FREDERICIA I ÅRSTAL 1 1625-1799 af Erik F. Rønnebech © | ||
1625 | Christian IV går ind i 30-årskrigens 2. fase kaldet Kejserkrigen | |
1626 | Christian IV lider 17. august et sviende nederlag ved Lutter am Barenberg til de tyske kejserlige tropper anført af grev Johann Tserclaes von Tilly. | |
1627 | Den danske hær fordrives fra Tyskland af feltmarskal Albrecht von Wallenstein og Jylland, der ligger helt ubeskyttet, hærges og udplyndres af Wallensteins tropper indtil 1628. | |
1628 |
| |
1629 | Christian IV slipper billigt fra sin deltagelse i krigen ved fredsslutningen i Lübeck, men belært af erfaringen, har han planer om anlæggelse af en fæstning til værn af Jylland og beskyttelse af overfarten til Fyn. Bl.a. er en placering på Houens Odde i Kolding fjord på tale. Det bliver dog ikke ham selv der kommer til at gennemføre planerne. | |
1630 |
| |
1631 |
| |
1632 | Lægedomskilden Sct. Volquarts (Folkvarts) kilde nævnes. | |
1633 |
| |
1634 |
| |
1635 |
| |
1636 |
| |
1637 |
| |
1638 | Der ryddedes skov på Lyngs Odde og man begynder at opkaste en forskanset lejr. | |
1639 |
| |
1640 | Der arbejdes videre på Snoghøj Lejren. En halvcirkelformet ringvold med grav opkastes fra kyst til kyst og der indrettes en hyttelejr til soldaterne. Lejren, kaldes også "Jyllands by". Lejren var dog for svag til at kunne modstå et større angreb. | |
1641 |
| |
1642 |
| |
1643 | Torstensson krigen starter, og den svenske hær anført af general Torstensson rykker op i Jylland. | |
1644 | I januar bliver Lyngs Odde lejren løbet over ende efter at svenskerne, anført af general Torstensson, havde beskudt den med kanoner i 3 dage. Rigets marsk Anders Bille, der befandt sig i forskansningen, havde dog nået at redde sig over til Fyn med hovedparten af hæren. Svenskerne opkastede derpå en forskansning længere mod nord, på den øde Bers Odde. Bers Odde skansen blev dog tilbageerobret af Anders Bille i maj måned samme år. Anders Bille fandt stedet velegnet til anlæg af en større fæstning og sætter skansearbejder i gang. Bønder fra Vejle måtte møde med vogne og mandskab og forsyne skansearbejderne med mad og drikkevarer. | |
1645 |
| |
1646 |
| |
1647 | Enhver adelsmand i landet skal stille med en karl, der udrustet med hjulbør, spade og skovl skal arbejde på udbygning af Bersodde skansen | |
1648 |
| |
1649 | 9 jyske lensmænd skal levere 50 spader 50 skovle og 50 hjulbører til Bersodde skansen. Ingeniør Jørgen Hoffman skal udarbejde tegningerne til den store planlagte fæstningsby og der arbejdes på at udforme de privilegier, der skal gøre det muligt at få fæstningsbyen befolket. | |
1650 | Givet på vort slot København den 15. december 1650, står der nederst på "Fredericias fødselsattest", dokumentet med byens første privilegier, undertegnet af Fr. III, og denne dato regnes derfor som byens fødselsdag. | |
1651 | Fæstningen får navnet Frederiksodde efter dens grundlægger Frederik III. | |
1652 | Kongen beordrer Ullerup kirke nedbrudt og materialerne ført til fæstningen. Beboerne her, samt beboerne i de to andre, i nærheden liggende landsbyer, Hyby og Hannerup fik ordre på at bryde deres gårde og huse ned og flytte dem ind i fæstningen. | |
1653 | Der oprettes et 8 mands byting. | |
1654 | Kongen sender i juli besked ud om, at de af Vejles indbyggere der ville drive søhandel, gjorde klogest i at flytte til Frederiksodde. | |
1655 | Strømtolden flyttes til fæstningen. | |
