Det man i dag forstår ved camping, startede som lejrsport og tog sin formelle begyndelse i organiseret form lige før jul i 1926.
Den første lejrsportsforening startede i en lejlighed på Fælledvej på Nørrebro i København, hvor otte-ti entusiastiske "lejrsportsfolk" samledes om spisebordet og dannede den første egentlige "lejrklub" herhjemme, "Lejrklubben Danmark af 1926". Ideen bredte sig hurtigt og blev senere til DCU (Dansk Camping Union).
De, der tidligst blev grebet af eventyret ved at bruge ferierne til at drage rundt i landet, måtte tage til takke med at låne et hjørne af en bondemands mark, en strandbred, en lysning i en skov o.l. hvor de kunne slå deres lille telt op.
Hos bønderne kunne man som regel købe lidt mælk, kartofler og andre forhødenheder, og var man heldig kunne man blive inviteret indenfor til en kom kaffe og en snak med bondefamilien om turen.
Da man i byerne ikke var interesseret i at folk slog deres telte op på strande, i parker o.l. begyndte kommunerne at oprette primitive lejrpladser, som man henviste lejrsportsfolkene til,
Også private, firmaer og organisationer som FDM begyndte at oprette camingpladser der som regel var forbeholdt medlemmer men var der ledige pladser kunne man godt tages til nåde.
DCU førte tilsyn med de pladser der var medlemmer af unionen og klassificerede dem med fra en enkelt til tre stjerner. Senere er man nået helt op på 5 stjerner for de mest lukseriøse.
Efterhånden som folk fik råd og købte motorkøretøjer voksede antallet af mennesker der valgte campinglivet som ferieform. De små runde telte eller spidstelte man startede med blev afløst af stadig større telte med et væld af stænger der skulle sættes rigtig sammen.
Man kunne få de såkaldte villatelte på størrelse med små sommerhuse og med fuld ståhøjde og tilkoblede annekser.
Så dukkede de populære teltvogne op, som kunne slås op på under et minut.
I dag fylder campingvognene mere og mere på pladserne og Danmark er et af de lande i Europa med flest campingvogne pr. indbygger, og at folk har fået betydelig længere ferie end da det hele startede har også betydet meget for campingpladserne, hvoraf nogle er hele "ferieresorter".
Lejrpladsen i Hannerup opstår.
Lejrpladsen i Hannerup opstod så småt, da det under besættelsen blev forbudt at campere ved strandene om natten. Kommunen tilbød da et område, hvor man måtte overnatte i telt. Det blev byens skovfoged der fik til opgave at anvise et sted man måtte slå sit telt op. Der var stort set ingen faciliteter på datidens lejrpladsen ud over en vandhane og et par retirader til deling med strandgæsterne. Var man heldig var der mulighed for at få fat i halm til at ligge på. Maden blev tilberedt over bål, spritapparat eller primus.
22/7 1943
Bekendtgørelse fra politiet.
Justitsministeriets bekendtgørelse af 16. maj om afholdelse af teltlejre bringes i erindring, hvorved bemærkes, at der i Fredericia er forbudt opstilling af telte således:
1) På hele voldterrænet.
2) I Kastellet
3) Østerstrand på strækningen fra Skanseodde til cementstøberiet.
Langs stranden ved Hannerup på strækningen fra Møllebækken til Sanddal bæk skal alle telte være fjernet i tidsrummet fra kl. 21 til kl. 6.
Tilrejsende kan få anvist lejrplads for natten ved henvendelse til skovfogeden i Hannerup.
Overtrædelse straffes med bøde, hæfte eller fængsel.
Politimesteren i Fredericia købstad og Elbo m. fl. herreder den 22. juli 1943.
Ellegård
cst.
I 1944 ansatte kommunen en ny skovfoged. Det var skovfoged Niels Harald Jensen, og han var den helt rette mand til at oprette en regulær lejrplads.
Han var selv friluftsmenneske og dyrkede lejrsport, som det kaldtes den gang, og snart blev pladsen kendt blandt vandrefuglene, som man kaldte dem der brugte sommerferien til at drabe rundt i landet med telt, kogegrej og sovepose.
Kommunens skovudvalg var dog i starten noget tilbageholdende med at bevillige penge til forbedring af lejrpladsen og turistforeningen gjorde ikke noget for at reklamere for den.
Det blev der dog snart lavet om på og allerede året efter Jensens ankomst blev pladsen ved skovfogedboligen betegnet som en af landets bedste.
25/7 1945
Lejrpladsen ved Hannerup hører til landets bedste.
Men den er for lidt kendt siger skovfoged Jensen.
Der findes mange måder at tilbringe sin ferie på, men en af de sundeste og fornøjeligste ere at tage ud og opleve landet på apostelens heste eller på cykel, og så når aftenen falder på, slå teltet op på en smuk, fredfyldt plet.
Mange vil måske mene, at Danmarks sommereklima er for ustabilt til, at man kan løbe an på, at det hver nat vil være tørvejr, og det skal indrømmes, at det kan være en tvivlsom fornøjelse, når det regner inde i teltet, men heldigvis findes der telte, der er vandtætte.
På den anden side er lejrsportsfolkene ikke afhængige af tid og sted, som f.eks. vandrerne, dere sover på vandrehjem, men kan lægge sig til at sove, hvor de vil - næsten da - og hvornår de vil, med mindre de følger en rute og i forvejen har bestemt, hvilke lejrpladser de vil benytte.
