TREÅRSKRIGEN

LUNDINGS BREVE

© Erik F. Rønnebech ©

30 BREVE FRA GENERAL LUNDING TIL HANS KONE JUTTA MANGOR.
UNDER FREDERICIAS BELEJRING 1849



NIELS CHR. LUNDING
(1795-1871)






I

FD 8/5 1899
Sønderborg den 9. april 1849.
I går blev jeg beordret at overtage posten som fungerende kommandant i Fredericia fæstning og afgår i eftermiddag til min ny bestemmelse. Om jeg går derhen for at pådrive dens evakuering (rømning) eller for at lede dens forsvar, ved jeg endnu ikke. Jeg frygter det første, da der skal mangle ammunition og artilleriet endnu ikke er monteret.
Dette kan jeg først afgøre på stedet. Detachementet vil, indtil Schleppegrell kommer, kommanderes af kaptajn Dreyer. Jeg håber at Bruun og Ernst følger med mig derhen.
Fjenden står nord for Christiansfeld, altså 4, højst 5 mil fra min fæstnings porte.
Han kan nå den i én dagsmarch.
Jeg er der ikke før i morgen tidlig og vil måske kun blive et ørkesløst vidne til vort tilbagetog. Gud give mig klarhed i tanken og styrke i overbevisningen, for at jeg kan vælge og gennemføre det rette. Det er dog til ham vil vende os i al vor nøden
Jeg venter mange og hyppige breve i Fredericia. De vil give mig den fred og mildhed i sindet, som på en sådan post er nødvendig. Gid det var det rette at forsvare Fredericia, men der er vist ikke én kanon på sin plads, og fjenden står norden for Christiansfelden
Det er rart at have sin oase, hvor sindet kan vende sig hen og se kærlighed, enighed og redelighed bygge et lykkeligt hjem, hvor man med glæde vil se mig igen.
Din
Lunding.


II

FD 9/5 1899
Fredericia den 23. april 1849.
Vi angreb i dag Kolding, tog den og trak os kl. 2½ eftermiddag tilbage. sandsynlig fordi fjenden gik os i flanken.
Kolding har lidt meget, da fjenden blev angrebet i byens gader. Den brændte på enkelte steder. Vi har lidt betydelige tab, i det mindste 250 sårede og mange døde.
Major Schindel af 5te Linje er falden. Major Harbou af 12. Linje såret i foden. Kaptajn Bohse og Bønnichsen hårdt sårede, løjtnanterne Højer af ingeniørkorpset hårdt såret. Løjtnant Troyel fra Vorgaard, Grønlund, Drastrup, Späth, Meincke er sårede, løjtnant Pio falden.
Jeg og min fæstning befinder sig vel. I katolsk kirke har jeg 53 fanger foruden en løjtnant som er såret. Der ventes flere.
I min forstue står den tyske fane, som vajede fra tårnet i Kolding.
De 23. april'er er blodige dage.
Gud holde sin hånd over gamle Danmark!
Lunding.


III

FD 11/5 1899
Fredericia den 4. maj 1849.
Efter Koldingdagene har vi i går igen haft en dag, hvor, ved at vi ville vinde forbindelsen med Rye og for at pausere vore forposter nærmere til Kolding, et sammenstød fandt sted, hvorved løjtnant Ribbon af 1. reservejægerkorps, 3 underofficerer og 17 menige blev sårede (en artillerist mistede armen ved en kanonkugle). 2 menige er indpasserede som døde, som bagtroppen udtrykte sig, ligeledes 2 døde insurgenter og 4 fanger. 2 officersaspiranter, en prøjsisk baron Favrat, en arkitekt og en forstmand von Brodorff fra Altona samt 2 menige.
Baronen, som var en petit neven (brodersøns søn - nevø) af den baron Favrat, der blev hængt i begyndelsen af revolutionen, fordi han opofrede sig for at skjule Ludvig den 18des intriger, hundsede jeg dygtigt, fordi han, en kongelig undersåt og adelsmand, gav sig af med at tjene blandt oprørere. Brockdorff så jeg ikke, Den ene af de menige var fra Kappelen. Ham tvang jeg til at tale dansk. De var nemlig i længere tid hos mig, da jeg lod forhøret holde i min stue.
Her er næsten alle damer flygtet bort, Dagen efter K's begravelse jordede vi løjtnant Holbeck og 3 menige. Dagen forud Bonnichsen, løjtnant Meincke, norsk løjtnant Mammen og 21 menige. Dagen forud, Hoier og løjtnant Thrane med nogle menige.
Major Schindel med 25 menige er begravet på Taulov kirkegården
En købmand og en blikkenslager, den katolske præst og hans skolelærer var angivne som mistænkelige og tysksindede. Købmanden og blikkenslageren har jeg reddet. Den katolske præst som tilstod at han ville desertere til Travemünde, har jeg sendt til Nykøbing i Odsherred og da det drypper på degnen når det regner på præsten, måtte skolelæreren meden Det er uden tvivl uret, men der er ikke noget at gøre derveden De må finde dem i deres eksil. De var meget uforsigtige og havde mange fjender her.
Nu har vi da sommer med blomster og fuglekvidder.
Farvel


IV

FD 12/5 1899
Fredericia i maj 1849.
I går gik insurgenterne over ved Kolding, og vi kom her i allarm. Vi måtte alle i gevær. Generalmarchen blev slået, og her var meget liv og munterheden Nogle damer flygtede og andre ville flygte, men jeg kunne allerede om eftermiddagen berolige dem.
Jeg har haft forfærdelig travlt. Fæstningen er erklæret i belejringstilstand, og jeg forener nu den militære og civile myndighed i mine hænder og den gejstelige meden I det ringeste har jeg givet befaling med hensyn på kirkebønnen. Da jeg disponerer over et musikkorps på 24 hoboister, er den musikalske myndighed også lagt i mine hænder, så jeg har vrøvl nok, og mig synes, at folk er lidt vrøvlagtige.
I kære, kære venner. Jeg har knap tid til at tænke på eder. I aften er Kall så træt, at han vil gå til sengs, når posten er ekspederet.
Eders Lunding.


