Udskiftningen af byens fælled foretages på rådhuset 23.-28. juli efter taksations og delingsplan, udarbejdet af landinspektør Ravn. Udskiftningen afløste den gamle fællesgræsningsret. Arealet udstykkedes i grunde (matrikler) som blev betegnet huslodderne (Heraf Huslodsvej). Jordene der blev opdelt var dels arealet fra Østerstrand (Fælledvej) i øst til Mølleengene i vest, Kaltoft (Kaltoftevej), Danske fælled, Nyemark (Nymarksvej), og tyske fælled. Nord for Hannerup var det Stovstrup og Bredstrup kobler. Nord for Kongens port lå Kodammen, et vandhul som blev udlagt til fælles vandings-og malkeplads og som sådan fungerede langt op i 1900 tallet. En del jorder fortsatte med at være fælles, bl.a. strandarealer. Ligesom der var grunde, hvor der måtte hentes grus og ler, graves tørv og anbringes affald (møddingsplads). Hyby og Hannerup krat udlagdes som ubebyggede pladser, d.v.s. blev reserveret til kommende tilflyttere.

Krig mod England truer og der anlægges 2 søbatterier. Et i kastellet og et på Oldenborgs bastion.
Byen har nu 3474 indbyggere.

Hans Buhl bliver borgmester.

Det er ikke længere tilladt at blive begravet inde i kirkerne.

Byggeriet af byens første havn påbegyndes. Hidtil havde byen måttet klare sig med skibbroer af træ, der hele tiden skulle repareres.
Latinskolen, nu Trinitatis Sognegård, bygges.
"Det Franske Hospital", senere en del af Kommandørgården, der lå på den nuværende rådhusplads, opføres.
Den spanske ritmester Antonio Costa skyder sig selv ved Snoghøj 11. august og bliver begravet ved Sct. Knuds kirke .
Trinitatis Skole, senere Danmarksgades Skole eller drengeskolen, på hjørnet af Danmarksgade og Kongensgade, tages i brug i lejede lokaler, der dog købes i 1810. Pigerne gik i Vendersgades skole ved Michaelis kirke, den fhv. præstegård der stadig eksisterer.

Første skib anløber den nye, endnu ikke færdige havn, bekostet af byen selv.

Den fredericianske søofficer Peter Buhl dør 6. juli sammen med 127 andre besætningsmedlemmer om bord på krigsskibet på Najaden.

Byen har registreret 111 brændevinsbrænderier. Det var dog "kun" de 60 der var i drift.

Jøderne opfører en ny synagoge i Riddergade.
Henrik Behring Lanng bliver borgmester.

Den nye havn står færdig.
Forfatteren til bl.a. "Gøngehøvningen" og "Dronningens vagtmester", Carl Christian Brosbøll (Carit Etlar), fødes 7. august i bygningen på det nord østlige hjørne af Gothersgade og Jyllandsgade.

Der opføres et exerserhus i Gothersgade (Nedbrudt 1920).
Jacob Rahbek bliver borgmester.

Asylretten, der havde givet byen et blakket ry, afskaffes.

Gartner Sommer, der havde planteskole ved Gl. Havn, begynder anlæggelsen af det lystanlæg ved Sønderstrand, der senere skal blive til Carolinelund.

Gartner Sommers lystanlæg på esplanaden i det ydre kastel døbes Carolinelund efter Frederik VI's datter Caroline Amalie.

Frederik VI godkender borgervæbningens uniformer på Snoghøj.

Fredericias første teater opføres.

Den 26 årige prins Frederik forvises af Frederik VI til Fredericia. Kongen var misfornøjet med hans opførsel og optræden som ægtemand for sin datter prinsesse Vilhelmina Marie. De blev iøvrigt separeret 1834 og skilt 1837. Prinsen forlod byen igen i 1839. Under opholdet plantede han egetræet ved dragongraven på trinitatis kirkegård.
Bella Vista bygges af toldkasserer og kammerherre C. P. J. Lorentz. Et af byens smukkeste og bedst beliggende huse. (Nedrevet 1951)
En omfattende ombygning af Sct. Michaelis kirke afsluttes. Byrådet beslutter 3/9 at der skal laves rundkørsel ved Rosenlund.