Fredericia kommunes lejrplads ved Hannerup, hører til én af landets bedste, men den er bare for lidt kendt, siger skovfoged Jensen, der har opsynet med lejren, og med hvem vi i går havde en lille samtale. Skovfoged Jensen er selv lejrsportsmand, så det er den rette, der er kommet til her. Han har et åbent blik for, hvad der skal gøres for lejrsporten, og desuden et udmærket tag på de unge lejrsportsfolk.
Der skal agiteres noget mere, siger skovfogeden, og her burde turistforeningen være lidt vågen. F.eks. er der mange af lejrsportsfolkene der kommer fra Fyn, men når de er kommet overe Lillebæltsbroen, ved de ikke, om det er umagen værd at køre til Fredericia, fordi de ikke kendere forholdene. Når de endelig er kommet, bliver de her ofte hele deres ferie, og tager på ture i omegnen ud herfra. Alle er enige om, at den hører til landets bedste, selv om kommunen ikke gør så meget for den, som f.eks. i Silke
.
Hvad er det der bevirker at den er så god, når man ser bort fra den herlige beliggenhed?
Ja, for det første er der sandgrund, og det gør, at den ikke bliver våd, som f.eks. en lejrplads i en eng eller lignende. Desuden må der tændes små bål til at lave mad på, og der er installeret vandhane med drikkevand. Endelig ligger den jo så centralt for alle ting. Badestrand lige nedenfor - Ja, den har de jo ikke megen gavn af i øjeblikket - Ikke langt til byen og let til at købe mad.
Hvorledes det?
Jo, her hos mig kan de købe kartofler og grøntsager, og der kommer en mælkemand her ud hver morgen. Endvidere kan de låne halm til underlag og få deres cykler og bagage i tørvejr, hvis det skal være. Sidste år var det jo særlig slemt med cykelskrælningen. I år er der endnu ikke sket noget. og som regel binder de en snor til cyklerne eller finder på noget andet for at forhindre cykeltyvene i deres foretagende.
Hvor meget koster det at overnatte?
Det koster 50 øre pr. nat, og jeg fører journal over dem for en ordens skyld.
Har der været mange gæster i år?
Ja, der har været en hel del, navnlig i forhold til i fjor, hvor det gik næsten i stå, fordi der var forbud mod at rejse telte mange steder. Det var jo også forbudt at slå lejr for natten på stranden her, og det gælder endnu.
Det er bedre at have dem samlet og føre en lille smule kontrol med dem, men der er også plads til mange, ca. 100 telte. Så mange har vi dog ikke været oppe på i år, men navnlig de varme dage er der stor søgning. Værst var det jo med badeforbudet, men de unge tog sig et styrtebad under vandhanen. Det svaler dejligt.
Hvordan er Deres indtryk af de unge?
Det er overmåde godt. De opfører sig alle sammen pænt, og der har ikke været nogen vrøvl af nogen art. Størsteparten er jo folk, der er vant til lejrsportslivet og forstår at rydde op efter sig o.s.v.
På pladsen er der slået visse ordensregler op, og de bliver gennemgående overholdt.
Har de nogen planere for fremtiden?
Ja, jeg betragter nærmest dette år som en slags prøveår. Til næste år kunne jeg tænke mig at der arrangeredes f.eks. lejrbål med underholdning hver lørdag aften, hvor der altid er størst søgning.
Desuden håber jeg, at kommunen vil nære lidt interesse for foretagendet og gå med til at oprette faste bålsteder og lignende bekvemmeligheder. Jeg repræsenterer jo forsåvidt selv kommunen som skovfoged, og skovudvalget er velvilligt indstillet over for lejrpladsen, så der er ingen tvivl om, at den med tiden bliver helt ideel.
Ann.
18/12 1945
Lejrpladsen i Hannerup.
Sæsonen for lejrpladser har ikke været god i år på grund af dårligt vejr, vanskeligheder ved at skaffe lejrmateriel og mangelen på transportmidler. Kun en enkelt plads har haft fremgang og 15 har haft lavere besøg end i fjor.
4/12 1946
Turist- og forskønnelsesforeningens generalforsamling på Hotel Landsoldaten 3/12.
Lejrpladsen ved Hannerup
Skovfoged Jensen opfordrede turistforeningen til at medvirke ved, at lejrsportsfolkene blev gjort bekendt med, at Fredericia fra næste sommer vil have Jyllands bedste lejrplads. Der vil være plads til 120 telte og 50 biler. Videre oplyste han, at der sidste sommer på pladsen havde været 1.500 overnatninger, og blandt gæsterne havde været 86 nordmænd og 31 svenskere.
Skovfoged Jensen lovede, at birkealléen i Hannerup skulle få lov at blive så længe at der var liv i træerne.
16/7 1947
Sol og sommer på lejrpladsen.
Men vandrerne er ikke glade for den snavsede og stenede badestrand i Møllebugten.