V

FD 13/5 1899
Fredericia den 8. maj 1849, aften kl. 9 ¼.
I går er første dag hvor mærkelige begivenheder har fundet sted, uden at jeg har kunnet finde tid at skrive til mine kære.
Vi vidste fra i forgårs aftes, at fjenden ville overskride Kolding med en betydelig magt. Dette fandt også sted og efter en hæderlig kamp, især ved Gudsø, hvor la Cour kommanderede og artilleriløjtnant Salto foutenerede (understøttede) med 2 kanoner kampen mod 12 á 20 kanoner, gik al ting tilbage. Rye til Vejle og brigaderne Schleppegrell og Molkte under Bülow hertil. Denne overdrog mig fæstningens forsvar og går med begge brigaderne i dag og i morgen til Fyn.
Min fæstning er da organiseret således: Foruden mig adjudant Kall, pladsmajor, kaptajn Hirsch, vagtmesterløjtnant Castonier, ordonnansofficer Lønborg.
Artilleri: Vahl, Lund, løjtnant Modeveg, Fallesen, Dorn, Blom, batteriet Marcussen med Raasløf og Salto.
Espingolbatteriet major Meincke.
Ingeniørerne Ernst Jørgensen, Schröder, Thulstrup, Bjerregaard, Bauditz og Carl Holm, Intendant, fuldmægtig Sivertsen, auditør Hen. Schmidt. Lægerne Rørby, Goos, Hviding, Lund, Petersen fra Sorø, Clausen Jantsen, Holt og underlægerne Magius, Laurits Bang, Davidsen, Friis, Riedewaldt, Howitz, Lund og Fibiger.
11te liniebataljon under oberst Staggemeier, 5te reservebataljon under oberst Arenfeldt, 2den forstærkningsbataljon under major Stockfleth, 1ste reservejægerkorps under major Bonnez, 2den forstærkningsjægerkorps under major Lange og 4 depotkompagnier under Tuxen og desuden 3 til ingeniører. Artilleri og brandvæsen afgivne deporkompagnier samt endvidere 20 dragoner under løjtnant Holm og månedsløjtnant Guchow.
Der kom i går en mængde, om jeg husker ret, over 100 sårede hertil, deriblandt kaptajn Solberloh og løjtnant Borgen. Her var meget bøvl i går aftes, da byen var overfyldt med Bülows korps, og jeg, som selv måtte udsætte mine forposter og sørge for voldens besætning, portenes lukning m.v. havde så travlt, at jeg forsømte at hilse på generalen, da han kom ind i byen og at skrive til dig foruden en masse andre forsømmelser, som jeg har glemt. I morges kl. 3 var jeg atter på færde og havde været ved forposterne, hvorfra jeg kom hjem kl. 6½. Imidlertid var jeg der igen og plukkede vedlagte blomst 3 á 400 alen fra den fjendtlige kæde.
Fjenden var i dag begyndt sine batterier og løbegrave 3.000 alen fra fæstningen på begge sider af vejen fra Stoustrup. Kl. 12 ¾ affyredes den 1ste kanon fra fæstningen, indens fra klokken 10 Raasløf havde kanoneret fra værkerne ved dæmningen ved Koldingvejen.
Alt flygter nu. Jeg har haft bøvl med folk, der ville ind og ud af fæstningen.
Lev vel.
Bendz var nær bleven skudt. En kugle gik under hans hest som sank sammen, stejlede og kastede sig omkuld med ham. Han besvimede.
Din Lunding


VI

FD 15/5 1899
Fredericia fæstning den 11. maj 1849, aften kl. 9.
Jeg havde det bedste forsæt at skrive hver aften til eder, men har haft så meget at tage vare, at jeg ikke nåede at opfylde dette ønske, jeg kunne sige, denne pligt.
Ved enden af oversvømmelsen ligger et blokhus, som fjenden gerne vil fordrive mig fra og som har kostet os én død og givet 2 officerer, en løjtnant Hyrup og ingeniørløjtnant Ravn strejfskud i hovedet.
Det var den ene aften ret ængstelig en tid, da jeg fik rapport om, at løjtnanten der havde vagt i blokhuset, var såret, og at de der havde bortskudt deres ammunition. Vagten der skulle derud og afløse, var ligesom forhekset. Så manglede den ammunition, så fænghætter, så til sidst var den ikke forsynet med mad og drikke.
Jeg gik i angst, at der skulle hænde noget derude, inden afløsningen kom. Jeg var ikke lidet glad, da vagten var kommen tilbage.
Den næste morgen kl. 3 blev jeg vækket ved kanonskud, og den efterretning, at man beskød blokhuset med gloende kugler. Da jeg kom derud, var det bleven bekastet med granater, men fra fæstningen og Stribbatteriet blev ilden snart bragt til tavsheden Folkene havde været meget rolige og tilfredse, medens det stod på. I dag har alt været rolig.
Lev vel


