Var konge af Sverige 1697-1718, og søn af Karl 11. og den afholdte danskfødte dronning Ulrika Eleonora. Hans svenske tropper rykkede 1699 ind i Gottorp og kom 1700 i strid med danske. Støttet af England og Nederland tvang han Danmark til fred efter landgang på Sjælland (Store nordiske Krig). Besejrede derpå russerne ved Narva 1700 og polakkerne under August 2. den Stærke i Kurland 1701, i Polen 1702 og i Sachsen 1706. Derefter vendte Karl sig mod Moskva, men besejredes af den strenge vinter 1708-09 og af den russiske hær ved Poltava 1709. Kongen undslap til Tyrkiet, der nu erklærede Rusland krig. Svensk nederlag på alle fronter fortsattes efter Karls berømte ridt til Stralsund 1714. Byen faldt 1715, men kongen slap tilbage til Sverige. Angreb Norge fra 1716, men blev skudt ved fæstningen Fredriksten 1718. Mange har ment, at den dræbende kugle var svensk. Sverige havde lidt meget under kongens hårdnakkede krigspolitik. Hverken i udenrigspolitikken eller i indenrigsstyrelsen var hans regering til lykke for landet; men folkehelt blev han dog ved sin ædle karakter og sit feltherregeni.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286