Doktor Liebe var ud af en meget kendt familie.
Hans farfar var Georg Julius Johnson Liebe, født i Roskilde og død 1789 på Frederiksdal, prokurator og senere forstander for Duebrødre kloster i Roskilde, Universitetsforvalter og justitsråd og gift med Caroline Frederikke Munch (1790-1866)
Hans farbror var Carl Christian Vilhelm Liebe født 30/11 1820 i Roskilde. Han var bl.a. en meget kendt højesteretsadvokat og kongevalgt medlem af landstinget. Liebe var medlem af Folketinget fra 1861 til 1866 og var kongevalgt medlem af Landstinget fra 1866 til 1895, hvoraf de 25 år var som tingets formand. H. C. Andersen omtaler ham i sin dagbog. Han boede fra 1864 i palæet Bredgade 30 i København. Han var desuden far til Carl Julius Otto Liebe (1860-1920), der også blev højesteretsadvokat, og i 5 dage i 1920 var indsat som Danmarks statsminister, og varetog, som sin far, juridiske opgaver for kongehuset.
Faderen Theo Baltasar Theo Libe blev født i Roskilde Domsogn 20/7 1828. Han fik en lægeuddannelse og åbnede en lægepraksis på torvet i Mariager omkr. 1860. Kort efter giftede han sig med den 21 år yngre Anne Faurschou, datter af proprietær Fauerschou i Århus, og fik med hende sønnen Jørgen Georg Julius Liebe født 22/11 1866. Faddere ved hans dåb var proprietær Fauerschou fra Århus, etatsråd Julius Liebe og højesteretsadvokat Carl Liebe fra København, Frøken C. Fauerschou Aarhus og barnets moder. Den 23/4 1871 fik de datteren Anna Liebe som bl.a. højesteretssagfører Liebe fra København stod fadder til. Anna Libe forblev ugift og købte 1934 Damgård i Erritsø sogn. Hun døde 19/5 1953.
Faderen var i mange år distriktslæge i Mariager, og hans seneste praksis lå i Fuglsangsgade.
Jørgen Beorg Julius Liebe fulgte i faderens fodspor og blev læge. I 1894 åbnede han lægepraksis på anden sal i Fredericia Andelsmejeris ejendom Gothersgade 14. Han var stadig ungkarl, men 22/8 1896 giftede han sig i Sct. Michaelis kirke med frk. Agnes Thora Loehr født 12/9 1872 i Fredericia. Hun var datter af Carl Vilhelm Loehr senior (1824-1891), der var kommet til byen fra Flensborg i 1850 for at blive bogholder hos sukkerrafinadør Kracke, der havde sukkerkogeri i Tøjhuset og som boede i villaen Krackes Gård i Vendersgade. Et par år senere startede han et saltraffinaderi og kulimport med eget rederi sammen med skipper P. Hansen. Senere deltes virksomheden og P. Hansen overtog rederivirksomheden, medens Loehr overtog resten. C. V. Loehr var gift med Petrine Marie Voigt, født 14/4 1834 som datter af hoboist Johan Christian Voigt og Juliane Sophia Stützer i Fredericia.
I 1893 opførte han den kendte villa Estrella i jugendstil på Søbjerg. der forsvandt sammen med resterne af Søbjerg i 1974 efter at være opkøbt af Fredericia havn.
Doktor Liebe nåede at få tre børn med sin kone inden de blev skilt. Sønnen Poul i 1897, Datteren Ellen Gudrun i 1899, der døde 8 mdr. gammel og datteren Gerda i 1902.
Han havde i mellemtiden købt den tidligere militære ejendom i Fynsgade 12 og indrettet klinik her. Han giftede sig ikke igen men klarede sig med skiftende husbestyrerinder og stuepiger. Den sidste, frk. Slyngborg, havde han dog fra omkring 1925 frem til sin død 19. november 1953. Han havde da solgt sin praksis til læge Viggo Gram og var flyttet ind i hjørneejendommen Gothersgade 42. Han sluttede som byens kredslæge.
Bisættelsen foregik uden jordpåkastelse. Han blev kørt til Kolding Krematorium og blev brændt 23/11 hvorefter hans urne blev anbragt i Columbariet i Kolding.
8/3 1954 blev den overført til København og nedsat i et gravsted på Vester kirkegård, hvor en del af hans familie ligger begravet.
Libe var en kendt mand i Fredericia og kunne lide at køre i store amerikanersabriolet'er og kørte helst med kaleschen slået ned.
Den samme lidenskab havde hans søster Anna på Damgaard.
Realskolebestyrer og folketingsmand Marius Buhl fortæller om Liebe i sine erindringer:
Marius Buhl (1890-1975) havde altid drømt om at blive lærer, men det kunne der ikke blive tale om, mente hans forældre. Hans fremtid skulle være i landbruget, sådan som det havde været en selvfølge i den familie siden tidernes morgen . De kunne til nød gå med til, at han blev mejerist. Det havde dog noget med landbrug at gøre. Altså begyndte Marius som mejeristelev på mejeriet Lillebælt i Taulov. Efter et årstid her havde Marius fået en ny plads på et mejeri på Grindsted-egnen, men dagen før han skulle af sted måtte han gå til sengs med opsvulmede, stærkt smertende fødder. Som det var skik og brug blev der sendt bud efter den "kloge kone" Gine på Muldholmen. Hun var ikke sen til at stille diagnosen: "det var en sene, der var sprunget over". De betændte fødder blev hårdhændet gnedet ind i svinefedt, dog uden den ønskede virkning. Næste dag insisterede Marius Buhl på at blive transporteret til doktor Liebe i Fredericia. Han ordinerede hvile og varme omslag til de betændte fødder, og nogen tid efter stillede Marius i dr. Liebes konsultation for at få de nu helbredte fødder synet. "Måske er det ikke så godt, at jeg fortsætter som mejerist. Måske kommer betændelsen tilbage", sagde Marius. Dr. Liebe fornemmede, at bemærkningen var et nødsignal, og han spurgte: "Er der da noget, du hellere vil være, dreng?" "Ja, jeg ville da så urimelig gerne være lærer", svarede Marius. Nogle dage senere kom der bud fra dr. Liebe til Marius' forældre. Han skrev, at det nok ikke var så godt, at Marius blev mejerist i betragtning af de fødder. Det ville være bedre for ham at få lov at læse til lærer. Ja, når "æ dowter sjæl haaed saaed et" så var det noget andet, og Marius fik så lov at læse til lærer. Han dimitterede fra Haslev Seminarium i 1912.