Eiler Krag
FREDERICIAS HISTORIE
Personnavne der knytter sig til byens historie.
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©

Eiler Krag
(1908-1991)

Eiler Krag blev født den 4. oktober 1908 på Frederiksberg, som søn af ma­skiningeniør ved statsbanerne Conrad Harkoff Krag, der var født i Østermølle, Svendstrup sogn den 25/9 1880 som søn af Georg Frederik Krag og hustru Garben. Bedstefaderen var bankdirekdør Harhoff fra København som stod fadder ved Eilers fars dåb. Moderen var Margrethe Mahilde Povline Hansen, der var født den14/5 1881 i Lille Løjtofte på Lolland, som datter af mejeriejer Johan Vilhelm Hansen og hustru Marie Sofie i Bak, Forældrene blev borgerlig viet på Helsingør rådhus 7/9 1906. En storebror Jørgen Krag blev født Banegårdsvej 9 Struer 26/3 1907 og navngivet da faderen havde meldt sig ud af folkekirken. En lillebror Hans Herluf blev født 12/2 1914 i København.
Han var forfatter, maler, tegner og illustrator og havde gået på Kunstakademiets Billedhuggerskole hos Einar Utzon-Frank fra 1929 til 1931 og på malerskole hos Kræsten Iversen fra 1931 til 1935, men allerede fra 1933 startede han som bladtegner med illustrationer i Socialdemokraten og Hjemmets Søndag.

Eiler Krag
Eiler Krag
SELVPORTRÆT

Fra 1933 arbejdede han som freelancetegner og illustrator på bl.a. Social-Demokraten, Berlingske Tidende, Politikens Magasinet, Land og Folk og fra 1978 gav Ekstra Bladet ham spalteplads til en frygtløs, politisk og social satire, der ikke blot var ætsende, men også bevægende.

Eiler Krag illustrerede et utal af bøger som bl.a. Inge og Sten Hegelers Kærlighedens ABZ fra 1961. Hans tegninger, der også giver udtryk for underfundig humor, er i øvrigt udgivet i bl.a. "Med hatten i hånden" 1978, Huletid i 1982 og Tegnedrengen i 1983.
Eiler Krag udstillede på bl.a. Charlottenborg og fra 1934 også på Grønningen som han var medlem af fra 1975, og han modtog Victorprisen i 1985 og Eckersbergs Medalje i 1989.
Han giftede sig den 23. marts1983, 75 år gammel, i Birkerød med maleren Nina Walther der var født født Pio, Hun blev født 29. april 1906 i København og døde, 25.12.1994, Hun var en datter af dr.polit. Frantz Emil Pio og Martha Christiane Borch. (kilde:Weilbach) Eiler Krag døde 2. januar 1991, 82 år gammel, i Birkerød


Efter at forældrene er blevet gift i Helsingør 1906, flytter de til Struer, hvor den ældste søn Jørgen bliver født i 1907. Faderen er på det tidspunkt er ingeniøraspirant. Da Eiler fødes godt et år efter bor de på Frederiksberg og da Hans Herluf fødes 1914 bor familien i København. 2 år efter flytter de til Fredericia og kommer til at bo i Villa Søvang.

Folketællingen 1921, Vejle amt, Fredericia købstad, Søndermarken, Villa Søvang, Forhus. opsl. 102
Krag, Conrad Harhoff.født 25/9 1880 i Svendstrup Jylland Husfader, Maskiningeniør ved DSBTilflyttet 1916 fra København.
Krag, Margrethe Pauline Mathilde f. Hansenfødt 14/5 1881 Lille Løjtofte, Lolland HusmoderTilflyttet 1916 fra København.
Krag, Jørgenfødt 26/3 1907 Banegårdsvej 9 i Struer,BarnTilflyttet 1916 fra København.
Krag, Eilerfødt 4/10 1908 på FrederiksbergBarnTilflyttet 1916 fra København.
Krag, Hans Herluffødt 12/2 1914 i KøbenhavnBarnTilflyttet 1916 fra København.

Bem: Ifølge kirkebogen fra Struer sogn, blev sønnen Jørgen ikke døbt men navngivet 17/4 1907, da faderen havde udmeldt sig af folkekirken. Forældrene var blevet borgerlig viet på Helsingør rådhus 7/7 1906.




Eiler Krag og Fredericia:
af fhv. skovfoged Niels Harald Jensen.

