FREDERICIAS HISTORIE
Introduktioner til sangtekster.
Samlet af Erik F. Rønnebech
| INDEX |
Allarm, allarm, allarm.
Visen handler om den dansk/tyske strid 1861.Frankfurt den 17. Jan.
I Forbundsdagens møde i dag foreslog det forenede udvalg i anledning af det oldenburgske andragende, at da det danske patent af 25. Septbr. 1859 og finansloven af Juli 1860, fordi de er udstedte uden de holstenske stænders samtykke, er at betragte som illegale, så skal Danmark opfordres til, inden 6 uger at erklære sig om opfyldelsen af provisoriet overeensstemmende med forbundsbeslutningen af 8de Marts 1860; i modsat fald skal forbundsexecution påfølge.
En afgjørende vending synes at være nær forestående med hensyn til de forviklinger, som længe have tynget på alle vore forhold. Den kan bane vejen for en fredelig løsning og tålelig ordning. Men den kan også blive faretruende ikke blot for den frihedsudvikling, der er frugten af den nuværende slægts møisommelige arbeide, men også for den tusindårige arv, vi har modtaget fra vore fædre - for det ældgamle danske riges selvstændighed og ære.
Begeistringen fra 1848 vil vende tilbage med de spørgsmål, hvorom der dengang kæmpedes. Den fædrelandskjærlighed, der forener os alle, vil gengive os den kraft, hvorved vi frelste vort fædreland og vandt europas agtelse.
Det, hvorfor det danske folk i 1848 rejste sig til modstand mod en overvældende overmagt, og hvorfor det under en treårig kamp villig bragte ethvert offer, - det var Danmarks ret til Slesvig og danskhedens ret i Slesvig. Og det kæmpede, om end ene, dog ikke forgæves; thi det sejrede på valdpladsen og dets ret fandt Europas anerkendelse. Det vil derfor ikke lade sig fraliste eller fravriste denne sejrs anerkendte frugt, men det er rede til værdig at forsvare, hvad der er vundet med ære.
Om armeens rustninger indeholder B. T. følgende: Krigsministeriet har truffet foranstaltninger til at forsyne hele armeens infanteri med riflede skydevåben; fremdeles er der gjort skridt til et forøget indkøb af heste, ligesom der kan imødeses en provisorisk lLov om armeens forsyning med distriktsheste. - Ministeriet har endvidere truffet de fornødne foranstaltninger til hurtig indkaldelse af mandskab og heste. De tre sidst permitterede årgange af undercorporaler er indkaldte til uddannelse ved afdelingerne.
(Udt. Af Flp. og F. A.)
Brat af slaget rammet:
Paludan-Müller skrev sangen i det sene efterår 1864. Kort tid forinden havde Danmark ved freden i Wien mistet Holsten, Lauenborg og hele Sønderjylland med Als. Hartmanns melodi hører oprindeligt til "Snart er natten svunden" fra Johan Ludvig Heibergs skuespil "Syvsoverne".De sidste 2 linier i hhv. vers 3 og 4 står på gavlene af hhv. Købmagergades og Dalegades skole i Fredericia.
Dansken har sejer vundet.
Sangen giver et indtryk af folkestemningen umiddelbart efter den danske hærs udfald fra den belejrede fæstning Fredericia 6. juli 1849.
Beretning om Kampen ved Dybbøl, den 28 Marts.
