FREDERICIAS HISTORIEOrdforklaringer til Fredericiasiderne
af Erik F. Rønnebech | ||||||||||||||||||||||||||||
Accise (Akcise):Indenlandsk forbrugsafgift i lighed med moms. og især lagt på levnedsmidler. Indførtes i Danmark ved middelalderens slutning og blev en vigtig statsindtægt. Fra 1660 blev opkrævningen henlagt til købstæderne. Accisen opkrævedes ved acciseboder, der var opstillet ved byportene, som bønderne skulle igennem når de skulle ind i byen og sælge deres varer. I Fredericia opkrævedes accisen ved vagtbygningerne ved Kongens Port, Prinsens port og Strandporten. De der opkrævede afgiften kaldtes toldere. Accisen ophævedes i slutningen af 1800 tallet. Adel:Øverste stand, der har eller havde arvelige privilegier. I græsk oldtid spillede jordbesiddende adel en dominerende rolle. Det samme gjaldt patricierne, senere nobiliteten, i Rom. I Europas ældre middelalder bærere af krigs- og lensvæsen; lenene blev efterhånden arvelige. Der skelnedes mellem høj- og lavadel. Lensadelens glanstid var korstogstiden, hvor ridderidealer blomstrede i form af ridderlig færd over for de svage, beskyttelse af Kirken m.m. Eneret til høje embeder i stat og kirke, skattefrihed og domsmyndighed var almindelige adelskrav, støttet af tungtrustet rytteri og befæstede borge. Fodfolkshære med skydevåben og den skattebetalende borgerstands voksende rigdomme svækkede adelens stilling og blev en støtte for enevældige fyrster, som i senmiddelalderen hævdede sig over for adelen, der dog almindeligvis bevarede sine privilegier, men øgedes med en ny embedsadel, der var afhængig af kongen. Tredjestand undergravede langsomt adelsprivilegierne, især ved Den franske Revolution, hvis oprør mod enevælden omfattede et oprør mod standsprivilegier og som støttedes af bonderejsning. I 19. årh. afskaffede frie forfatninger privilegier knyttet til adel, titel og rang, men lod ofte selve titlerne urørte; i Storbritannien er der dog stadig tilgang til adelen ved kgl. udnævnelse. Dansk adelshistorie er parallel med den fælleseuropæiske. Under venderkrigene opstod en skattefri krigeradel, der samlede sig stort jordegods med stigende hånd- og halsret over undergivne fæstebønder. Adelen hævdede over for kongen sine privilegier ved håndfæstninger og øvede sin politiske magt gennem danehof og derpå rigsråd, til enevælden indførtes 1660 ved borgernes og gejstlighedens støtte til Frederik III. En ny højadel af lensgrever og -baroner oprettedes 1671. Bondereformer 1787-88 brød adelens magt over fæstebønderne. 5. Junigrundloven af 1849 ophævede standsprivilegierne, og 1919 blev lenene fri ejendom. Der findes ca. 200 danske og ca. 900 svenske adelsslægter. Norsk adel uddøde ca. 1500. Adelige kan være ubetitlede eller føre titler som ridder, baronet, baron (friherre), vicomte, greve (jarl), markgreve (markis), fyrste og hertug. Apollo:Fredericias første mandskor stiftet 9. juni 1868 af cigararbejdere. Senere optog man også medlemmer fra andre fag. Hed i starten Cigarmagersangkoret. Indtil 1925 benyttedes begge navne i flæng. I maj vedtog man at koret skulle hedde "Cigararbejdernes sangkor Apollo", og fra 1930 hed koret kun "Apollo". Koret bidrog med den grundfond der gjorde, at arbejderbevægelsen kunne købe festpladsen Hyby-Lund. Armé:Hærstyrke. I mindre lande hele hæren, mens større lande samler 2-3 divisioner i et armékorps, et antal af disse i armeer og flere armeer i armégrupper. Artilleri:Svært skyts med betjeningsmandskab (artillerister). Opdeltes i felt- fæstnings- belejrings- kyst- og søartilleri. Nu også luftværnsartilleri. Skytset kan bestå af kanoner med langt løb og flad skudbane og mortérer med korte løb og høj skudbane. I dag kendes også haubitseren, der er en mellemting, med forholdsvis kort rækkevidde og høj skudbane. Asyl
Tilflugtssted Avantgarde:Fortrop for militære styrker. Avlsbruger:Ejeren af avl, som omfatter kreatur, markdrift og avlsbygninger, det kan være stort eller lille landbrug. I Fredericia kaldtes bønderne, der havde deres gårde indenfor voldene, avlsbrugere. Hver morgen og aften blev køerne trukket i kobbel ud gennem Kongens Port og ud på markerne udenfor byen. Lige udenfor volden lå Kodammen, et vandhul kreaturerne blev vandet ved.
