OM ERRITSØ SOGN
| ||
| ||
Argentinerparken
Område på 2 ha. i Sønderskov, købt af Dansk-Argentinsk forening i 1937 til mindepark og samlingssted. Indviet 9/6 1938. Parken er nu nedlagt. Kun mindestenene for Juan Fugl, død 1900, og højskoleforstander Lars Bækhøj død 1957, samt stenen fra grundlæggelsen står tilbage. Der holdes dog stadig årlige sammenkomster ved mindestenene. Dansk Argentinsk forening stiftedes 1908
De to mindesten bærer indskrifterne:
Juan Fugl var en pioner blandt Argentinaudvandrerne og opnåede at blive borgmester i Tandil.
Han var medstifter af Dansk Argentinsk forening. Om danskernes udvandring til Argentina AgerleddetEn ager betyder et markstykke. I gamle dage var bygaden indhegnet så kreaturerne ikke kunne komme derud. Hver gård havde et led ind til gården og vejene ud til markerne var også forsynede med led. Agerleddet var et af dem og det lå, hvor Erritsø Kirkevej i dag mødes med Bygaden. AgreneEn ager betyder et markstykke. Mange agre havde navne opkaldt efter ejeren som f.eks. Asagre, Mads Højs agre, Flindts agre, Kuls agre og Krogs agre.
BalleEt område ved Lyng der engang kaldtes Balg. Overballe ligger mod syd og Nederballe mod nord. Ballegårdene har navn efter stedet. Ordet Balle skulle betyde en jævnt stigende bakke eller forhøjning i terrænet. (Ordet kendes også fra fodballe og endeballe).BassebyDen første større parcelhusudstykning i Erritsø i midten af 1960'erne. Udstykningen blev foretaget af proprietær Poul Basse på Erritsøgård, og udstykningen, i folkemunde kaldet Basseby, ligger syd for gården.Baune- og gravhøje
Når man taler om høje er de almindeligvis menneskeskabte i modsætning til "borge" og banker, der er naturskabte. Der er dog undtagelser, idet baunehøje normalt er naturskabte og borgbanker ofte er menneskeskabte. Arkæologiske fundDer er gjort en del arkæologiske fund i området. F.eks. en boplads fra sen førromersk jernalder, hvor der på pladsen blev fundet et lerkar udformet som en gris. Denne findes på Nationalmuseet som danefæ.Ved Erritsøgård er fundet en grube, også fra førromersk jernalder Ved rytterskolen er fundet en brandgrav fra tidlig førromersk jernalder. På Lillenæs i Erritsø har man sidst i 1900 tallet fundet spor fra vikingetid. Syd for Østergård er fundet en sølvskat. I skomager Simonsens hus i Erritsø Mose, fandt man i 1908 en stridsøkse i jern fra middelalderen, da man rev en gammel bageovn ned. I Lillebælt ud for Lyngs Odde på 15m. dybde blev i juli 1998 fundet en kande fra 1.200 tallet. Den opbevares som danefæ på Nationalmuseet. . I april 1999 blev omtrent samme sted, på 8 m. dybde, fundet en anden kande fra middelalderen, fremstillet i uglaseret gråt ler. BlåhøjHar navn efter en bakke ud mod Erritsø strand, hvor der engang gravedes blåler til mursten.Borre / BorgBetegnelsen på en bakke mellem Tonne Kjærevej og Houstedgårdsvej. På bakken blev i 2006 fundet en befæstet gård fra vikingetiden. Nu opfører Energinet Danmark deres hovedsæde på grunden.BregnemoseLille mose i slugten på Lillenæs. I bunden af slugten ligger Ravnsgård, der engang bar navnet Bregnemosegaard.Bundgårds GydeBetegnelsen på det stykke af bygaden, der i dag hedder Bytoften. Startende fra Kirken mod vest og som førte ud til området kaldet Sig.
C. Nielsens teglværkChristen Nielsen flyttede i 1885 til Erritsø sogn fra Harte sogn, og grundlagde teglværket ved Strevelinsvej under navnet C. Nielsens teglværk.I 1904 solgte Chr. Nielsen teglværket til Niels Hansen Møller, der boede på nabogrunden. Teglværket kaldtes også Taumose teglværk efter beliggenheden i den slugt, der hedder Tavemosen eller Taumosen. Teglværket blev nedlagt 1910-15.