VII

FD 16/5 1899
Fredericia den 13. maj 1849.
Dersom jeg havde tid til at meddele, hvad der er passeret i de sidste 24 timer, ville det more mig meget at fortælle det og interessere eder, i det ringeste adskilligt deraf.
Vi rykkede nemlig kl. 1½ ud af fæstningens Kongensport med 3 bataljoner, ½ eskadron og ½ batteri og begyndte angrebet en time efter, medens 1 bataljon rykkede ud ad Strandvejen til Snoghøj, og 1 bataljon ud af Prinsensport med espingoler og ½ batteri til Koldingvejen.
Vi var hjemme igen omtrent kl. 6 efter at have lidt et tab på 2 døde og 18 sårede.
General Bülow var herovre. Fjenden søger, ved skanser i 2.500 alens afstand, at lukke den vej, hvor den store kolonne ville trænge sig frem. Det hele tog sig smukt og livligt uden En bombe fra fæstningen traf en fjendtlig skanse så man så lavetstumper flyve omkring. Fjenden overøste os med granater, hvoraf ikke én gjorde skade. Et opbyggende og historisk foredrag i kirken af feltprovst Boysen havde ingen tilhørere, som gør mig meget ondt, men jeg håber dog jeg skal sætte sagen igennem.
Du vil tjene mig ved at sende kiks, peber- eller prinsessekage eller lignende tør mad, som jeg uden skade kan føre i lommen med mig enten imod sult eller for at have en bid til en snaps.
I morgen atter begravelse. Kaptajn Solberloh og 5 eller 6 døde. Kall er syg af overanstrengelse.
Dog, nu vil vi, løjtnant Lønborg og jeg til sengs, og derfor god nat!
Hvad dog den livlige, venlige Fuglsang, den lyse grønne skov dannede modsætning til vor dont i morges. Hvor naturen er smuk! Den har jeg dog tid at nyde. Ved at bestige kongeportens ravelin, plukkede jeg et par til dig og Fr. bestemte forglemmigejer, men over hurlumhejet i går aftes og i nat er de gået tabt, så i må nøjes med min gode vilje. God nat!


VIII

FD 17/5 1899
Fredericia den 16. maj 1849. Aften kl. 9 ¼.
Jeg er overstadig træt og længes efter at få nogen hvile, inden bombardementet begynder igen.
I går sendte jeg Kall til Odense. Han havde en slags koldfeber, som ikke ville forlade ham. Det glæder mig at jeg tog beslutningen i går, thi i dag ville det ikke have passet sig.
I morges kl. 3 begyndte bombardementet med et kast, måske hvert fjerde minut. Det varede til kl. 6. Jeg vedlægger listen over de i formiddag beskadigede huse. I eftermiddag begyndte bombardementet kl. 4½ og varede til kl. 7. 2 fruentimmer blev sårede, 2 soldater såredes, hvoraf den ene døde ½ time efter af hjernerystelse. Det er et stygt syn at se bomberne gå sig over hovedet og slå ned hos fredelige indvånere.
I dag kl. 7 lod jeg udtromme, at børn, fruentimmere og oldinge skulle kunne komme over til Fyn med færgerne. Der skal have fundet en betydelig udvandring steden Nu er mine adjudanter løjtnant Blom og løjtnant Lønborg, søn af obersten på Giethuset. Bracht er første ingeniørofficer. Meyer er endnu ikke kommen. God nat, jeg må slutte, thi jeg må have hvile. Hvor meget jeg længes efter at tale med dig! -

BESKADIGEDE BYGNINGER
Den 16. maj 1848

Kongensstræde
Skomager E. Thomsen, meget stærkt beskadiget.
Daglejer C. Hermann, meget stærkt beskadiget.
Daglejer P. Stimmel, alle vinduer itu.
Daglejer C. Sørensen, alle vinduer itu.
Bjergegaden
Avlsmand H. Gade, meget beskadiget.
Avlsmand P. J. Norge, noget beskadiget.
Danmarksgaden
Jens Strungesen, noget beskadiget.
Snedker Stilling, alle vinduer itu.
Avlsmand P. Dypong, alle vinduer itu.
Skrædder Dollerath, alle vinduer itu.
Købmand Brøkner, noget beskadiget.
Købmand Wind, alle vinduer itu.
Købmand Ahlmann, noget beskadiget.
Prinsessegaden
Avlsmand J. Ravning, meget stærkt beskadiget.
Skrædder Süpli, meget beskadiget og alle vinduer itu.
Drejer Birkmann, meget stærkt beskadiget.
Riddergaden
Købmand Petersen, 4 heste dræbt og stærkt beskadiget.
Vendersgaden
Slagter Ph. Nathan, stærkt beskadiget.
Oberst Schjern, stærkt beskadiget.
Avlsmand H. Thomsen, meget stærkt beskadiget.
Gæstgiver Salling, meget beskadiget.
Købmand Olsen, meget beskadiget.
Gothersgaden
Guldsmed Struntze, meget beskadiget.
Jyllandsgaden
Avlsmand H. P. Lund, meget stærkt beskadiget.


Desforuden er der en del bygninger, som er ubetydelig beskadigede, dels på bygningen, dels på vinduer.


