FREDERICIAS HISTORIE

Personnavne der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech


Corfitz Ulfeldt

Corfitz Ulfeldt

(1606-1664)

Dansk rigshofmester, søn rigskansler af Jakob Ulfeldt og Birgitte Brockenhus. Han fødtes på herregården Hagenskov på Fyn den 10. juli 1606. Efter kort ophold på Herlufsholm, blev han i 1617 sendt på dannelsesrejse i Europa. Her lærte han sig de europæiske hovedsprog, og læste ved flere universiteter og lærte at færdes i de bedste kredse. Først i 1630 vendte han hjem til Danmark, hvor han blev trolovet med Christian IVs datter med Kirstine Munck, den ni-årige Leonora Christina.
I 1632 fik han Bohus i forlening, men ombyttede det to år senere med Møn len, hvor han og Leonora Christina slog sig ned efter deres bryllup 9. oktober 1636. Hun var da 15 år.
Året efter udnævntes han til statholder i København og de flyttede hovedstaden. Som statholder skulle han varetage både økonomiske og repræsentative opgaver. Det gjorde han med så stor dygtighed, at kongen sendte ham på diplomatiske missioner til bl.a. England og Tyskland. I 1640 er han mægler mellem Charles I og det engelske parlement. I 1643 udnævntes han til rigshovmester. Landets højeste og mest magtfulde stilling næst efter kongens.

Efter nederlaget mod Sverige i Torstenssonskrigen (1643-45) var det Ulfeldt der forhandlede freden i Brömsebro, og indgik på betingelser, der ikke passede kongen, der allerede dengang var misfornøjet med Ulfeldt, der dels havde blandet sig i kongens strid med Leonora Christinas moder, og dels raget lidt for meget til sig af de kasser han var ansvarlig for. Kongens utilfredshed bevirkede at Ulfeldt krævede sin afsked, men den fik han dog ikke. Først efter en diplomatisk mission i Holland og Frankrig i 1646-47 hvor han har kontakt med repræsentanter for vatikanet. Missionerne medførte endnu engang kongens utilfredshed, hvilket førte til at Corfitz Ulfeldt, efter eget forlangende, denne gang fik bevilliget sin afsked. Dog blev han ved rigsrådets mellemkomst genindsat 18 november og af kongen udstyret med en generalkvitering for sin embedsførelse.
Da Christian IV døde 28 februar 1648, fortsatte Ulfeldt som rigshofmester, og i 1649 indgik han blandt andet en forsvarsalliance med Nederlandene. Men forholdet til det nye kongepar Frederik III og Sophie Amalie var ikke godt, og i 1651 blev Ulfeldt anklaget for mordkomplot mod kongen af Dina Vinhofer. Han blev dog frifundet og Dina bliver halshugget, men da det kom Ulfeldt for øre, at kongen forberedte en række anklager angående hans embedførelse (kongen havde 13 juli 1650 bedt rigsrådet tage stilling til anklagerne) flygtede han og Leonora til Holland. Kongen indstævner Ulfeldt den 17 august og flugten fortsætter til Stockholm, hvor de beskyttes af dronning Christina. I 1652 blev han afskediget som rigshofmester. I januar 1653 blev han voldsomt syg. Kongen konfiskerer hans formue. I juni er han igen så rask, at han forsøger at få Sverige og England, der lå i krig med Nederlandene, overtalt til at angribe Danmark, men det førte ingen vegne da den engelsk-nederlandske krig sluttede i 1654. Samme år abdicerede den svenske dronning og Ulfeldt flyttede til slottet Barth i Pommern. I 1657 erklærede kongen Sverige krig og Ulfeldt trådte i den svenske konge Karl X Gustavs tjeneste, og fulgte ham sammen med Leonora, på felttoget mod Danmark. Han var den svenske chefforhandler ved freden i 1658. Den svenske konge gav Ulfeldt et gods i Skåne, og han Leonora slog sig ned i Malmø. I 1659 blev han af svenskerne anklaget for at have forrådt svenskernes storm på København samme år og sættes i arrest i Malmö. Ulfeldt fik et slagtilfælde, så Leonora måtte fører hans sag ved retssagen, der starter 24. oktober.
27. maj 1660 sluttede Danmark og Sverige fred og 16. juli flygtede Ulfeldt og Leonora fra Malmø til København, hvor de blev fanget og sendt til Hammershus. De søgte natten mellem 13. og 14. marts uden held at flygte og i 1661 blev de løsladt, efter at Ulfeldt havde svoret Frederik III troskab og afstået en del af sin formue. De måtte kun bo på Elllensborg gods, men fik i 1663 lov til at tage på en kurrejse til udlandsrejse på grund af Ulfeldts helbred og slår sig ned i Brügge. Samme år, under en baderejse til Brandenburg, kontaktede han Kurfyrsten af Brandenburg, Friederich Wilhelm, og forelagde ham planer om, hvordan kurfyrsten kunne overtage den danske trone. Kurfyrsten sendte dog straks planerne videre til Frederik III, og mens kongens agenter forsøgte at fange Corfitz Ulfeldt, dømtes han 24. juli for forbrydelse mod majestæten til døden af Højesteret og henrettedes 13. november 1663 in effigie (symbolsk henrettelse af billede eller statue af person man ikke kan få fat på). Leonora pågribes 11. juli i England og sendes senere til Danmark. Det lykkedes ikke de danske agenter at fange Ulfeldt. Han døde i februar 1664 i en båd på floden Aare mellem Basel og Neuenburg. Hans begravelsessted er ukendt. Corfitz Ulfeldt fik ialt 10 børn med Leonora Christina.
Med deres sønnesøn Corfitz Anton Ulfeldt, der var hof- og statskansler i Ungarn, uddøde slægten 1769. Skamstøtten, der rejstes 1663 på Gråbrødre Torv i København, er nu i Nationalmuseets gårdhave. En mindeplade er opsat på torvet.


Ulfeldts våben

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286