1656 | Kongen forsøgte at gøre staden til hovedoplagsplads med toldfri uddførsel af bestemte varer til Middelfart, Assens og Bogense. | |
1657 | Ullerup kirke nedbrydes. | |
1658 | I juli bryder svenskekongen freden. En stor forenet polsk, brandenburgsk og østrisk hær på 30.000 mand rykker Danmark til undsætning anført af kurfyrst Frederik Vilhelm I af Brandenburg. Den svenske modstand i Jylland blev hurtigt nedkæmpet. I december blev Koldinghus stormet og indtaget, og hjælpehæren nærmede sig Frederiksodde. | |
1659 | Fæstningen befries af kurfyrst Frederik Vilhelm I af Brandenburgs hjælpetropper. | |
1660 | Fæstningen begynder atter at rejse sig fra ruinhoben. Bastionerne, der før alle var åbne, fyldes op med jord, bortset fra Slesvigs (Ridebanen) ved Vestervold og Dronningens ved Nørrevold (legepladsen ved Bjergegade). | |
1661 | Kongen gav byen stabelstads rettigheder, hvilket betød tilladelse til ind- og udførsel af alle slags købmandsvarer, alle fremmede købmænd skulle lade deres varer oplægge her mindst 8 dage inden de kunne føres videre. Desuden blev der givet 20 års skattefrihed, hvoraf man de første 10 år helt undgik at betale nogen form for skat og afgift, og de sidste slap med halv accise og told. | |
1662 |
| |
1663 | Kongen befaler, at forsømte grunde skal tages fra ejerne og gives til mere flittige borgere i byen. | |
1664 | Mere end 2.000 jyske soldater arbejder ved fæstningsværkerne, der bygges endnu mere imponerende op end før. I dåbsgave fik byen fritagelse for told af varer som førtes til eller fra andre steders markeder. Skibe slap for at betale lastepenge og fremmede fik lov at flytte deres huse til byen. | |
1665 | Stadens magistrat får landstings- eller overret, så sager fra bytinget kunne appelleres til højesteret uden om Viborg landsting og overborgmesteren, Christoffer Nielsen, får titel af præsident (1665-1684). | |
1666 | Byen opdeles i østre og vestre sogn. Østre var den danske og vestre den tyske menighed. | |
1667 | Egum og Stoustrup indlemmes i den danske menighed i Fredericia ved rescript af 25. marts. | |
1668 | Den nyopførte Tyske kirke indvies 1. juni af biskop Kragelund. | |
1669 | Kaspar Rollufs bliver borgmester. | |
1670 | Christian V kommer på tronen (1670-1699) | |
1671 | Garnisonens soldater med familie, der hidtil havde boet i træbarakker og hos bønder i omegnens landsbyer, skal nu indkvarteres hos byens borgere. | |
1672 | Fredericias indbyggertal er på 1591 personer. | |
1673 | 16. august fik rådmand Sten Hansen Overberg kgl. konfirmation på bestallingen som postmester i byen og forpagter stillingen af Poul Klingenberg fra Hamborg, der havde koncession på postomdeling i hele Danmark. | |
1674 | De mange forskellige privilegier, der var blevet byen tildelt, samledes i "Privilegier af 9. september 1674". | |
1675 | Krudttårnet opføres i kastellet på Lollands bastion. | |
1676 | Præsidenten erfarer chokeret efter hjemkomst fra rejse, at borgerne efter egen indskydelse, har skrevet til stiftamtmanden, at de selv ønsker at "ligne og lægge" den pålagte krigsskat. | |
1677 |
| |
1678 |
| |
1679 | Tirsdag den 25. november rykkede "Jydske regiment til fods", under klingende spil og vajende faner ind i fæstningen, under kommando af feltmarskal baron Wedel (Wedels regiment), og byens æra som regimentsby tog sin begyndelse. Regimentet blev i byen til 1789. | |
1680 | Gustavus Janssen og Jakob Ross bliver borgmestre | |