Bajonet:Stik- og stødvåben der påsættes geværløbet, beregnet til nærkampfægtning, f.eks. ved indtagelse af skanser og løbegrave. Bastion:Fremspringende, i regel polygonformet del af fæstningsvold også kaldet et bolværk. Fredericia hovedvold (volden mod landsiden) bestod af 9 bastioner, hvoraf de 2 yderste var halve. Bataillon:(Bataljon). Taktisk militær enhed opdelt i flere kompagnier. Der skal normalt 3 batailloner til at udgøre et regiment. Batteri:Betegnelsen for den mindste taktiske enhed ved artilleriet med 4-6 kanoner (kanonbatteri - morterbatteri). Bedemand / Bydemand / Stadsskaffer:Oprindelig kgl. priviligeret titel på person, hvis opgave det var at byde til bryllupper, begravelser og andre større gilder, samt overvåge, at alt gik rigtigt til. Bivuak:Overnatning af militære enheder under åben himmel under læskærme eller i grenhytter. Blænkere:Blænkere er soldater, der er sendt ud foran en hærstyrke i spredt orden for at afsøge terrænet for fjender. De handler delvist på egen hånd. Borgerskab:Borgerskab var tidligere betegnelse for retten til at drive næring (selvstændigt erhverv) og omdøbtes efter 1931 til næringsbrev. Udtrykket borgerskabet blev senere en lidt hånlig betegnelse for middelklassen (det bedre borgerskab). Bov:Landsby ved Padborg, hvor de danske styrker 9. april 1848 besejrede slesvig holstenerne. Brigade:Troppe-enhed, sammensat af flere regimenter eller afdelinger af samme eller forskellige våbenarter. Brystværn:Brysthøj mandskabsdækning af jord, sandsække, murværk e.l. foran skanse, skyttegrav o.l. som også kan benyttes til anlæg for håndskydevåben. Byting:Underret i købstæderne der skulle afgøre tvistigheder mellem borgerne. Oprindelig afgjordes sagerne af bymændene ved en forsamling i fri luft, senere af en kongelig indsat enedommer, byfogeden, der i vigtige sager suppleredes med borgmestre og råd, hvilke til daglig udgjorde byens rådstueret.
Cernering:Indeslutning af en fæstning før belejring. Chakot:Højpuldet stiv militærkasket indført 1808 efter fransk forbillede. Charabanc:Åben hestevogn med 2 bænke langs siderne til passagerer, der stiger ind fra bagenden. Chaussé:Gammel betegnelse for stenbrolagt hovedlandevej. Cunette:Udtales Kynétt. En mindre 12-15 fod (3,5-4,5m) bred grøft midt i, og på langs af bunden i den egentlige fæstningsgrav. I vandfyldte grave, hvor man ikke kunne få tilstrækkelig vanddybde overalt, gravede man cunetter så dybe, at en mand ikke kunne bunde, for at sikre mod stormløb. I tørre fæstningsgrave anlagdes de som en ekstra forhindring og som grøfter til at aflede overfladevandet.
Danevirke (Dannevirke)
System af forsvarsvolde i Sydslesvig i forbundsstaten Schleswig - Holstein. Danevirke har en samlet længde på ca. 30 km og strækker sig fra Slien i øst til åerne Trene og Rejde mod vest. Østpå er anlægget forbundet med den halvcirkelformede vold omkring Hedeby. Den såkaldte Hovedvold bestod oprindelig af en jordvold beklædt med træ samt en voldgrav, som vendte mod syd. I vikingetiden forstærkedes volden med kampesten. Ved udgravninger 1969-75 udskiltes tre bygningsfaser, hvoraf 1 og 3 er dendrokronologisk daterede. Fase 1, dvs. den ældste del af Hovedvolden og Nordvolden, er opført år 737. Fase 3 er bygget i 968 og består af Krumvolden, en forstærkning af Hovedvolden samt Forbindelsesvolden til Hedeby. Mellem disse to tidspunkter opførtes fase 2, Kovirke. Hele voldanlægget har haft skiftende funktion, i begyndelsen som værn mod saksere og slaver. Historiske kilder fortæller, at kong Godfred i 808 opførte en vold som beskyttelse mod frankerkongen Karl den Store. Denne vold skulle strække sig fra "Østersalt til Vesterhav" og har nok været en del af Danevirke, men altså ikke den ældste (det kunne måske være Kovirke). Den sidste fase (fra 968) er bygget omkring Harald Blåtands regeringstid, hvor der var problemer med det tyske kejserrige. Danevirkes strategiske betydning understreges af, at volden flere gange er bygget om, først under Valdemar den Store i 12. årh. Han lod opføre en teglstensmur, Valdemarsmuren. I denne periode, og tidligere, var der adskillige kampe ved Danevirke, hvis grænsefæstning et par gange blev erobret. Men som regel var volden et effektivt værn om Danmark og Nordens kulturelle sydgrænse. I nyere tid ombyggede danskerne volden som værn mod tyskerne i 1861 - og tyskerne ombyggede den i 1945 i forsvaret mod et forventet britisk panserangreb fra Jylland. Dannebrogsmand:
Indehaver af dannebrogsordenens hæderstegn indstiftet 1808 af Fr. VI. Dannebrogsordenen:
Dannebrogordenen er oprindelig en gammel dansk ridderorden, antagelig indstiftet i 1219 af Valdemar II Sejr og fornyet af Christian V i 1671, senere igen forandret og udvidet. Dannebrogordenen har hvidt ordensbånd med røde kanter. I rangordenen følger efter storkommandører af Dannebrog (kun fyrstelige personer) 3 klasser: storkors, kommandør af Dannebrog (delt i 2 grader) og ridder af Dannebrog (delt i 2 klasser). Siden 1951 kan både mænd og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen. Degen:
Lille blankvåben - sværd. Debouchering:
Rykke ud af f.eks. en fæstning - Gøre udfald. Demarkationslinie:
Den grænselinie inden for hvilken, der ikke måtte forefindes bebyggelse. Fik man dispensation til at bygge, var det på de vilkår, at bygningen omgående skulle nedrives i tilfælde af krig. Der var både en demarkationslinie uden om fæstningen og indenfor voldene omkring kastellet. En bebyggelse kunne give en angribende fjende mulighed for at søge dækning, begrænse udsynet og hindre frit skud. Division:Militærenhed, sammensat af infanteri, pansertropper, artilleri og andre våbenarter. En division består af flere brigader og er i de fleste lande på 10.000 til 12.000 mand.
Enevælde:
Absolutisme. En statsform, hvor en enkelt person i princippet råder uindskrænket over den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Afgrænses fra diktatur derved, at enevælden forudsætter et guddommeligt mandat for herskeren, der fører en monarkisk titel (konge, kejser, kalif, pave). Har eksisteret på mange forskellige steder og tider. Europas enevoldsperiode var 17.-18. århundrede, hvor mange monarker brød adelens og kirkens magt, undertiden i samarbejde med borgerskabet. De fleste steder skete overgangen til åbenlys enevælde gradvis, f.eks. i Frankrig fra Richelieu til Louis XIV's personlige magtovertagelse 1661. I Danmark skete den ved et kup 1660. Eskarpe:Skrænten ned mod voldgraven på voldens inderside. Espingol:
Flerskudsvåben. En slags forløber for maskingeværet, konstrueret af Andreas Anthon Frederik Schumacher i første halvdel af 1800 tallet. De første espingoler havde kun et løb som fyldtes med skiftevis en krudtladning og en kugle. Når den første krudtladning gik af, antændtes den næste på samme måde som bomberørerne i det moderne fyrværkeri. Esplanade:Betegnelsen på et fladt, åbent stykke land mellem en fæstning og en by.
Faussebraie:Forvold foran hovedvolden på voldgravens inderside. Folio:Papir- og bogformat, fremkommet ved, at de anvendte ark er sammenlagt én gang. Højden=35 cm. Tillige to modstående, sammenhørende sider i en regnskabsbog. Forhug:
Militær betegnelse for en vejspærring, der er udført ved langs vejen at fælde træer, således at de falder skiftevis over hinanden med trækronerne vendt mod fjenden. Forstilling:Se Protse. Fredericia Sølv
Fredericia Sølv A/S Norgesgade 4, startedes som bestik-producerende virksomhed den 7. september 1925 af Johanne & Hans Thomsen. Fælled:Græsgang. Overdrev eller vangen som lå udyrket hen og brugtes af bønderne til fælles græsning . I Fredericia - Hyby fælled kaldet Fælleden, garnisonens øvelsesområde. Færgefarten:
Oprindelig var det ikke meningen at der skulle være færgefart mellem Fredericia og Strib, hvor afstanden var 3 km mod 1 km ved Snoghøj, men minister Orla Lehmann fik af militærtaktiske grunde gennemtrumfet, at færgefarten flyttedes fra det gamle overfartssted Snoghøj Middelfart.