Byen får sit første byråd valgt af næringsdrivende og grundejere.

Første børneasyl tages i brug i lejede lokaler i Riddergade.

22. april indvies Frederiksklubben, opkaldt efter Frederik VII.

12. bataillon får garnison i byen.

Lystanlægget Carolinelund udvides så det nu dækker 7 tdr. land.

Der opføres et toldkammer på havnen.

Ohlsen & Ahlmanns brændevinsbrænderi og bajerskølbryggeri anlægges i Danmarksgade mellem Norgesgade og Kirkestræde. Skorstenen blev i 1849 brugt som sigtepunkt for belejrerne ( fabrikken overgik senere til "De Danske Spritfabrikker").

Block & Petersen grundlægger et dampvæveri.

Den danske hær lider nederlag ved Slesvig 23. april og den preussisk/slesvig-holstenske hær rykker op gennem Sønderjylland. Den første slesvigske krig er startet. Ministeriet befaler at Fredericia skal rømmes, og natten mellem 2. og 3. maj besætter slesvig-holstenske styrker, under ledelse af general Bonin, byen uden nogen form for kamp. Overgeneral Friedrich Wrangel kom også til byen med en bataljon preussere, men blev kun et par dage, og trækker sig tilbage da Rusland stiller sig på Danmarks side og truer med at afbryde forbindelsen til Preussen.
Kastellet bombarderes af danske flådefartøjer 8. maj, da det er besat af preussiske tropper og krudtmagasinet eksploderer.

Den første gadebelysning, 6 tranlamper bekostet af politikassen, opsættes.
Den katolske menighed og mission opfører skole i tilknytning til kirken.

Jorddæmningen ved Prinsens Port gennemgraves og en kort træbro lægges over hullet.
Fredericia belejres. 5. juli om aftenen samles general Bülow, stabslægen og andre højtstående officerer i havesalen til villaen"Bella Vista" i Sjællandsgade ved vestervold, hvor oberst Lunding boede (Nu Voss fabrik). Lidt før midnat udtalte Bülow følgende ord: "Så lad dem dog i guds navn rykke ud", og udfaldet fra fæstningen kunne gå i gang.

Byen har 200 års jubilæum.
Der prædikes ikke mere på tysk i Sct. Michaelis kirke
Carl Peter Theodor Rosenørn bliver borgmester.

Portkonsumtionen ophæves.
Kirkeværgen for Sct. Michaelis kirke forbyder tørring af vasketøj på kirkegården.
Byens første pengeinstitut, Fredericia By og Omegns Spare og Lånekasse oprettes.

H.W. Bissens relief på krigergraven ved Trinitatis kirke afsløres 6. juli.
Der opføres et sukkerkogeri med et stort pakhus i den sydlige ende af Gothersgade, det senere militærdepot, nu kulturhus, kaldetTøjhuset.
C.W.Loehrs saltraffinaderi grundlægges på havnen.
Ole Olsen bliver borgmester.

Byen får en telegrafstation da telegraflinien Helsingør, København, Fredericia, Altona, Hamborg åbnes.
Første nummer af Fredericia Avis kommer på gaden.
Louis Edgar Alexis Mourier bliver borgmester.

Byen har nu 5579 indbyggere, 653 reformerte, 100 jøder, 50 katolikker, 44 baptister og 30 mormoner.

Frederik VII besøger byen og tager ophold i "Palæet".
Den nuværende vagtbygning ved Kongens Port opføres.

Strømtolden, der opkrævedes for sejlads gennem bæltet, ophæves.

Den 6. juli afsløres H.W. Bissens monument over den danske landsoldat .
Byen består nu af 652 huse indenfor og 45 huse udenfor volden.
Krudtmagasinet i kastellet opføres.
Søstrene Andersens pigeskole oprettes.

