DANMARKS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til danmarks historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech

KALMARUNIONEN

Unionen var kongefællesskabet mellem Danmark, Norge og Island, Sverige og Finland, fuldbyrdet i Kalmar 1397, da Erik 7. af Pommern kronedes til unionskonge. Unionen blev opretholdt med afbrydelser indtil 1523, da Sverige løsrev sig under Gustaf 1. Vasa.
Unionens forudsætning var de nordiske dynastiers sammensmeltning i 14. årh. Norge og Sverige havde et kongefællesskab 1319-64, Norge-Danmark fra 1380. Fra 1388 beherskede dronning Margrete alle de tre riger. Kong Albrecht blev dog først endeligt slået 1389, og Stockholm gjorde modstand indtil 1398.
Fra 1448 var Sverige oftere uden for end med i unionen.
I Kalmar udfærdigedes et kroningsdokument og Kalmar-unionsbrevet. Det sidste, der var vedtaget af et mindretal af de tre landes rigsråd, påbød evigt kongefællesskab, forsvarsforbund og fred mellem de tre riger, men fastholdt egen lovgivningsmagt for hvert land. Det fik ikke retskraft, da det i modsætning til kroningsbrevet rummede adelens synspunkter snarere end dronning Margretes.
En union som denne, med fælles konge for flere lande, kaldes en personalunion.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286