Fæstning:
Større forsvarsværk ofte anlagt omkring en by. Fæstningens formål var dels at tvinge en indtrængende fjende til belejring, idet det var for farlig at lade en bemandet fæstning ligge på troppernes forsyningslinie, dels kunne den tjene til at beskytte et vigtigt forbindelsessted som f.eks. færgeoverfarten mellem Jylland og Fyn. Fredericia var en såkaldt flankefæstning, der skulle tvinge en invasionshær til at afse en belejringsstyrke, for ikke at få forbindelseslinierne afskåret ved flankeangreb fra fæstningen. Fæstningsdreng:
For at kunne bruge titlen "Fæstningsdreng", skal man, ifølge traditionen, være født indenfor Fredericias volde. Hvornår dette begreb er opstået vides ikke, men det stammer sandsynligvis fra tiden efter fæstningens nedlæggelse, hvor byggeriet udenfor voldene tog fart, og hvor hjemmefødsler stadig var almindelige, og er et udslag af børns trang til at gruppere sig (gade mod gade - by mod land o.s.v.). I de senere år er bebrebet "Fæstningspige" også dukket op.
Garnisonsby / garnison:By der har fast indkvartering af en militærenhed (en garnison). General:Den øverstkommanderende over de samlede militære styrker. Kun kongen og forsvarschefen rang af general. De kommanderende chefer i hæren har titel af generalløjtnant, men tituleres generaler.
Fæstningens forterræn kaldes for glaciset. På indersiden af glaciset ligger den dækkede vej.
Eksplosiv kanon eller morterammuniton også kaldet en bombe. De ældste granater var hule jernkugler fyldt med en krudtladning og med et isat brandrør bestående af et hult trærør fyldt med krudt. Når granaten affyredes tændtes krudtet i brandrøret og virkede som lunte. Afhængig af længden på brandrøret eksploderede granaten når ilden nåede krudtladningen inde i granaten og den eksploderede i mange stykker. De gamle granatkanoner på volden er til denne type. Når granaten fløj gennem luften udsendtes en hvæsende lyd fra brandrøret. Granaten gjorde størst skade, hvis den eksploderede medens den endnu var i luften.
De efterfølgende typer til riflede kanoner var cylinderiske med spidst forparti og to føringsbælter, der ved affyringen greb ind i kanonens riffelgang og satte granaten i rotation hvilket øgede træfsikkerheden. Denne type anvendtes af fjenden i 1864.
Grundloven er grundlaget for et lands forfatning, dvs. reglerne for statens styre og borgernes rettigheder. Den står over alle andre love derved, at den ikke kan ændres ved almindelig lov og er særlig beskyttet mod forandring. I Danmark er håndfæstningerne i 14. 17. årh. og Kongeloven af 1665, hvorpå enevælden byggede, forløbere for Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849.
Herredsting:
Siden vikingetiden har Danmark været opdelt i herreder. Hvert herred havde et herredsting ledet af en herredsfoged, der både var politimester og dommer. Navnet menes oprindeligt at stamme fra ordet hær. Herredstinget fungerede som retskreds uden for købstæder og birker indtil retsplejelovens ikrafttræden 1919. Flere herreder dannede tilsammen et landsting. Håndfæstning:
Før enevældens indførelse i 1660 forlangte adelen, at kongen inden tronbestigelsen skulle underskrive en håndfæstning, der var en skriftlig forpligtelse til at overholde visse retsregler og privilegier. Første danske håndfæstning blev 1282 underskrevet af Erik Glipping, den sidste 1648 af Frederik III.
Infanteri:
International og siden 1962 dansk betegnelse for hærens fodfolk, dvs. den våbenart, der indtil vore dage fremførtes og kæmpede til fods og var udrustet med håndvåben. I dag er infanteriet i Danmark motoriseret og råder over visse tunge våben. Med enkelte historiske undtagelser har infanteriet altid været hærenes hovedvåben og er det stadig i dag. Det fører den egentlige kamp, støttet af artilleri og pansertropper, tidligere rytteri, såvel som ingeniør-, kommunikations- og forsyningstropper, hvortil kommer hærens samarbejde med flyvevåbnet. Efter ildvåbnenes indførelse, opfandt spanierne en meget effektiv vekselvirkning mellem to bevæbninger. Hovedmassen af infanteriet var bevæbnet med lange lanser og rykkede frem i sluttede formationer. Mellem disse opererede skytterne. Da geværerne blev mere håndterlige og tillige forsynet med bajonet, gik man stort set over til enhedsbevæbning i infanteriet, selv om der fandtes specialenheder som grenaderer, jægere, bjergtropper og marineinfanteri. I 1. verdenskrig blev maskingeværer en meget vigtig del af infanteriets udrustning, såvel som morterer til