres ejendomme og genopføre dem igen inden for fæstningens skærmende volde. Ud uver at være fæstning skulle byen også fungere som en almindelig købstad, selv om den lå på en odde, og var dermed var afskåret fra at have lige så stort opland omkring sig som de fleste andre købstæder i landet. For at lokke flere til at flytte til byen, måtte kongen love dem der ville flytte dertil nogle fordele, frem for de der boede i andre købstæder i landet, de såkaldte privilegier, som ellers kun adelen nød godt af, og både i 1674 og 1682 måtte kongen lokke folk til, ved at love dem skattefrihed i en årrække, lade folk der var forfulgte på grund af religion, gæld kriminalitet o.l. få asyl i byen i 10 år. Det eneste krav til dem var at de betalte en mindre beløb for at få borgerskab i byen. Beskyttelsen gjaldt så længe de befandt sig inden for fæstningens volde. Selv hårdt kriminelle som volds- og drabsmænd fra udlandet, kunne søge beskyttelse ved at søge asyl. Det gav også resultat inden for denne kategori af indbyggere, men afskrækked til gengæld ordentlige mennesker for at flytte til byen. Udtrykket "Gud fri os for at komme til Frederitz" stammer fra den tid. Det hjalp først, da det lykkedes at få nogle fransk reformerte, de såkaldte huguenotter lokket til at bosætte sig i byen ved at tilbyde dem gratis byggegrunde, fritagelse fra skatter i en årrække og gratis jord de kunne dyrkeo.m.a.. Hugeunotterne var nøjsomme og arbejdsomme folk, der bragte tobaks- og kartoffelavl med til Fredericia og satte et positivt præg på udviklingen. Der gik dog en lang årrække inden de blev integreret i den øvrige befolkning. De bosatte sig i byens østende og holdt sig i en lang årrække mest for sig selv. |
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286 |