Peder Schumacher Griffenfeld

Dansk statsmand som var søn af den rige tyske vinhandler Joachim Schumacher. Foretog 1653-62 en studierejse i udlandet, hvor han hørte om Hobbes og Grotius' ider og overbevist om, at enevælde var den bedste statsform.
Han blev i 1663 Frederik III's bibliotekar og arkivar og i 1665 kongelig kammersekretær (kabinetssekretær). Han udformede samme år Kongeloven og avancerede 1669 til oversekretær i Danske Kancelli. 1868 blev han kancelliråd. Reorganiserede administrationen efter fransk mønster med Danske Kancelli som centrum. 1869 blev han medlem af Kommercekollegiet (Statskollegiet) og Højesteret.
I 1670, efter tronskiftet, bidrog han til, at Fr. III's nærmeste rådgiver Christoffer Gabel (617-1675) mistede magten, og han skabte sammen med Ulrik Frederik Gyldenløve og Frederik Ahlefeldt Gehejmekonseilet, som han selv blev medlem af i 1671. Han adledes i 1671 og antog adelsnavnet Griffenfeld efter den af ham selv iværksatte adelsordning af 1671.
I 1673 blev han rigskansler og lod sig ophøje i grevestanden som greve af Samsø. Samme år blev han ridder af elefanten. 1674 udnævntes han til kansler og præcident i højesteret og var nu regeringens egentlige leder.
Han søgte at vinde Louis 14. af Frankrigs venskab og prøvede derfor at holde fred med Frankrigs forbundsfælle Sverige, som han frarådede kongen at føre krig imod.
Hans stadig tiltagende magtbegær og overmod, skaffede ham imidlertid mange fjender. Da Skånske Krig udbrød 1675, vedligeholdt Griffenfeld de franske forbindelser. Danmarks allierede og den øverstkommanderende forlangte ham derfor afskediget, hvilket kongen gik med til, da han også var faldet i kongens unåde p.gr. af sin arrogance. På grund af sit fortsatte arbejde for en dansk-fransk alliance, kompromiterede han Danmarks allierede Spanien, Østrig og Nederlandene, så i 1676 fængsledes han og dødsdømtes for landsforræderi, majestætsfornærmelse, bestikkelse og korruption. I de sidste forhold var han skyldig, men landsforrædder var han næppe. Majestætsfornærmelsen lå i nogle helt private dagbogsnotater. Han benådedes på retterstedet til livsvarigt fængsel og indsattes som fange i Kastellet i København, til han i 1680 overførtes til fæstningen Munkholm i Trondheim Fjord, hvor han tilbragte 18 år. Sit sidste leveår tilbragte han i Trondheim under friere former. Ved sin død gravlagtes han i Vær kirke. Det fortælles i den forbindelse, at ingen præst i Norge ville "kaste jord" på ham da han var død, og at hans datter derfor i hemmelighed fik hans lig transporteret til Danmark, hvor præsten i Vær foretog jordpåkastelsen. Vær kirke ligger nordøst for Horsens.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286