Efter at solen og sommeren atter har holdt sit indtog i landet har vandrefuglene igen fået luft under vingerne. Skønt den kolde, turistmæssig døde tid, tit hæmmer turistlivet i nogen grad, har dette dog nu atter fundet sin oprindelige udbredelse, hvilket et vue over Fredericias lejrplads viser med al ønskelig tydelighed. Her står en række hvide telte, der alle, på sin vis, præger landskabet, idet de med deres hvide duge, skaber en vis samstemning med den jyske natur, der når sin højeste udfoldelse i Fredericiaegnen.
Vi aflagde i går et besøg ved pladsen, hvor vi modtog flere vandreres begejstrede hyldest til den natur, der forefindes specielt i egnen omkring Fredericia.
Kun én ting mente vandrerne var påklagelig, nemlig den badestrand, der ligger neden for lejren. Man klagede over at stranden var altfor stenet og snavset. Én udtalte særligt ønske om, at vedkommende ved næste besøg ved Fredericia lejrplads, måtte finde en udadlelig badestrand.
Alle vandrerne syntes at være ved godt mod. Man kunne tydeligt se, at de alle glædede sig til turen videre fremover, især øboerne.
Af de besøgende var flertallet cyklende, et mindretal vandrende, medens kun et par stykker kom frem ved hjælp af befordringsmidler som bil og motorcykle.
Skovfoged Jensen, der agerer som lejrchef, er en i disse dage meget optaget person. Dog lykkedes det os i et pusterum, at få en kort udtalelse om det store besøg i disse dage. Af disse besøgende var hovedparten danskere, en del nordmænd og svenskere havde tidligere aflagt lejren besøg, ellers havde der ikke været nævneværdig udenlandsk besøg.
Skovfoged Jensen havde kun grund til at være tilfreds med den orden og disciplin, der bliver opretholdt i lejren af vandrerne, som alle, efter skovfogedens udsagn, er folk, der beredvilligt forstår at underkaste sig de i lejrloven stående regler. Vandrerne var ganske vist ikke tilfredse med badestranden, men ellers herskede der tilfredshed overalt.
Synd er det imidlertid, at det uhumske bækudløb fortsat skal have lov til at ødelægge så god en badestrand som Møllebugten har alle betingelser for at være.
17/7 1948
Lejrpladsen ved Hannerup en af de bedste i landet.
Et besøg hos vandrerne, hvis humør ikke har taget skade af regnen.
Silende regn, gråvejr, våde lejrpladser, gåsehud og forkølelse er et meget lille udtog af det, som landets gladeste folkefærd, vandrefuglene, hidtil i denne sæson er blevet velsignet med.
Det berømte vandrehumør har været ude for en hård prøve. Det fik vi et ganske udmærket indblik i, da vi i går eftermiddags aflagde et besøg på lejrpladsen hvor humøret stod på smukt, selv om et par truende skyer i horisonten lod formode, at barometeret ikke kunne præstere mere end "foranderligt".
På vor tur på pladsen i går startede vi en mindre gallupundersøgelse blandt lejrens indvånere, dere fik lejlighed til at sige lidt om vejret og sommerferien, to ting der helst skal vise sig fra den bedste side.
Forvalter Gunnar Nielsen, København, der sammen med sin kone og svoger cykler rundt i landet i ferien, udtaler:
Vi har cyklet rundt den sidste uges tid nu, og vejret har været jævnt skidt. Vi er kommet på mange lejrpladser, men det er kun et ganske lille fåtal, der kan stå mål med Fredericias lejrplads med hensyn til kvaliteten. Vi har været i Odense. Der er forholdene rent ud sagt utålelige. Dér er der slagsmål og alskens uroligheder hver aften. Stranden her kunne være bedre.
Maskinsnedkere Helge Sjögren, København:
Jeg er på tur i Sønderjylland og bruger min "stålhest" som befordringsmiddel. Med hensyn til vejret, ja så kan man jo næsten gætte sig til, hvor "veltilfreds" jeg har været, men forhåbentlig bliver det snart bedre. Lejrpladsen er den bedste jeg endnu har set.
Murer Sørensen og frue, København, har været på pladsen før, men kommer tilbage i år igen.
Det er nemlig en af de bedste pladser i hele landet, oplyser Sørensen.
Skovfoged Jensen har fuldt op at gøre med at administrere hele lejren, men så er man også sikker på, at det bliver gjort, som det skal gøres. Vi havde også lejlighed til at sludre lidt med skovfogeden, da vi var på pladsen.
Er der ikke så mange, der benytter pladsen i år? Spørgere vi.
Jo, i og for sig er der ikke nogen grund til at være utilfreds med det. Ganske vist har benzinrestriktionerne gjort, at der ikke kommer så mange biler som tidligere. De eneste biler der kommer, er næsten alle fra Norge eller Sverige. Desuden har vejret jo heller ikke været særlig strålende for lejrliv endnu. Der har nok været godt et par hundrede telte ialt på pladsen i sommer.
Er der mange udlændinge blandt vandrefuglene?
Ja, vi har mange nordmænd og svenskere i sommer. Således har der været mange fra Kristianssund.
Vi har også haft besøg af et par franskmænd.
Det lader til at københavnerne er i overtal.
Det er nu vist ganske tilfældigt. Ellers er der lige så mange fra andre egne af landet.
Man har indtryk af, at turisterne er godt tilfredse med pladsen.
Ja, absolut. Der er mange der ligger her en hel uge. Vi har haft et par familier, der har ligget her i lang tid. Der kommer også ofte spejdere og slår sig ned her.