DamgårdVar oprindelig en almindelig bondegård udskilt fra Henneberg Ladegård, som først i 1840'erne købtes af den holstenske greve og hofjægermester C. Chr. Fr. von Ahlefeldt, som opførte en herskabelig lystejendom på stedet. Hovedbygningen blev meget moderne for sin tid, med indlagt vand, der i blyrør førtes ind i huset fra en kilde i en nærliggende bakke.
Da han var holstener, kom det slesvig-holstenske oprør i 1848-50, og det dermed følgende anstrengte forhold mellem danskerne og oprørerne til at betyde, at han aldrig kom til at bo på ejendommen, der stod færdig i 1851, og han solgte den i 1854 til kammerherre og klitinspektør, Thyge B. C. Fr. de Thygesen, der i 1850 havde købt Henneberg Ladegård. Han tilbyggede østgavlen en vinterhave og drivhus. Kammerherren døde i 1905, og hans adoptivdatter, Charlotte C. M. Trap de Thygesen overtog Damgård. Mens hun boede der, kom komponisten Carl Nielsen ofte på besøg i kortere eller længere tid, og mange af hans kompositioner er lavet her. Da hun døde i 1934 købte frk. Anna Liebe, der var bankkasserer, Damgård. Hun var en søster til den kendte doktor Liebe i Fredericia, og kørte, som ham, rundt i en stor åben cabriolet. DebelEn lille sænkning i en af byens tofter kaldtes Debel. Debel betyder dyb.Den onde krogLå mellem Østergård, Peter Åge Gården og Jomfruskoven, hvor det spøgede. Navnets oprindelse kendes ikke.
Egebæk MoseLille tørvemose på Lyng som Egebækken passerede igennem inden den rørlagdes. I dag minder Egebækvejen om stedet. Ekkodal
Nyere betegnelse på en terrænsænkning (dal/slugt) ved Erritsø strand. Her lå et handelsgartneri af samme navn. Her boede i mange år gartner og fisker Peder Emil Møller med konen Dorthea og 10 børn.
Strevelinsvej førte tidligere ned til dalen. Erritsø 1849Slesvig-holstenernes styrker i Erritsø under Fredericias belejring udgjorde deres højre fløj og bestod af deres avantgardebrigade, der havde brigadehovedkvarter i Errritsø.Brigaden var placeret således op til udfaldet: 1. jægerkorps var på forpost mod syd ved stranden med et kompagni i Skærbæk, et i Snoghøj og de to øvrige på og ved Henneberg Ladegård. 9. bataljon stod med to kompagnier ved Sanddalhus og med forposter ved stranden. De to øvrige kompagnier var i Erritsølejren. 2. jægerkorps lå i hyttelejren midt i Erritsø. Det 6-pundige batteri nr. 3 og det 12-pundige nr. 1 var placeret i den sydlige ende af Erritsø. 2. eskadron af 1. dragonregiment lå i Børup. Et feltbatteri var opstillet i Sanddal bag Sanddalhus. og et kanonbatteri var opstillet for enden af Krügersvej. Begge batterier skulle forsøge at forhindre skibstrafikken på bæltet. Brigaden kom ikke til at spille nogen rolle under udfaldet, der ikke tog retning mod Erritsø før til aller sidst. Erritsø BatteriStrandbatteri anlagt af slesvig-holstenerne i 1849 under Fredericias belejring. Batteriet blev påbegyndt anlagt 31. maj og var færdig 2. juni. Det lå for enden af Krügersvej på toppen af skrænten, og var svært bestykket. Først med 2, senere med 4 kanoner. Det skulle genere skibstrafikken i bæltet og lå ofte i artilleriduel med de danske batterier på Strib.Erritsø BækBækken starter sit løb i et lille vådområde mellem Brovad og Børup på positionen 9.66620° ø - 55.54220° v. ErritsøhusOprindelig herskabelig villa bygget i 1895 af tæppefabrikant Krüger i Fredericia som privatbolig, med tilhørende 2½ tdr. land have og park. Huset købtes i 1914 af frk. Sejerø-Olsen, som frem til 1930 drev skole under navnet "Fredericia Husholdningsskole Erritsøhus". Fra 1932 var K. Kragelund Jensen forstander. Ud over at være husholdningsskole, var skolen Danmarks eneste kvægavls- og kontrolskole, hvor der bl.a. uddannedes kontrolassistenter til landbruget. I 1941 blev stedet omdannet til optagelseshjem for unge piger og senere børnehjem. Krügers villa blev nedrevet først i 1990'erne og i stedet opførtes tre parcelhuse på grunden der skulle bruges til ungdomspension for Vejle amt. Børnenes Vel købte i 2006 stedet af amtet for 6.000.000 kr. og stedet skiftede navn til Det Ny Erritsøhus. Det brugtes sidst som socialpædagogisk opholdssted for 6 børn og unge, men kunne ikke holde normeringen og gav stort underskud. Institutionen lukkede 29. februari 2008, og bygningerne sælges.
