FREDERICIAS HISTORIE
Personnavne der knytter sig til byens historie.
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©

ORLA LEHMANN
(1810-70)

Dansk politiker og jurist. I 1846 var han medstifter af Bondevennernes Selskab, der arbejdede for at forbedre bøndernes kår i forholdet til godsejere og embedsmænd. Amtmand i Vejle 1848-61, samt medlem af Folketinget 1851-53, derpå i Landstinget til sin død. Forkæmper for skandinavismen. Han var en blændende taler og ledende i den liberale opposition for afskaffelse af enevælden. I 1841 måtte han 3 måneder i fængsel som følge af en tale han holdt på Falster mod enevælde og dens indflydelse på bøndernes kår. Medstifter af dagbladet Fædrelandet i 1839. Han optog danskhedens sag i Sønderjylland 1842 og skabte herved Ejder-programmet med slagordet "Danmark til Ejderen" og en nationalliberal bevægelse, der afholdt møde på Skamlingsbanken. Bevægelsens mål var således, at man skulle opgive tanken om en helstat omfattende kongeriget og hertugdømmerne og i stedet knytte Slesvig sammen med kongeriget, hvis sydgrænse da gik ved Kolding Å og Kongeåen. De skulle have fælles forfatning, og sydgrænsen skulle være Ejderen. Holsten og Lauenburg kunne så tilknytte sig det tyske forbund.
Han formulerede Københavns borgerrepræsentations henvendelse til kongen den 21. marts 1848 og var dagen før, hovedtaler ved det store møde i Casinom&oteateret nye bygning, hvor henvendelsen var blevet vedtaget.
Henvendelsen startede med opfordring til, at kongen skulle afskedige det gamle ministerium, som han havde overtaget efter sin forgænger og som havde mistet folkets tillid, og indsætte en ny handlekraftig regering der kunne frelse landet og fortsatte: " Afgørelsens time nærmer sig med kæmpeskridt. Staten vil opløses, dersom Deres Majestæt ikke uopholdeligt omgiver Deres trone med mænd, som er opgavens storhed voksne og kan tilføre regeringen en energisk vilje og nationens bistand - mænd, som kan redde Danmarks ære og grundlægge landets frihed:"
Henvendelsen resulterede i at Frederik VII den 21. marts kl. 1100 holdt statsråd med de gamle ministre, der blev afløst af det såkaldte martsministerium, hvori Lehmann blev minister uden portefølje. Han var medforfatter til D. G. Monrads grundlovsudkast. Han fik 1861-63 C. C. Hall til at gennemføre Ejder-programmet ved November-forfatningen af 1863, der førte til krigen i 1864 der betød tabet af hele Sønderjylland.


Orla Lehmann holdt en historisk tale i Fredericia 1860 ved indvielsen af byens nye rådhus, hvori han beskrev byens forvaltning gennem tiderne.
Talen blev refereret i Fredericia Dagblad den 3/9 1895:

"Det havde været det offentliges pligt at betro byens ledelse til yngre og kraftigere hænder. Da der snart efter borgmesterskiftet indtrådte balance i skriver- og rådmandsposten, frembød der sig lejlighed til at inddrage et overflødigt embede og til ved siden af større enhed og simpelhed i forretningsførelsen at skaffe borgmesterembedet forhøjet indtægt og forhøjet adgang til at blive fortrolig med indvånernes forhold.
Den nysnævnte omordning af embedsforholdene blev benyttet til at skaffe byen, foruden enkelte småindtægter, tillige ejendomsretten over Fuglsang skov. De to tredjedele mod en moderat afgift til borgmesterembedet, og resten, der var tillagt den ophævede rådmandspost, uden alt vederlag. Byen er dermed kommen i besiddelse af et aktiv, som er takseret til 30.000 Rd., som jeg håber, vil bringe dens borgere megen fornøjelse, og hvis indtægter vil sætte den i stand til at forskaffe sig mangt et gode, den ellers måtte savne.
Den i privilegierne 11. marts 1682 indeholdte forpligtelse til, uden vederlag at bortgive byggegrunde og jordlodder, er senere bleven hævet ved kgl. resolution af 31. marts 1858, og har staden derved erholdt fuld rådighed over ejendomme, som er ansatte til en værdi af 62.000 Rd. Stadens grundejendomme er derved voksede til en værdi af 141.000 Rd. Desuden ejer skolevæsenet en kapital af 43.353 Rd. Fattigvæsenet 11.262 og skovkassen 1.450 Rd. samt havnekassen 8.000 Rd. Havnekassens kapital er ikke opsamlet ved at forsømme selve havnen. Indtægten af de moderate havneafgifter har gennemsnitlig i tiåret 1850-60 været 5.267 Rd.
Lehmann mindede derefter om, at byen tidligere, foruden gennem havnen, næsten kun var tilgængelig ad vejen fra Kolding, men at ikke blot denne i det her omhandlede tidsrum er blevet forbedret, men at der tillige for amtets regning er fortaget en kostbar grundforbedring af vejen fra Fredericiaq til Snoghøj og af vejen til Vejle, der er anlagt i en ganske ny linje.
Han opfordrede derefter byen og de pågældende sogne til snarest at søge opnået en vejforbindelse over Lillestrand.
Brolægningen, vandafledningen og andre kommunale goder, der hører tll et civiliseret samfunds nødvendigheder, som derfor kun lidet påagtes, hvor de haves, men hvis tilvejebringelse, hvor de i den grad savnedes, som tilfældet var her, udkræver meget arbejde og mange penge.
Det er derfor, bemærkede Lehmann, den største fortjeneste af byens kommunalbestyrelse, at disse store og følelige mangler nu i hovedsagen kan anses for afhjulpne.
Mange side og usunde strækninger er dels ved udgravning udtørrede. Gaderne regulerede og efterhånden brolagte. 1856 er gadernes belysning optaget blandt de kommunale opgaver.
Angående byens forskønnelse omtalte Lehmann kaptajn Bruns, som i en række af år med utrættelig omhu har plejet og plantet i det smukke lille lystanlæg (Carolinelund) og hvor der ellers var lejlighed, og oberst Steenstrup, som har skaffet byen, hvad den tidligere i så høj grad savnede, bekvemme og smukke tilgange, som med forekommenhed og indsigt har stået kommunalbestyrelsen bi ved reguleringen og brolægningen af byens gader, og som har forvandlet voldene til smukke spadseregange. Fuglsang skov er undergivet en omhyggelig forstmæssig behandling, og det deri værende lystanlæg forskønnet.
Det er planen at udvide den til hen imod Strandporten ved beplantning af en del af Hannerup Krat, og den gode begyndelse, der er gjort, skyldes den uegennyttige og udholdende iver, hvormed hofjægermester Thygesen på Damgaard og borgerrepræsentant Devantier havde forberedt, og i dette forår udført beplantning af 37 tdr. land med omtrent 150.000 gran, bøge og egeplanter, hvortil udgiften er bestridt af skovkassen.
Efter at have nævnt, at hospitalet var blevet helt ombygget og godt indrettet, at Trinitatis kirkegård var reguleret og kirkens indre og ydre istandsat (kongen skænkede et orgel), At Michaelis kirke havde fået en smuk altertavle og et tårnur, gik han over til at omtale de nationale mindesmærker, som i halvtredserne rejstes her i byen. Den 6te juli 1853 indviedes kæmpegraven på Trinitatis kirkegård efter Bindesbølles simple og sindrige tanke og ved Bissens ædle monument på samme. Den 6te juli afsløredes det stolte sejrsminde ved Prinsens Port, den 6te juli 1859 føjedes hertil et særlig mindesmærke for sejrsherren og 1860 en mindehøj for det navnkundige offer.
Lehmann dvælede til slutning ved den ny bygning, som nævnte dag blev indviet. Trangen til en sådan bygning var alt længe følt, sagde han, thi lige som den lille og lave rådstuesal og den snævre tingstue, hvorom By- og Landjurisdiktionen måtte forliges, som de bedst kunne, kun slet svarede til en så offentlig bygnings værdighed. Således var arresterne så usle, at de lod både humanitetens og retssikkerhedens simpleste fordringer uopfyldte. Det var næsten kun en smagssag, om arrestanterne ville blive deri eller bryde ud, og intet tilsyn kunne forhindre dem fra at samtale og aftale så meget de lystede.
Det gamle rådhus solgtes til nedbrydning for 150 Rd. Det havde i sin tid kostet 2.500 Rd., og det giver et interessant indblik i tidens lejlighed at høre, at 200 Rd. deraf tilvejebragtes if. kgl. resolution af "Jøden Moses Cohn" for tilladelse til at nedsætte sig i staden, og 150 Rd- af en borger "for en vis forseelse". Lehmann håbede, at den ny bygning ville vise sig fyldestgørende for lange tider, men intet ville dog være ham kærere, end om Fredericia måtte deltage således i magt og velstand, at den også voksede fra det ny rådhus.
De foreløbige overslag og tegninger var affattede af kammerherre Lorentz, men senere besluttede man at undergive det hele en arkitekts revision, og fra professor Meldahls hånd udgik da en åndfuld tegning. Ledelsen af arbejdet overdroges til et udvalg, hvoraf byen valgte 3, nemlig justitsråd Mourier, urmager Mørch og cikoriefabrikant D. Kracke, og amtsrådet 2, nemlig daværende hofjægermester Thygeson og branddirektør Broe.
Udgifterne ved det nye rådhus's opførelse var budgetteret til 25.630 Rd. og der fandt ingen overskridelse sted. Arkitekt Lendorf ledede arbejdets udførelse. Murermester Erbs og Harder og tømrermestrene Dufresne og Lassen samt murpolerer Friis havde arbejdet i entreprise.
Det nye rådhus kostede 23-26.000 Rd.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286