TREÅRSKRIGENS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til treårskrigen.

Samlet af Erik F. Rønnebech

SLAGET VED BOV 1848

De styrker prinsen af Nøhr kunne stille med kunne naturligvis ikke hamle op med den danske hær, selv om han indkaldte de sidste 8 årgange. Oprørsregeringen havde opfordret befolkningen til at oprette frikorps og på få dage oprettedes 4 på ialt 1000 mand. Flere kom dog til men en del opløstes igen så i praksis havde de ingen betydning. Man havde heller ikke tilstrækkeligt med officerer og fik hjælp fra Preussen som sendte 50, der ankom i løbet af april. Man var efterhånden nået op på 6.150 mand, og regeringen forlangte nu at hæren skulle rykke op i Slesvig for at vinde respekt og tilslutning. Sidst i marts afmarcherede den lille hær fra Rendsborg under kommando af prinsens stedfortræder oberst Krohn, og i de første dage af april blev de opstillet i terrænet nord for Flensborg ved Bov og langs Krusåen. Den 6. april fik Kron efterretninger, om at danskerne havde landsat større styrker på halvøen Holdnæs i Flensborg fjord. Da han frygtede at blive omringet, sendte han 3 bataljoner og et frikorps ud mod Glücksborg for at imødegå et evt . dansk anbreb bag om Flensborg. Den danske styrke var imidlertid blot på 1 bataljon. De danske styrker førtes af General Hedemann og kaptajn Læssøe, og deres plan gik ud på at fastholde fjenden i stillingerne ved et angreb med hærens styrke og så sende en infanteri- og en kavalleribrigade vest om Bov og fjendens vestlige flanke og komme frem til Flensborg og spærre tilbagetoget for derved at knuse oprøret inden de tyske hjælpetropper kunde nå frem.
Den 9. april om formiddagen rykkede danskerne frem til angreb. 3. jægerkorps, 12. bataillon og et halvt batteri (4 kanoner) dannede avantgarden og lededes af oberstløjtnant Magius. Efter en hård kamp erobredes Bov. 1. jægerkorps sammen med et par kompaganier af 5. og 9. bataillon angreb fra øst mod skovene omkring Kobbermølle, der forsvaredes af major Michelsens slesvig-holstenske jægerkorps forstærket med et kompagni kieler studenter. Tæt bag danskernes angrebskolonner fulgte resten af afdelingerne klar til at blive sat ind.
Slesvig-holstenerne trængtes tilbage fra Bov til en stilling ved Nyhus, men måtte også opgive at holde denne og rykkede længere tilbage mod Harreskev og nordkanten af Flensborg. Bülows 1. brigade erobrede derefter Harreslev. 1. 2. og 11. bataillon havde udstået en vanskelig march gennem vanskelligt terræn og måtte opgive det store sving vest om slagmarken og tog i stedet retning mod nordkanten af Flensborg. Kavaleribrigaden nåede heller ikke at falde oprørerne i ryggen. Oprørshæren var i opløsning men undslap sydpå og undgik at blive omringet. Ved Kobbermølle modstod Michelsen lang tid det danske angreb. General Krohn havde ikke beordret ham tilbage da hovedstillingen blev opgivet. Da nu danskerne satte ind med fuld kraft, kunne han ikke længere holde stillingen og trak sig tilbage langs Flensborg fjord, hvor han kom under beskydning fra de danske orlogsskibe der lå 5-600 m. ude i fjorden. Kort tid efter blev han angrebet sydfra af general Ryes 1. bataillon så hele Michelsens styrke blev dræbt, såret eller taget til fange.

De danske tab var på 16 faldne og 78 sårede. Slesvig-holstenerne havde 30 faldne, 143 sårede, der alle blev taget til fange og 780 usårede, der blev taget til fange. Fire af deres syv sårede officere døde.
I Rendsborg blev de slagne styrker mødt af en preussisk division på 12.000 mand og en forbundsdivision på 10.000 mand, som flere dage havde stået klar til at undsætte dem.
Den slesvig-holstenske hær blev derpå reorganiseret og den preussiske general Wrangel fik overkommandoen over de samlede styrker.


Det var gamle danske afdelinger der kæmpede mod hinanden og som havde kæmpet sammen i Helsingborg, Landskrona, Gadebusch, Schested mm. Gamle officerskammerater måtte følge de politiske ordrer og kæmpe mod hinanden. I starten vægrede general Rye sig ved dette og måtte i arrest.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286