FortenBetegnelsen for den jord bygaden lå på (gadejorden). Den måtte ikke bebygges, og skulle være mindst 12 favne (12,5 m.) bred. Den skulle være indhegnet så kreaturerne ikke kunne komme derud, og indgangen fra gaden til gårdene, markvejene og markerne, skulle aflukkes med led, hvoraf mange havde navne (Hyrdeled, Agerled o.s.v.).
Galgeflod "Æ gallfloej"Stor fordybning i jorden ved Lykkegaardsvej, kort før den når frem til omfartsbanen. Stedet har muligvis været et væld der har stået i forbindelse med Erritsø bæk. Nogle lokale mener navnet kan henføres til en galge der engang har stået ved tingstedet.
Have Huse - Nyhave HuseOmråde på Lyngs Odde mellem Nederballegård og Ravnsgård. Betyder huse bygget på haverne, dvs. de gamle uopdyrkede overdrev. Nu betegnes bebyggelsen yderst på odden Nyhave Huse.HaverneHaverne var navnene på de i sognet yderst liggende uopdyrkede jorder. Ved udskiftningen fik de navne som f.eks. Niels Bjerres have, Smedegårds have, Peter have, Husarhaven, Brovadshave, Høledshaven, Rughave. Smedegårdsvej minder om Smedegårds have. HavløkkeNavnet kan udlægges som: "Den i haverne liggende løkke". Haverne var den yderst liggende nyopdyrkede markjord og løkke betyder et indhegnet stykke mark.Helvede (Hølled)I 1581 kaldtes stedet Hellund og i 1589 Helfvede. I 1700 tallet var helvede navnet på et gammelt boelssted lidt nordøst for Holtegård. (På erritsømål Hølled). I 1593 bortbyttede Peder Munch til Estvadgård et bol i Erritsø kaldet "Helfvede" med et andetHenneberg LadegårdI 1664 og frem til slutningen af 1700-tallet kaldet Hønborig Ladegård. Var oprindelig kgl. ladegård til Hønborg Slot der afløstes af Koldinghus. Den oprindelige ladegård ødelagdes under kejserkrigen. Niels Berider var fæster af gården i 1614. Herefter fulgte 1618 skovridder Jacob Johansen fra København. Han beklagede sig 1629 til kong Chr. IV over, at de kejserlige tropper havde nedbrudt og ruineret gården, som han derefter, for egen bekostning, måtte genopføre. Han fik som tak i 1841 bevilliget, at fæstet efter hans død kunne overgå til sønnen. Det skete dog ikke. I 1653 havde han endnu fæstet, men 1662 overdrog Fr. III gården til major Didrik von Uncken for lang og god tjeneste, samt tilgodehavende løn på 3.490 Rdl.
Herefter brændte gården, men v. Uncken genopførte den omkr. 1680. Da han døde, overtog enken Marie Hein gården og giftede sig igen med oberst Christian Conrad von Ellebracht, der døde i 1731, men 1714 havde overdraget gården til sønnen generalmajor Anton Günther v. Ellebracht, der døde i 1760, men som 1719 lod den gå tilbage til kongen. Herefter blev den indlemmet i koldinghus ryttergods der nedrev bygningerne og udlagde jorden til græsning for ryttergodsets heste.