Vi har i det forløbne år fået forbedret lejren på væsentlige punkter. Især er vandrerne glade for vort nye friluftskomfur. På det lejrpas de får udleveret ved ankomsten, er der et helt kort overe byen, så det er jo også praktisk.
Vi har aldrig ballade af nogen art herude. Livet går stille og fredeligt, og der har aldrig været noget i vejen.
Jo, der er ingen tvivl om, at alt går godt på lejrpladsen. Hver dag kommer og rejser der mange turister, og selv om vejret har været dårligt, så lader det ikke til, at dette forhold foreløbig har haft nogen indflydelse på det berømte vandrefuglehumør.
Stous.
9/7 1949
Rekordbesøg på lejrpladsen.
Vandrerne er meget glade for kommunens lejrplads ved Hannerup.
Aldrig har man som i år set så mange telte på lejrpladsen ved Hannerup og erfaringerne har da også vist, at pladsen er en af de få i landet som vandrerne er helt tilfredse med.
Enkelte kan nok engang imellem lade falde et par misfornøjede ord om den lidt for stenede og urene strandbred, men derudover synes der at herske udelt tilfredshed med forholdene på pladsen. Et forhold der ikke mindst skyldes skovfoged Jensens glimrende administration.
Mange vandrere har år efter år udtrykt misfornøjelse med de forhold der hersker på mange af landets lejrpladser, hvor det påstås, at livet ikke altid leves så kultiveret som ønskeligt, men sligt er aldrig forekommet her i byen, og det viser sig da også gang på gang, at mange vandrere vender tilbage til Fredericia hvert år for at nyde den gode plads og det gode kammeratskab der hersker derude.
Det er ikke mindst udlændinge, der har fået øjnene op for de naturskønne goder, de opnår ved et ferieophold her i landet, og det sker meget ofte, at udlændinge, fortrinsvis nordmænd og svenskere, men også vandrere fra andre nationer, slår deres wigwam op ved Strandvejen for at tilbringe et par feriedage i Danmark ved "Mindernes By."
På lejrpladsen er, som bekendt, opstillet en friluftsovn, der benyttes flittigt, selv om de fleste vandrere selv har kogegrejer med. På en særlig opslagstavle kan man studere vejrudsigten samt Fredericias største turistmæssige attraktioner, så man tør vist godt påstå, at det ikke blot er Fredericias naturskønne omgivelser, men ikke mindst den turistmæssige service, der trækker vandrerne til fæstningsbyen.
4/6 1952
Toiletterne ved Lejrpladsen i Hannerup og villa Søvang.
Sagen har været forelagt sundhedskommissionen da kloakforholdene ikke er i orden.
Sagen godkendes dog på betingelse af at der ikke viser sig ulemper derved.
Ordningen sløjfes når Ullerup bæk til sin tid renses.
2/7 1953
Drukneulykke i Møllebugten opklaret efter 3 døgns forløb.
I søndags, en af sommerens varmeste dage, hvor der var tusindvis af mennesker ved stranden, er der i møllebugten ved Hannerup sket en drukneulykke, som imidlertid først blev konstateret i går eftermiddags.
Den forulykkede er den 21-årige bagerikarl Jens Christensen, der havde plads hos bageremester Carl Binzer Hermann, Dalegade.
Når ulykken først er konstateret så længe efter, skyldes det forskellige sammenstødende omstændigheder i forbindelse med, at ingen har set den unge mand gå til bunds.
Han er som nævnt bagerikarl, og havde derfor fri mandag, hvor bagerierne er lukkede.
Om mandagen savnede hans principal ham, og da den unge mand altid har været meget punktlig og pligtopfyldende, undrede bagermesteren sig over, at han ikke havde givet livstegn fra sig.
Da han endnu ikke havde vist sig om tirsdagen, henvendte bagermesteren sig med sin ængstelse til politiet, som tog fat på sin undersøgelse.
Man fik konstateret, at Jens Christensen var set søndag aften i selskab med en ung pige. Denne unge pige forsøgte man at træffe, men først til middag fik man fat i hende, og på grundlag af, hvad hun kunne forklare, blev det hurtigt klart, at der måtte foreligge en ulykke.
Den unge pige forklarede, at hun sammen med en veninde havde været ude at bade fra stranden ved Hannerup søndag aften. De havde været sammen med Jens Christensen og var bl.a. alle tre svømmet en tur ud til tømmerflåden, der ligger ud for badebroen 50-60 m. ude.
Under svømmeturen var de unge mennesker blevet enige om at svømme om kap for at se, hvem der først nåede derud. Jens Christensen har åbenbart været den dårligste svømmer af dem. Han sakkede agterud. Da de unge piger vendte sig om, var han nogle få meter bagefter, og da de kom helt derud og kravlede op på tømmerflåden, kunne de ikke se ham.
De slog sig imidlertid til tåls med at han var vendt om og svømmet hen til nogle andre badende.
Efter at have opholdt sig på flåden et stykke tid, svømmede de to piger i land igen, hvorefter de klædte sig på og tog hjem fra stranden stadig uden at se noget til bagerikarlen.
Efter denne forklaring tog politiet straks til Møllebugten, og her fandt man Jens Christensens tøj samt cykel. Der kunne derefter ikke længere herske tvivl om, at der var sket en drukneulykke, og gennem politiet i Skive, underrettede man faderen, der bor i nærheden af Skive, om den tragiske begivenhed.
