I 1957 gik man i gang med at indæmme 60.000m2 af Møllebugten der skulle bruges til havneudvidelse. Dette var kun 1. etape og siden er flere udvidelser kommet til så havnen i dag dækker hele mållebugten ud til Erritsø bæk.
For at sikre bedre til- og frakørselsforhold til havnen måtte både Vestre Ringvej og Strandvejen udvides. Hvor man før kunne færdes frit på byens havnearealer er der nu ikke længere offentlig adgang.
Havnens første etape blev indviet i 1963.
Fredericia Dagblad 30/8 1980.
Fredericias nye superhavn færdig i oktober eller november.
Store forventninger til havnen der bliver en af Europas bedst udstyrede og Danmarks dybeste trafikhavn.
En dag sidst i oktober eller først i november får efterårsvinden ekstra mange dannebrogsflag at ruske i på Fredericia Havn.
Trafikministeren vil indfinde sig på denne dag og formentlig sige nogle pæne ord om arbejdsskabende aktiviteter, investering i fremtiden og dansk foretagsomhed, sådan som ministre har for vane, når de tvangsindlægges til at deltage i indvielsen af store projekter.
Dagens midtpunkt vil være Møllebugthavnens etape 2, et stykke ingeniørkunst til mere end 35 millioner kroner.
I øjeblikkel er det svært at danne sig et indtryk af Fredericias nye superhavn. Små bjerglandskaber af sand, granit og sten ligger spredt, tilsyneladende planløst, over det inddæmmede bagland. Traktorer, buldozere og andre tunge maskiner flytter engang imellem omkring på dyngerne, mens mænd med gule sikkerhedshjelme trækker kabler og wirer, svejser eller dirigerer omkring med hinanden og de til- og frakørende lastbiler.
Men selv om det hele ser planløst ud, er der fornuft i foretagendet. Formentlig omkring 1. oktober vil arbejdet være nået så langt, at det første skib kan fortøjes ved de gule pullerter langs den 350 meter lange, nye kaj.
De første anløb før den officielle indvielse, sker mere af nød, end fordi det er egentligt hensigtsmæssigt. Skibsmæglerne kan ikke længere holde kunderne, de fremtidige brugere af havnen, hen med snak. Der er hårdt brug for Fredericias nye havn, og jo før den tages i brug, jo bedre.
Højeffektiv.
Møllebugthavnens etape 2 bliver en af Europas bedst udstyrede og mest moderne. Den udstyres med svært laste- og lossegrej til alle former for tørlast. I øjeblikkel er der to store portalkraner på havnen, og endnu en leveres i løbet af 1981, så skibene kan lastes og losses hurtigt.
Kranerne kører i et sindrigt system af vige og skiftespor, så kapaciteten altid kan udnyttes bedst muligt, og så skibene undgår dyr ventetid ved kajen.
Foruden kranerne til konventionel lastning/losning er der bygget en rampe, så de moderne ro-ro-skibe mere bekvemt kan rulle deres last til eller fra borde. Rampen er lavet specielt til de russiske bilskibe, som hyppigt gæster byen, men også ro-ro-skibe med andet i lasten kan naturligvis benytte det specielle arrangement i hjørnet af Møllebugthavnen.
Pa det nye kajareal installeres også silo med læssegrej til styrtgods, f. eks. sand, gødning eller andet i løs vægt. I øjeblikkel må krangrabbens indhold tømmes direkte ned i ventende lastbiler eller jernbanevogne, med det resultat, at der spildes flere hundrede kilo hver gang grabben åbner sig.
Det nye siloanlæg fyldes ved, at krangrabben tømmes ned i en slags kæmpetragt, hvorfra godset læsses på lastbil eller jernbanevogn i passende portioner.
ERHVERVSLIVET
Men det er ikke nok, at den nye havn er bedre udrustet end alle andre danske havne. Uden effektiv indsats fra byens skibsmæglere, kommer der ikke et eneste skib til Fredericia.
Fredericia Shipping var det første lokale firma, som begyndte at grundlægge en ny og endnu større fremtid i Møllebugthavnen. Firmaet har 5.000 kvadratmeter pakhus under tag, så varerne fra skibene kan bringes i ly for regn og andet skidtvejr. Pakhuset er udstyret med ti gaffeltrucks, så også den indendørs ekspedition kan foregå kvikt.