Forpagter Hans Frederik Hansen I 1905 døde Thyge G. C. Fr. de Thygeson og hans ejendomme blev overtaget af adoptivdatteren Charlotte Marie Trap de Thygeson. Hun fødtes 24. marts 1856 i København som datter af Jens Peter Trap (1810-1885) og Malvine Louise Hoskier. Faderen var etatsraad, kabinetssekretær ved hoffet, topograf, og forfatter. Charlotte havde 4 helsøskende og to halvsøskende fra faderens første ægteskab, hvor han var gift med Christiane Marie Feddersen, der var en kusine til Thyge Thygesons kone. Charlotte Trap de Thygeson døde ugift og barnløs i 1934. Efter forpagter Hans F. Hansens død i 1897, overtog enken Jørgine, kaldet Gine, forpagtningen, og hendes sønner hjalp hende som forvaltere. Den yngste søn, Andreas Peter Viggo Hansen, kaldet Viggo, overtog forpagtningen ved moderens død 1915. Da Charlotte Trap de Thygeson døde i 1934 uden arvinger, købte forpagter Viggo Hansen Ladegården af dødsboet. Samtidig fraskiltes Damgård der blev overtaget af frk. Anna Liebe, en søster til doktor Liebe i Fredericia.I 1954 overdrog Viggo Hansen Henneberg Ladegård til sønnen Svend Hansen og dennes yngste søn Viggo Hansen overtog den i 1989 og blev den sidste ejer af gården da jord og ejendom købtes af Fredericia kommune til overtagelse pr. 1/1 2004 i forbindelse med den såkaldte masterplan der skal skaffe byen erhvervsjord og den er dermed dømt til nedrivning. Gården ligger Kolding Landevej 46. HimmerigI Erritsø havde man både et Helvede og et Himmerige. Himmerig kaldtes også Laues Enemærke. Det ligger ved Hejse, og var en enklave af Ullerup sogn, og et selvejersted, medens gårdene i Erritsø ejedes af kongen. Måske deraf navnet.Enemærke betyder også at man har eneret til at drive jagt på stedet. I Himmerigshus boede i 1700 tallet Erritsøs skovfoged. At navnet skulle stamme fra 1849, hvor en østrig/ungarsk kaptajn ved et ophold på stedet skulle have udbrudt:" Dette er dog en himmerigsk skov" må nok betragte som en skrøne. En anden historie siger, at der var en tvist om, hvem der ejede jorden. En mand fra Kongsted vandt engang, ved en list, hævd på stedet, der dengang var skov, ved at sværge på, at han stod både på og under sit eget, hvilket ikke var helt forkert. Han havde medtaget noget jord i lommen og nogle pinde i sin hat. Han tømte uset lommen og stillede sig oven på den jord han havde hældt ud. I Himmerig ligger ejendommene Himmerigsskov og Himmerigshus, begge i Ullerup sogn. HulningenSlugten fra Brovad mod Erritsø mose til Vandmøllegården.HusarbankenBakken hvorpå den nuværende Lyng skole ligger er blevet kaldt "Husarbanken". Navnet skulle stamme tilbage til svenskekrigen.Husarhaven.Marken Mosegården lå på. Her siges der ligger en nedgravet skat fra svenskekrigens tid. Rasmus og Laura Elkjær har fundet pilespidser, skrabere og spydspidser på deres marker.HyrdeledLå ved Vandværksvej, som da hed Hyrdeledsvej. Byhyrden boede i det hus der ligger Vandværksvej 2. Vejen hed tidligere Hyrdeledsvej.
JomfruvejHer kunne man ved midnatstid møde den hvide jomfru.JomfruskovenLille skov øst for Snoghøj Landevej. Den var tidligere delt mellem fire lodsejere.De tre parceller ejedes hhv. af Østergaard, Peder Aage Gaarden og Sølyst. Den fjerde var senest ejet af en mand fra Skærbæk. Skellene var markeret ved lave diger som til dels stadig kan ses. Skoven er nu kommunal.En skrøne siger navnet kommer af, at en pige skulle gå ud i et vandhul i skoven for at bevise sin uskyld.
KornetbankenEn banke i vestenden af Erritsø mose. En kornet siges at have skudt sig der under svenskekrigene, og han skulle stadig spøge ved nattetide. En anden historie fortæller at kornetten døde i en duel.KorskildeI gammel tid et øde sted, hvor man risikerede at møde en hovedløs sort hund. Der menes engang at have ligget et gudehov ved kilden (Et sted hvor man forsamledes og ofrede til guderne). Omkring 1900 fandt man en mængde knoglerester da man gravede på stedet og stednavnet Housted kunne også tyde derpå. Korskilde SøSø i Korskilde mose udgravet ca. 1967. Afvander området ved korskilden og markerne omkring Korskilde mose. Bækken fra Korskildesøerne er nu rørlagt og kun et af de 3 vandhuller, der lå omkring Korskilden er bevaret som havedam. Store og Lilledam er fyldt op.
