FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech
Kilder: Ewald O. Jagd m.fl.

FREDERICIA FÆSTNINGS BESTYKNING I 1864

Da fjenden stod foran Fredericias volde i 1864 pegede mundingen af 187 kanoner og 22 morterer ud mod dem. Det meste af skytset var af ældre dato. Nogle af de gamle kanoner havde fået boret riffelgang, hvilket både forøgede skudlængden og træfsikkerheden men de fleste var gamle glatløbede.
Fjenden derimod, havde mere moderne våben og kunne derfor anbringe sig uden for fæstningskanonernes rækkevidde og stadig bombardere byen. Kanonerne på volden havde dog den fordel, at de stod højt placeret.
De fremspringende dele af volden kaldes bastioner, og de lige stykker der forbinder bastionerne kaldes kurtiner. Foran portene var anbragt skanser kaldet raveliner.
Vi begynder på Delmenhorst bastion, der lå lidt vest for, hvor Norgesgade møder Vesthavnsvej og følger volden rundt til Norges bastion ud for Prinsensgade ved Østerstrand.


DELMENHORST BASTION
Denne bastions opgave var af mere sekundær betydning, og armeringen bestod kun af 2 stk. 3 punds kanoner. Så længe oversvømmelsen af mølleengene i vest var intakt, ville en fjendtlig fremrykning ad Strandvejen være usandsynlig.


OLDENBORGS BASTION
Anderledes stod det til ved Oldenborgs Bastion. Denne mægtige bastion der heller ikke eksisterer mere, og hvorfra der var vidt udsyn over terrænet sydvest for fæstningen, blev anset for et af voldens hovedpunkter og var derfor stærkt armeret.
Armeringen bestod af:
4 stk. 84 punds granatkanoner
2 '' 12 '' kuglekanoner
5 '' 6 '' do.
2 '' 3 " do.
4 '' 24 '' morterer
2 '' 84 '' do.
3 fodespingoler


HOLSTENS BASTION
Denne bastion, der i dag er stærkt beskåret, og nu rummer DSB's mindelund, var forholdsvis stærkt armeret og bestykket med:
2 stk. 84 punds granatkanoner
1 '' 24 '' kuglekanon
2 '' 12 '' riflede kanoner
2 '' 6 '' kuglekanoner
4 '' 3 '' do.


SLESVIGS BASTION
I daglig tale er bastionen kendt som »Ridebanen«. foran lå en ravelin, hvoraf rester endnu ses på hjørnet af Jernbanegade og Prangervej. Bastionen var armeret med:
1 stk. 84 punds granatkanon
1 '' 24 '' kuglekanon
2 '' 6 '' do.
4 '' 3 '' do.
I ravelinen:
2 '' 6 '' do.
Foran Slesvigs bastion stod 2 stk. 6 punds kuglekanoner og kurtinen, der forbandt Slesvigs bastion med Prinsessens bastion var armeret med:
2 stk. 84 punds morterer


PRINSESSENS BASTION
Denne bastion er i dag en af de bedst bevarede på hele volden og er ved at blive bestykket med skyts som den så ud i 1849.
Bastionen talte i alt 9 stk. skyts, som fordeltes med:
1 stk. 84 punds granatkanon
2 '' 24 '' kuglekanoner
2 " 6 '' do.
4 '' 3 '' do.


RAVELINEN FORAN PRINSENS PORT
Den fremskudte ravelin som skulle beskytte Prinsens Port var armeret med:
3 stk. 6 punds kuglekanoner
Den understøttede derved den foran volden liggende skanse benævnt »Kolding Skansen«, som rådede over:
6 stk. 12 punds kugle kanoner
4 '' fodespingoler.

På et placement lige syd for denne skanse stod yderligere:

2 stk. 12 punds kuglekanoner
Disse i alt 15 kanoner sammen med de 9 kanoner på Prinsessens Bastion og de 14 kanoner på Prins Georgs bastion kunne nok give en fremstormende fjende en varm modtagelse.


