Henrik Pontoppidan fødtes 24.7.1857 i Riddergade 15 i Fredericia, som søn af sognepræst ved Trinitatis og Vejlby sogne, Dines Pontoppidan og hustru Birgitte Marie Christine født Oxenbøll.
I 1863, 6 år gammel flyttede han med familien til Randers, hvor faderen havde fået et nyt embede ved Sct. Morten kirke.
Henrik fortsatte efter grundskolen med at tage en preliminæreksamen og valgte herefter at læse til ingeniør, hvilket ikke passede til hans faders ønsker.
Lige før den afsluttende eksamen i 1879, opgav han sit studie, og valgte i stedet at forsøge sig som forfatter.
I 1881 giftede han sig med bondedatteren Mette Marie Hansen, men ægteskabet holdt ikke og de blev skilt i 1892.
Samme år giftede han sig med Antoinette Caroline Elise Kofoed, ægteskabet varede til 1928, hvor hun døde den 6. februar.
Han blev en meget anerkendt og hædret forfatter, og det førte til at han i 1917 modtog en delt nobelpris i litteratur.
Ca. 1 år før sin død udnævnte Randers ham til æresborger i byen. I Fredericia opsattes en mindetavle i det hus i Riddergade, hvor han fødtes.
Han døde den 21.8.1943 på Holmgaardsvej 2 i Ordrup, 86 år gammel, og hans urne nedsattes, efter ligbrænding den 24/8 på Mariebjerg krematorium i Lyngby, den 25/8 1943 på Rørvig kirkegård på Stevns uden jordpåkastelse eller gejstlig medvirken.
Hans tre hovedværker er Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige.
|