I Skjul af Mørket havde Preusserne samlet deres Regimenter bag Husene i Dybbøl, bag Gjærder og Hegn. Ingen af Vore havde nogen Formodning herom, tvertimod, tiende Regiment lagde Mærke til en tilsyneladende ubeskyttet Feltvagt, som de pønsede paa at bringe over til vor Side, saasnart det blev lyst. Klokken 3 drønede et Skud fra Batterierne paa Broager. Længer nede, paa Fjendens venstre Fløi, svarede strax tre Geværskud, efter disse Signaler stormede de frem, under lydelige og vedholdende Hurraraab. Dermed begyndte Kampen. Under dette forcerede Løb naaede Preusserne i faa Minutter ind under Skandserne, som lode dem komme paa ganske nært Hold, før de løsnede deres Kanoner, men derfor ogsaa med saamegen større og uimodstaaeligere Virkning. Vist er det, at Hurraraabene endtes, og inde bag Volden fortælle Artilleristerne, at de kunde høre dem udbryde i Jammerraab og Klager, efterat være givne til Priis for denne forfærdelige Regn af Kardætsker, som fulgte efter. Fra nu af gjorde Kanonerne Skud paa Skud tre, fire i samme Nu, derimellem løb Geværsalverne vexelviis fra Fronten og begge Flanker. Da det blev lyst, og Solen kom frem, laa Krudtrøgen over hele Linien som en halvgjennemsigtig Taage, hvorigjennem man skimtede de mørkere Omrids af Bønderhusene og den evige Dybbøl Mølle. Paa samme Tid steg en tyk, bruunlig Røg op bag Fronten, det var Huse, der brændte i Dybbøl By. "Vorherre skee Tak!" raabte en gammel Kone nede ved Stranden. "Nu er det da vist forbi for den Gang." – "Nei, det er ikke, lille Madam!" svarede en Artillerist, som kom ind fra Broen, "De snappe bare lidt efter Veiret" – Sagen var, at Preusserne bragte friske Tropper i Ilden. Strax efter begyndte de igjen, Salve paa Salve, Hurraraab og Dødssuk og en Krydsild fra de Fireogfiirsindstyve paa Skandserne fulgte efter. "Rolf Krakes" Granater gjorde en forfærdelig Virkning mellem Preusserne paa Broagerland. – En Underofficeer af 22de Regiment tog med 4 Mand 25 preussiske Soldater og en Officeer tilfange. Lidt efter Kl. 8 var Alt forbi, da var Egnen renset, Kamppladsen forladt, Preusserne trængte tilbage. De lode alle deres Døde og Saarede ligge indtil de senere bad om Vaabenhvile og afhentede dem.
Den tapre landsoldat.
Denne sang udkom i særtryk den 10. april 1848. Dagen før havde de danske tropper besejret den slesvig-holstenske styrke i slaget ved Bov, treårskrigens første militære træfning. Sangen var uhyre populær blandt de danske landsoldater.
Teksten er af Peter Faber, telegrafdirektør 1852, der også skrev de populære julesange, "Højt fra træets grønne top" og "Sikken voldsom trængsel og alarm". Musikken er skrevet af Johan Ole Emil Horneman (1809-70), der var en søn af maleren Christian Horneman. Emil var en anerkendt klaverpædagog og som komponist en fortsætter af Weyse-traditionen. Andre af Hornemans kendte melodier er "I natten klam og kold", "Kongernes Konge", og "Højt fra træets grønne top".
Sangen skulle være opstået på følgende måde:
En dag sidst i marts havde "tivolidigteren" Faber været i selskab med komponisten Emil Horneman, og Horneman havde spillet en kæk marchmelodi, som han lige havde komponeret, for ham. Da Faber gik hjem med takten fra melodien i sit hoved, kom versene som af sig selv og inden en måned var gået, var denne sang på alles læber, trykt som skillingsvise i 8.ooo eksemplarer.
Det var en sommermorgen.
Slaget på Isted Hede nord for Slesvig varede to dage. Om aftenen den 25. juli 1850 havde den danske hær slået tyskerne på flugt. Men sejren var dyrekøbt, mange faldt på dansk side, deriblandt den norske officer Schleppegrell og danskeren Læssøe, regnedes for den dygtigste af alle de danske officerer. Da sejren var vundet, drog de danske soldater sydpå for at genbefæste Danevirke, som tyskerne havde erobret i slaget ved Slesvig i 1848. Det fortælles at soldaterne på vej til Danevirke sang "Danmark dejligst vang og vænge" - og ændrede sidste linie fra "ledet er af lave" til "ledet er i lave". Grundtvigs to sønner, Svend og Johan, deltog begge i kampene.