LadegårdsskovSkov ved Henneberg Ladegård. Laues EnemærkeLaues enemærke var en enklave af Ullerup sogn, der gik ind i Erritsø sogn ude ved Hejse. Her boede i 1730'erne Erritsøs skovfoged Ditlev Andersen. Hvem Laue var, eller hvordan han havde fået sit enemærke vides ikke. Al anden jord omkring var kongens enemærke, d.v.s. det var kun kongen der måtte drive jagt på jorden. Stedet hedder i dag Himmerigshus. LyngOdde der fra møllebugten strækker sit ud i bæltet. På odden indrettedes i forbindelse med svenskekrigen, et skanseanlæg kaldet Danmarks by. Tidligere var odden mest beboet af fiskerfamilier. Lyng teglværkYderst på Lyngsodden lå Lyngsodde Teglværk. Murstenene fra teglværket var mærket med navnet "H. A. Grotrian" Teglværket fungerede til midt i 1900 tallet. Grunden teglværket lå på opkøbtes af Danish Nitrogen Import, der i 1972 opførte et ammoniakanlæg. Amoniakanlægget blev nedlagt 2002.LodderneLodderne var betegnelsen for de opdyrkede marker, der lå mellem bytofterne og de yderstliggende haver.LøkkerneEn løkke er betegnelsen på et indhegnet stykke mark. Løkkerne lå i udkanten af sognet. Flere af de gamle løkkenavne har holdt sig til vores tid, f.eks. Haveløkke, der er blevet til Havløkke.
MarkusbankeEn lerbanke ved Sønderskov, hvor man tidligere gravede mergel. Da Snoghøj Landevej i 1834 blev ført gennem banken, stødte man på noget træværk, som man mente stammede fra en gammel galge, og en mand der gravede mergel i banken stødte på en grav, hvor der lå en officer begravet. Banken siges at være et gammelt rettersted. Erritsø Mose
Erritsø mose danner sognets nordgrænse. Den starter ved Sanddal, hvor den består af opskyllet sand, herefter kommer stykket Bommernak. Mosen har forgreninger mod syd der fra Sanddal til vandmøllen hed Korskilde Mose, Trættekær, Lillehave, Skidenkær, og Sig, der ligger tæt ved vandmøllen. En gren af Korskilde mose kaldtes Brunbjerg. Motorbanen i SnoghøjLige efter 2. verdenskrigs afslutning, stiftedes Fredericia Motorklub af 1945, og klubben fik hurtigt lejet et stykke jord af vognmand Niels Andersen i Snoghøj, kaldet Tyskerniels, og gik straks i gang med at bygge en 500 meter lang speedwaybane, som åbnede 10/8 1947. Man kaldte den gang speedway for dørtræk afledt af det engelske dirt track.Med en beliggenhed umiddelbart vest for den gamle Lillebæltsbro og med udsigt over Lillebælt mod syd, fik den hurtigt tilnavnet ”Danmarks smukkeste motorbane”. Udover de sædvanlige løbspræmier kørtes der om ”Erritsø Kommunes ærespræmie”, en smuk vandrepokal, som blev vundet til ejendom af den fynske kører Svend Nissen i konkurrence med den københavnske kører Irving Irvinger, der fik to aktier i den og ligeledes københavnske Orla Knudsen, der vandt den en gang. Sidevognrace var også meget populære, bl.a. kørte den odenseanske kører Johannes Hansen på en specialtunet Nimbus motorcykel. Sidevognsløbene var meget populære og der var også lokale der kørte Nimbus med sidevogn. Desuden blev der kørt løb med de små Midgetcars (dværgbiler). Banen måtte nedlægges i 1950, da lejemålet opsagdes, og jorden solgtes.
Bem: Niels Andersen, der lagde jord til banen, kørte arbejdere til Vandel for tyskerne, da de anlagde flyvepladsen under besættelsen og kaldtes herefter Tyskerniels. De blev transporteret på ladet af hans lastvogn, der også brugtes til grisetransport, og det siges at de lå i den samme halm som grisene havde gået rundt i. Niels Andersen fik siden en tankstation på Vesterbrogade i Fredericia. Moser og kærFør udskiftningen lå mange steder små moser, vådområder, småsøer og vandhuller (kær). Efter udskiftningen forsvandt mange, idet jorden blev taget under dyrkning.En lille sø omtrent midt i sognet, omgivet af mose hedder Snaremose. Af andre navne kan nævnes Ellekær, Tonne kær, Nordkær, Rødkær, Langkær og Tavemose/Taumose, der ligger i bunden af en slugt ud mod bæltet. Navnet Tonne Kær opstod i 1700 tallet af Tønnes kær. Se også Erritsø mose.