Den forulykkede fundet.
I aftes blev der foretaget en eftersøgning i vandet ud for Hannerup, og ved hjælp af en vandkikkert lykkedes det at finde Christensens lig på bunden, ikke langt fra tømmereflåden. Det lå på 2-3 m. vand.
28/4 1955
Første besøgende på lejrpladsen i nat.
Nu står turistsæsonen for døren. I går fik lejrpladsen i Hannerup sit første besøg, idet et københavnsk ægtepar, der er på ferietur i bil, slog sig ned på pladsen og overnattede i telt.
16/7 1955
Fodgængerfelter ved Hannerup-Stranden
Ved Hannerup-Stranden er der nu kommet fodgængerfelter mellem teltlejren og badestranden. Der er blevet afsat to fodgængerfelter markeret med hvide streger.
Man kan ofte, i disse dage, hvor tusindvis af mennesker besøger stranden, se en politibetjent holde øje med færdselen.
Politikommisær Rasmussen fortæller, at der ikke er fast stationeret en politibetjent ved stranden, men at det blot er almindelig patruljetjeneste.
Nogle gange om dagen, ikke på noget bestemt tidspunkt, inspicerer politiet området ved badestranden, bl.a. for at se, om de nye advarselstavler nu også bliver overholdt og om fodgængerne benytter de nye overgange. Tidligere var det især trafikken ved Østerstrand politiet holdt et vågent øje med i sommertiden, men nu, hvor det indirekte badeforbud er kommet og Hannerup-stranden er blevet et ”fluepapir”, har politimesteren koncentreret opsynet med trafikken om denne strand.
21/7 1956
Rekordbesøg på lejrpladsen.
Omkring 400 mennesker fordelt på 150 telte på én nat på teltpladsen ved Hannerup.
Torsdag aften kom et københavnsk campingselskab med to store busser og 26 telte for at overnatte.
Også flere amerikanske campingfolk har været på besøg og ca. halvdelen af teltliggerne er udlændinge.
1/5 1957
Lejrpladsen har nu fået sine tre stjerner.
Lejrpladsen hejser standeren om 14 dage.
Skovfoged N. H. Jensen fortæller, at man på lejrpladsen hejser standeren St. Bededag. Det sker i forbindelse med et større lejrarrangement der finder sted her i St. Bededagsferien fra 17. til 19. maj.
Medlemmer af Lejrklubben for Danmarks Københavns-afdeling har besluttet sig for en telttur til Fredericia Lejrplads og vil her mødes med Lejrklubmedlemmer fra Jylland og Fyn.
Nu er den nye Lejrfortegnelse for 1957 kommet, og endelig er Fredericia Campingplads blevet optaget med den fornemste betegnelse: De tre stjerner.
Den nærmeste lejr med samme gradsbetegnelse er Vejle.
De første lejrliggere har som omtalt allerede været på besøg i Fredericia. Det skete i påsken, da også årets første udlændinge, et par hollændere, slog telt op på pladsen.
Også i weekenderne var der teltliggere på besøg.
Skovfoged Jensen deltog i søndags i et stort kursus for danske lejrledere på Ollerup Håndværkerhøjskole. Man drøftede den forestående sæson og man understregede nødvendigheden af, at det indskærpes folk, at de skal medbringe lejrpas ved besøg på pladserne.
Iøvrigt er der nu opsat nye vejledningsskilte om lejrpladsens beliggenhed, foreløbig inden for bygrænsen. Det er hvide skilte med "Camping" i røde bogstaver samt lejrpladsernes internationale symbol, det trekantede tegn for tipi.
27/11 1957
Besøget på lejrpladsen, der nu har skiftet navn til campingpladsen.
2.000 flere end året før har overnattet på campingpladsen i Hannerup. Pladsen havde besøg af 15.232, fordelt i 4.295 telte.
Den 12/8 1958. |
INDBYDELSE |
---|
til sommer-afslutningsfest for faste week-end campister på Fredericia Campingplads lørdag den 23. august 1958.
|
Program:
|
Lørdag efmd.
Ankomst. | Lejrliggerne får anvist grønsvær overfor lejrkiosken. |
Kl. 17.00 | Lejreftersyn - alle renser lejren for alt det, de har efterladt i sommerens løb. |
Kl. 17.05 | Opsamlingen slut. Lejrchefen kontrollerer, at ingen har medtaget mere jord, end der kan være under neglene og mere hø, end der kan skjule ørentvisterne i teltfolderne. |
Kl. 17.30 | Der rigges til til aftenfesten. (lygter medbringes). |
Kl. 18.00 | Pigerne flokkes om bordene med bestik og anretning. |
Ca. 19.00 | Fællesspisning.
Madkurve for deltagende personer medbringes og mixes, som man er venner til (5 gasapparater til fri afbenyttelse) - Alle skal have mad, og alle får drikke (lejrens leverandører har efterladt et par kasser øl og drikkevarer splejses der til, ligesom overnatningsafgiften går til festen. Æggebægere medbringes af voksne - sugerør uddeles til børnene, Kaffe gir Erna. Påklædning: Lejrdress. |
Ca. 20.00 | Lejrchefen slår på glasset og maner til ro. Derefter får indtegnede taler eordet efterhånden i aftenens løb - taletid højst to minutter. Thorn taler om bålets magiske kraft. Zalar fortæller eventyr fra Spanien - fru Kalør må besøge Rasmine så længe.