1681 |
| |
1682 | Byens faste grundlov "Fredericias Privilegier af 11 Marts 1682" udkommer og er med sine 25 artikler et sammendrag af alle tidligere givne privilegier. | |
1683 | Det tillades de katolske indbyggere opføre et kapel til afholdelse af gudstjeneste. | |
1684 | Byens andet rådhus i Prinsesseindegaden (Prinsessegade), på grunden overfor det nuværende teater, indvies i januar To af borgmestrene kommer ved den lejlighed i slagsmål. Den tidligere kaptain Elberchts gård indrettedes til formålet. | |
1685 | Chr. V starter indsamling af midler til en kirke der skal erstatte Frederiksodde kirke. | |
1686 | Christian V påbyder at byens brandvæsen skal bringes i orden, hvilket dog ikke sker før 1719. | |
1687 | Chr V. befaler at alle grundejere skal lægge stenbro på fortovene, samt at svin ikke må gå løse i gaderne, da de ruinerer volde og gader. | |
1688 |
| |
1689 | Byggeriet af Danske kirke påbegyndes lidt nord for den brøstfældige Frederiksodde kirke, der var opført af materialer fra Ullerup kirke, og en del af Ullerup kirkes materialer genanvendes for anden gang. | |
1690 | Den 22 juli indvies den nyopførte Danske kirke af biskop Lodberg fra Ribe og får navnet Trinitatis . | |
1691 | Rådhuset i Prinsessegade får skorsten, så der kan fyres i en kakelovn, der lejes hos en købmand. | |
1692 | 16 udvalgte (eligerede) bedsteborgere skal fremover, på hele borgerskabets vegne, konferere med magistraten om byens anliggender. | |
1693 |
| |
1694 | Fredrik Hülsenberg bliver borgmester. | |
1695 | Kongen gav sin tilladelse til at Korsgaden (krydset Danmarksgade / Prinsessegade) måtte anvendes til torvehandel endnu 3 år, da byen, efter mange forsøg, stadig ikke havde fået indrettet et egentligt torv. Denne placering holdt dog næsten op til det 20. årh. | |
1696 |
| |
1697 | Byens første mølle, stubmøllen, der lå ved siden af krudttårnet, overgår til privat eje. Den var opført til brug for garnisonen og kaldtes også magasinmøllen eller garnisonsmøllen. Den nedrives 1894. | |
1698 | Byen får en badstue, der er forløberen for et sygehus. | |
1699 | En januarstorm ødelægger skibbroen og en stormflod bryder igennem volden og oversvømmer de lavtliggende områder i byen. | |
1700 | Byen havde dette år 20 købmænd, 15 i tyske-, og 5 i danske sogn. | |
1701 |
| |
1702 |
| |
1703 | Den 14. sept. befaledes at anlægge en havn ved bagergården, der lå i Gothersgade, det blev dog ikke til noget i denne omgang. | |
1704 | Kommandanten klager over at Kongens Torv ikke er færdiganlagt. | |
1705 | De katolske (papistiske) patere indskærpes forbudet mod at missionere og virke udenfor byen. | |
1706 | Det forbydes enhver at grave ler i Kongensgade eller anden steds i byen, ligesom det var forbudt at grave sand fra tysk kirkes fortov og kirkegårdsbakke. Overtrædelse straffes med 4 Rdr. i bøde. | |
1707 | Peder Iversen Schelde bliver borgmester. | |
1708 | Bartholomæus Hansen bliver præsident (1708-16). | |
1709 | Fæstningsværkerne istandsættes. I 1½ år arbejdede 5000 soldater samt en mængde af omegnens bønder på voldene og med at hugge palisadepæle i skovene. | |
1710 | Græsning af heste og kvæg på fæstningsarealerne forbydes ved kgl. reskript. | |
1711 | Magistraten sender bønskrift til kongen om at få bevilliget en havn. | |
1712 |
| |
1713 | Kongen påbyder skarpt magistraten at overholde privilegierne til de katolske jesuitterpatere. | |
1714 |
| |
1715 |
| |