skyttegravskrig. Efter panservåbnets fremkomst måtte infanteriet tillige have lette kanoner til panserbekæmpelse. Under og efter 2. verdenskrig bestod infanteriets taktiske enhed, bataljonen, som regel af tre lette kompagnier med håndvåben som rekylgeværer, geværer, maskinpistoler, enkeltmandsmorterer og lette antitankvåben, et stabskompagni med ledelses-, kommunikations- og forsyningsopgaver samt et tungt kompagni med antitankkanoner, morterer, tunge maskingeværer og eventuelt pionerer. Det tunge kompagni var motoriseret, ofte med bæltekøretøjer. I dag består en dansk infanteribataljon i krigsopstilling af en kampvognseskadron, to panserinfanterikompagnier i terrængående, pansrede mandskabsvogne og med egne kanoner og morterer, samt et infanterikompagni i hjulkøretøjer, hvortil kommer tunge morterer samt forsynings-, sanitets- og tekniske delinger. Infirmeri:Militært sygehus eller sygeafdeling. Kaldtes tidligere lazaret. Insurgent:Latinsk for oprører. Isted Hede:
Landsbyen Isted ligger 8 km nord for byen Slesvig. Her udkæmpedes, den 25. juli 1850, det blodigste slag i treårskrigen 1848-50 og samtidig det største slag Danmark har udkæmpet i historisk tid, mellem 41.000 danskere under general Krogh og 27.000 slesvig-holstenske oprørere under general Willisen. Oprørerne havde i begyndelsen en vis fremgang; men slaget endte med dansk sejr. To kendte officerer Læssøe og den norskfødte Schleppegrell der udmærkede sig under Fredericiaslaget, faldt. Istedløven:
Billedhugeren H. W. Bissens bronzemonument Istedløven, afsløredes på 12 årsdagen for istedslaget 25. juli 1862 på Sct. Marie kirkegård i Flensborg, til minde om de danske, der var faldet i treårskrigen 1848-50. Det var politikeren Orla Lehmann der havde fostret ideen til monumentet og foranstaltet en folkeindsamling. Da Flensborg blev besat i 1864, blev der begået hærværk mod løven, der derpå blev nedtaget og først stod hengemt i en gård i byen 3 år til den, efter afslutningen på den Preussisk-Østrigske krig i 1866, førtes til Berlin som sejerstrofæ og opstilledes i en kasernegård i Liehterfelde, dog uden sokkelens portrætmedaljoner, der i 1899 kom til et artilleriregiment i Magdeburg og efter 1. verdenskrig til Kiel. Efter Det tredie Riges fald i 1945, fandt journalisten Henrik V. Ringsted løven i Berlin, og henvendte sig til de allieredes overkommando, v. general Eisenhover for at få løven til Danmark. Det lykkedes og den sendtes til København og blev overdraget kong Christian X og den danske regering af Eisenhovers personlige udsending den 20 okt. 1945. Overdragelsen foregik i Tøjhusmuseets gård, hvor den siden har stået. De manglende medaljoner blev senere udleveret til Danmark af de engelske alierede besættelsesstyrker i Tyskland. Jens:
En "jens" er fra 1800 tallet betegnelse for en dansk soldat og kommer muligvis af det ældre udtryk "pigernes Jens", i betydningen en skørtejæger. Navnet kendes også fra sangen: "Her kommer Jens med fanen". At et bestemt navn er knyttet til et lands soldater kendes bl.a. fra England USA og Tyskland.
Jernbanen:
I de første planer om en bane op gennem Jylland fra 1850, var Fredericia ikke medtaget, men krigsministeriet vilde have banen ført over Fredericia. Jægere:Lette hærstyrker, specialuddannede i skydning og færdsel i terrænet. Opererer ofte med rekognoscering bag fjendens linier. 1785-1865 Chr. VII´s jægerkorps.
Kag / kagstrygning:
Pæl, som regel opstillet på byens torv, hvortil man i ældre tid bandt forbrydere, der skulle afstraffes (kagstryges). Kantonnement:Område, hvori en militær styrke er indkvarteret hos private (under tag). Modsat bivuak, hvor der overnattes under åben himmel. Kardæsk:
Artillerigranat der indeholder blykugler og en sprængladning. Anvendes mod personel i åben mark. Når kardæsken springer spredes blykuglerne til alle sider. I de gamle glatløbede kanoner kunne man, i stedet for kuglen, ifylde jernstumper eller geværkugler. Når kanonen affyredes virkede den som en haglbøsse mod angribende fjender på tæt hold.
Også kaldet kartover eller Pjecer.
Firkantet forsvarsformation. Anvendtes når fodfolk blev angrebet af rytteri. Man stillede sig i firkant med ryggen ind mod midten og med bajonetterne strittende frem til alle sider. Når rytterne angreb i kileformet karriere, var deres chance for at bryde igennem linien og hugge folk ned med sablerne betydelig mindre, og de måtte udsætte sig for at få en skudsalve på klos hold. Ulempen var, at karreerne var et godt mål for artilleri.