NederballeStednavn på Lyng, Balle betyder en kuppelformet forhøjning af landskabet. Nederballe ligger ved foden af ballen. Ordet balle kendes fra fodballe og endeballe.
OverballeStednavn på Lyng. Balle betyder en kuppelformet forhøjning af landskabet. Overballe ligger på toppen af ballen. Ordet balle kendes fra fodballe og endeballe.
PlantebedetEt jordstykke fra Gl. Landevej mod vest kaldtes plantebedet. Her dyrkedes forskellige grøntsagsafgrøder i fællesskabets tid før 1772.
RøjborgEn banke der strækker sig ud mod Lillebælt hvorpå der tidligere har vokset skov. Borg eller borre, betyder en naturlig banke, og Røj betyder rydning (ryddet skov). Altså en banke hvor man har ryddet skov. På banken ligger en gård med samme navn.
Sanddal batteriPå en lille bakke ved Sanddalhus anbragte slesvig-holstenerne i 1849, under Fredericia belejring, nogle feltkanoner til beskydning af befæstningsarbejderne ved blokhuset og skibstrafikken, herunder især de danske kanonbåde, på bæltet.Den 9. maj 1849 bestod det af 2 12-pundige feltkanoner fra deres feltbatteri nr. 1. Maren Per Jørgens hul
Henrik Ussing skriver i Gamle stednavne fra Erritsø: Sanddal broBroen der førte snoghøjvejen over Erritsø bæk. Den var forsynet med en klapsluse der skulle forhindre vandet fra Lillebælt i at strømme op i bækken.SanddalhusOpførtes som lystgård på gården Holtegaards jord ud mod Lillebælt. Her boede i mange år Peder Holt, der var en kendt mand, bl.a. som udgiver af en lommebog, der bar hans navn. Ved Sandalhus er en smuk park med flere sjældne planter og træer. Peder Holt var født på gården Holt (Holtegård). (Holt betyder lille skov.) Under Fredericias belejring 1849, havde slesvig-holstenerne opstillet et feltartilleribatteri bag ejendommen ud mod vandet ved Sanddal Strandsti.Senere blev ejendommen overtaget af Markholt-Olesens Realskole i Fredericia, der anvendte den som kostskole indtil 1980. Herefter har den været ejet af havnen (ADP). Ejendommen fungerer nu som erhvervskostskole for Teknisk skole. Sanddal Bakke 4-6. 9.72637°Ø - 55.54106° N Sig (Siig)Fra overgaden, kaldet Bundgårds gyde, ned mod vandmøllen, kaldtes området Sig. Sig betyder langsomtflydende vand.Se Erritsø Mose. SkoveneI gammel tid var skrænterne ud mod sognets kyster skovbevoksede. Nu er disse store skove næsten helt forsvundet.
SlotshuseneOmråde med færgemandshuse i Snoghøj kaldtes fejlagtigt sådan i mange år, fordi man i 1922 troede, at et stort fundament man ved gravning stødte på, var resterne fra Hønborg slot. Fundamentet stammede imidlertid fra et stort kornhus, som opførtes her i 1568 på kgl. befaling, og som var på 3 etager og i 50 fag, men som ved anlægget af Fredericia var flyttet ind i fæstningen. I dag minder Slotsstien om stedet. Skovhave huseGammelt stednavn der gav navn til det nu nedlagte plejehjem Skovhave, der lå i samme område. Plejehjemmet opførtes i 1979 på en knapt 39.000 m2 stor grund, og i 1987 blev der tilbygget en kombineret café/festsal.Kommunen solgte plejehjemmet der fortsatte i de nu lejede lokaler til beboerne i 2009 overførtes til det nyopførte plejehjem Othello i Fredericia der inviedes 1. september. SlotshuseneOmråde med færgemandshuse i Snoghøj kaldtes fejlagtigt sådan i mange år, fordi man i 1922 troede, at et stort fundament man ved gravning stødte på, var resterne fra Hønborg slot. Fundamentet stammede imidlertid fra et stort kornhus, som opførtes her i 1568 på kgl. befaling, og som var på 3 etager og i 50 fag, men som ved anlægget af Fredericia var flyttet ind i fæstningen. I dag minder Slotsstien om stedet. Slugterne
Limen var den første af tre slugter med moser og kær, der fra nord til syd skar sig ind i skrænterne ud mod Lillebælt. Navnet kommer af det oldnordiske lim, der betyder kalk. Jorden her var meget kalkholdig.