Du skønne land.
Denne sønderjyske sang stammer fra tiden under de slesvigske krige. Treårskrigen sluttede i 1850, men det sønderjyske problem var langt fra løst. I december 1863 rykkede de tyske forbundstropper ind i Holsten, og i 1864 tabte Danmark kampen om Sønderjylland og først efter en afstemning i 1920 fik vi en del af det tabte land tilbage.
Du stolte sten.
Sangen er skrevet af Chr. A Manniche (1853-1933), der var sognepræst ved Trinitatis kirke i årene 1900-1927, formentlig i forbindelse med en 6. julifest. Hans gravsten kan stadig ses th. for indgangen til kirken ved kirkemuren.
Eja hvor man nu tumler
Sangen beskiver stemningen efter tabet af sønderjylland i 1864. Udkom første gang i Kösters sangbog 1865. Karsten Karstensen var præst og engageret i "Den danske Forening for Als og Sundeved" som gjorde et stort arbejde for bevarelsen af det danske sprog. Han er også forfatter til den kendte sang: Længe nok har jeg bondepige været.
Beretningen om fægtningen ved Mysunde
Tirsdagen den 2. Februar om Formiddagen angrebe Preusserne med 9000 Mand og 2 Batterier. Vi hidsætte, efter Berl. Tid. følgende Beretning:
Slesvig 3die Februar Kl. 1.
Ved Mysunde angrebe Preusserne igaar med 9000 Mand og 2 Batterier. Vi havde 9 Kompagnier af 3die og 18de Infanteri=Regiment samt 2 Eskadroner af 4de Dragonregiment i Ilden.
To gange forsøgte Fjenden Storm, men kastedes tilbage.
Fjenden lod først sine Døde og Saarede ligge, rimeligviis uvidende om, at vi rykkede frem mod Flekkeby. Senere opsamlede han de fleste af dem.
Igaar under Træfningen stærk Taage og diset.
Vort Tab kan endnu ikke opgives bestemt. Efter et Jugement er det 150 a 200 Mand.
Kapitain Schow af 18de Infanteriregiment, Leiutenant Seyffarth af 3die Infanteriregiment,
Artillerilieutenant Klubien ere faldne. Leitenanterne Meulengracht af 4de Dragon=Regiment, Lommer af 3die Infanteri=Regiment, Kapitain Moltke af samme Regiment og Lieutenant Bluhme af Infanteriets Krigsreserve ere saarede.
Sliener aaben.
Kongen boer paa Gottorp og har befalet, at Armeen, formedelst de udbrudte Fjendtligheder, skal aflægge Sorgen for den afdøde Konge.
Gardens lille tambour.
Den unge syttenaarige Tambour ved Garden, som ved Dybbøl mistede sin venste Arm, skal trods sin Alder have udmærket sig særdeles ved Koldblodighed og Mod i Slagets Hede. Det er vistnok en tung Skjæbne for et ungt Menneske, saaledes at blive berøvet alle Midler til Existents i en Alder, hvor egentlig hans Kræfter skulde til at udvikles, Men Fædrelandets Forsvar krævede jo dette Offer og vi ville haabe, at det unge menneske, der har viist sig brav, ikke vil komme til at lide Mangel i Fremtiden. Dette Haab finde vi bestyrket i den Omstændighed, at Hds. Naade Grevinde Frijs ved et Besøg paa Lazarethet, hvor den unge Invalid henlaae ønskede at see ham og personlig lovede ham, at hun vilde drage Omsorg for hans Opdragelse og fremtidige Existens. Det er et meget smukt Træk af vor Adel, at den saaledes staaer Fædrelandets Sønner bi, og det virker opmuntrende og styrkende paa Soldaten.
Den unge Tambours Navn er: William Oluf Petersen.
Gravsten på Assistens Kirkegård i København
Foto Finn Halling Larsen
Giv mig en blomst / Min by og min egn.
