Fæstningsvolden, der omkranser bykernen, er et af de største og mest velbevarede i Europa. Da fæstningen ligger på en odde, danner volden en halvcirkel fra kyst til kyst. Voldene begynder 1652 at rejse sig i en halvbue fra strand til strand, 4.090 m. langs indersiden med en radius på 1337m med centrum på hjørnet af Kongens- og Oldenborggade. De 24 gader krydser hinanden i rette vinkler. De længste gader har en længde på ca. 1 km. De enorme jordmængder, ca. 1.000.000 kubikmeter, der er anvendt til voldanlægget der ikke stammer fra gravene og det omkringliggende terræn, er sandsynligvis gravet ud af bakkerne vest for byen. Slugten mellem Skyttevej og Hjortevej siges også at have leveret jord til voldene. Da den første banegård anlagdes, forsvandt den første bid af volden og senere har havneudvidelser taget stykket fra banen til havnen bortset fra et lille stykke med et tankanlæg på toppen. Så sent som i februar 1999 fjernedes Søbjerg, en naturlig jordbanke der indgik i fæstningsanlægget. Resten er bevaret intakt og er fredet. Anlægget bestod oprindeligt af følgende 19 bastioner, også kaldet bolværker:
Mod landsiden:
Nørrevold, der bestod af: Danmarks-, Kongens-, Dronningens-, Prins Christians-, og Prins Jørgens (nu Georgs) bastion.
Vestervold, der bestod af:
Prinsesindens- (Prinsessens-), Slesvigs-, Holstens-, og Oldensborgs bastion.
Mod Lillebælt:
Søndervold, der bestod af:
Delmenhorsts-, Pinnebergs- Færøes-, og Bornholms-bastion.
Østervold, der bestod af:
Islands-, Fyens-, Lollands-, Sjællands-, Jyllands-, og Norges bastion.
Islands bastion, yderst på Skanseodden, var fæstningens flagbastion.
Der var altså 9 bationer mod landsiden og 10 mod søsiden.
Af de ni er følgende tilbage:
Danmarks-, Kongens-, Dronningens-, Prins Christians-, Prins Georgs- (Jørgens-), Prinsessens-, Slesvigs-, og halvdelen af Holstens- samt en lille rest af Oldenborgs bastion med tankanlægget foran på ravelinen.
Delmenhorsts og Pinnebergs bastioner, der udgjorde en del af Søndervold, fjernedes, da man byggede det første jernbanefærgeleje, der indviedes i 1872.
Hvis man ser volden i profil, og som fjende skulle storme den, skulle følgende forhindringer passeres: Først nåede man til glaciset, færtningens forterræn, der dannede et brystværn for den dækkede vej, hvor man kunne komme under ild fra håndskydevåben. Så skulle man ned ad skrænten til voldgraven (kontraescarpen) over vandet og videre op ad voldens yderside (escarpen). På nogle voldafsnit (Vestervold og Østervold ved Danmarks bastion) er hovedvolden desuden forsynet med lav forvold (faussebraien) der skulle passeres inden skrænten til selve hovedvolden nåedes, og man kunne kravle op til toppen. Oven på nogle af bastionerne var desuden anbragt katte (kavalerer) med kanontillinger (bl.a. Kongens og Prinsessens).
Oprindelig var det muligt at komme ind gennem volden 3 steder. Ved Søbjergporten (senere Strandporten), gennem Prinsens port og gennem Kongens port. I kastellet fandtes i begyndelsen en port ned til Østerstrand kaldet Vandporten, men allerede 1767 var den ikke mere i brug.
I 1909 blev demarkationslinien ophævet og året efter blev fæstningen officielt nedlagt. 1912 køber kommunen det ydre citadel og 1914 voldanlægget med undtagelse af Kastellet. 1917 Fredes volden og kommer under Nationalmuseets opsyn.
Voldens nuværende udseende skyldes havearkitekten Erstad Jørgensen, der projekterede trapper og stier og ellers lod anlægget urørt. At volden stadig eksisterer og ikke blev sløjfet og udlagt til byggegrunde, som der i 1916-17 var planer om, skyldes dog først og fremmest bysbarnet Hugo Mathiassen. Desværre slap forterrænet, som ellers ville have givet anlægget en flot indramning, ikke for at blive udstykket og bebygget.
VOLDENES KONSTRUKTION
Bastionen som den var bestykket under belejringen i 1849.
Ordforklaringer til voldsystemet: Numrene refererer til billedet ovenover.
Fæstningsgrav: (Voldgrav) evt. med Cunetter [Kynétter] - en 3,5-4,5m. bred grøft i midten og på langs ad vandgraven, så vanddybden her kom op på omkr. 2m. *).