Byrådet vedtager 27. januar at bygge byens fjerde rådhus, på den nuværende Bülows plads, for en pris af 25.630 rigsdaler og byggeriet starter 16. juli.
Ryeshøj, en mindehøj opkastet tæt ved stedet, hvor Olav Rye faldt 6. juli 1849, indvies 6. juli.

Det nybyggede rådhus indvies 6. juli om formiddagen, umiddelbart efter afslutningen af 6. juli processionen. Samtidig afsløres Bülows buste mellem kirken og rådhuset. (Triumfbuen der nu indrammer busten er opført 1880).
Det gamle rådhus jævnedes med jorden og en del af materialerne herfra anvendtes til en vægterbolig beliggende vest for rådhuset ud mod Sjællandsgade.
Man starter opførelsen af et ekserserhus ved Østervold der indvies 1863.
Fabrikant C. Loehr opfører sæbefabrik.
I Sct. Knuds kirke prædikes fremover på dansk.
Byen har nu 8432 indbyggere.

Lunding anlægger 5 lynetter, der primært skal beskytte overfarten til Fyn. De 5 lynetter kaldes "Den befæstede lejr".
Militæret overtager sukkerkoger Krackes magasinbygning i Gothersgade og indretter det til arsenal (Tøjhuset).
Det forenede borgerlige Skydeselskab opfører murstensbygning med skydebane i Fuglsang skov. Det gamle anlæg ødelagdes af belejrerne i 1849.
Trinitatis kirke får orgel, hvis ældste dele stadig fungerer.

Cohrs sølvvarefabrik etablerer sig i byen.
Der indføres fri næring.
Julius Christian Jørgensen bliver borgmester.

Anlæget af Fredericia-Vamdrup banen påbegyndes.
Eksercerhuset ved Østervold indvies.

Natten til 1. februar gik preusserne og østrigerne over Ejderen med en talmæssigt overlegen styrke. Fredericia blev belejret og bombarderet. Garnisonshospitalet neden for voldmøllen nedbrænder. Regeringen besluttede 25. april at rømme fæstningen uden kamp, på trods af Lundings protester. Østrigske tropper besætter derpå byen.

Jøderne opfører den tredie og sidste synagoge i Riddergade.
J.P Schmidts tobaksfabrik flytter til byen fra Flensborg (Stiftet 1778) og etablerer sig ved landsoldatpladsen.
Den katolske Sct. Knuds kirke får et tårn, det eneste kirketårn i byen.
Det tidligere Hotel de Lillebælt på hjørnet af Gothersgade og Sdr. Voldgade bliver garnisonssygehus.

Fredericia får jernbane, da strækningen til Vamdrup åbner 1. november. Samtidig flyttes færgefarten fra Snoghøj-Middelfart til Fredericia-Strib. Volden gennembrydes så jernbanesporene kan føres igennem.
Byens første stationsbygning opføres som en intermistisk træbygning.
6. juli. afsløres et mindesmærke på krigergraven fra 1864 på Sct. Michaelis kirkegård.
Palæet, der var bolig for Fr. VII og oberst Lunding, nedrives.
Gasværket opføres på havneengen.
Dagmarasylet i Dalegade, opkaldt efter Christian IX´s datter, (Dagmargården) indvies.
Cigarmagernes fagforening stiftes og bliver provinsens første fagforening.

Byen får teknisk skole.

Fredericia bliver jernbaneknudepunkt og skiftestation da banen til Århus åbner 4. oktober.
Militæret indretter Det Franske Hospital til Kommandogård.

Fredericias første rigtige banegård i Oldenborggade med posthus og telegrafstation indvies.

28. maj vedtages loven om dampfærgefart mellem Fredericia og Strib.

Borgervæbningen erstattes af et politikorps.

19 marts indsættes hjulfærgen "Lillebelt", og indvier dermed færgeleje 1, der var et simpelt færgeleje bygget af træ. Delmenhorsts og Pinnebergs bastioner, der udgjorde Søndervold, måtte fjernes for at give plads til færgelejet. En overdækket færgehal til de rejsende, var opført ved siden af lejet.
De første passagervogne færgedes over bæltet.
Vagtbygningen ved Kongens Port bliver koppelazaret.