Gammel betegnelse for en bronzekanon af stor kaliber (se kanon).
Også kaldet Kavaler. Forhøjning øverst på en bastion med kanonstillinger. Der findes f.eks. katte på Kongens- og Prinsessens bastion.
Rytteri. Militærstyrker, der transporteres og normalt også kæmper på hesteryg. Bevæbningen var i Europa som regel lanse og langt sværd, senere tillige ildvåben som pistol og karabin. Kavaleriets opgaver var opklarings- og sikringstjeneste, nedkæmpning af en rystet fjende og forfølgelse, foruroligelses- og overraskelsesangreb, samt, i nogle hære, masseangreb. Enheder, der red til kamppladsen, men kæmpede til fods, regnes undertiden til kavaleriet, men betegnes oftere som beredent fodfolk. Da ildvåbnene kom frem, trådte kavaleriet i baggrunden men svenskekongen Gustaf 2. Adolf bragte det til ære igen med en ny taktik, og Friedrich den Store udviklede det veldisciplinerede rytterchok, som særlig Napoleon brugte mesterligt; han opererede med korps på titusinder af ryttere under Murat. Derefter aftog kavaleriets betydning atter og var under de 2 verdenskrige uden betydning. Kavaleriets opgaver er nu overtaget af pansertropper, motoriseret og luftbåret fodfolk samt fly og helikoptere. Kavalerityper fra nyere tid er kyrasserer, lansenerer, dragoner, husarer og ridende jægere. De var formeret i regimenter, der bestod af 4(-6) eskadroner, hver på indtil 150 mand. I Danmark som i andre lande har pansertropperne overtaget det tidligere rytteris regimentsnavne.
Rytterkobler, hvoraf der betaltes tiende. Tiende var en kirkeafgift, oprindelig udmålt som en tiendedel af afgrøden. Den indførtes i Danmark ca. 1120 og dannede i århundreder grundlag for kirkens økonomi. Deltes mellem biskop, præst og kirke. Ved reformationen overgik bispetiendet til staten og kirketiendet til kirkebygningernes ejere, oftest godsejere. Afløstes 1908-18 af en engangsbetaling, der båndlagdes hos stiftsøvrighederne (kirkeskatten). Det årlige udbytte heraf anvendes til delvis dækning af Folkekirkens udgifter.
Militær underafdeling på 100-150 mand ført af en kompagnichef, der har rang af kaptajn eller major.
Gammel afgift på forbrug (konsum), især pålagt fødevarer. Ophævet 1851.
Skrænten der fører fra voldgravens yderside op til glaciset, fæstningens forterræn.
Fæstebonde under et gods der tilhørte kongen (krongodset). Krongodset var fra middelalderen anvist kongerne som deres økonomiske grundlag.
Militær straf, hvor den dømte fik halsjern og fodjern lænket sammen så han sad i en sammenkrummet stilling. Her skulle han så sidde den tid han var idømt.
Kurfyrste var i middelalderen titel for de syv tyske rigsfyrster, som i kraft af deres politiske og territoriale magt foretog valg af den tyske konge. Kurfyrsterne var ærkebisperne af Köln, Trier og Mainz, pfalzgreven ved Rhinen, markgreven af Brandenburg, hertugen af Sachsen og hertugen af Bayern. Sidstnævnte afløstes 1290 af kongen af Böhmen. Kurfyrsterne beklædte de højeste rigsembeder, og ved "Den gyldne bulle" af 1356 blev deres politiske magt udbygget. Antallet af kurfyrster udvidedes 1648 til 8, 1692 til 9. I 1777 var der atter 8. Titlen bortfaldt 1806.
Den del af fæstningsvold, der forbinder to bastioner. Undertiden beskyttet med et forværk. (ravelin).
Indtil 1970 betød begrebet en dansk by der af kongen havde fået tildelt særlige privilegier, der ofte kunne føres tilbage til den middelalderlige stadsret. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk i byen. Bønderne havde ikke sådanne rettigheder. Købstadret var i middelalderen ret til selvstyre og erhvervsprivilegier. I det 16. og 17. århundrede valgte borgerskabet ofte 24 mænd til at bistå råd og borgmester, der fra 1600 blev kongevalgt, mens rådsvalg efter købstadforordningen af 1619 skulle bekræftes af konge eller lensmand.