»Tegnedrengen« alias tegneren Eiler Krag, der døde i 1991, levede en del af sin barndom i Fredericia og boede hos sine forældre i villa »Søvang« ved Hanneup skov ud til Møllebugten.
Eiler Krag blev født den 4. oktober 1908 på Frederiksberg, hvor hans far var ma­skiningeniør ved statsbanerne.
Mens Ei­ler Krag var helt lille, blev hans far forflyttet til Århus, hvor han begyndte sin skolegang, men i 1918 flyttede famili­en til Fredericia, og Eiler Krag fortsatte sin skolegang her i tredie forberedelses­klasse på »Fredericia Højere Almensko­le«, også kaldet latinskolen, efter at der blev bygget et nyt gymnasium på 6te Julivej som blev taget i brug i 1940, har skolen i mange år har været benyttet til andre formål.
Forhuset, den tidligere rektor­bolig ud til Danmarksgade, er således re­noveret og udvidet med nabohuset og huser i dag Trinitatis kirkes sognegård.
Eiler Krag kom i mellemskolen og derpå i gymnasiet, hvorfra han blev han nysproglig student i 1927 - dog ikke med den helt store eksa­men.
Tegning og gymnastik var hans største interesse, og det var på skolen, han fik øgenavnet "Tegnedrengen", fordi han leverede en mængde tegnin­ger til skolebladet.
Han gik i øvrigt på gymnasiet samtidig med P. Valentiner-Branth, den senere borgmester i byen og dommer, samt Viggo Kampmann, der blev statsminister.
I skolen gik også hans to år ældre bro­r, der blev student i 1925 og senere læge i Esbjerg.
Det var fundet af nogle børne­tegninger, der fik mig på sporet af Eiler Krag. Jeg vidste godt, at han som dreng havde boet i villa »Søvang«, og jeg kend­te ham lidt, idet han besøgte min kone og mig omkring nytår 1945.
Nu ville nogle børnetegninger ikke være særlig spændende, hvis ikke de lige netop stammede fra et af vort lands førende bladtegnere.
Det var gået sådan, at Fredericia byråd i 1969 havde beslut­tet, at villa "Søvang« skulle rives ned for at give plads til et supermarked en murermester fra København ville opføre på stedet, en plan, der aldrig blev til noget, så villaen kunne have haft en bedre skæbne, men først i 1970 blev den nedrevet, og bag nogle bogreoler under vinduerne i spisestuen fandt jeg en del skolebøger, tegninger, julekort og billedlotteribrikker. Alt sammen noget der viste, at her havde drengene haft deres skolesager og småtterier, hvoraf no­get var gledet ned bag panelerne og glemt der.
Desværre havde musene været der før mig, så det var svært at redde hele teg­ninger uden musegnav. Men jeg syntes, at det var morsomt at samle nogle børnetegninger (sandsynligvis fra 11-12 års al­deren) fra en senere berømt tegnekunst­ner. Derfor har jeg opklæbet en side, der viser en spirende kunstner. Der er ingen tvivl om, at skolens lærere og rektor er modeller for nogle af tegningerne.
Krag havde naturtalent som tegner. Ved hans død i 1991, 82 år gammel, skrev hans venner, at med Eiler Krag, var et af de største satiriske talenter i dansk bladtegning borte.
Benævnelsen tegnedrengen, var hans egen opfindelse. Han gik allere­de i skolen under denne betegnelse, og han udgav i 1983 en bog med titlen »Tegnebog" udgivet af Tegnedrengen, tegneren Eiler Krag, på forlaget "Vind­rosen".
Efter studentereksamen drog Eiler Krag til København hvor han gik på teknisk skole og senere kom på Kunst­akademiets billedhuggerskole, men det blev som bladtegner og illustrator, at han skabte sig et navn. Hans spidse pen og satiriske talent, hvormed han i få streger kunne opridse eller afsløre politikeres og andres træk, var legendarisk. Han ar­bejdede hele sit liv freelance, og han teg­nede i mange år for Ekstra-Bladet og an­dre aviser. Desuden var han også en fremragende portrætkunstner og akvarelmaler. Oliemaling lå derimod ikke så meget for ham. Derfor vakte det forbav­selse da det blev ham, der i 1964 skulle male Aksel Larsen til ophængning på Christiansborg, men Eiler Krag fangede politikeren i en temperamentsfuld situation, hvor han snerpede munden sammen, og øjnene lyner. Det er et fremragende por­træt, der karakteriserer modellen ærlig! Uden glorificerende momenter.


Ejler Krags portræt af Aksel Larsen 1964

Eiler Krag var medlem af kunstnersammen­slutningen Grønningen. Han er hædret med adskillige priser. I 1981 fik han Eckersberg Medaljen, og samme år blev han tildelt Danske Bladtegneres hæderspris "Årets Tegnestift«, som Carls­bergs Mindelegat uddeler.
og i 1991, havde Kunstmuseet Køge Skitsesamling lavet en udstilling på Nordjyllands Kunstmuseum med et stort udvalg af Eiler Krags tegninger. I udstil­lingens katalog hed det: "at udstil­lingen præsenterer en af genrens gam­le mestre". For ham var det at tegne, hvad han så omkring sig, nerven i det hele. Han mestrede som få at gengi­ve essensen af sine oplevelser i øjebliksskildringer. Med præcision løber streger­ne over papiret, ofte suppleret med vandfarve for at give situationen kolo­rit.
Udstillingen i Ålborg skal senere vises på Det russiske Nationalbibliotek i Skt. Petersborg.
Han var også på flere rejser til udlandet som bl. a. gik til Grækenland i 1933 og 1956, Paris i 1937, Berlin i 1939 og 1972, Italien i 1933 og 1956, London 1970 og Island i 1976.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 08-10-2024 20:33:16