Fabrikant Robby grundlægger Fredericia Tæppefabrik med 100 arbejdspladser.

De danske Våbenbrødre afslører 30. juni en mindesten på Fælleden over Peter Andersen der faldt under et udfald 30 juni 1849 og begravedes af fjenden. Han var fra Jenstrup og ikke Jonstrup som der står på stenen.

Bloch & Andresens dampvæveri bygger i Kongensstræde. Virksomheden er i 1880 byens største arbejdsplads med 247 arbejdere og 2 dampmaskiner.
Romersk Badeanstalt opføres ved gl. havn.

Olav Ryes buste afsløres 20. august (Ryes Plads).

Arbejdernes Byggeforening stiftes.
Hjulfærgen "Fredericia" indsættes som reservefærge.

Kaptajn Ernst Voss grundlægger en metalfabrik ved Vestervold, der hurtigt bliver en af byens store arbejdspladser.

Man påbegynder en havneudvidelse mod nord op til Oldenborggade. Færdig i 1881.
Oberst Ernst Voss opfører villaen Tårnborg (nedrevet 1917).

Man starter opførelsen af et postkontor med postmesterbolig i Vendersgade for enden af banegården. Bygningen tages i brug 1983.
Det Kgl. Døvstummeinstitut starter undervisningen.
Bülows buste forsynes med en triumfbue.

5. august indvies Assistens kirkegården, første begravelse er et lille barn.
Det kgl. Døvstummeinstitut i Dronningensgade opføres.
Fredericia Dagblad, Politisk, Nyheds og Avertissements Tidende, udsender sit første nummer. Udgiveren hedder B. Møller.
De Danske Spritfabrikker overtager Ahlmanns spritfabrik.
Den Danske Landmandsbank åbner i byen.

Fredericia kommunale sygehus opføres på Sjællandsgades sydside, mellem Kongens- og Dronningensgade.

De første primitive færgelejer renoveres kraftigt.
Det første soldaterhjem indrettes i husvildebygningen i Dronningensgade.

Fredericia Bank (Landmandsbanken) indvies.
Byfoged Carl L. Scharling bliver borgmester og sidder til 1912.

Hannerup pavillon opføres.
Den Geelmuydenske og Jaunsenske stiftelse på hjørnet af Danmarks- og Østervoldgade opføres.
Sct. Joseph hospital tages i brug.

De første telefonabbonenter oprettes.
Venstreavisen Fredericia Folketidende sender det første nummer på gaden.
Fredericia Brandvæsen oprettes.

Opførelsen af et vandværk ved Østerstrand påbegyndes. I den forbindelse nedgraves en vandbeholder i "katten" på Kongens bastion ud for Dronningensgade (Basta).
Grundstenen nedlægges 17/9.
Fredericia Dagblad og -Folketidende sammenlægges under førstnævnte navn.
Oprettelsen af et folkebibliotek starter så småt.
11. marts starter Arbejdernes Fællesbageri et brødbageri i en avlsbrugerbygning i Kongensgade 29. En måned senere skifter det navn til Arbejdernes Aktiebageri.
Byen har nu 10.042 indbyggere.

Fredericia sejlklub stiftes. Klubbens 1. bro lå lige udenfor færgehavnen.
Fredericia Vandforsyning (vandværk udenfor Kongens Port) sættes officielt i drift 1. juli.
Garnisonssygehuset i Lollandsgade, nu Depotgården, opføres.

Soldaterhjemmet flyttes fra husvildebygningen til en militær bygning i Nørrevoldgade ved Prinsessegade.

De første af de offentlige vandpumper i gaderne sløjfes.

Stubmøllen ved Østervold nedbrydes.

Akseltorvet anlægges.
Vendersgade føres under baneterrænet med en fodgængertunnel.
De sidste offentlige vandpumper i gaderne sløjfes.