Landsoldat:
Før 1848 bestod hæren udelukkende af soldater rekrutteret fra bondestanden. Hærloven af 1842 foreskrev en "stående" hær med 4 års tjeneste i linien og 4 år i krigsreserven. Den stående hær bestod af fodfolket, der var opdelt i 23 bataljoner sammensat af livgarden, 17 infanteribataljoner og 5 jægerkorps. Kavaleriet bestod af 1 hestgarde-eskadron, to garderhusar-eskadroner og 6 dragonregimenter á 4 eskadroner. Artilleriet var delt i 2 regimenter med ialt 12 batterier. Den almindelige værnepligt gældende for alle samfundsklasser indførtes i 1848 i forbindelse med starten på treårskrigen, og blev grundlovsfæstet med den første grundlov i 1849. Indtil da havde man udelukkende udskrevet soldater fra landbefolkningen, de såkaldte landsoldater. Lavet / Affutage:Understel til skyts (kanoner og morterer) til stabilisering under skydning. Kan være fast til fæstningsartilleri eller forsynet med hjul til feltartilleri. Når en feltkanon skulle transporteres blev den forspændt (protset på) en forstilling, der var en slags tohjulet vogn. Lazaret:Militærhospital eller felthospital. Kaldes også infirmeri. Lem:Lemmer var betegnelsen for personer der var under offentlig forsorg. De fattige på fattiggårdene eller i fattighusene kaldtes således for fattiglemmer. Limeris:Ris til at lave koste af. Lime=kost. Luntestok:
Artilleristudstyr. Lynette:
En skanse der er åben bagtil. Den befæstede lejr bestod af 5 lynetter, med en indbyrdes afstand på ca. 400m. Heraf eksisterer de 4 stadig. De 3 befinder sig på Fælleden, og skanse 4 (Treldeskansen) ved Kaltoftevej. Den åbne bagside (struben) var beskyttet af en pælepalisade. Et blokhus stak gavlen et stykke ud gennem palisaden,og herfra kunne en omringende fjende beskydes i flanken. De tørre grave var forsynet med såkaldte gravpalisader, der var tilspidsede pæle sat skråt i jorden med spidserne pegende mod skansen. Løbegrav:Gravet forbindelsesgang mellem f.eks. kanonbatterier, skanser, skyttegrave eller en belejret plads, hvori man kan bevæge sig beskyttet mod beskydning.
Magistrat:
Ordet betyder øvrighed og stod for den øverste udøvende myndighed i større danske købstæder samt i København, Gentofte og på Frederiksberg. En magistrat består af en eller flere borgmestre og rådmænd, som vælges af kommunalbestyrelserne, i København af Borgerrepræsentationen. I de øvrige købstæder ændredes magistratstyret til kommunalbestyrelser (byråd) med folkevalgte politikere og en af rådet valgt borgmester. Marsk:Fra Valdemar 4. Atterdags tid var marsken kongens, senere rigets, hærfører. Embedet forsvandt med enevældens indførelse i 1660. Oprindelig betød titlen staldmester eller hestepasser hos en fyrste. Mestermand / Bøddel / Skarpretter:
Garnisonens mestermand boede de første 100 år af byens eksistens, på en større gårdved Vestervold syd for Jødekirkegården. De kendtste mestermænd var mester Guldbrand, mester Chr. Sejer d. ældre, mester Chr. Sejer d. yngre, mester Augustinus Pflug og mester Vitus Wagner. Det var mestermandens opgave at fortage henrettelser. Skulle den henrettede parteres og sættes på hjul og stejle blev dette arbejde overladt til byens rakker også kaldet natmanden. Mikkelsdag:Ærkeengelen Mikaels dag den 29. sept. Gammel remse:
Mortér:
Forladeskyts til udskydning af granater. Mortéren anvendes når der skal skydes over en høj forhindring på kort afstand da mortérgranaten bevæger sig i en høj, krum bane i modsætning til kuglens (projektilets) bane fra en kanon. Omkring foden af Landsoldatstathuen er anbragt morterer, ligesom selve stathuen hviler sin ene fod på en morter. Mysunde:Landsby på Sliens sydside. Her afviste den danske hær 12. september 1850 et slesvig-holstensk angreb og 2. februar 1864 et preussisk.
Natmand / Rakker:
Person, der stod udenfor samfundet og bl.a. assisterede bøddelen ved henrettelser, parterede de henrettede og satte dem på hjul og stejle, kneb dem med gloende tænger o.l.. En anden af natmandens opgave var at flå selvdøde dyr.
Kadaverne og lig fra selvmordere o.l. blev smidt i rakkerkulen. Natmand blev senere betegnelsen på den person, der tømte byens latriner (lokumsspande). Nationalliberalisme:
Dansk politisk retning der opstod i 1830´erne og især havde støtte fra borgerlig-akademiske kredse. De Nationalliberale gennemførte i 1848, med enevældens fald og afvisning af de slesvig-holstenske krav om selvstændighed, deres programpunkt om fri for fatning, mens deres Ejder-program faldt med nederlaget 1864. Efter Treårskrigen 1848-50 modererede De Nationalliberale det nationale standpunkt, men fra midten af 1850erne forstærkede de atter Ejder-politikken, hvis slutresultat blev Hall-regeringens November-forfatning 1863 for Danmark-Slesvig. Efter krigen 1864 sygnede De Nationalliberale hen og opslugtes efterhånden af Højre, det senere Konservative Folkeparti. Ledende politikere var Orla Lehmann, Monrad, Hall og A. F. Krieger.
