Skanseanlægget på Helgenæs påbegyndtes i 1848. Hovedskansen var en lynette anbragt på det højeste punkt midt for og lige foran draget (den smalle tange til halvøen). Hovedskansen var bestykket med seks kanoner. Vest herfor, nede ved vejen var opkastet et brystværn til dækning for to kanoner, der kunne bestryge forstranden. Desuden var der opsat et tværgående palisadeværk tværs over tangen. Herudover var der etableret 2 kanonstillinger med hver 2 kanoner. Til det faste mandskab var opført tre træbarakker, der ialt kunne rumme 600 mand. På hver side af halvøen opførtes en skibbro.
Den 19. september kom Frederik VII sejlende til Helgenæs for at besigtige anlægsarbejdet og herefter kaldtes skansen Frederiksskansen.
Da general Rye i 1849 blev forfulgt op gennem Jylland af general Prittwitz med en overlegen styrke fra det tyske forbund, og langsomt trak sig ud på Djursland, blev skansen i hast gjort færdig, så Rye kunne trække størsteparten af sin brigade i sikkerhed bag den. Den kom derved til at spille en betydningsfuld rolle i den krigslist, der bevirkede, at danskerne kunne slå den slesvig-holstenske oprørshær den 6. juli 1849 ved Fredericia, hvorunder General rye faldt.
Det lykkedes Rye at udskibe de fleste af sine mænd fra Helgenæs uden at fjenden anede uråd, og da de endelig fandt ud af at "fuglen var fløjet" var det for sent at komme oprørerne ved Fredericia til hjælp.
En mindesten blev opstillet på skansekronen af gårdejer Carl Tvilum i 1924. Stenen stod tidligere nede ved draget, og der måtte 80 artillerister til at bakse den op på dens nuværende plads.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 14-03-2024 13:02:31