Den katolske menighed lejer begravelsesplads på Assistenskirkegården.
Markedet i "Korsgade" (Danmarksgade/Prinsessegade) flyttes til Akseltorv.
Fredericia Private Realskole oprettes.

Arbejderforeningen Apollo donerer en sum penge til "Selskabet til erhvervelse af festplads samt en forsamlingsbygning for arbejderpartiet (Socialdemokratiet) i Fredericia".
Man starter på opførelsen af Købmagergades skole.
Avisen Fredericia Social-Demokrat kommer på gaden.

Monumentet for oberst Lunding på Danmarks bastion, afsløres 6. juli.
I anledning af 50 året for udfaldet den 6. juli 1849, opsættes, på foranledning af kaptajn Poulsen, mindestene på stederne, hvor de tyske skanser og batterier lå.
Arbejderpartiet erhverver 3 tdr. land ved Fælledvej for 2.900 kr. Pladsen døbes Hyby-Lund.

Købmagergades borgerskole med gymnastikhus indvies 19. april.
30. november åbner kommunen et bibliotek i den gamle Vendersgades skole. Den daglige åbningstid var 2 timer.
Pavillonen "Frihedespavillonen", i folkemunde kaldet "Parasollen" opføres på arbejdernes festplads Hyby-Lund og indvies 28. maj.

Epidemisygehuset opføres i Dronningensgade. Bliver senere By- og Amtssygehusets røntgenafdeling.
Byen har nu 12.714 indbyggere og 1.147 huse.

Sidste gudstjeneste i den jødiske synagoge holdes på forsoningsdagen den 11. oktober.
Ryesborg opføres.

Fredericia Gymnasium bliver kommunal.

Fredericia Roklub stiftes.

De sidste rester af reformert mark overtages af kommunen.
Tårnborg og Geddesborg opføres.

Sct. Knudsborg opføres i Gothersgade.
Der indrettes en sportsplads til idræt og boldspil i Kongensgade mellem Fynsgade og Oldenborggade.
De Danske Våbenbrødre afslører mindesten 7.juli ved Hejse, hvor der erobredes en fjendtlig artilleripark 6. juli 1849

Elektricitetsværket i Fynsgade opføres for en byggesum af 403.658,48 kr.. Onsdag den 9. okt. kan borgmester Carl Scharling tænde de nye elektriske lysekroner på rådhuset. Den 10. okt. sættes strøm på hele ledningsnettet. Kommunen overtager dog først officielt værket den 8. feb. 1908.
Dalsborg ved Akseltorv opføres.
Byen har nu 13.451 indbyggere.

Fredericia Færgerestaurant, senere kaldet Dannevirkebygningen og Bigården, opføres.
Akseltorvs Apotek opføres.
Biografen Kosmorama begynder forestillingerne.
Det hvide vandtårn opføres på Prins Georgs Bastion.

Fæstningen nedlægges og Demarkationslinien ophævedes med forsvarsloven af 30.09., så det ikke længere var på egen risiko at bygge udenfor voldene.
Den første børnehjælpsdag med vognoptog og raslebøsser afholdes.
Ridderborg og Den Johnsonske stiftelse opføres.
Der opstilles for første gang en socialdemokratisk liste til byrådsvalget. Det hvide vandtårn tages i brug 2/1.

Byen nedlægges officielt som fæstning. Voldmøllen på Prins Christians bastion brænder.
Fregatten Jylland slæbes til Gammel Havn med en vandreudstilling, der er en forløber for Købestævnet.

Oplagspladsen ved havnen forbedres ved opfyldninger ud i bæltet, og kommunen køber desuden et areal til havneudvidelse af militæret (Det ydre citadel).
Den sidste jødebegravelse finder sted på jødekirkegården.
Anlæggelsen af kastelshavnen påbegyndes og afsluttes 1916.
Søndervold med Færøs bastion, mellem Gammel Havn og Kastellet, forsvinder (1912-15).
Det ydre kastel rømmes.
Der opføres en restaurationsbygning på Hyby-Lund og "Parasollen" må flyttes længere op mod Fælledvej.
Der oprettes en kommunal skoletandpleje på Vendersgades skole.
G. Valentiner Branth bliver borgmester.

