25/9 1956
Hannerup skov fylder 100 år.
Blev skabt af den reformerte avlsbruger Abraham Devantier.
Skoven er så småt i færd med at iføre sig efterårets farverige pagt, og mange Fredericiaborgere har benyttet sig af de sidste dages smukke vejr og lagt spadsereturen ad Strandvejen til Hannerup.
Herude sker der stadig noget nyt, og den sidst foretagne udvidelse af det idylliske kanalparti nedenfor Restaurationen vil ad åre blive et yderligere plus til skovens mange smukke spadserestier og udsigtspunkterl.
På et af disse udsigtspunkter, for år tilbage kaldt "Abrahams Skød" står som bekendt en granitsten sat til minde om Hannerup skovs skaber, Abraham Devantier.
Stenen afslører, at det i år netop er 100 år siden, den initiativrige og flittige reformerte avlsbruger begyndte sit arbejde med beplantning af de nøgne Hannerup Bakker og dermed skabte grundlaget for den dejlige skov, vi i dag kan glæde os over.
Der turde således være anledning til, med nogle data, at bringe Abraham Devantier i erindring.
Han var født her i Fredericia den 25. februar 1803 og gik i fædrenes fodspor som avlsbruger. 1827 giftede han sig med Marie lé Fevre. Ægteparret fik 3 sønner, og én af dem, Peter Devantier, var medlem af borgerrepræsentationen, som det dengang hed. 1856, altså 53 år gammel, og efter den tids bedømmelse, en gammel mand, tog Devantier fat på plantningsarbejdet og fuldførte det i løbet af 1857.
1857 gæstede kong Frederik den Syvende sin gamle garnisonsby, og ved denne lejlighed fik Devantier dannebrogskorset overrakt af kongen selv.
Abraham Devantier døde 14. februar 1887. Hans hustru overlevede ham 12 år og døde 13. januar 1899.
I mange år fandtes på mindehøjen i Hannerup en trætavle med Abraham Devantiers navn, men den forfaldt, og navnet var til sidst ulæseligt.
Forstander Vilhelm Larsen (Døvstummeinstitutet) tog da i 1907 initiativet til rejsning af den granitsten, som endnu står derude, og han er forfatter af inskriptionen:
Abraham Devantier
1856-57
Bakkerne øde tilplantede du med flittige hænder,
Herren gav planterne vækst,
Væde og sol han dem sender,
Nu til erindring for sildige slægter en sten vi dig rejse,
Her hvor hvert træ dig minde til ære skal knejse.
Venner af Hannerup rejste denne sten i året 1907.
|
Udsigten fra bakken mod Lillebælt og Fyn har nu længe været gemt bag store opvoksede thujaer på skråningen bag monumentet.,
Abraham Devantié var en fredericiansk avlsbruger, født i byen 25. februar 1803 som søn af Abraham Devantiér og Susanne Villien.
Han giftede sig 29/11 1827 med Marie Fevré, datter af Abraham Fevre og Marie Blond. og fik med hende 3 børn.
Han var medlem af reformert menighed og sad en årrække i byrådet. Han tilbød at tilplante de øde bakker i Hannerup krat, hvis byen ville bevillige penge til indkøb af planter. Unge mænd fra den reformerte koloni hjalp ham med arbejdet, som udførtes i årene 1856-57.
Under et af kong Fr. VII's besøg i byen, blev han belønnet for sin indsats med dannebrogsmændenes hæderstegn..
Abrahams Minde.
På en bakketop syd for Hannerup Pavillon med en flot udsigt over Møllebugten, anbragtes en træplade til minde om skovplantningen med påskriften "Abrahams Minde".
Forstanderen på døvstummeinstituttet Vilhelm Larsen, tog senere initiativ til at få udskiftet pladen med en rigtig mindesten og i 1907 rejstes en flot granitsten på samme sted med et vers forfattet af Vilhelm Larsen.
De træer han og hans hjælpere tilplantede i de øde bakker med var udelukkende med grantræer. Først senere er de skiftet ud med løvtræer, hovedsagelig bøg.
Omkring 1945 blev skråningen foran bakken tilplantet med thujaer, som nu har vokset sig så store, at de helt spærrer helt for den flotte udsigt over Møllebugten.
|