Alle fødselsdagsbørnene hyldes.
Familien Bomholt synger "Fiskerpigene sang".
Inge synger den næste sang.
Olesen fortæller om, hvordan man ligger i telt og hvorfor man gør det.
Pigerne fra Fyn har en overraskelse.
Fru Bugge slår på strengene.
Alle andre taler, synger eller råber - i munden på hverandre.
Grammofonen sørger for dansemusikken. Asfalten varmes først af eksperten Møller Hansen.
Undtagelsesvis nattegn efter kl. 11, mod til gengæld at sove længe søndag morgen. |
Lejrchefen |
6/12 1958
Ingen campingvejvisere.
Friluftsrådet havde ansøgt amtsrådet om tilladelse til at opsætte to campingvejvisere ved Fredericiavejen ved Kjærsgaard og ved Lillebæltsbroen. De skulle vise vej til campingpladsen i Hannerup. Amtsrådets almindelige vejudvalg mener imidlertid ikke, at vejviserne bør opstilles, da afvisningen til Fredericia de nævnte steder er tilstrækkelig tydelige.
19/1 1959
Agitationsmøde i Lejrklubben for Danmark.
Skovfoged Jensen er kredsleder i klubben.
I går holdtes kred- og agitationssmøde på hotel Victoria hvor der blev forevist farvefilmen "Camping af i dag". Den del af mødet var offentlig tilgængelig.
Snart 200 godkendte lejrpladser.
Skovfoged H. N. Jensen bød velkommen til de ca. 200 mennesker der deltog i mødet og derefter holdt formanden for Lejrklubben for Danmark, grosserer Herløv Jørgensen, København et foredrag om klubben der startede i 1926. Man har nu 52 sekretariater spredt over landet.
Man samarbejder med telt- og lejrudstyrsfabrikanter, med turistforeninger, naturfredningsforeninger og friluftsrådet. Man arbejder for at højne kvaliteten og helst få indført det mindstekrav, at enhver lejrplads godkendes, i hvert fald af den stedlige sundhedskommission.
Formanden nævte de ganske ideelle forhold på campingpladsen i Fredericia. Skovfoged Jensen og hans frue er efterhånden blevet kendt landet over for de udmærkede forhold, de byder Fredericias lejrgæster. Han kom også ind på de såkaldte sortlister, med gæster der er uønskede på klubbens campingpladser. Heldigvis er det et fåtal. Sidste år inddrog man 26 lejrpas ud af 85.000 udstedte.
I 1958 var man oppe på 158 godkendte lejrpladser men i år kommer man sikkert op på små 200.
80-85% af alle campister er nu motorkørende. I 1958 nåede man op på over 1 million overnatninger på de danske pladser.
Man så derpå en farvefilm der er optaget rundt om på lejrpladserne og ved lejrklubbens store propagandaarrangementer. Billederne var for største partens vedkommende hentet fra campingpladserne i Københavns omegn, men forsamlingen noterede med tilfredshed, at campingpladsen i Fredericia sammen med pladsen i Aarhus, var den eneste vest for Storebælt der var blevet plads til i filmen, der gengav en række indtryk af lejrlivet.
Skovfoged Jensen valgtes enstemmigt sammen med direktør Helmer, Haderslev som repræsentanter fra den sydjyske kreds til lejrklubbens hovedbestyrelse, og skovfoged Jensen udpegedes som kredsleder. I denne kreds er der 753 medlemmer ud af de over 15.000 der er i hele lejrklubben som aktive campister.
9/7 1959
Campingpladsen i Hannerup fyldt til bristepunktet.
Omkring 250 telte hver nat - Strandbredden må tages i brug.
Flere og flere tager på campingtur i ferien, som følge af det strålende sommervejr og de mange der holder ferie i øjeblikket er landets campingpladser fyldt til bristepunktet.
Fredericia kommunale campingplads i Hannerup hører til blandt landets populæreste, og her har man i øjeblikket trængsel som aldrig nogensinde før. Hver nat har man op mod 250 telte på pladsen, og det er det meste, man på nogen mulig måde kan presse ind, fortæller lejrchefen skovfoged N. J. Jensen.
Det bliver et rekordår for Fredericias campingplads. Det skyldes dels, at campingferier bliver mere og mere populære og dels de lange perioder med smukt vejr vi har haft indtil nu.
Det har altid været sådan, at de teltliggere der kom til Fredericias smukke og velindrettede campingplads havde svært ved at løsrive sig. Sådan er det også i år. Mange familier tilbringer hele ferien i Fredericia, fordi man kan lide at være her og fordi man simpelthen ikke orker at flytte for langt omkring, så længe heden vedvarer.
Især i weekenden er tilstrømningen til campingpladserne enorm, og i denne uge venter skovfoged Jensen, at der kommer endnu flere lejrliggere til Fredericia end nogensinde før - forudsat vejret fortsætter med at være lige så strålende som i øjeblikket. De sidste lørdag-søndage har det knebet sådan med plads, at man har måttet henvise teltliggerne til at slå deres telt op på strandbredden.