I september afholdes det første købestævne i ekserserhuset ved Østervoldgade.
Monumentet for Peter Buhl afsløres i Kastellet (nu flyttet til Østervold).
Dalegades skole og gymnastiksalene i skolegården indvies.

Fredericia kommune overtager det gamle fæstningsterræn på ialt 658.266 m². De 440.713m² heraf, blev siden fredlyst som nationalt mindesmærke. En del blev afgivet til kirkegård og 134.175 m² henlagt til byggepladser. 49.000 m² blev henlagt til senere bestemmelse.
Døveskolen ved Østervold opføres.
Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik (Nu Kemira) etablerer sig ved Kastelshavnen (Den første fabrik opført i årene 1914-19).
Det gamle lystanlæg Carolinelund, hvor før officererne promenerede med deres damer, forsvinder, og kun en træallé, der førte fra havnen til anlægget, blev tilbage.
Den jødiske synagoge sælges til nedrivning.
Fabrikant Cohr opfører villa Pax i Nørrevoldgade.

Den jødiske synagoge i Riddergade nedrives.
Voldmøllen på Prins Christians bastion nedrives.

Dansk Købestævnes nye bygning på Prins Christians bastion tages i brug.

Størstedelen af voldanlægget fredes og kommer under opsyn af Nationalmuseet.
Nørrevolds kurtine gennembrydes mellem Prins Christians og Dronningens bastioner for at give plads til den kommende Nørreport.
'Tårnborg' nedrives.

Der graves igennem volden fra Sjællandsgade, der forlænges til Prangervej. Færdiganlagt 1920.
Vejstykket af Prangervej, hvor den snoede sig bag bymuseet og forbi Assistensirkegården til Vesterbrogade omdøbes til Vesterdalsvej.
Johannes Jensen bliver borgmester.

Dansk Engelsk Benzin- og Petroleomskompagni (Shell) bygger tankanlæg på Skanseodden.
Fredericia Aktiebageri river sine gamle bygninger i Kongensgade ned og opfører en ny fireetagers bygning ud mod Kongensgade med brødbageri i gården.

Spritfabrikken standser produktionen.
Genforeningsmonumentet indvies på toppen af Prinsessens Bastion (Flyttedes 1998 til Østervold).
KFUM starter soldaterhjemsarbejde i byen.

Det nye By- og Amtssygehus i Dronningensgade tages i brug.
Der opføres en anlægsbro til tankskibe i Møllebugten og Det forenede Oliecompagni bygger tankanlæg på Oldenborgs forværk. (Senere BP).
Den Ahlmannske spritfabrik ved Landsoldaten stopper produktionen.
Banken for Fredericia og Omegn opfører imponerende domicil på det nordvestlige hjørne af Gothersgade og Jyllandsgade.
Frantz Hansen bliver borgmester.
Byen har nu 17.240 indbyggere der bor i 1.814 huse.

Den nyopførte Nørreport, opført på stedet, hvor der tidligere lå en udfaldsport (poterne), tages i brug.

A/S Færgefarten Fredericia-Strib opretter privat bilfærgeforbindelse fra bunden af Gammel Havn til Strib. Ruten nedlægges igen 1947. Den første færge var den legendariske Jyden kaldet "Lillebror" der kunne medtage 8 personbiler eller 3 lastbiler og 200 passagerer. Senere anskaffedes tillige færgen "Strib". Første tur Jyden foretog var pinsemorgen 20. maj.
Byen har nu 17.803 indbyggere.

Anlægsloven om bygning af en kombineret jernbane- og bilbro over Lillebælt vedtages.

Det nopførte alderdomshjem med plads til 14 ægtepar i toværelses lejligheder og 95 enlige tages i brug 1. oktober (Hybyhus).
Danmarks Port indvies. Det stykke af hovedvagten kaldet stokhuset, hvor fæstningsslaverne overnattede, måtte rives ned for at få plads til porten.
"Sarøes badekar" mellem de to vejdæmninger opstår.