IX

FD 18/5 1899
Fredericia den 17. maj 1849, morgen kl. 4 ¾.
Bombardementet begyndte i morges kl. 3 ¼ på samme måde som i går.
Der kommer ved hvert 5. minut et projektil, en 24. pundig granat eller en 84 eller 168 pund bombe, som gør en del ravage på bygninger, men ellers endnu ingen betydelig skade. Der har endnu ikke været ild noget sted, hvilket er et mærkeligt held, især med hensyn til dem i kvartererne værende mængde halm, som tjener mandskabet i stedet for senge. Der er i går, så vidt jeg ved, såret to fruentimmer og 2 soldater, hvoraf den ene døde ½ time efter, uden tvivl af hjernerystelse. Jeg ville gerne være bleven i sengen i morges. Jeg trænger til ro og hvile for at få den åndsfriskhed, som så let går tabt i al det vrøvleri, som omgiver mig, men når man hvert 10 minut bliver forstyrret af en melding eller en forespørgsel, er der hverken tanke på ro eller søvn.
Jeg stod altså op og siger dig en venlig god morgen. Mindre venlig er den for byen, der begyndes med klemtning, altså er der vel ild et steden Bare du stakkel kan holde denne tids uro og frygt ud, men i Guds varetægt er vi al tid, og til hans beskyttelse trænger vi i fare og i freden
Din --


X

FD 19/5 1899
Fredericia den 15. maj 1849, morgen kl. 5.
Jeg ved at 4 par hænder med den inderligste kærlighed hver aften hæver sig mod himlen for at bede om at bevare mig og give mig kraft og ro til med hænderne i skødet at se dagligdagen, en del af denne by ødelægges og så mange menneskers lykke og ejendom gå til grunde.
Hidtil er vi kun bombarderet på 3. dag, og den nærmest Prinsensport værende del er dels afbrændt, dels ødelagt. Jeg har endnu min bolig ubeskadiget og god forplejning, så jeg personlig ikke har nogen nøden Jeg har endnu sovet hver nat nogle timer i seng, vel idelig forstyrret, men dog fundet hvile.
Jeg har meget at meddele, men det må jeg gemme til bedre tider. ---
Når dette er overstået, har jeg (i min hustru og mine børns kærlighed) en lys mark af glæde og tilfredsheden Den ser jeg hen på, når jorden her er for brændende. Jeg er ellers ved godt mod, det tror jeg alle finder.
Din
Lunding.


XI

FD 20/5 1899
Fredericia fæstning den 19. maj 1849, aften kl. 6.
Min -
Jeg er vel og bærer hovedet endnu oprejst, men byen brænder siden i forgårs, og derved er intet at gøre, Jeg længes ret efter breve fra eder alle, som jeg ret har savnet i disse dage.-
Bjerregaard er ved branden dræbt af en springende granat. Han gav kun et skrig og var døden Ellers kun 6 sårede og jeg tror 4 døde. Den stakkels by. I går fik jeg de sidste fruentimmer og børn bort. Færgerne går bestandig med det tøj, som skal reddes til Strib.
Lønborg og Blom befinder sig vel. Bracht ligeledes.
I kære, kære lev vel.
Din Lunding


XII

FD 23/5 1899
Fredericia den 19. maj 1849, aften kl. 9½.
Denne dag er gået temmelig rolig. Der er kun brændt én gård med de tilstødende huse ved den borgerlige klub. Hvad vi mest har at kæmpe med, er de exesser, som er en naturlig følge af omstændighederne.
Da det begyndte med bombardementet, og især da det begyndte at brænde, blev borgerne meget forknytte, og flere skal have sagt til soldaterne: Tag, hvad i vil, det bliver dog alt sammen ødelagt. Det lod soldaterne sig ikke sige to gange. For at læske deres tørst ved den stærke hede og arbejdet, gav borgerne dem gerne vin og brændevin. som de dog troede rov for luerne of vel im.
Den 20de morgen kl. 5½.
I går aftes kom auditøren i den sag og kaptajn Hirsch, min pladsmajor, til mig, så det blev så sildigt, at jeg ikke burde skrive mere, hvis jeg skulle have udsovet til kl. 3, på hvilken tid bombardementet plejer at begynde. Men se nu kl. 5 ¼ er bombardementet endnu ikke begyndt, og hele verden inklusive adjudanten har forsovet sig.


XIII

FD 24/5 1899
Fredericia den 21. maj 1849.
Siden i forgårs aftes har fjenden ikke bombarderet os, men har begyndt i nat et værk 5 á 600 alen fra blokhuset. Dette sætter os naturligvis i bevægelse, so jeg ikke kan bringe min lille dreng min lykønskning til i morgen.
Krigsministeren kom i går aftes. Har ligget her i nat og tager i formiddag bort.
Vi begrov Bjerregaard i går. Her er i øvrigt alt vel.
Din Lunding


XIV

Fredericia den 22. maj 1849.
Dagen er begyndt meget traurig. Blokhuset er taget og brænder efter at være bekastet med 24 pundige granater. Vagtkommandøren løjtnant Hansen mistede benet. Det er afskudt under knæet. Bombardementet er begyndt. Vi har ingen tid at tænke derpå.
Jeg er vel ligesom Bracht, Lønborg, Blom, La Cour, Irminger, kammerherren. Alle beder at hilse. Klokken er 6 morgen.
Din Lunding.


XV

FD 25/5 1899
Fredericia den 26. maj 1849, aften.
Det gør mig ondt, at mit skikkelige navn er kommen i skillingsbladene, men det kan vel ingen sige sig fri for. Der har her aldeles ikke været noget samkvem med fjenden. Endnu mindre nogen parlementering og overenskomst.
Det er oprørere, som står lige over for os, og med dem må mine folk ikke have noget at skaffe.
I begyndelsen søgte de fjendtlige forposter at komme i passiar med vore og lokke dem med mad og drikke og dansk passiar, men jeg håber, de har lystret ordren ikke at svare, men at skyde, hvis de ikke lod dem i freden Da de sidst ikke på anden måde havde kunnet få forposterne til at fraternisere, kørte de frem med 8 trillebøre, som om det var 8 kanoner, og ville til at bekaste vore forposter med sten, da en 12 pden kugle inde fra fæstningen gjorde en ende på denne leg.
Vi begynder nu at leve igen. For nogle aftener siden, samme dag Bjerregaard blev begravet, begyndte tappenstregen igen at gå med musik. Det opmuntrede sindet meget. Vi har haft en gudstjeneste på åben mark, hvor Boysen prædikede og hvor hoboisterne ledede musikken. I morgen vil vi fejre pinsefesten på samme måde.
Gudstjenesten begynder kl. 10. Brandkorpset, som på brandinspektøren, skomager Rose, og nogle få andre nær, alle var deserterede, har jeg indkaldt til den 28de om aftenen. Jeg er nysgerrig hvor mange der vil indfinde sig igen. Jeg gør alt for dog at få nogle indbyggere tilbage, men uagtet det store erhverv og fortjeneste, som her vil være, er couragen (modet) rent borte for de fleste, og de kommer om dagen herover nogle få timer, men så af sted igen. Fyn skal have vist sig meget vakker imod vore flygtninge.
Hvor dog naturen er dejlig i disse dage.
Din Lunding.


