KAMPENE VED KOLDING

Den 7. april 1849 stod general Ryes korps i kantonnement nord for Kolding å, med forposter langs åen og Nebel å. Åen dannede den gang grænse til hertugdømmerne. Ry havde ordre til at skåne Kolding by over for hård modstand og dermed bombardement. En rekognocering den 19. april viste, at general Bonins avantgardetropper stod i en linie fra Rebæk ved Kolding Fjord, nord om Dalby og Vonsild til Fovslet. Denne linie svarede til grænsen mellem Nørrejylland og hertugdømmet Slesvig. Ry ventede et snarligt angreb og trak vore forposter tilbage til en linie tæt syd for byen. Den 20. april kl. 5 om morgenen gav Bonin oberst Zastrow, der var kommandøren for insurgenternes avantgarde, ordre til at kaste vore forposter tilbage. Forposterne bestod kun af to kompagnier af 1. jægerkorps. Kompagniet G.W.Caroc og 4 espingoler under premierløjtnant L.C.C.M. Schow af espingolbatteriet Meincke i byen. Det halve kompagni var skudt frem i en bue syd for broen ved Søndergade. Det andet halvkompagni bevogtede broen og nordsiden af Kolding å med espingolerne fordelt i huse øst for broen. Kl. 6.30 rykkede fjenden frem i tre kolonner. Kaptajn Caroc trak da sin frmskudte styrke over på nordsiden af åen. De jydske jægere og espingolerne kæmpede ufortrødent. Man kunne ikke vente undsætning og fjendens styrker forstærkedes uafbrudt så man nu havde 2½ bataljon i kamp. Da ammunitionen begyndte at slippe op, gav Caroc ordre til espingolerne om at trække sig tilbage, herunder blev premierløjtnant Schow hårdt såret. Dernæst beordrede Caroc venstre fløj tilbage og til sidst højre fløj. Ved den træfning var der 30 døde og sårede og 17 var taget til fange. Fjendens tab var omtrent de samme.
Da Bonin dermed havde overskredet grænsen til Nørrejylland, besluttede Bülow at sætte hele sin styrke ind på at kaste slesvig-holstenerne tilbage over grænsen. Den 23. april om morgenen kl. 6 stod Ryes brigade opstillet nord for Harte Kirke med ordre til at rykke frem gennem Ekkodalen og overskride åen ved Ejstrup og engagere fjenden her. Brigaden Molkte rykkede kl. 7.30 frem fra Bramdrup mod Kolding og samtidig rykkede Schleppelgrels brigade fremrykningen ad Fredericiavej over Nørre Bjert mod Kolding. Forrest kom sekundløjtnant Ludvig Carstenskiold med halvdelen af 2. eskadron garderhusarer efterfulgt af af 3. jægerkorps med 2 kanoner.
Fjenden havde forskanset sig nord for grænsen med det sidste engdrag foran sig. Ved Fredericia Landevej på bakken ved skovmøllen afventede Schleppegrell og Bülow med deres stabe, at 5. bataillon foretog en omgående bevægelse gennem Dyrehavegårds skov mod den fjentlige venstre fløj, mens jægerne fra 3. jægerkorps langsomt rykkede frem til engen mod fjendens forskansninger som de to kanoner derpå åbnede ild imod. Løjtnant Castenskiold havde fået ordre til med garderhusarene at foretage et angreb ad Fredericia Landevej mod skandsen yderst til højre og når den var nået svinge til højre om ryggen på de fjendtlige jægere og hugge ned på dem.
Samtidig med at 5. bataljon nærmede sig rykkede garderhusarene roligt frem, afventende at bataljonen kom på plads. Ved skovmøllebakken råbtes han an og fik besked på at angribe øjeblikkeligt. Garderhusarerne jog derpå frem mod skansen og overraskelsen fik fjenden til at standse ilden et øjeblik. Lige før de nåede frem affyredes en salve fra skansen lige mod dem så de forreste ryttere og heste væltede døde og sårede rundt mellem hinanden og spærrede vejen fra de bagvedkommende som også fik en dræbende skudsalve. De der havde tabt magten over hestene for videre ind i Kolding, hvor de blev taget til fange. Kun tre slap uskadt fra episoden. Løjtnanten var en af disse. Han slap med et skud gennem chakoten lige over hovedet og hesten blev skudt under ham. Koldblodigt rejste han sig, tømte saddeltaskerne og gik tilbage gennem kugleregnen langs strandgrøften. Det dristige og tapre angreb som kostede 10 døde og 19 sårede aftvang fjenden respekt. Vagtmester Axel Grupp, korporal Sandbye og seks af garderhusarerne begravedes på Taulov kirkegård. Løjtnant Castenskiold forfremmedes til premierløjtnant og blev slået til ridder af dannebrog. General Bonin sendta ham hans 2 pistoler som han havde mistet ved episoden.
Major Schindels 5. bataillon var imidlertid kommet frem til fjendens venstre flanke og samtidigt stormede 3. jægerkorps frem over engen mod forskansningerne. Dette fik insurgenterne til hastigt at retirere til Kolding efterfulgt af Schindel med 3 af sine kompagnier. Under gadekampe i Helligkorsgade faldt han ramt af to kugler i brystet og blev begravet på Kolding gl. kirkegård.
Bonin satte derpå 3 tolvpunds svære batterier til at beskyde byen fra højderne ved Bellevue. Da vort artilleri var underlegent og brandgranater begyndte at hærge byen, samtidig med at Rye meldte om for stærk modstand ved Ejstrup, besluttede Bülow ved 12.45 tiden at afbryde kampen og trække de danske styrker tilbage, og fjenden besatte igen Kolding by. De danske tab var store. 8 officerer, 7 underofficerer og 136 menige mistede livet. 20 officerer, 17 underofficerer og337 menige blev såret og 1 officer, 3 underofficerer og 127 menige blev taget til fange. Fjenden mistede 16 officerer og 390 underofficerer og menige. De fleste af de døde danskere begravedes på Kolding kirkegård.
Fra Erritsø faldt ungkarlen Christen Ivarsen Lassen, hvis gravmæle, et sortmalet støbejernkors, stadig kan ses på Erritsø kirkegård.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286