NOVEMBERFORFATNINGEN

Da de nationalliberale i det danske kongeriget igen fik magten i midten af 1850'erne, skærpedes forholdet mellem dansk og tysk i hertugdømmerne atter. Det danske rigsråd, under ledelse af koncejlspræcident Hall, ønskede at grundloven både skulle gælde i kongeriget og Slesvig. Holsten måtte så klare sig selv.
Den 13. november 1863 blev loven vedtaget i rigsrådet og manglede kun kong Frederik VII's underskrift for at kunne træde i kraft, men to dage efter vedtagelsen døde kongen på Glücksborg slot inden han nåede at skrive under.
Den nye konge Christian IX, var en såkaldt helstatsmand. Han havde i 1848 brudt med sin slægt, der kæmpede på oprørernes side, medens kongen deltog som chef for hestegarden på dansk side.
Da han som helstatsmand gik ind for at bevare hertugdømmerne samlet, var han naturligvis ikke begejstret for at skulle skrive under på den nye forfatning, men befolkningens pres gjorde udslaget.
Da stormagterne England Rusland og Frankrig, der havde fået freden forhandlet på plads efter treårskrigen, blev klar over, at Danmark havde i sinde at bryde aftalen, sendte de straks protestdelegationer til København fordi de frygtede, at loven ville være til fare for freden i Europa. Den danske regering stod fast, men Koncejlspræcidenten gik dog af i protest mod stormagterne og kongens holdning, og biskop D. G. Monrad overtog regeringsmagten og dannede en ny regering i juledagene. Han var dog stadig overbevist om, at Danmark nok skulle sejre, hvilket blev skæbnesvangert.
Monrad forsøgte at holde Preussen hen ved at love en ny helstatsordning, men i januar 1864 fik regeringen stillet det ultimatum fra den preussiske ministerpræcident Otto von Bischmark, at forfatningen skulle ophæves inden 48 timer, ellers ville han rykke ind med tropper, der allerede stod klar i Holsten og Lauenburg. Monrad afslog kravet, hvilket førte til krigen i 1864 som kostede Danmark tabet af Slesvig, Holsten og Lauenburg.
Krigsministeriet udstedte en "Kundgjørelse for Armeen", der skulle synliggøre, hvad man gik i krig for. Her stod:"

Grundlov for Kongeriget Danmarks og hertugdømmet Slesvigs fællesanliggender.
Vi Christian den Niende, af guds nåde konge til Danmark, de Venders og Goters, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gjøre vitterligt:
Rigsrådet har vedtaget, og vi ved vort samtykke, følgende grundlov for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvigs fællesanliggender.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286