Anders Bille til Damsbo og Søby på Fyn fødtes 1600 på Rønnowsholm i Vendsyssel og tilhørte den vidtforgrenede, kendte, berømte og rige Billeslægt.
Kom som ung i udenlandsk krigstjeneste, som det passede sig for en ung adelsmand, og deltog som rytterofficer i 30års krigen. Han vendte hjem 1631 og blev lensmand på Øsel.
I 1642 udnævnes han af Christian IV til rigsmarsk og øverstbefalende over den danske hær.
Under Torstensonkrigen 1643-45, kæmpede han på Snoghøjegnen.
Han var stærkt medvirkende til at fæstningen Frederiksodde blev anlagt, hvilket skaffede ham flere fjender i rigsrådet.
Da Danmark erklærede Sverige krig i 1657, blev han øverstbefalende, med det forbehold, at kongen havde den endelige afgørelse i påkommende tilfælde.
Han angreb de svenske tropper ved Bremen, men måtte trække sig tilbage og indskibede sig i Glücksstadt. Hvorpå han, med sin udmattede hær, sejlede nord om skagen og til Frederiksodde, hvortil han ankom 15. september.
Efter at være blevet hårdt såret under stormen på fæstningen, søgte han med sin bror at slippe til Fyn, men strømmen drev båden tilbage til Jyllandssiden, hvor de begge blev taget til fange.
Han døde senere af sine sår, og blev af svenskerne udleveret til familien under store æresbevisninger og begravet i Odense.
Han karakteriseres som ærlig og ærekær, dygtig som hærfører og administrator, men dårlig som forhandler.
|