SnaremoseMose syd for Snaremosegaard og øst for Jaunsgaard. Nogle mener navnet stammer fra, at man engang satte snarer til at fange fugle med, her.
Snoghøj
Snoghøj er et meget gammelt overfartsted og hovedfærdelsåre for trafikken til Fyn og Sjælland. Snoghøjgård / Snoghøj gl. FærgegårdSnoghøj 1899 set fra stranden - Gl Færgegård bagest tv. Snoghøjgård th.
Den gamle færgegård
I 1670, fik løjtnant og færgemand Carl Lombardi tildelt jorden fra erritsøgård nr. 17, hvis bygninger ødelagdes under svenskekrigen, mod at opføre nye bygninger i Snoghøj. Her blev Peder Grib, der havde sejlet under Tordenskjold, færgemand i 1742, da han fik tildelt bevillingen af kongen som tak for tro tjeneste. Da han døde i 1757, overtog svigersønnen Carl Lindam færgeri og gård. Han døde 1778 og det blev hans svigersøn Gotfred Fibiger, død 1795, der overtog stedet. Næste ejer var hans søn, postmester C. L. Fibiger, der døde 1840. Hans søn, kaptajn Jacob Scavenius Fibiger, udviklede et kendt våbensystem kaldet system 1834. En anden søn J. A. Fibiger blev en fremstående officer og faktisk udnævnt til kommandant i Fredericia. en udnævnelse som krigsministeren omgjorde og indsatte oberst Lunding i stedet.
På Snoghøjgård hang engang to pasteller på hver side af en dør. Den ene forestillede en ung dame i en blå kjole og den anden en admiral i fuld uniform. Damens ansigtsdtryk lyste af harme, sorg, hovmod, livslyst, skuffelse, længsel og hårdhed. Det fremgik tydeligt af hovedets holdning, øjnene og mundens linjer. Der lå naturligvis en historie bag de to malerier og den lød således: Snoghøj Efterskole
Oprettet 1945, nedlagt 1965.
I 1943 blev Holsted Efterskole beslaglagt af tyskerne, så forstanderen måtte se sig om efter andre lokaler, hvis efterskolen skulle drives videre.
Gymnastikhøjskolen var også beslaglagt af tyskerne, men "Helwegs Hus", der ligger ved højskolen og tilhører denne, havde de ikke beslaglagt så villaen blev overladt Johs. Jørgensen og Gudrun Bording, så de kunne fortsætte med at drive efterskole i villaen med nogle af eleverne fra Holsted.
I stedet valgte de at købe et hus i Vejrmosen af en Johs. Kruse for 22.000 kr. Villaen var opført i 1928 af en mand ved navn Elkjær. Han boede derefter i huset til sin død. Før ham, havde Albert Breindahl boet på stedet.
Vinterholdene fra november til marts, var for drenge, og sommerholdene fra maj til sept. var for piger. Dette skyldtes, at de fleste kom fra landet og at der var bedre tid for drengene til at tage på efterskole om vinteren, hvor der ikke var markarbejde der skulle gøres. De fleste elever kom fra Vestjylland. Det kneb ind imellem med at skaffe elever nok, og i 1954 havde man intet vinterhold. Johs. Jørgensen tog derfor arbejde på kasernen i Fredericia, og underviste ved civilundervisningen.