Fausse Braie: Forvold ved foden af hovedvolden mod voldgraven.
Escarpe: Hovedvoldens yderside, evt. forsynet med skråt indgravede pallisadepæle på udsatte steder.
Brystværn: Lav vold foran kanonstillingerne, til beskyttelse af kanonbesætningen.
Travers: Kort tværvold til opfangning af sprængstykker, der adskiller kanonstillingerne.
Banketter: De forhøjninger kanonerne er anbragt på bag brystværnet.
Kat eller kavaler: "Overetage" på bastion med svært artilleri. Ikke alle bastioner har "katte".
Flanke: Bastionens forbindelse til kurtinerne hvor fra man kunne bestryge kurtinen.
Kurtine: Det lige voldstykke der forbinder to bastioner.
Voldskråningen ind mod fæstningen/byen.
*)Bem: Cunetter brugtes i grave med lav vanddybde, men også i tørre fæstningsgrave, som en ekstra forhindring og til bortledning af overfladevand.
VOLDPROFILER
A: Glacis[Glasi] Svagt skrånende vold langs fæstningens forterræn.
B: Den dækkede vej: Vej, dækket af glaciet langs hele fæstningsgravens yderside, hvor man kunne bevæge sig uden at blive set af fjenden.
C: Kontraescarpe Fæstningsgravens yderskråning
D: Fæstningsgrav Vandfyldt grav evt. forsynet med en cunette (dyb grøft midt i graven).
E: Fauce Brais: Lav forvold foran hovedvolden. Tidligere var der forvolde foran Dronningens, Prins Christians, og Prins Georgs bastioner, samt foran de mellemliggende kurtiner, men de blev bortgravet og jorden brugt til at forhøje hovedvolden. Samtidig blev voldgravene gjort bredere, dog ike i fuld vanddybe. I 1861 forsvandt Fauce Brais'erne foran prinsebastioner og kurtiner og i 1863 foran Dronningens. På det tidspunkt benyttedes et lokomobil til at trække jorden op på volden i store spande.
F: Escarpe: Hovedvoldens yderside, afsluttes med et brystværn. Escarpe kan oversættes med stejl.
G: Kat/Kavaler: Ekstra forhøjning på en jordfyldt bastion til anbringelse af svært artilleri, skytset er anbragt bag et brystværn.
H: Voldgade:
I: Cunette: Dyb grøft midt i lave vandfyldte grave eller som ekstra forhindring i tørre fæstningsgrave. Kan oversættes med rendesten eller grøft.
Flere fæstningsudtryk:
Flanker: Bastionens sider, der først var vinkelrette på kurtinerne, men som fra bastionerne Oldenborgs, som nu er fjernet, til Prins Georgs, blev gjort skrå udad omkring 1740. De øvrige bastioners flanker blev ikke ændret.
Facer: De to lange skrå sider på bastionens spids.
Saillanter: Selve spidsen på bastionerne.
Bastion: Fremspring på fæstningsvold (kurtine) der bevirkede, at man fra 2 bastioners flanker kunne bestyge voldstykket mellem bastionerne. En bastion kan være "hul" eller fyldt op med jord. Slesvigs- og Dronningens bastion er hule.
Kurtine: Det lige voldstykke der forbinder to bastioner.
Poterne: Lav udfaldsport gravet gennem hovedvolden ud til en dæmning over fæstningsgraven. Kunne være forsynet med et knæk, så der ikke kunne skydes gennem den.
Ravelin: Skanselignende forværk med volde og grave anbragt for at beskytte udsatte steder i fæstningsvolden. F.eks. porte. Bag ravelinen kunne man også samle styrker under forberedelse af et udfald.
Skansekurve: Kurve man kunne fylde med jord og stable, så der hurtigt kunne etableres en beskyttelsesvold. I dag bruger man sandsække.
Pallisader: Tilspidsede pæle der gravedes ned i jorden for at danne værn mod stormløb. På voldskråninger gravedes de ind i volden så spidserne på pælene pegede skråt nedad. For at komme forbi skulle pælene enten hugges eller sprænges bort.
Voldprofilens bredde ca. 150m. (Mellem kongens og Dronningens bastioner)
Voldens højde over voldgaden (excl. kat) ca. 9m.
Voldens højde over voldgravens vandspejl (excl. kat) ca. 15m.
KASTELLET
Kastellet, også benævnt citadellet, skulle tjene som et sidste forsvar i tilfælde af, at selve fæstningen blev indtaget. Herfra var der en mulighed for at holde fjenden stangen så længe, at man kunne evakuere hovedparten af tropper og materiel til Fyn ad søvejen.
Kastellet bestod oprindeligt af det indre kastel omgivet af befæstede volde og det ydre kastel (esplanaden) afgrænset af demarkationslinien, inden for hvilken der ikke måtte opføres bygninger eller andet, der kunne tjene som dækning for fjender.