1716 | De fortrinvis tyske jødiske tobaksspindere i byen lå inde med 20.650 skålpund tobaksblade, 1814 skålpund spunden tobak, 60 skålpund karved (skrå) og 32 skålpund snus. (1 skålpund=498 g.). | |
1717 | Kongen bevilliger, at byportene fremover kan holdes åbne til kl 10 aften. Tidligere var de blevet lukket kl. 9. Inden portene lukkedes, ringedes med Sct. Michaelis kirkes store klokke og tappenstregen gik rundt i byen. Når portene var lukkede kunne ingen slippe ind før næste morgen. Hvis man ville ind mellem kl 9 og 10 aften, måtte der dog betales en afgift. | |
1718 | Koldinghus Rytterdistrikt oprettes. Der skulle indlægges kavaleri i byen, og rytterne skulle have jord til deres heste, hvorfor kongen befalede at de 125 agre, der kaldtes ny Hannerup mark, magistratens mark samt yderligere 16 agre skulle afståes. Til gengæld slap byen for konsumtion i endnu 20 år, og lodsejere, der skulle afstå jord fik del i 5000 Rdr. som kongen skænkede til formålet. | |
1719 | Jøderne køber en gård i Riddergade, der skal indrettes til synagoge. | |
1720 | Store nordiske krig ophører og Trinitatis kirke får sin lille klokke støbt om med følgende inskription:
Frederik IV indkalder den franske kalvinistmenighed også kaldet de reformerte til byen. Halvdelen af byens 440 havepladser tillægges uden betaling de reformerte. De reformerte overtager tobaksdyrkningen og gør den i løbet af få år til byens hovednæring og sætter desuden gang i kartoffelavlen (potater). | |
1721 | Kongen befaler at den grund der var udset til kongeslottet, ikke må bebygges. | |
1722 | Med dronning Anna Sofie som gudmor får Tyske kirke navnet Sct. Michaelis kirke. | |
1723 | Magistraten vedtager, at alle der graver grus eller ler på byens tomme grunde skal bøde med 1 mark pr. læs til fattigkassen. | |
1724 | En formuende borger donerer penge til en skole i Tyske sogn. | |
1725 | Kongen skænker reformert kirke en grund til kirkegård. | |
1726 | 222 læs hestemøg fra kavalleriets stalde bruges til opplankning af brystværn på volden. | |
1727 | Kagen anbringes på det nyindrettede Kongens Torv i Jyllandsgade, hvilket udløste protester fra byens kommandant, der brugte pladsen til exersits. | |
1728 | Hans Marcussen bliver borgmester. | |
1729 |
| |
1730 |
| |
1731 |
| |
1732 | Den 22 årige decipel på latinskolen Jens Jørgensen forskriver sig til satan med sit blod for at få penge til at gifte sig med den pige han elsker, og dømmes derfor til levende, at få rykket tungen ud af halsen, derefter hånd og hoved afhugget med økse og sat på stejler, men benådes 1734 af kongen til på livstid, at arbejde i jern på Bremerholm. Han slipper dog ud igen 20 juni 1735 og 1736 blev han gift med sin elskede Margrete Sophia Hendriksdatter. | |
1733 | Byens præsident får tilladelse til at opføre en vindmølle på prins Christians bastion. Møllen, en stubmølle, opførtes dog først omkr. 1750. | |
1734 |
| |
1735 | Grundstenen til Reformert kirke lægges 2. juni af byens kommandant. | |
1736 | Reformert kirke indvies 1. april af præsten Bovet. Den var dog endnu ikke helt færdigbygget. Reformert kirke | |
1737 | Danske skole får eget skolehus i Prinsesindegaden. | |
1738 |
| |
1739 |
| |
1740 | Kongen nedsætter en inkvisitionskommision der skal undesrøge magistratens embedsmisbrug og korruption. | |
1741 |
| |
1742 | Vindebroen ved Prinsens Port hovedrepareres | |
