Kunstværk af Henrik Starcke , skænket byen af Ny Carlsbergfondet i anledning af 300 års byjubilæet 1950 og oprindeligt opstillet ved indgangen til det nu nedlagte stadion på Baldersvej. Løven er udført i mosaik af noget der minder om murstensbrokker og står på en høj sandstenssokkel med den ene pote hvilende på en bold.
Efter at det gamle stadion var lukket, blev løven taget ned af sin sokkel i feb. 2007. Den var så medtaget af vejr og vind, at der skulle en 300.000 kr. dyr restaurering til før den kunne genopstilles ved det nye stadion, hvor den kunne genindvies den 17. august 2008.
Løvens afsløring
Stadionløven afsløres 1. juli 1950 om eftermiddagen da byen fejrer sin 300 års fødselsdag.
Borgmester Arent startede med at byde velkommen og gav derefter ordet til direktøren for Ny Carlsbergfonden, Thorlacius-Ussing, der forestod overdragelsen og holdt følgende tale:
"På Fredericias festdag er det Ny Carlsbergfonden en glæde at kunne overrække sin lykønskning og en særlig glæde er det netop på denne dag at kunne aflevere dette kunstværk til Fredericia Stadion, som de om få øjeblikke vil få at se. Billedhugger Starcke har fremstillet en løve der med den ene pote hvilende på en kugle, truende ser sig om.
Dette valg af motiv er så meget mere lykkeligt, som Fredericia fra sine første dage i sit byvåben har ført en løve, omskrevet med en sentens på latin "Pro Pace Armatus", d.v.s. væbnet for freden. Et valgsprog der på en rammende måde er blevet bekræftet af Fredericias historie, der er enhver dansker kær, og som enhver dansker kan være stolt af.
Vi takker de to kunstnere der har fuldført arbejdet, arkitekt Vilhelm Larsen, der har skabt en smuk og værdig indgang til Stadion og billedhugger Starcke, fordi han ikke alene er gået til opgaven med godt humør, men sandelig også har udført den med godt humør. Godt humør er et stort våben for freden.
Da vi for få år siden havde et vel langvarigt besøg af ubehagelige herrer, da var vort gode humør og vor humoristiske sans os et udmærket værn. Det kunne de ikke klare. Vi ønsker Fredericia by en lykkelig fremtid. Vi ønsker der her på stadion uddannes en frisk og kraftig ungdom der atter, om tiderne skulle blive onde kan vise tænder og kløer som løven med humøret for freden, og idet jeg på Ny Carlsbergfondens vegne har den ære at overdrage Fredericia by dette kunstværk med alle gode ønsker og med håbet om, at løven må blive et vartegn for stadion og byen lige som Marcusløven på pladsen i Venezia beder jeg billedhuggerens frue fru Dagmar Starcke drage dækket bort og slippe løven løs."
Så trådte fru Starcke frem og udløste dækket over løven, hvis tilsynekomst på den høje sokkel hilstes med kraftigt og langvarigt bifald ligesom orkesteret spillede "I alle de riger og lande".
Derpå trådte borgmester Arent hen til mikrofonen og bragte byens tak til Ny Carlsbergfonden og sluttede sin tale med at udbringe et leve for ungdommen.
|