Ingeborg Næstved, som skrev sangene, boede i Fredericia. Hun var døv og gik først et år på den nu nedlagte døveskole i Dronningensgade og blev senere kontorassistent på skolen. Hun boede Ternevej 16 i eget hus. Hun skrev mange digte og sange som bragtes i Fredericia Dagblad. Der er udgivet en bog om hendes liv skrevet af Jens Martin Stenwei, der var frivillig medhjælper på Lokalhistorisk Arkiv. Se hendes biografi.
Hyldest til kong Fr. VII.
Sangen blev skrevet til den store tropperevu der afholdtes på Lerbæk mark ved Vejle 18. sept. 1848 som en hyldest til kongen. Sangen er skrevet på melodien er "Der er et land dets sted er højt mod norden".
I natten klam og kold.
Sangen beskriver udfaldet fra fæstningen Fredericia 6. juli 1849.
Teksten skrev løjtnant Adolph von der Recke (1820-67) i 1854. Han giftede sig i 1851 med komponisten H. C. Lumbyes datter Caroline. Adolph blev embedsmand ved Admiralitetskollegiet og skrev bl.a. også viserne Marken er mejet, Den sømand han må lide, Pjaltenborgs brand og Har I læst den Berlingske avis?
Musikken er skrevet af Johan Ole Emil Horneman (1809-70), der var en søn af maleren Christian Horneman. Emil var en anerkendt klaverpædagog og som komponist en fortsætter af Weyse-traditionen. Andre af hans melodier er Dengang jeg drog af sted, Kongernes Konge, og Højt fra træets grønne top.
Sangen indgår som trioen i Fredericia sejsreveille, skrevet af Ludvig Wilhelm Schmidt - musiker ved 13. bataljons musikkorps i Fredericia. Den indledende trommesolo er det gamle reveille-signal for tromme. At han brugte Hornemanns kendte og populære melodi som trio var naturligt dengang. I Jyske Dragonregiments Reveille er trioen f.eks. 'Jyden han er stærk og sejg'. Når der i sangen står at fjenden efterlod et dækket bord, skyldtes det at slesvig-holstenerne var i færd med at fejre hertugen af Augustenborgs ældste søns fødselsdag.
Kongernes konge.
Sangen stammer fra optakten til 3-årskrigen.
Den hed oprindeligt "Bøn for Danmark" og blev sunget første gang ved en koncert i Tivoli den 16. september 1848. I marts havde slesvig-holstenerne krævet fri forfatning samt Slesvigs optagelse i det tyske forbund. Kravet blev afvist og danske soldater sendt til Slesvig. Den nationale begejstring var større end nogensinde. Frederik 7's opfordring til de danske soldater lød: Soldater! Hele det Danske Folks Øie er henvendt paa Eder! Et skjønt Hverv er Eder overdraget: at kæmpe for den retfærdige Sag. Eders Konge er overbevist om, at denne Følelse besjæler Eder alle. Saa antager da Eders Konges Løsen: "Med Gud! for Konge og Fødeland!" og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder!
Teksten skrev løjtnant Adolph von der Recke (1820-67), der også skrev teksten til I natten klam og kold. Han giftede sig i 1851 med komponisten H. C. Lunbyes datter Caroline. Adolph blev embedsmand ved Admiralitetskollegiet og skrev ud over ovennævnte bl.a. også viserne Pjaltenborgs brand og Har I læst den Berlingske avis?
Musikken er skrevet af Johan Ole Emil Horneman (1809-70), der var en søn af maleren Christian Horneman. Emil var en anerkendt klaverpædagog og som komponist en fortsætter af Weyse-traditionen. Andre af hans melodier er Dengang jeg drog af sted, og Højt fra træets grønne top.
Krigsvise 1861.
Forklaring til den dansk/tyske Strid visen handler om.
Frankfurt den 17. Jan.