XVI


FD 26/5 1899
Første pinsedag, aften 27/5 1849 kl. 11½.
Vor pinsedag er gået meget rolig hen. Den militære gudstjeneste under Guds blå himmel, prædiken ledsaget af lærkernes yndige toner, alt bidrager til højtideligheden.
Salmerne "Gud ved, hvor nær mig er min ende" og "Hvo som lader herren råde" er de eneste vore hoboister kunne udføre. Provst Boysen stående bag et par trommer, prædikede.
I øvrigt dagen stille, for at Du ikke skal tro, at vi har det så meget strengt. Dog der blev atter uro ved forposterne. Jeg gik derud, og nu er det så silde, at jeg må til ro, når jeg har ekspederet posten.
Din Lunding


XVII

FD 26/5 1899
Fredericia d, 3. juni 1849, aften kl. 10.
Du må tilgive, at jeg kun med et par ord siger Dig godnat for i dag, men efter dagens mange begivenheder er jeg træt og trænger til hvile, men vil dog meddele Dig, atuagtet fjenden sendte 440 kugler og bomber ind til os, er jeg dog rask og vel.
Mindre vel er vor spisestue, hvor et stykke af en på Prinsessens bastion sprungen bombe gik ind under vinduet, slog en astrallampe i stykker, spildte olien på gulvet og beskadigede døren. Således er da første gang vort hyggelige hjem bleven berørt af fjendens vold og grus.
Dog var vort middags- og aftenbord i bedste orden. Jeg må slutte thi der kommer melding.
Din Lunding.


XVIII

FD 27/5 1899
Fredericia den 4. juni 1849.
Tilgiv at jeg kun skriver dig nogle få ord i aften, men jeg var, da fjenden angreb forposterne, oppe til kl. 2 i nat og har i dag skrevet så meget, at jeg i aften er dødstræt og går til sengs, uagtet at jeg venter et angreb på kalkbrænderiet, hvor jeg foreløbig har sendt et kompagni til understøttelse.
Officererne på dampskibet Hekate (?) var i aften i land og gjorde mig visit. da de ønskede at bese fæstningen. De traf just musikken spillende en polka og mandskabet glad, muntert og spøgende over de fjendtlige bomber. De ville i det ringeste ikke have fundet os forknytte. Jeg kan ikke glemme den ene bombardementsdag, om jeg husker ret den 22de., hvor vi tabte blokhuset, hvor R, tiltalte mig "ulykkelige mand" og jeg først blev meget vred, men straks svarede ham derpå.
Jeg har mit Eden hvortil jeg kan ty. Eders glæde og tilfredshed beror på den agt, jeg erhverver mig, at mine børn ikke skulle rødme ved at nævne deres faders navn, som jeg i går læste om et stakkels menneske, som med skamrødme nævnte sin faders navn.
Den stakkels oberst Müller hos prins Ferdinand har i går mistet sin søn i 3die jægerkorps.
Vi gjorde to fanger og havde 1 død og 11 sårede. Fjenden forhåbentlig flere.
I nat åbnede fjenden første parallel imod fæstningen 1.400 alen fra den. I nat var negen kommers ved forposterne med hurra og skyden, som man i mørke ikke kan blive klog på.
Mørket er kommandantens uven. God nat
Din Lunding


XIX

FD 31/5 1899
Fredericia den 8. juni 1849, aften kl. 8.
I går fik vi kanoner fra København og deraf førte vi 4 84 pds. op på Oldenborgs bastion, som med 1 morter 2 84 pds. og 1 12 pds. i dag skulle tilintetgøre det fjendtlige batteri på 1 24 pds og 2 84 pds. som gør passagen over bæltet usikker og bekaster bygningerne ved havnen og i kastellet, og som ved det ny badested for officerer (som Arnholtz fortæller) lader flere bomber bade sig end officerer. Det ligger 2.500 á 3.000 alen fra os. og altså er skuddet meget usikkert, især i sådan blæst og dårligt vejr som i dag, men vi havde igen en stor numerisk overlegenheden Formålet var i høj grad vigtigt og vor sejr sandsynlig.
Imidlertid havde jeg i går aftes, da jeg gik til sengs, en sådan ulyst til denne kamp, at jeg, som erkendte nødvendigheden af at bringe batteriet til tavshed og vor overmagt dog måtte overvinde sig selv for ikke at sende kontraordrer. 3 fjendtlige projektiler traf bastionen, og deraf berørte en springende bombe major Dahl (ubetydeligt), løjtnant Dorn på hoved og skinneben (sandsynlig hjernerystelse og benet amputeret) 1 mand dræbt, 2 menige ig en svensk sergent såret. Da man i sådant vejr ikke har sikkert skud, ophørte kampen efter 3½ times forløb, efter at flere af vore bomber havde ramt det fjendtlige, med havd effekt kan vi jo på 1 fjerdingsvejs afstand ikke bedømme.
Løjtnant Dorn er et tab for os. Vahl ville have været et stort, næsten uerstattelig tab, især nu han er inde i alt. Hvad der er bleven af pikkelhuens ejermand ved jeg ikke. Han var hverken dræbt eller fangen (de fangne var jægere). Han er altså sandsynligvis løbet sin vej og har ladet sin hovedbeklædning i stikken.
Det glæder mig ret, at det har glædet mine kære drenge. (Lunding sendte den fundne pikkelhue hjem til sine børn)
Din Lunding.


