FREDERICIAS HISTORIE
Personnavne der knytter sig til byens historie.

Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©

Henrik Starcke

(1899-1973)

Dansk billedhugger, søn af professor C. N. Starcke og broder til politikeren Viggo Starcke.
Uddannede sig først som maler på kunstakademiet men valgte i stedet at blive billedhugger.
Gav med sin fabulerende og eksperimenterende kunst dansk skulptur nye impulser. Mange store udsmykningsarbejder, bl.a. et Dronning Dagmar-relief i Ringsted og Danmark efter befrielsen hos Forsikringsselskabet Danmark i København, De fire Vinde ved Københavns Lufthavn, samt flere figurer til FN-bygningen i New York.
Starcke står for to værker i Fredericia. Frihedsmonumentet i form af en bronzesarkofag med relieffer til minde om frihedskampens ofre i Fredericia og omegn opstillet på en plads tæt ved Banegården og Stadionløven udført i stentøjsmosaik, der først stod ved ingangen til det gamle stadion på Baldersvej men i 2008, efter en gennemgribende renovering flyttedes til idrætshallerne på Vestre Ringvej. Løven var en gave fra Ny Carlsbergfondet til byens 300 års jubilæum.


HENRIK STARCKE VED OPSTILLINGEN AF FRIHEDSMONUMENTET I MAJ 1953


STADIONLØVEN 2005


STADIONLØVEN, NYRESTAURERET, PÅ SIN NYE PLACERING 2008

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 22-07-2022 21:39:16