Oberst Otto Frederik Vaupell

Otto Frederik Vaupell blev født i Kolding, Sct. Nicolaj sogn den 12/12 1823, som søn af ritmester Wilhelm Ludvig von Vaupell og Margrethe Dorothea Karberg.
Han tog officerseksamen i 1843, blev 1844 sekondløjtnant i infanteriet og 1845 sekondløjtnant på ældst gage.
I 1848 udmærkede han sig særdeles ved mod og konduite og vakte overgeneral Frederik Bülows opmærksomhed og fik allerede i maj et stort springavancement til premierløjtnant og blev ansat ved overkommandoen som forpostadjudant.
Vaupell blev derefter den norskfødte Frederik Læssøes ledsager på rekognosceringer og rideture.
I 1849 deltog han med udmærkelse i slaget ved Kolding. I udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 fik han hesten skudt under sig og deltog til fods i stormen på Treldeskansen.
I F. A. Schleppegrells stab ved Isted, viste han eventyrligt mod parret med omtanke og konduite.
Skønt Vaupell ikke var højskoleofficer indstillede Christian de Meza ham til indtræden i generalstaben. Vaupell fik nu 27 år gammel, ved et nyt, vældigt springavancement, kaptajns karakter og blev af krigsminister C. F. Hansen fremhævet i rigsdagen.
I konduitelisterne mellem de to krige omtales han med velvilje, men ikke som særlig fremragende, og med springavancementerne var det forbi.
I 1852 blev han kaptajn af anden grad, 1859 kaptajn af første.
I 1857 var han medtiltalt i en vidtløftig krigsretssag og blev tillige med et antal løjtnanter straffet og flyttet til anden garnison.
I 1864 var han kompagni- og bataljonskommandør ved et nordslesvigsk regiment, men uden lejlighed til at vise særlige førerevner, og mandskabet blev mod krigens slutning upålideligt.
Da de Meza i februar blev kaldt til København, rejste Vaupell med og søgte gennem sine forbindelser med dagspressen at virke til gunst for overkommandoen.
Ved hærloven af 1867 blev han oberst og bataljonschef, stilledes til rådighed 1880 og afskedigedes i 1886.
Vaupell havde et imponerende, smukt og vindende ydre. Han udtrykte sig mundtligt og skriftligt malende, flydende og rammende og havde en fortræffelig hukommelse.
Hans første avancementer havde skabt ham mange uvenner.
Hans ofte uberettigede kritiklyst, hans jævnlige udfald mod generalstabsofficererne og de "lærde våben", hans ikke altid tilstrækkelig overvejede bedømmelse af endnu levende personer skadede ham. Alt betragtet er det forståeligt, at han ikke nåede ud over stillingen som bataljonschef, hvad han dog havde ventet.
Vaupell begyndte tidligt at skrive i dagspressen og at udsende velskrevne småskrifter om treårskrigen, og han blev en overmåde produktiv historisk forfatter. Ved sin tjeneste under stærkt vekslende forhold kom han, i en for en ung officer sjælden udstrækning, mænd i alle grader på nærmeste hold og samlede et uudtømmeligt fond af kendskab til personer og begivenheder som han supplerede fra forskellige sider.
Betydelige personligheder uden for hæren fattede interesse for hans publicistiske virksomhed, bragte ham i forbindelse med andre historisk interesserede mænd og skaffede ham Historisk forenings støtte. Opfordret af denne forening, begyndte han i 1850erne en samlet fremstilling af treårskrigen og 1863 var han så vidt med 1848 at A. F. Krieger og A. Regenburg "nogenlunde" kunne rense den for historiske og politiske fejl, og 1863-67 udkom Kampen for Sønderjylland 1848-50 I-III, der i en sjælden grad blev en folkebog og udkom i nye oplag. Begivenhederne er skildret i et flydende sprog, med liv og kraft, og personlighederne med plastisk sans. Men et kildeskrift er det ikke.
Vaupell var for subjektiv i opfattelse til at blive virkelig historiker.
1888-89 udkom Kampen for Sønderjylland. Krigene 1848-50 og 1864.
Næsten frem til sin død i København 10/4 1889 var han en fast deltager og en populær taler ved 6te julifesterne i Fredericia.
Hans urne er nedsat på Garnisons kirkegård.

Faderen, den senere oberstløjtnant Johann Wilhelm Ludwig Vaupell var født 1783 og døde 1856.
Moderen Margrethe Dorthea Karberg var født i 1888 og døde i 1860.

Vaupel giftede sig 26.8.1851 i Slesvig med Ida Marie Dorthea Magdalene Jungclaussen, født 18.11.1829 i Glückstadt, død 15.9.1908 i København, datter af rektor ved den lærde skole i Glückstadt, senere ved domkirken i Slesvig, professor, etatsråd Jacob Philipp Albrecht Jun. (1788-1860, der var gift 1. gang 1844 med Maria Antoinette Gerdes, (1798-1885) og Dorothea Elisabeth Bay (1793-1839). Bror til Christian Vaupell.

Han blev ridder af dannebrog 1850, dannebrogsmand 1881. kommandør af 2. grad 1881 og af første grad 1886
Et relief af ham er opsat på hans fødehjem i Kolding.
Han var lillebror til den kendte teolog og botaniker Christian Theodor Vaupell (1821-1862).
Kilde K. C. Rockstroh

RELIEF PÅ MINDESTEN VED KOLDINGHUS

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286