XX

FD 1/6 1899
Fredericia den 11. juni 1849.
Jeg takker dig, kære veninde, for dit kærlige brev, som jeg i går modtog fra dig. Jeg var så træt i går aftes, da jeg kom hjem fra forposterne og volden, at jeg netop kunne komme ud af at læse Dit brev, men så virkelig ikke kunne skrive Dig til, så jeg ret ængster mig, at det skal forurolige dig, at du ikke får brev i morgen, men livet er nu så ensformigt, at jeg tror, jeg går over til at skrive hver anden dag, men du kan være ganske rolig, at hvis her passerer noget, skal jeg skrive hver dag.
En morter kaster imellem en bombe til Kastellet og bliver hver gang straffet med 6 skud i det mindste. Vi håber med det samme at ødelægge morteren, hvilket imidlertid endnu ikke er lykkedes for os. Ved det første straffeskud fra vor side forlader besætningen morteren, og en time omtrent efter lister de sig igen derhen for at gøre skuden Vi håber bestandig at attrappere dem en gang. Da der mangler artilleriofficerer, er løjtnant Blom igen afgået til denne tjeneste. Ved Østersnede er gjort et kup med, at man har taget en del hesser til fange ved at gå uden om fjenden og uventet overfalde ham.
Din
Lunding.


XXI

FD 31/5 1899
Fredericia den 12. juni 1849, aften kl. 8 ¼.
Langs stranden, vesten for fæstningen, strækker sig den dæmning, som kaldes oversvømmelsen. På dens vestlige spids lå blokhuset, medens vi har vidtløftige løbegrave og vor hovedpost, som besættes af jægerne, ved dens østlige anslutning ved kalkbrænderiet.
Jægerne har taget sig af 3 gæs, som de ved hjælp af megen pleje og meget kommisbrød, håber at bringe til en tidlig fedme. Disse gæs er naturligvis Fredericia capitolinske gæs som erholder deres føde og drikke af kar, som sprungne bomber afgiver. Det ser helt krigerisk ud at se, en gås drikke af en halv 168 pundinger.
Jeg havde ladet 1ste forstærkningsbataljon, major Stockfleth, skifte plads på volden. Da man spurgte kaptajn Hirsch om årsagen, sagde han, at jeg havde bemærket at de ingen tabslister indgav, og derfor havde fundet det passende at give dem en mere farlig og udsat post.
Det er dog en underlig ting med den krigsførelse. Jeg venter en fægtning i nat og har derfor bestilt 2 doktorer med bærebøre til forposterne, og 4 vogne med halm til at bortkøre de sårede ved porten. Der er noget modsigende i selv at arrangere fægtningen og dog drage al den omsorg for følgerne. Klokken er 10½, men fægtningen er ikke begyndt. Det er altså muligt, da det er en mørk og regnfuld nat, at fjenden lader os udføre vore løbegrave i freden
Din Lunding.


XXII

FD 3. juni 1899
Fredericia den 16. juni 1849.
I går blev 10 stude bragt herover. For at chikanere studene, sendte den ensomme morter (dens 3 fæller, 24 pd, er nemlig demonteret den første dag de skød) en bombe mod studene. Den ensomme morter får straks straf, når den åbner munden. Man skød altså fra Holstens bastion på den, og til sidst var hele fæstningen fra Oldenborgs til Georgs bastion i levende kamp med fjenden.
Ilden var så nærgående, at jeg lod min hest trække ud af stalden. Jeg havde imidlertid ikke haft det nødig, da den nærmeste bombe for i møddingen og bekastede os husets gavl og en gang i haven med snavs. Det var et (ypperligt) uhyggeligt syn, da en bombe gik igennem bæverens hus, og der sprang et stykke, som gik tilbage igen, at se konen med sit lille barn flygte ud af huset. Jeg fik hende bragt af sted gennem mit hus og have men hun ville ikke gå, førend hun fik sine tre andre børn meden
Artilleriet var i halvtredje time i en livlig kamp med fjenden og mistede på de 5 bastioner der var i kampen 2 lavetter men ikke et menneske, men på den 6. bastion, som den hele affære ikke kom ved, kom et stykke af en i byen sprungen bombe og slog armen af en artillerist.
På Prinsessens bastion kom en bombe ind under broen, hvor der lå 5 mennesker, sprang, knækkede en bjælke og smed hele brodækket i vejret, men beskadigede ikke et menneske. En af disse faldt og skrabede sin næse.
En anden bombe faldt på Prinsessens bastion, sprang, kastede et stykke ud i Prinsens ravelin, traf løjtnant Hostrup i hovedet. Han døde i nat. Derimod blev ingen berørt af de 100 mand i ravelinen.
En mand ved sin suppekedel blev jaget bort af en bombe, som slog ned lige ved den. Han flygter, men da han ser sin kedel stå urørt, vil han redde den. Han går hen, tager kedlen. I det samme springer bomben lige ved ham, men berører hverken mand eller kedel.
Man får ved sådan himmelens underlige tilskikkelser ret troen på bibelens ord, at ingen spurv falder til jorden uden Vorherres vilje, i hænde, og derfor vær du rolig for mig. Er det Guds vilje, at jeg skal dø, så ville han også vide at ramme mig ved din side, og en ærlig soldaterdød er bedre end døden ved nervefeber. Gud holder sin hånd over din mand og de kære børns fader.
I dag er det en måned siden bombardementet begyndte. Jeg anede ikke, at fjenden ikke ville være videre efter en måneds forløb, men det er da endelig fjendens sag og ikke min.
Din Lunding.


