Carl Frederik Moltke blev født den 8. maj 1784, som søn af general Adam Ludvig Molkte og hustru Sophie født Hauch.
Fik officersancinnetet i 3. Jydske Infanteriregiment 1789 som 5 årig. Flyttede hjemmefra som 12 årig og kom "i kost" hos generalmajor Hoffner, hvor han undervistes i militærkundskab. Som 17 årig kom han i tjeneste ved regimentet. I 1801 var han med til at besætte Hamburg. Han blev udnævnt til kammerjunker 1802 og kaptajn 1804. Deltog i samtlige regimentets "marcher" fra 1803-1804 og så stærkt frem til at modtage "ilddåben". 1808 blev han pladskommandant i Kallehave, og ledede afskibningen af de Spanske hjælpetropper.
Han bliver distriktskommandør dels på Sjælland, dels på Lolland fra 1808-13, da han udnævnes til major. I 1813 sendes han, med sin 2. bataljon af 3. Jydske Infanteriregiment, til Lybæk, for at forstærke den danske arme. Han når dog kun til Rendsborg, da han får ordre til at blive der, og kort efter får ordre på at rekognocere i omegnen, for at opspore fjendens stillinger. Han løber ind i et fjendtligt korps bestående af russisk-tyske tropper og hanseater (fra Hamborg) og kommer for første gang rigtig i ildkamp. Det lykkedes at drive fjenden tilbage.
Han er major ved 3. Jydske Infanteriregiment 1814-15 og kom med i auixillærkorpset, der blev sendt mod Frankrig under den svenske kronprins's overkommando. Regimentet kom dog ikke længere end til Rhinen, hvor det fik ordre på at marchere tilbage til Aalborg.
Han giftede sig i 1816 med Maria Staal, datter af en grosser. Hun døde efter at have født ham en datter. I 1820 giftede han sig igen med Henriette von der Maase, der var datter af en kammerherre.
Han udnævntes selv til kammerherre i 1824 og i 1826 blev han udnævnt til oberstløjtnant. I 1833 forfremmes han til oberst og i 1834 bliver han chef for 3. Jydske Infanteriregiment. Han får ridderkorset 1834 og bliver dannebrogsmand i 1840.
Ved hærreformen 1842 bliver han generalmajor og chef for 3. infanteribrigade. Han modtager kommandørkorset af dannebrog i 1845.
I 1848, da treårskrigen bryder ud, får han til opgave at skabe en folkevæbning i Nørrejylland. Folkevæbningen nåede dog ikke at blive organiseret, og måtte opgives. I maj tog han til København for at få instruktion af krigsministeren. Han bad der om at måtte indtræde i den aktive hær og ville give afkald på generalstitlen, hvis blot han kunne blive bataljonskommandør, hvilket han fik lovning på. Han var da 64 år. Han blev derpå sendt til Helgenæs for at overtage 5. brigade, men på vejen derover med dampskibet Iris, fik han, ved Århus, besked om, at fjenden havde trukket sig ud af Jylland. Han blev derpå i Jylland som kommandrende general, og sidst i juni fik han den ønskede brigade. Først 5. og senere 4. brigade. Han mødte sin brigade ved Vejle, og kort tid efter sluttedes våbenstilstand. Han blev derefter med brigaden i Jylland indtil marts 1849, hvor den afgik til Als. Senere fulgte han med Schleppegrell over til Fyn, og i april sejledes brigaden fra Strib til Fredericia, hvor den kom på forpost på egnen ved Gudsø indtil den, sammen med Schleppegrells brigade, fik ordre til at angribe Kolding, der var blevet besat af insurgenter. Molkte angreb med sin 4. brigade, byen nordfra. Han førte selv 2 kompagnier af 11. bataljon på bakken ned mod byen (Ved det nuværende storcenter). Angrebet slog fejl, da Rye med 5. brigade ikke kunne trænge igennem, og Bülov trak sine tropperne tilbage for at skåne byen for yderligere ødelæggelse.
Den 3. maj besatte 4. brigade Gudsø og Sønder Vilstrup, hvor den snart efter kom i kamp med et fjendtligt rekognoseringskorps. Den 7. maj kom det igen til kamp, hvor Rye trak sig mod Vejle og Moltke kæmpende trak sig tilbage til Fredericia. Forbundshæren forfulgte Rye og oprørerne startede en belejring af Fredericia.
Den 8. maj afgik brigaden til Fyn for først at vende tilbage igen i dagene op til 6. juli. Molkte blev selv på Fyn, og deltog i generalstabens møde i Vejlby gl. præstegård 4. juli 1849 til natten mellem 5. og 6. juli, hvor han ankom, sammen med den øvrige generalstab, til Fredericia. Under udfaldet førte han 4. brigade på 2.800 mand, og det var med hjælp fra hans 8. liniebataljon, at det endelig lykkedes general Ryes 5. brigade at erobre Treldeskansen. For denne bedrift modtog han storkorset af Dannebrog.
Efter slaget, lå han en tid på forpost ved Stoustrup, og drog derpå tilbage til Fyn, hvor brigaden opløstes og han blev inspektør over infanteriet i Jylland. Den 1. december 1849 blev han igen kommanderende general over Jylland og 1. juli 1850 fik han kommandoen over 1. armedivision, hvormed han med ære deltog i slaget ved Isted, hvor han åbnede kampene. Herfor modtog han ordener både fra Norge, Sverige og Rusland. Ved opløsningen af den aktive arme i februar 1851 udnævntes han for 3. gang til kommanderende general over Nørrejylland og da Fyns generalkommando ophørte, også over Fyn. 9. februar 1851 udnævntes han til generalløjtnant. Han var da 67 år.

Moltkes brigade under udfaldet fra Fredericia
Han døde 12/12 1863.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286