Vi afvisere så vidt muligt ikke turisterne, siger skovfogeden, men det sker jo, at nogen drager videre når de ser, hvor voldsom trængsel vi har. Vi vil helst undgå at henvise folk som gerne vil være i Fredericia til at drage til andre byer og slå deres telt op.
Ligesom de foregående år har der hver lørdag aften, indtil nu, været lejrbål med forskellig underholdning på campingpladsen. På lørdag kan det måske komme til at knibe med at finde en plads, hvor man kan placere bålet. Så tæt står teltene.
Det enorme besøg på campingpladsen betyder, at skovfoged Jensen må arbejde næsten i døgndrift. Fra tidlig morgen til sen aften kan man finde dem beskæftiget med at sælge forskellige fornødenheder fra campingpladsens lille butik, stemple lejrpas, og med at finde et lillebitte hul, hvor der kan placeres endnu et telt. Trods trængselen ere humøret højt på campingpladsen, der ikke blot besøges af danskere, men også et meget stort antal udlændinge. Man har i år haft besøg så langt borte som Australien. Ellers er det turister fra Norden og Tyskland der dominerer.
13/7 1959
Omkring 1.000 gæster på campingpladsen.
Dyrskuepladsen som nødlejr i weekenden.
Som det var ventet, fik campingpladsen i Hannerup rekordbesøg i weekenden. Skovfoged Jensen oplyser i dag, at man lørdag og søndag har haft besøg af omkring 1.000 teltliggere.
Campingpladsen kan rumme 250 telte når de stilles tæt sammen, men i løbet af lørdagen kom der besøgende med tilsammen 300 telte. Dyrskuepladsen ved siden af campingpladsen måtte derfor indrettes som nødlejr, og her blev de resterende telte anbragt til alles tilfredshed.
Som følge af de voldsomme tordenbyger lørdag aften, måtte lørdagsbålet på lejrpladsen aflyses.
I stedet for var der lejrbål i aftes.
29/7 1959
Jernbaneorkesteret spiller på campingpladsen.
Fredericia populære jernbaneorkester giver lørdag aften kl. 19.45 på ny koncert.
Det bliver denne gang på campingpladsen i Hannerup.
12/7 1962
Regn og hagl har ikke formået at ødelægge campisternes humør.
Men nu længes man efter solen. Pladsen i Hannerup er blevet standlejr for mange.
"Vandgangen" hedder en af vejene på Fredericia kommunes campingplads i Hannerup. Det tør nok antydes, at den i år har svaret til sit navn, men se om campingfolket har mistet humøret, selv om regnen i juli måned har strømmet ned. De har troligt holdt ud rundt om på campingpladsen og de sidste dages solstrejf er blevet nydt i fulde drag.
Når humøret på campingpladsen i Hannerup har været højt, trods vejret, har en gemytlig dansk-svensk herre ved navn Erik Lodsborg ifrån Malmö sin store andel heri,
Han er "legeonkel" på pladsen og har set det som sin opgave, at muntre de øvrige teltliggere op, bl.a. ved at arrangere lejrbål.
Nogle må slæbes til lejrbål!
Det sker, at jeg må hente folk i teltene, beordre dem til at tage regnfrakke på og slæbe dem hen til lejrbålet, fortællere Erik Lodsborg. De ved, ligesom de to spejderdrenge, der gjorde dagens gode gerning ved at hjælpe en ældre dame over gaden. Deres fører kunne ikke forstå, de skulle være to til det, men så forklarede drengene, at damen ikke ville med over, hvorfor drengene måtte slæbe afsted med hende!
Hvordan har de klaret Dem under regnvejret iøvrigt?
Ganske glimrende. Jeg har taget den store frisvømmerprøve uden for teltet.
De tænker ikke på at bryde op?
Nej, det kunne aldrig falde mig ind. Jeg holder ferie her på pladsen hvert år, og en smule regn kan ikke slå mig ud. Jeg har ganske vist måttet flytte teltet et par gange på ordre af skovfoged Jensen, men det skyldes at jeg ligger her så længe, at græsset går ud under teltet.
Hvornår begyndte De at komme på pladsen?
Første gang var i 1944, og så har jeg været her regelmæssigt siden. Jeg er dansker men kom til Sverige undere krigen og bor nu i en forstad til København der hedder Malmø.
Tyskerne bliver i tre uger.
Karakteristisk for pladsen i Hannerup er, at teltliggerne bliver boende i lang tid. Tyskerne, f.eks. som der kommer mange af, bestillere plads i forvejen for tre uger. Det skyldes først og fremmest, at pladsen her er usædvanlig smuk og velordnet. Medvirkende årsag er også, at folk har fundet ud af, at rigtig ferie opnår man først, når man slår sig ned på ét sted i stedet for at jage rundt, og endelig, at Fredericia ligger så centralt, at man kan tage udflugter både til Flensborg, Fanø, Himmelbjerget og de fynske herregårde herfra.
Pladsen har mange gæster der kommer år efter år, som f.eks. værktøjsfabrikant Niels Peter Petersen og hustru fra Skallebølle ved Odense. Petersen er 67 år og hans kone 60.
Vi føler os bestemt ikke for gamle til at være på campingtur, fortæller fru Petersen, som sad i teltåbningen med sit hækletøj, da vi kiggede indenfor på pladsen. Mange er i samme alder som os, og unge og ældre befinder sig godt sammen. De unge mennesker der kommer på campingpladsen her, er både høflige og flinke.