XXIII


FD 6/6 1899
Fredericia i juni 1849.
Der er ikke skudt med kanoner i dag. Alt har været roligt. 6 voldriffelskytter er arresterede for at have stukket det hvide flag ud og derved at have villet indgå en slags våbenstilstand med fjenden. Da der derpå blev skudt på den underofficer, som bragte ordren til at tage flaget ned, besvarede de ikke ilden.
Den russiske adjudant hos kejseren, flådekaptajn (oberst) Glasenapp, har i går med sin adjudant, fyrst Galizin, været i Assens for at hilse på general Bülow. Han skal have fortalt, at en russisk flåde, som kunne give 4.000 mand landingstropper, skulle stationeres ved Als. En svensk flåde ved Helgenæs eller Samsø, for at give underhandlingen eftertryk, og at 80.000 mand stod parat for at besætte Østprøjsen.
Russiske officerer fortæller ikke sligt uden ifølge selvherskerens befaling.
I morgen prædiker pastor Hartel ved gudstjenesten på åben mark kl. 7 ¾. Jeg har aldrig været sådan til gudstjeneste og begravelse som her. Men det er godt det giver alvor i sindet. Lev nu vel.
Din Lunding
Ps.
I forrige brev stod fejlagtigt ypperligt syn, skulle være uhyggeligt syn.


XXIV

FD 7/6 1899
Fredericia den 26. juni 1849, aften kl. 10.
Vi har i dag sendt fjenden 140 stkr. 84 pden bomber, 7 stkr. 12 pden granater, 60 stkr. 24pd, 25 stkr. 12 pd og 25 stkr. 100 pden bomber og modtaget 80 skud og 28 kast, som hverken har kostet os døde eller sårede.
Uheldigvis gik en bombe ind i værelset, hvor officererne arbejdede, fo'r under boret, hvorved Kall arbejdede, ind i hans soveværelse hvor den sprang og slog dør og væg ind i mit sovekammer. Min dagligstue er ubeskadiget på 6-7 ruder nær. Jeg bliver i værelserne, hvis istandsættelse er fremmet med sådan kraft, at jeg sover i mit sovekammer i nat. Kall sover på et loftskammer og officererne skal i morgen igen arbejde i deres værelse. Det hele er altså kun en overgang, som ikke forstyrrer videre vor eksistens, end at alt, og navnlig alle papirer, er kommet i en frygtelig uorden. Kalls karl var to gange og min én gang nær ved at træffes. Kampen i dag og forstyrrelsen af bomben må undskylde mit korte brev. Jeg er vel men meget træt og slutter derfor brevet.
Gudskelov, at ingen af mine adjudanter var i stuen. Heldigvis havde de nylig forladt værelset for at gå op på volden, hvor jeg hele tiden var.
Du ser, vor gode Gud våger over os.
Din Lunding.


XXV

FD 9/6 1899
Fredericia den 27. juni 1849.
Kongens palæ er også blevet meget slemt medtaget i går. En bombe er faret ned i den lille gang mellem hofchefens værelse, billardstuen, kaffeværelset og spisesalen og har ødelagt disse to sidste og Vibows stue. Et stykke af en anden bombe er gået igennem et vindue i forgemakket og har slået de fleste ruder i kongens værelse uden En underlig modsætning var denne ødelæggelses vederstyggelighed til den vel vedligeholdte have ved palæet. Jeg meddeler dette da jeg antager, det vil interessere M og B.
Jeg tror næppe, jeg kan skaffe mærke på Møllers grav. Han blev jo begravet med flere. Jeg skal gøre, hvad jeg kan, man da det er så mange, og hyppigt, vi begraver på samme sted, er det helt vanskeligt at finde dette steden Der er vel henbragt siden 23. april 80 lig, så det er ikke let at få oplysning om den enkelte.
Fjenden troede ved bombardementet at tage Frederits. Da det ej lykkedes ham, så bygger og skandser han for at forhindre, at den danske armé trænger frem fra Frederits. Derfor bygger han batterier for at beherske overfarten og lægger værker rundt om, som man skal løbe panden imoden
Din Lunding


XXVI

FD 10/6 1899
Fredericia den 30. juni 1849, aften kl. 11.
Fjenden havde på stranden nord for fæstningen anlagt et batteri mod den østre landgangsbro. Jeg bestemte mig i morges til at gøre et udfald for at demolere disse værker, uagtet den, der skulle kommandere udfaldet, og to andre officerer, for hvis dygtighed jeg nærer agtelse, frarådede det som farligt og uudførligt.
I eftermiddag kl. 3 ¼ rykkede imidlertid Irminger med 6 kompagnier, hvoriblandt 2 under Bonnez, et arbejdskommando under Meyer, Thulstrup og Holm ud af fæstningen. Vi overraskede fjenden aldeles. Vi var komne ud af fæstningen (på broen havde vi lagt en stråmåtte, så man kunne ride derover uden at det blev hørt) og havde tilbagelagt ½ af vejen til fjenden, inden han blev os va'r, og vi af ridende ordonnanser og vedetters faren omkring mærkede, at han havde fået øje på vore tropper. Vi nåede ud til værkerne, som blev sløjfede. 37 skansekurve bragtes ind i fæstningen, de øvrige 50-60 stykker og en hel del faskiner blev brændt, og efter omtrent en time var vore tropper igen i fæstningen, men vi havde mistet 1 død, 10 hårdt sårede og 11 let sårede. Iblandt de hårdt sårede er kaptajn Salchov af jægerne og ingeniørløjtnant Holm. Jeg har ingen tro til at han kan leve. Kuglen er gået ham gennem underlivet, den kom ind i ryggen og blevet skåret ud foran. Det er muligt, men ikke sandsynligt, at den ikke har beskadigt de ædlere dele, og da er hans frelse sandsynlig. Han kendte mig dog og sagde hr. oberst til mig, da jeg nærmede mig hans båre.
Da tropperne i dag rykkede ud forbi mig, gav jeg Holm hånden. Da anede vel ingen af os, at det var det sidste håndtryk. Ellers er ingen beskadiget eller såret. For at hævne sig sendte fjenden nogle bomber, efter at udfaldet var vel forbi.
Din Lunding
Jeg har skrevet til kancelliråd Holm om hans søns sår.


