DANSKE MONARKER

Frederik IX

(1899-1972)

Konge 1947 - 1972.
Valgsprog: Med Gud for Danmark.

Konge til Danmark, de Venders og Goters, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenburg og Oldenburg.

Blev konge efter sin far Christian X.
Døbt Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar George. Han blev uddannet som søofficer ved kadetskolen sammen med broderen Knud og lod sig som andre søfolk tatovere, hvilket vagte en vis forargelse. Studerede privat til orkesterdirrigent hos bl.a. hos Georg Høeberg. Han blev medlem af statsrådet 1917.

Ingrid
Ingrid
(1910-2000)

Efter en mislykket forlovelse med prinsesse Olga af Grækenland, blev han gift 24. maj 1935 i Stockholm med den 25 årige prinsesse Ingrid Victoria Sofia Louise Martgareta af Sverige, født 28. mar. 1910, datter af Gustav VI Adolf og Margareta af Connaught.
Børn:

  1. Margrethe II
  2. Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid født 29. apr. 1944, gift 10 Jun 1967 med Richard prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, født 29 Okt 1934.
  3. Anne-Marie Dagmar Ingrid født 30/8 1946, gift 18 Sep 1964 med dav. kong Konstantin II af Grækenland.

"Søens folk" stod ham nær, han besøgte sammen med familien de fleste danske havne på de mange sommertogter med kongeskibet Dannebrog. Også disse besøg rundt i landet forøgede kongens popularitet. Han var bilentusiast og en stor musikelsker. Togdrift og færgedrift havde også hans store interesse og han studerede togenes køreplaner som han næsten kunne udenad. Kunne, efter sigende, være blevet en habil dirrigent. Dirrigerede bl.a. Det Kgl. Kapel ved private prøver. Foretog sammen med dronningen mange PR rejser rundt i verden. Fik sit eget gravsted udenfor Roskilde domkirke, hvor han begravedes, efter først at have stået i kirken nogle år. Hans dronning Ingrid døde 7. nov. 2000.
Margrethe II efterfølger ham på tronen.


Begivenheder i hans regeringstid:
  • 1948 Tobaksrationering ophæves.
  • 1949 Vi bliver medlem af NATO.
  • 1950-53 Jutlandia sendes til Korea som hospitalsskib.
  • 1952 Kaffe- og sukkerrationering ophæves. Polioepedemi (børnelammelse) hærger landet.
  • 1953 Ny Grundlov. Landstinget afskaffes. Kvindelig arvefølge til tronen indføres.
  • 1957 Aldersrente afløses af folkepensionen.
  • 1961 Valgretsalderen nedsættes til 21 år. De første Tyrkiske gæstearbejdere ankommer.
  • 1965 Kongen åbner TV-byen i Gladsaxe.
  • 1970 Kildeskat, kommunalreform og 15% moms indføres.
  • 1971 Glistrups 0-trækprocent offentliggøres, tiltaleformen du vinder frem. Fristaden Christiania proklameres. Debat om Danmarks tilslutning til Fællesmarkedet, folkeafstemning skal afholdes. Valgretsalderen ned til 20 år. Det besluttes, at de islandske håndskrifter skal udleveres til Island.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286