Nordre kirkegård indvies (Nu Christianskirkens kirkegård).
Fredericia Teglværk ved Vesterbrogade nedbrydes.
De første anlægsarbejder til Lillebæltsbroen påbegyndes.
Slagtermester Laurids Møller opfører Kinografen.

Anlægget af den nye banegård med spor til lillebæltsbroen tager fart.
Byen får 2 bybuslinier.

Stadion ved Baldersvej indvies.

Den Beenfeldske gård, flyttes fra Sct. Joseph hospitals grund.
Der opføres et hjælpevandværk i Kongsted enge der tages i brug 14/12

Byen har nu 19.389 indbyggere.

Byggeriet af 6 særlige bygninger til aldersrentenydere, kaldet aldersrenteboligerne, påbegyndes og fuldføres i 1941.
Der opføres et kapel på Nordre Kirkegård. Kapellet blev i 1942, ved udbygning, til Christianskirken.
Der udbryder storbrand på Voss fabrik.
Det Røde Vandtårn opføres ved Egeskovvej/Havepladsvej

Springvandet, skænket byen af fabrikant E. Rasmussen, opstilles på Akseltorv og kaldes i folkemunde "Det mekaniske pissoir". Ophavsmanden til øgenavnet var Arthur Nielsen, musiklærer og astronom.
Det katolske Sct. Joseph hospital udvides markant.

Dansk Rørindustri opfører jernstøberi på Nymarksvej.
Falcks redningskorps får station i Oldenborggade.

Bülows Kaserne påbegyndes. Den opføres i to etaper 1934-36 og 1938-40.
Den militære vagt (hovedvagten), der har stået ved Prinsens port siden 1735, inddrages 6. oktober. Byrådet vedtager 3/9 at anlægge en rundkørsel ved Rosenlund.

By og havn køber i fællesskab citadellet (kastellet) på Skanseodden, den tidligere Bers Odde, der indrettes til folkepark med friluftscene opbygget som amfiteater med bænkerækker til 2.300 tilskuere. Ud over friluftsteater, anvendes scenen til folkedans, gymnastikopvisning og koncerter.
Statsbanernes færgefart ophører da lillebæltsbroen tages i brug 14. maj.
Den nye banegård med et samlet sporareal på 60 km. og Vasegården overfor indvies.
Byrådet vedtager 2/12 at Vejlevej, mellem Danmarks Port og Vasebakken, omdøbes til Vesterbrogade.

Agent Harald Jensen overtager spritgården fra A/S DDSF. spritfabrikken. Resten af fabrikken sælges til A/S Fredericia Ejendoms Compagni, der nedriver fabriksbygningerne. Man tager første del af Egumvejens skole i brug.
KFUM får eget hus til soldaterhjem i Jyllandsgade 72.

Kommunen køber de sidste arealer af fæstningsanlægget ved Kastellet.
Man starter på at anlægge Vesthavnen. Den idylliske gamle strandvej med lillebælt på den ene side og voldgraven på den anden, samt den legendariske Hvide Bro, forsvinder da sydsiden af Oldenborgs Bastion fyldes i voldgraven. Som erstatning får byens borgere i 1943 anlægget nedenfor Hannerup Pavillon. De to af de tidligere færgelejer indgik delvist i den nye fiskerihavn foran den gamle bådehavn. Det tredie færgeleje fyldtes op og indgik i den østlige vesthavnsmole.
Hotel Landsoldaten med biografteateret Kosmorama, der senere omdøbtes til Palladsteateret opføres på spritfabrikkens grund af A/S Fredericia Ejendoms Kompagni.
Møbelhallen opføres ved Købestævnet.

Det gamle Fredericia Hospital flyttes på grund af kasernebyggeriet fra Dronningensgade og genopføres skråt over for Museet og den Beenfelske gård i Jernbanegade.
Biobygningen opføres ved siden af Fredericia Teater.
Den private færgerute Fredericia-Strib sælger "Jyden" og "Strib" der er blevet for store efter Lillebæltsbroens åbning, og køber færgen "Fredericia". Sidste bilfærge da ruten lukkede i 1947 var "Østjylland" med plads til 4 personbiler.
Egumvejens Skole opføres.
Den 6. juli afsløres en mindesten ved Fælledvej over major C. F. Krabbe, kommandør over 9. bat., der såredes dødelig under udfaldet 6. juli 1849.