IXXVII

Fd 12/6 1899
Fredericia den 2. juli 1849, eftermiddag kl. 2.
Vi har fået efterretninger om, at Holm er død i morges kl. 5½. Jeg ville ønske, at de stakkels forældre kunne se Kalls dybe sorg og vor bedrøvelse over vor begavede kammerats tab. Det ville være dem lindring og trøst i deres sorg.
Holm havde fantaseret meget, men havde dog haft øjeblikke, hvor han havde talt om sine forældre. De skulle have holdt så meget af hinanden og levede et så lykkeligt familieliv.
Stakkels Kall er meget bedrøvet, mere end jeg ventede, men dette bringer han tabet af hans ven Bjerregaard i frisk minde. Hvor det dog var rart, at disse to dog fik tilladelse til i vinter at se over til deres forældre i København. De fulgtes ad derfra og har så kort tid efter fulgt hinanden i evigheden. Holms død beskæftiger mig næsten uafbrudt. Det er ikke godt, det er svagheden
For soldaten er døden et faktum, han ikke kan rokke og derfor ikke bær lade videre tynge på sindet. Måske også tanken om at miste en af vore kære bevæger mig, eller det, at jeg bestemte udfaldet mod de andres råden. Dette ville være besynderlig, da resultatet så aldeles viste, at jeg havde ret. Dog endnu en gang, de stakkels forældre.
Fjenden morede sig efter udfaldet med at bombardere os. I aften slog han lysekronen ned i klubben.
Din Lunding.


XXVIII

FD 13/6 1899
Fredericia den 6. juli 1849.
I disse dage er armeen kommen herover og i nat kl. 1 bryder den ud til et stort udfald, som skal afgøre armeens og fæstningens skæbne. Det er godt at man er i sådan virksomhed, thi ellers ville man lide meget ved den spænding, hvori man er.


XXIX

FD 13/6 1899
Den 6. juli morgen kl. 5½.
Hidtil har kampen været os gunstig, men vort tab er stort. Især har 2det jægerkorps lidt meget. Oberstløjtnant Branner er såret, ellers ved jeg ingen bestemt end den Rosenstand, som var hos mig forrige år.
Vi har taget 310 fanger, hvoriblandt flere officerer. 2 morterer, 6 eller 7 kanoner og alle fjendens værker imellem oversvømmelsen og stranden.
Det synes som om fæstningen er stående. I det mindste bevæger geværilden, som i et væk lyder for mine øren, sig ikke fremaden
Gud give os sejr! Det var et herligt syn at se de 100 første fanger bringes inden Men en lang række af sårede fulgte efter. Man antager allerede 4 á 500 sårede. Blom, Lønborg, Kall er uskadte, da de ej har været i ilden. God morgen. Hils alle
Din Lunding.


XXX

FD 14/6 1899
Fredericia den 6. juli 1849, aften kl. 10½ - Onsdag.
Sejr, fuldstændig sejr! Hvor den lyd er liflig!.
30 officerer, 6 læger og 1.750 mand insurgenter er taget til fange.
Et betydeligt bytte er gjort. Fjendens hele belejringsartilleri, hans park og ammunition, 7 feltkanoner (12 pd) er faldne i vore hænder.
Alle belejringsarbejder er demolerede. Vi er trængt frem så hele Elbo herred har været i vor magt, og vi har erobret et hospitals lagener og sengeklæder og musikalske instrumenter.
Glæden er almindelig og trætheden. Jeg er næsten død af trætheden
I morgen bringes en mængde oprørere til den evige hvile, deriblandt en Stadfelt, major af insurgenthæren og dansk af fødsel.
I overmorgen begraver vi general Rye, Oberstløjtnant Kæsemodel, og 8 af vore kammerater vi har tabt. Til de flere hundrede menige har vi ikke tid at skaffe kister. Du har intet begreb om det uhyggelige skue af 3 lag lig i katolsk kirke og degneboligen derveden
Vi har 800 sårede, deriblandt 34 officerer. Vort tab er endnu hverken nøjagtigt opgivet eller ikke engang nogenlunde bekendt, men det er ikke ringe.
1. bat.: 4 officerer er døde og 6 sårede. af det 2. jægerkorps er kun 4 eller 6 officerer tilbage. Det billede af de 3 lag lig i katolsk kirke vil jeg aldrig glemme, men jeg vil heller aldrig glemme glæden, da jeg så de første 100 fanger, som blev bragt ind, og derpå den jubel, da det var os der var herrer i de fjendtlige batterier.
En forrædder, som i begyndelsen af felttoget var i fangenskab, faldt atter i vore hænder. Dog god nat! Det er en glædelig nat for kommandanten i den befriede fæstning.
Din Lunding




 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286