I 1960, få år før efterskolen måtte lukke, tilbyggedes en elevfløj og i 1965 havde skolen så sit sidste hold efterskoleelever. De senere år havde man specialiseret sig i at undervise ordblinde og til sidst havde man næsten udelukkende ordblinde elever. Her var det en fordel, at skolen ikke var større. Snoghøj Højskole
Bygget 1913 som fiskerihøjskole efter tegninger af arkitekt var Ivar Bendsen. Fru R. Meldola Weber på Snoghøj skænkede grunden samt 30.000 kr. til højskolens opførelse. Fiskerihøjskolen købtes i 1919 af forstanderen Andreas Otterstrøm, og det var ham der i 1924 solgte til Anna Krogh og Jørgine Abildgård, der i maj 1925 startede den kendte gymnastikhøjskole for kvinder på stedet under navnet "Folke- og Gymnastikhøjskolen i Snoghøj". Det var også dem der tilbyggede kirkesalen. Hvert år holdtes der på højskolen en Snoghøjfest, der samlede 2-3000 mennesker fra nær og fjern. Da gymnastikhøjskolen ophørte, blev der fra 1958- 1999 Nordisk-Europæisk folkehøjskole på stedet, og fra 1999 er skolen blevet IT højskole. Sankt BernhardBakket område i Sanddal solgt af gårdmand Bernhard Jensen på Fougård til udstykning i 1950'erne og i folkemunde døbt St. Bernhard.StenpytVar navnet på en sænkning i bygaden der var fyldt op med sten (en stenkkiste), fordi der i fugtige perioder ellers ville stå vand i hullet. Den lå lidt vest for stedet, hvor korskildemosen møder gaden. StoredamTidligere lå der en stor og to små damme i bunden af mosen tæt på bygaden, på Villads Olsens gartneri. Storedam var så stor at der kunne sejles i den med en robåd, og den havde en ø i midten. StorkeredenStedet hvor Vejle Landevej munder ud i Kolding Landevej. Her var tidligere et trekantet anlæg midt på Vejle Landevej der delte højre og venstrasvingende trafik, med en kunstig storkerede med storke. Strevelin
Navnet på et jordstykke langs med Strevelinsvej. Strevel/Strebel = Strimmel. SøsdamNavnet på søen neden for Snoghøj Højskole. Navnet er lidt kryptisk og kan muligvis tolkes som "søens dæmning", idet der er lavet en dæmning over slugten der stemmer vandet op i søen. Navnet dam kommer formentlig af dæmning som det f.eks. kendes i mølledam.
TangeNavnet på den smalle banke der skyder sig ud mellem Erritsø og Korskilde moser. På banken ligger Tangeskoven der i dag kaldes Korskildeskoven.TofterneTofterne var de markstykker der lå ud mod bygaden og hvorpå alle gårde var bygget inden udskiftningen. Ravns toft, Korporalstoft, Husartoft hed nogle af tofterne. Ved Henneberg ladegård lå dog Vestertofte, ved Snoghøj Tolbodstoft, og ved Sønderskov et lille skovstykke kaldet Pallestoft.
UlvepytStedet lå i nærheden af forsamlingshuset i bygaden og var et smalt sumpet område på tværs af gaden.
De gamle veje
Før udskiftningen var der kun 4 offentlige veje i sognet. Bygaden, Herredsvejen mellem Fredericia og Snoghøj som også kaldets Nedervejen og landevejene fra Snoghøj til Kolding og Vejle. Resten var markveje. Da man foretog udskiftningen, blev der anlagt et nyt system af veje.
Polakvej / Polakhøj / PolakstenenPolakvej kaldtes en vej der lå omtrent, hvor Erritsø Mosevej i dag ligger. Sagnet fortæller, at en polak engang skal have skudt sig på Polakhøj, en høj der lå ved vejen med en stor sten på toppen der kaldtes Polakstenen, som hver nytårsmorgen vendte sig ved hanegal. AgerleddetBygaden var i gamle dage indhegnet for at kreaturerne ikke kunne komme derud. For at komme ind til gårdene skulle man åbne et led og vejene ud til de fælles marker var også lukkede med led. Erritsø Kirkevej hed tidligere Agerleddet, fordi der her var anbragt et led ud til agrene (markerne). Vejermosen (Vejrmosen)Navnet kommer formentlig af vøjre der bl.a. kendes fra langeland og betyder vidjer, altså Vidjemosen. Vidjer er et gammelt ord for pilegrene der bruges til pileflet. Vejermosen eller Vejremosen ligger mellem Snoghøj og Sønderskov. Vejermose Batteri
I 1807 var Danmark i krig med England. Venezuela
Omkring det tidspunkt da man byggede den gamle lillebæltsbro, opstod der et lille klondyke i Korskilde Mose, i det område der i dag ligger ved Erritsø Engvej. Nogle af de arbejdere der arbejdede på broen eller banen opførte et skur som de boede i, i det sumpede område. Erritsøerne kaldte stedet for Venezuela. Måske fordi det var et eksotisk område
Ørkenen
Det lille område ved Houstedgårdsvej der nu afgrænses af motorvejen, jernbanen og Houstedgårdsvej. Har fået sit navn på grund af fortiden som grusgrav. Øster ElkjærTidligere navnet på en gård i bygaden, nu navnet på et plejehjem der ligger på gårdens plads. Øster Elkjær hed først Elkjær efter ejeren. Han købte Erritsøgård som så fik navnet Elkjær og den gamle gård mod øst kom derefter til at hedde Øster Elkjær.
AanddalEn smal dal ud til bæltet vest for Snoghøj, hvor der var et slemt spøgeri. | ||
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 7594 3232 |