FREDERICIAS HISTORIE

Sange med tilknytning til Fredericia

Samlet af Erik F. Rønnebech

Dansken har sejer vundet

Tekst: M. Gjørup

Info om sangen


1

Dansken har sejer vundet,
hurra, hurra!
tysken sin grav har fundet,
hurra, hurra!
På vore grønne enge,
hurra, hurra!
leve de danske drenge,
hurra, hurra!


2

Fjenden for om i landet
med herreskjold,
lagde sig hist ved vandet
for Fredriks Vold.
Tusinde ildgranater
i luften sprang,
men vore landsoldater
om sejren sang.

3

Hurra, der ordre kommer
til blodig dyst.
Rørt blev de danske trommer,
før det blev lyst;
og medens nattergalen
i busken slog,
danskeren ud til valen
i stilhed drog.

4

Men der var også nordmænd
og svenske med;
vi og de tyske stormænd
nu taltes ved;
de stod bag høje skanser
af træ og muld,
men dette stærke panser
rev vi omkuld.

5

Rundt om på grønne vænge
blodstrømme flød,
frem gik de danske drenge
til sejr og død;
og den gang solen sendte
sit blink fra sky,
fjenderne ryggen vendte
og måtte fly.

6

Det var et stort, et prægtigt,
et herligt slag,
Danmark blev atter mægtigt
fra denne dag.
Solen nu er oprunden,
hurra, hurra!
Kampen er stridt og vunden,
hurra, hurra!

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286