Kastellet ligger på det sted på Bers Odde, hvor Svenskerne i sin tid anlagde de første skanseanlæg, som senere blev tilbageerobret af Anders Bille, der derefter fandt stedet velegnet til placering af det store fæstningsanlæg kongen ønskede. Oprindeligt lå der flere militære bygninger her. B.la. den imponerende Proviant- og Arsenalgård bygget under Frederik V. En bindingsværkbygning i 2 stokværk med det grovere fæstningsskyts i underste etage og med håndvåben, mundering og anden udrustning på 1. sal. Desuden lå her en vagtbygning. Proviant- og arsenalgården blev, tillige med vagtbygningen, skudt i brand af vore egen flåde da kommandørkaptajn Steen Andersen Bille med "Hekla" og 6 kanonbåde bombarderede kastellet da det var besat af oprørshæren i maj 1848.
Nu er den eneste bygning i Kastellet det nyrestaurerede krudtmagasin der er en erstatning for det, der sprang i luften 8. maj 1848 under flådebombardementet.
I kastellet og på stierne nedenfor langs Østerstrand var der, i fæstningstiden, adgang forbudt for civilister. Kun militærpersoner og deres familier havde adgang. Her kunne officererne i fred og ro prommenere med deres damer. Det var dog, en tid før området blev frigivet, muligt for civile at købe et årsskort til Østerstrand hos garnisonen. På kastellets område lå også officerhaverne.
I nyere tid har kastellet været brugt til friluftsteater, tivoliplads og sportsplads for Købmagergades skole. I mange år sluttede 6. julifesterne her med tivoli og et stort fyrværkeri.
Kastellets forterræn kaldes Esplanaden. På esplanaden lå tidligere en park kaldet Carolinelund. Området er i dag ved at blive rydet for den tidligere gødnings- og syrefabriks bygninger.
PORTE
Adgangen til fæstningen fra landsiden foregik gennem 3 porte i volden. Fra søsiden kunne man anløbe skibbroen i Kastellet.
Hver af portene havde en portvagt der sørgede for at kontrollere ind og udpassagen. Ved portene opkrævedes også skat (accise) som var pålagt de varer bønderne fra de omkringliggende landsbyer bragte ind til byen for at sælge på torvet. Tolderne der opkrævede, havde deres egen accisebod ved Kongens Port. Adgangen til Kastellet kontrolleredes af Kastelsvagten.
Mod syd lå Strandporten senere Søbjergporten, mod nord Kongens Port og i midten, hovedporten Prinsens Port.
Hovedvagten ved Prinsens Port havde tidligere en bygning hvor fæstningsslaverne boede.
i dag er der Nørreport og Danmarksport kommet til. desuden er vejen ført gennem volden ved Sjællandsgade.
Den sydligste del af volden stopper med 1/2 Holstens Bastion. Resten har måttet vige for havn og bane.
Byrådsmøde 6/8 1913 ang. kommunens køb af fæstningsværkerne:
Pkt. 3 på dagsordenen.
Skrivelse fra 1. ingeniørdirektion af 19. juli d. Å, hvorefter byrådets tilbud om overtagelse af fæstningsterrænet i alt væsentligt modtages.
Byrådet har i sin tid tilbudt at betale 100.000 kr., således at der betales 2.500 hver termin, samt at den til enhver tid indestående kapital forrentes med 4 procent medens resten er afdrag og således at militæretaten vedblivende påtager sig polititilsynet.
Ministeriet finder betalingen nogenlunde antagelig men vil ikke påtage sig noget polititilsyn. De militære myndigheder havde dog erklæret, at kunne yde nogen assistance i så henseende, ligesom de på terrænet værende vejes vedligeholdelse skal overgå til kommunen, ligesom der træffes en del bestemmelser om statsbanernes rettigheder.
Loehr: Det eneste der praktiskt talt er os imellem, er altså polititilsynet der vil dreje sig om ca. 3.000 kr. årligt. Imidlertid åbnes der jo her en bagdør gennem militærvæsenets tilsagn, og der er vel i hvert fald intet at gøre. I det hele og store er det en for kommunen god overenskomst og vor borgmester har haft en heldig hånd ved dette spørgsmåls løsning. Det drejer sig om ca. 1½ mil. kvadratalen, hvoraf den halve million er gode byggegrunde. Jeg henstiller at kasse- og regnskabsudvalget bemyndiges til at arbejde videre og afslutte overenskomsten.
A. Petersen: Er planteskolen med i overenskomsten, den er jo nødvendig for havnen?
Den er desværre ikke med, men må jo kunne erhverves når tiden engang gør det nødvendigt.