I Forbundsdagens Møde idag foreslog det forenede Udvalg i Anledning af det oldenburgske Andragende, at da det danske Patent af 25. Septbr. 1859 og Finansloven af Juli 1860, fordi de ere udstedte uden de holsteenske Stænders Samtykke, ere at betragte som illegale, saa skal Danmark opfordres til, inden 6 Uger at erklære sig om Opfyldelsen af Provisoriet overeensstemmende med Forbundsbeslutningen af 8de Marts 1860; i modsat Fald skal Forbundsexecution paafølge.
En afgjørende Vending synes at være nær forestaaende med Hensyn til de Forviklinger, som længe have tynget paa alle vore Forhold. Den kan bane Veien for en fredelig Løsning og taalelig Ordning. Men den kan ogsaa blive faretruende ikke blot for den Frihedsudvikling, der er Frugten af den nuværende Slægts møisommelige Arbeide, men ogsaa for den tusindaarige Arv, vi have modtage fra vore Fædre - for det ældgamle danske Riges Selvstændighed og Ære.
Begeistringen fra 1848 vil vende tilbage med de Spørgsmaal, hvorom der dengang kjæmpedes. Den Fædrelandskjærlighed, der forener os Alle, vil gjengive os den Kraft, hvorved vi frelste vort Fædreland og vandt Europas Agtelse.
Det, hvorfor det danske Folk i 1848 reiste sig til Modstand mod en overvældende Overmagt, og hvorfor det under en treaarig Kamp villig bragte ethvert Offer, - det var Danmarks Ret til Slesvig og Danskhedens Ret i Slesvig. Og det kjæmpede, om end ene, dog ikke forgjæves; thi det seirede paa Valdpladsen og dets Ret fandt Europas Anerkjendelse. Det vil derfor ikke lade sig fraliste eller fravriste denne Seirs anerkjendte Frugt, men det er rede til værdig at forsvare, hvad der er vundet med Ære.
Om Armeens Rustninger indeholder B. T. Følgende: Krigsministeriet har truffet Foranstaltninger til at forsyne hele Armeens Infanteri med riflede Skydevaaben; fremdeles er der gjort Skridt til et forøget Indkjøb af Heste, ligesom der kan imødesees en provisorisk Lov om Armeens Forsyning med Districtsheste. - Ministeriet har endvidere truffet de fornødne Foranstaltninger til hurtig Indkaldelse af Mandskab og Heste; de tre sidst permitterede Aargange af Undercorporaler ere indkaldte til Uddannelse ved Afdelingerne.
(Udt. Af Flp. og F. A.)
Beretningen om Løjtnant Ancker
Blandt de officerer der i denne krig have haft særlig lejlighed til at lægge koldblodighed, mod og snilde for dagen, indtager løjtnant Ancker en hæderlig plads. Det er ikke alene os, men selv Fjenden, der offentlig har anerkendt denne officers tapperhed, anerkendt i den grad, at der i sin tid var tale om at de fjendtlige officerer vilde sende ham en adresse. Hos os har han vundet påskønnelse, idet ikke alene kongen har hædret ham, men taknemmelige medborgere agter nu at overrække ham en æressabel. Løjtnant Ancker der omtrent er 28 år gammel, er en søn af hr. proprietær Ancker i Rønne på Bornholm. Han er født på den for nylig afbrændte "Almegård" i Knudskjær Sogn, 1/4 mil fra Rønne. For 8 år siden kom han til København, hvor han gennemgik artilleri-underofficersskolen. Efter at være dimitteret herfra blev han ved sin ankomst til Bornholm ansat som løjtnant ved Bornholms milits. Ved krigens udbrud blev han ansat som kommandør i skanse nr. 2. Denne skanse, hvis forsvar har vakt fjendens højeste beundring. Da Dybbølstillingen var skudt til grus og de danske, trods et eksempelløst mod, måtte rømme stillingen mod en fem gange overlegen styrke, da var Løjtnant Ancker den sidste i skansen, hvor han med egen hånd fornaglede sine kanoner. Ligesom denne tapre Mand har aflagt glimrende prøver på mod og tapperhed, således har han også vidst ved sit snilde at skuffe fjenden. Var nemlig hans skyts for en tid gjort ubrugelig, brugte han det krigspuds på et eller andet punkt af skansen at opstille en bjælke eller et kakkelovnsrør. Fjenden fik da straks travlt i den tro at der var noget nyt og stærkt skyts der blev opplantet. Prøjserne koncentrerede da hele deres ild på disse fingerede kanoner og Ancker fik da tid til at udbedre den skade som kanonerne havde lidt. I fangenskabet er Løjtnant Ancker genstand for tyskernes beundring. Den prøjsiske prins har inviteret ham til Berlin for at tilbringe fangenskabet. Vi kunne ikke slutte disse notisser uden at ønske at denne tappre mand ret snart må vende tilbage!