PRINS GEORGS BASTION
Bastionen der i dag huser det hvide vandtårn. Armeringen var:
3 stk. 84 punds granatkanoner
3 '' 24 '' kuglekanoner
4 '' 12 '' riflede kanoner
4 '' 3 '' kuglekanoner

I kurtinen mellem prins Georgs og prins Christians bastioner stod:
2 stk. 84 punds morterer


PRINS CHRISTIANS BASTION
Øverst på denne bastion ud for Prinsessegade, stod i 1864 voldmøllen, som fjenden i stor udstrækning brugte til sigtepunkt under beskydning.
Hele kvarteret neden for bastionen d.v.s. Prinsessegades nordlige del led derfor meget under bombardementet.
De mange indmurede granater i husene i denne del af byen, vidner endnu om de hektiske dage.
Bestykningen her var ikke så svær som på bastionerne nærmere byens porte. Den bestod af:
2 stk. 84 punds granatkanoner
2 '' 24 '' kuglekanoner
4 '' 3 '' do.
Til gengæld var der i kurtinen mellem denne bastion og dronningens bastion anbragt to morterer, som hørte til fæstningens sværeste skyts, nemlig:
2 stk. 168 punds morterer


DRONNINGENS BASTION
Den hule bastion ud for Bjergegade rummer i dag en legeplads for kvarterets børn. I 1864 var den armeret med 9 stk. skyts: 1 stk. 84 punds granat kanon
2 '' 24 '' kuglekanoner
2 '' 12 '' riflede kanoner
4 '' 3 '' kuglekanoner
Fra denne bastion og hen til Kongens Bastion stod i kurtinen ikke mindre end 10 større eller mindre stykker skyts.
Det ses af arten af skytset, at denne del af volden skulle kunne forsvare sig meget kraftigt. armeringen var:
8 stk. 4 punds riflede kanoner
2 '' 84 '' morterer
Det må erindres, at brugen af riflet skyts først under denne krig var ved at trænge igennem, og det vil af oversigten ses, at fordelingen af det til rådighed stående riflede skyts omhyggeligt dækkede alle strategisk vigtige punkter.


KONGENS BASTION
Som den vestlige vogter af indføringsvejen ved kongens port afgav kongens bastion ved sin højde over forterrænet en overmåde fin placering for de 11 kanoner her var opstillet, nemlig:
2 stk. 84 punds granatkanoner
2 '' 12 '' riflede kanoner
1 '' 24 " kuglekanon
2 '' 6 " kuglekanoner
4 '' 3 '' do.


DANMARKS BASTION
Fra denne prægtige bastion, hvorfra udsynet er storslået skønt, og som i dag krones af mindesmærket for byens heltemodige kommandant, kunne indfaldsvejen beherskes, og bestykningen var derfor også meget kraftig:

1 stk. 84 punds granatkanon
2 '' 24 '' kuglekanoner
2 '' 3 '' do.
4 '' 24 '' riflede kanoner
4 '' 24 '' morterer
Tilstedeværelsen af de 24 punds riflede kanoner viser den betydning, man tillagde dette punkt på volden.


NORGES BASTION
Mod øst ud for Prinsensgade afsluttede den åbne Norges bastion hovedvolden. Armeringen var her:
1 stk. 8 punds granatkanon
1 '' 24 '' kuglekanon
2 '' 6 '' do.


Det var skytset på volden. Hertil kommer det skyts der var anbragt i de fremskudte stillinger.

DEN BEFÆSTEDE LEJR
De 5 skanser, der dannede den befæstede lejr, var armeret med i alt 88 stk. skyts, der fordeltes med:
Granatkanoner:
22 stk. 84 punds 10 '' 24 do.

Riflet skyts:
4 stk. 12 punds
4 '' 4 do.

Glatløbede kuglekanoner:
19 stk. 24 punds
6 '' 12 do.
17 '' 6 do.

Morterer:
4 stk. 24 punds samt 2 fodespingoler

I alt var der således 239 pjecer af ulige kalibre anbragt i stillingerne, og hertil kom et lignende antal ældre, glatløbet skyts, som evt. kunne tages i anvendelse, samt fordelt over hele befæstningen i alt 50 stk. såkaldte voldrifler.
Fra voldens midte kunne de riflede kanoner med nogen sikkerhed for at træffe, række til egnen omkring Sønderbygård, de glatløbede betydelig kortere.
Skudsikkerheden var for riflet skyts større på 2.500 m. end for det glatløbede på 1.200 meter.
Tænkte man sig, at samtlige kanoner og morterer på volden og i den befæstede lejr blev affyret i nøjagtigt samme nu, ville den samlede projektilvægt udgøre ca. 3.300 kg. til sammenligning kan tjene, at en enkelt bredside fra kanonerne på et slagskib af »Duke of York« typen fra anden verdenskrig havde en vægt af 7.070 kg.

Da man besluttede sig for at rømme fæstningen, tog man alle de riflede kanoner og ammunition til dem med til Fyn.
De glatløbede fæstningskanoner lod man stå. Nogle af dem kom til Berlin, blev forgyldte og anbragt på sejrssøjlen.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286