Byens andet store shippingfirma. Julius Mortensen Shipping A/S, har netop skrevet kontrakt med murermester Steen Bach Hansen om bygningen af foreløbig 1.000 kvadratmeter pakhus. Ser er tale om en standardhal, nyudviklet hos Steen Bach Hansen. Hallen kan uden problemer udvides, næsten fra dag til dag.
Byggeriet startes om kort tid, og ventes at være færdigt omkring nytår, måske lidt før. Pakhuset kommer til at koste ca. 1,5 mill. i totalentreprise. Det udstyres med syv meter brede porte, så de allerstørste emner kan rulle ind og ud problemfrit.
Både Julius Mortensen Shipping A/S og Fredericia Shipping har lejet store arealer på baglandet ved havnen. Begge firmaer har disponeret, så der er plads til øgede aktiviteter et godt stykke ud i fremtiden.
KOMMUNEN
Skibsmægler N. J. Andersen. Fredericia Shipping, siger, at shippingfirmaerne stiller store forventninger til Møllebugthavnen.
Allerede for år tilbage startede havnens firmaer et samarbejde med havnemyndighederne, fordi vi fandt det klogt at satse ligefuldt på oliebåde og tørlastskibe. Vi mente, at en stor, dyb havn til tørlastskibe måtte være den rigtige investering i fremtiden, og havneudvalget var sådan set enige med os, blot med den beklagelige hage, at staten fra begyndelsen var lidet positiv.
Det var ikke let at få tilladelserne kørt igennem systemet, men det lykkedes, ikke mindst på grund af havneudvalgets store indsats, I de senere faser, hvor projektet skulle planlægges, har vi haft et glimrende samarbejde mellem de kommunale myndigheder og erhvervslivet
- Vi, som brugere af havnen, har selvfølgelig haft nogle drømme og ideer om, hvordan vi gerne ville have tingene, og havneudvalget og stadsingeniørens kontor har været meget lydhøre over for vore forslag. siger S. J. Andersen.
SKIBENE
Møllebugthavnen bliver Danmarks dybeste trafikhavn. Skibe på op til 60.000 tons dødvægt vil kunne lægge til kaj. Behovet før dybt vand er stort, ikke blot til den nuværende storkunde i Møllebugthavnen, Superfos' gødningsbåde, men også til skibe med jern, korn, landbrugsmaskiner og alt muligt andet.
De 35 investerede millioner kommer, om alt går som planlagt, hurtigt hjem i Fredericia havns pengekasse igen. Indenfor de sidste to-tre år er godsomsætningen på havnen steget med 20 pct, og der kalkuleres også med stigninger i de kommende år.
Foruden Møllebugthavnen, er der planlagt store investeringer, specielt i Vesthavnen, hvor et par store kraner savnes hårdt. I løbet af godt et års tid, vil manglen være afhjulpet, idet der er bestilt to portalkraner til Vesthavnen.
Når de er opstillet, og Møllebugthavnen er færdig, vil Fredericia havn formentlig kun sjældent komme i den situation, man oplever hyppigt for tiden, nemlig at måtte sige nej til skibe, som kunne tænkes at ville anløbe her.
I bredere perspektiv er det vigtigt, at havnen har andre strenge at spille på end oliekajerne, der en overgang for år tilbage blev spået som fremtidens vigtigste indtægtskilde i en tid, hvor snakken går om nordsøgas i rørledninger og kraftigt vigende olieforbrug som helhed, er det sikrere at satse på tørlastskibene, og på at kunne tilbyde faciliteter, som gør Fredericia Havn konkurrencedygtig overfor andre danske havne.
Havnen indviedes 14/11 1980, ved at kranfører Egon Christensen kørte sin 25t. portalkran ind på den nye havneareals kranspor.
Forinden havde der været talt af borgmester Richard Pedersen, formanden for Landshavneudvalget Birgit Willimsen og energiminister Poul Nielsson, indenfor i Julius Mortensens nye pakhus, mens det øsregnede udenfor. Den samlede investering lød på 80 mio. kroner.
|