Norgesgade og Vendersgade føres igennem over det gamle banegårdsterræn.
Statsbanernes mindelund indvies på Holstens bastion.
Kommunen opfører et nyt gymnasium til 1 mio. kr.
Vesthavnen indvies 6. juli af Chr. X og dronning Alexandrine.
Skoletandplejen flytter fra Vendersgades skole til Sct. Joseph hospital.
Byen har nu 21.879 indbyggere.

Vesthavnen står færdigbygget.
Det ny gymnasium på 6. julivej ud for Nøreport tages i brug.
Byen besættes af tyske tropper 9. april.
Ingvard Arent bliver borgmester.
Første alsangsstævne i Kastellet 23. august.

Der åbner rutebilstation i Norgesgade. A/S Fredericia-Strib Overfarten af 1942 stiftes, og genopliver den gamle bilfærgerute. Den nye færge kan dog ikke medtage biler, men kun passagerer og cykler. Ruten lukkedes igen 1970, da den nye Lillebæltsbro åbnede. Senere er den, uden held, forsøgt genoplivet.
Garnisonen, der fra besættelsen havde været huset i Latinskolen, må rykke til Kerteminde 11/11, da tyskerne forbyder danske soldater i Jylland.
Friluftsscenen i Kastellet indvies officielt. Den er opført som beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse. Åbningsforestillingen er Carl Nielsens opera Maskerade.

24 juli løber den første større sabotageaktion af stabelen idet transformatorstationen i Sandal sprænges i luften.
24. og 25. august går byen i strejke, foranlediget af en episode på Voss dagen før, hvor man havde klippet nogle tyskertøse, der herefter hævnede sig ved at udpege dem, de ville have afstraffet, for deres tyske marinesoldatkærester. Dette udløste stor tumult i byen.
28. august går den danske regering af og byen, som resten af landet, sættes i undtagelsdstilstand. Alle der skal ind og ud af byen skal have Ausweis.
Et lystanlæg etableres neden for Hannerup Pavillon. Anlægget skulle være en slags erstatning til borgerne for tabet af den gamle strandvej med den legendariske "hvide bro" over voldgraven.

26. januar brænder teaterets scene og sal.
Man påbegynder bygningen af beskyttelsesrum (bunkere) rundt om i byen. Prinsens port tilmures i begge ender for at tjene som tilflugsrum.
Hotel Landsoldaten schalburgteres af "Peter-gruppen" 30. juli og 4 dage senere beslutter byrådet, at Landsoldatstatuen skal indmures som beskyttelse mod sprængstykker.
Zoneredningskorpset kommer til byen.

Byen har nu 22.949 indbyggere.
Fredericia Teater, netop ombygget efter branden i 1944, schalburgteres 16. marts.
Besættelsen har kostet 14 fredericianere livet.

Der opstilles en 24 punds kuglekanon samt en 84 punds granatkanon på både Prins Georgs- og Prinsessens bastion.

Ryes monument, der stod i en rundel midt på Sjællandsgade, flyttes, og pladsen omlægges.
Dagbladet Socialdemokraten skifter navn til Frit-Folk

Kastelsvagten i det ydre kastel nedrives.
Kommunen overtager Sct. Joseph hospital.

Byen fejrer sin 300 års fødselsdag. I den anledning skænker reformert menighed byen en 18m høj obelisk, der blev hugget i granit og overdraget 14. december 1952.
Obelisken blev anbragt uden for Nørre Port.
Byen har nu 25.683 indbyggere, hvoraf de 53% bor uden for voldene.
Bygning med toiletter og bladkiosk opføres på Akseltorv.
Løven ved Stadion skænkes byen af Ny Carlsbergfondet.