1743 | Reformert meninghed pålægges en afgift for havepladserne på 90 rigsdaler. Afgiften nedsattes senere til 62 rdl. for helt at bortfalde i 1797. | |
1744 |
| |
1745 |
| |
1746 | Der er nu 420 huse i byen. | |
1747 | Der føres sag mod 2 katolske patre, der beskyldes for at have lokket en luthersk pige over i katolicismen. Sagsakterne fylder 2270 foliosider. De blev dømt, men da mange af de fremmede i byen gik i forbøn hos kongen, blev de benådet. | |
1748 | Kongens Port ombygges | |
1749 | Grundstenen lægges til Fredericia Hospital i Dronningensgade af borgmester Thomsen efter befaling fra stiftsøvrigheden. Hospitalet var en stiftelse, hvor fattige og syge kunne få frit ophold. | |
1750 |
| |
1751 |
| |
1752 | Tingstuen på rådhuset får egen kakkelovn. Siden 1691 havde man klaret sig med en lejet. | |
1753 | Prinsens Port opføres i grundmur af murermester Cornelius Hansen. | |
1754 |
| |
1755 |
| |
1756 | Vindebroen ved Prinsens Port fornyes | |
1757 |
| |
1758 | Doktor Erichsen begynder at anlægge et vitriolværk under bakken nord for byen (Galgebakken ?). | |
1759 | Hans de Hofman bliver præsident (overborgmester) i byen (1759-1773), og bosætter sig i ejendommen Vendersgade 32. Bystyret bestod dengang, foruden præsidenten, af en borgmester og tre rådmænd, alle udnævnt af kongen. | |
1760 | De rerformerte udgør nu omkring 300 personer. | |
1761 |
| |
1762 | Byens nye og tredie rådhus indvies 31. marts. En imponerende bygning efter datidens forhold med klokke og slagur skænket af byens præsident Hans de Hofmann. Rådhuset kostede 2.500 rigsdaler at opføre. | |
1763 | Fæstningsværkerne i landet inddeles i 5 klasser efter deres betydning. Fredericia kommer i klasse 4, den næstlaveste. | |
1764 | Fæstningen nedpriorteres ved hærordningen til laveste klasse og vagten fjernes fra volden, kanonlavetter sælges og fæstningsslaverne sendes til København. Hidtil havde Sct. Michaelis store klokke ringet kl. 10 aften som tegn på, at fæstningen lukkedes og al adgang måtte derefter vente til næste morgen. Kl. 10 var også tid for tappenstreg. | |
1765 | Byen køber rytterkoblerne tilbage fra Koldinghus. Officersmarken indlagdes til Sønderbygård i Stoustrup. | |
1766 |
| |
1767 | 58 reformerte plantører kunne leve af tobaksdyrkning og dyrkede årligt omkring 200 tons tobak. | |
1768 |
| |
1769 | Fredericias indbyggertal er vokset til 2528 personer. | |
1770 |
| |
1771 |
| |
1772 |
| |
1773 | Hans de Hofman bliver amtmand over koldinghus amt, og slutter dermed epoken med præsidenter (overborgmestre) i Fredericia, da der ikke genvælges nogen ny efter ham. | |
1774 |
| |
1775 | ||
1776 |
| |
1777 |
| |
1778 |
| |
1779 |
| |
1780 |
| |
1781 | Johannes Ivar Bruun bliver borgmester. | |
1782 |
| |
1783 |
| |
1784 |
| |
1785 |
| |
1786 |
| |
1788 |
| |
1789 | Prins Christian af Augustenborg bliver garnisonskommandant i byen (indtil 1803). | |
1790 |
| |
1791 |
| |
1792 |
| |
1793 |
| |
1794 | Vindebroen ved Prinsens Port erstattes af en jorddæmning | |
1795 |
| |
1796 | Ifølge kgl. resolution af 13.5, skal byens fælled udskiftes. | |
1797 | Købmand Bertel Bruun får af kongen tilladelse til at opføre et 2-etagers pakhus ved Strandporten. Bygningen flyttedes senere til gl. havn og står nu på bymuseet og kaldes for Brøchners pakhus. Samme år opfører han forretning og pakhus på hjørnet af Danmarksgade og Kirkestræde. Det kaldes i dag Det Bruunske pakhus. | |
1798 |
| |
1799 |
| |
Næste side
| ||
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
|