Nu skal vi nok atter med prøjseren slås
Sangen er fra optakten til krigen i 1864, og var, ifølge R.A. Ussing, der levede på den tid, meget populær og blev sunget meget på Erritsøkanten. Han skriver bl.a. om sangen:"I tiden mellem 1850 og 1864 hang krigen efter alles mening over hovedet på det danske folk. Modet var stort; vi var på ingen måde bange for at komme i lag med tyskerne igen. Visen af Michael Gjørup, som den gang blev sunget meget, viser bedst stemningen i folkets brede lag."En anden sang af samme tekstforfatter er Dansken har sejer vundet.
Og hør du danmarks konge
Vise af den danske invalid Johan Koefod, som blev hårdt såret i slaget ved Fredericia den 6 juli 1849, af en spidskugle i det højre lår. Han lå ved 3die Linie=Bataillons 4de Compagni Nr. 204
Olaf Rye
Brydstykke af digtet "General Rye" i digtsamlingen "Dæmringen" 1851. Molbech, der skrev sangen er også forfatter til Roselil og hendes moder.
Påskeklokken
Beskriver slaget ved Slesvig påskedag den 23. april 1848, hvor de danske soldater stod over for en stor overmægtig slesvigholstensk-prøjsisk hær. Danskerne måtte trække sig tilbage og Danevirke var tabt. Sangen er skrevet i maj 1848 til en koncert i Kasino i København til fordel for de sårede og de faldnes efterladte.
Slumrer sødt i slesvigs jord.
I august 1851 afholdtes en koncert på Rosenborg eksercerplads til fordel for de efterladte efter de mange faldne i den netop afsluttede treårskrig . Nedenstående sang er skrevet til denne lejlighed. Sangen var sammen med "Det var en sommermorgen" fra slaget 1850 på Isted Hede, i mange år fast på programmet ved koncerten om aftenen 5 juli ved krigergraven, og vækker mange minder hos gamle Fredericianere.
Som et kongesæde lagt.
Hyldestsang til byen Fredericia i anledning af 300 års jubileet 1950. Sangen er skrevet af V. Petersen og melodien komponeret af Erik. F. Rønnebech i 1999.
Ved Bov der slog en kugle
Soldaten som synger denne sang, overlevede både slaget ved Bov den 9. april 1848 og kampen på Dybbøl Bjerg, Sundeved, den 5. juni samme år. Sangen findes i flere variationer. En forkortet udgaverne af nedstående har fået prædikatet: "Antagen af Krigsministeriet til Brug i Hæren".
Vi sejr og bytte bringer hjem
Sangen beskriver stemningen da soldaterne vendte tilbage til Fredericia efter det sejrrige udfald 6. juli 1849, hvor slesvig-holstenerne blev slået på flugt. Betegnelsen "gryder" er soldaterslang for artilleri (kanoner og morterer). Danskerne erobrede bl.a. en stor fjendtlig artilleripark ved gl. Hejse kro, hvor der i dag er anbragt en mindesten. Carl Plough (1813-1894), der skrev sangen , var foruden digter også politiker. Han var nationalliberalt medlem af den Grundlovgivende Rigsforsamling som i 1849 gav Danmark sin første grundlov. Komponisten Henrik Rung, 1807-1871, var oprindelig kontrabassist i Det kongelige Kapel, men blev senere syngemester ved Det kongelige Teater.
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286