De kommer til Fredericia år efter år?
Ja, det gør vi, for vi kender ikke nogen bedre campingplads. Da vi første gang kom hertil for fem år siden, var det på cykel. Siden kom vi kørende på motorcykel, og i år har nogle venner kørt os hertil i bil. De kommer og henter os om 14 dage. Fra Fredericia tager vi på udflugtsture rundt omkring og slapper i øvrigt af.
Mange venskaber sluttes i Hannerup.
Hvordan med vejret?
Det har såmænd ikke været så slemt. Sidste år var det i hvert fald meget værre.
Mindre besøg i juni,
På campingpladsen i Hannerup har man haft mindre besøg i juni måned end normalt, oplyser lejrchefen, skovfoged N. H. Jensen
Kärry
8/6 1964
Bulder og brag.
Et voldsont tordenvejr med efterfølgende skybrud, der på kort tid gav 20mm regn, betød en del oversvømmelser og våde telte på campingpladsen.
11/8 1966
Campingsæsonen afsluttes med en stor høstfest.
I dagene 3-4 september skal Fredericia Campingplads danne rammen om en stor afslutningsfest med underholdning af forskellig art.
Campingpladsen er for øjeblikket ikke særlig overfyldt. Det våde sommervejr har bevirket, at de ikke hårdføre campister er rejst hjem, og i forbindelse med, at ferien for de fleste danskeres vedkommende er ved at være forbi, finder man på campingpladsen kun få danskere, men til gengæld en hel del udlændinge, hvoraf hovedparten er tyskere og resten hollændere og franskmænd. Men i betragtning af årstiden er der godt belagt, oplyser lederen af campingpladsen skovfoged Jensen.
Afslutningsfest på campingpladsen.
I dagene 3.-4. september vil Dansk Campingunion sammen med jyske og fynske kredse arrangere en stor høstfest som afslutning på sæsonen.
Campingpladsen i Fredericia skal danne ramme om festen, hvortil Dansk Campingunion har adgang. Der vil blive underholdning af forskellig art, bl.a. flere dansetelte med orkestre.
6/7 1968
Hannerup campister rejser sig nu også til modstand.
De eneste der ikke vil skrive under mod Hannerup planen er tyskerne.
De øvrige er helt vilde for at komme til at sætte deres underskrift på listerne, som skal afleveres til byrådet på mandag. Jeg har samlet ca. 500 underskrifter ind her på pladsen
13/12 1968
Besøget på campingpladsen i Hannerup.
Turistkontoret har i år udstedt ca. 600 lejrpas og dermed slået rekorden fra sidste år med 35%.
Campingpladsen i Hannerup havde næsten uændret besøgstal trods åbning af Trelde Næs Campingcenteret. i 1967 var der 30.600 campinggæster i Hannerup, i 1968 30.390. En tredjedel var udlændinge.
Vi har oprettet dette sted hvor folk kan komme og skrive deres navn på listerne, og mange, der har været i Trelde for at se den nye campingplads, som slet ikke står mål med denne her, siger Erik Lodsborg, Malmø, som er den ene af de mange campister, der i disse dage er oprørte over, at campingpladsen i Hannerup skal omdannes til supermarked.
Jeg ser sådan på det, at campingpladsen på Trelde Næs ligger alt for ucentralt og er meget dyrere at opholde sig på. Derude skal vi give 4,50 kr. pr. person. Her betaler vi 3 kr. Rent logisk synes jeg også, det er forkert at lægge et supermarked her, men lad os nu se hvad der sker. Vi er et par stykker, som gerne vil overvære byrådets møde på mandag.
Peter Strange, Hobro, der har været på campingpladsen i Hannerup 4 år i træk:
Jeg er selvfølgelig oprørt over det som skal ske med stedet her. Supermarkedet som skal bygges her på pladsen, er kommet 10 år for sent. Det skulle placeres meget længere ude. Vi har haft et tilfælde i Malmø, hvor et supermarked flyttede fra byen ud på landet. Omsætningen steg i løbet af kort tid fra 5 til 60 mil. kroner siger Arne Lindberg, Växjö. For vort vedkommende vil vi ikke ligge så langt fra byen, så det bliver nok sidste gang, vi besøger Fredericia. I stedet bliver det sikkert på campingpladsen ved Gals Klint, vi skal tilbringe de øvrige ferier, supplerer fru Lindberg sin mand.
acker.
4/2 1971
Villa Søvang nedrives.
Skovfogedboligen "Søvang" i Hannerup er ved at blive nedrevet. Den har stået tom siden efteråret, hvor den nye skovfogedbolig på Skovvej blev færdig. Med nedrivningen har kommunen taget det første skridt til at planere campingpladsområdet hvor der som bekendt skal placeres et butikscenter og en servicestation. Hvornår byggeriet indledes, ved ingen i dag. Nedrivningsarbejdet er overladt til produkthandler E. A. Poulsen, Købmagergade, for 10.000 kr.
Det værdifulde skifertag på ejendommen aftages af kommunen, der vil bruge skifferen til istandsættelse af nogle gamle ejendomme.
Søvang blev i opført at planteskoleejer Carl Mariboe i 1894-95, og har i tidens løb været beboet af flere kendte personer.
|