Obelisk:Slank firesidet stensøjle med pyramideformet top, der i det gamle Ægypten rejstes til solgudens ære. Symboliserer en forstenet solstråle. Oberst:Betegnede oprindelig den øverste chef for en stor hærstyrke også kaldet feltherren. Er nu den sædvanlige grad for en regimentschef.
Palisade:
Forsvarsværk, ofte af nedgravede tilspidsede pæle opstillet som et plankeværk foran skanser eller fæstningsanlæg. Palisaden havde til tider en hældning ud mod fjenden, der gjorde den sværere at forcere og palisadeværket kunne desuden være forsynet med skydeskår. En speciel form for palisader var gravpllisader, der beskyttede den tørre grav foran en skanse. Den bestod af spidse pæle gravet skråt i jorden i gravens yderside og med spidserne pegende ind mod skansen, hvilket forhindrede fjenden i at få dækning bag palisaden. Strubepalisader brugtes til at beskytte struben (bagsiden) i en åben skanse (lynette). Papist:Gemmelt ord for katolik. (Pape=pave) Personalunion:En forbindelse mellem to eller flere stater ved et fælles statsoverhoved. For danmarks vedkommende f.eks. unionen med hertugdømmerne, kalmarunionen og unionen mellem Danmark og Island 1918-44. Petard:
En slags sprængladning eller bombe som i gamle dage brugtes, når fjendens forsvarsværker (palisader eller porte) skulle sprænges. Pietisme
En følelsesbetonet religiøs fromhedsretning. Vækkelsesbevægelse i de lutherske kirker i 17. og 18. årh. I reaktion mod den rådende stive ortodoksi betonede Spener, der er ophavsmand til pietismen, i gudelige forsamlinger fra 1670 en mere praktisk orienteret kristendom- Værdien af overensstemmelse mellem liv og lære, en personlig oplevelse af troen, og at lægfolk burde have større andel i det kirkelige arbejde. Fra ca. 1690 var Francke ledende, med byen Halle som pietismens åndelige centrum. Bevægelsen blev mere asketisk og aggressiv, og forlystelser fordømtes. Til Danmark nåede pietismen under Frederik IV, og vakte bl.a. interesse for missionen (kolonien Trankebar i Indien). Den fik sin største indflydelse og magt under Christian VI. Blandt dens betydeligste mænd var præsten Ewald (digterens fader). Pontoppidans katekismusforklaring havde længe betydning, Brorsons salmer har det stadig. Bevægelsen har udmærket sig ved interesse for undervisning, også af de dårligst stillede (Vajsenhuset), og ved socialt hjælpearbejde. Pjecer:Se kanoner. Poterne:Udfaldsport gennem fæstningsvold. Fandtes i Fredericia hvor voldgraven var opdæmmet ved Nørreport, Danmarksport og ud for Sjællandsgade. Protse:
Protsen er en slags 2 hjulet vogn, også kaldet en forstilling, der spændes foran en feltkanon når man skal køre med den. Privilegier:Fordele. Herfra stammer udtrykket at være priviligeret. Fordelene kunne bestå i fritagelse for skatter og afgifter, religionsfrihed o.l. og skulle i forbindelse med Fredericia, lokke folk til at bosætte sig i byen. Privilegerede landevejs- og færgekroer:
Ravelin:
En halvmåneformet eller et vinkelbøjet udenværk i forbindelse med et fæstningsanlæg, omgivet af en grav. Raveliner anbringes foran en fæstnings adgangsveje for at beskytte og camuflere disse, som f.eks. ravelinenen foran Prinsens Port. Graven foran ravelinevolden er her en tør grav. Desuden findes raveliner ved Sjællandsgade og Kongens Port. Sidstnævnte er den største og bedst bevarede. Redoute:Lukket skanse med minimum 4 sider, i modsætning til f.eks. en lynette der er en skanse der er åben bagtil. Regiment:
Den største enhed inden for en våbenart i hæren. I Danmark er regimentet nu ikke en taktisk, men en administrativ enhed, der bl.a. fordeler og uddanner mandskabet til de afdelinger (bataljoner), der indgår i den taktiske enhed, brigaden. Chefen for et regiment er oberst. Betegnelsen regiment er international og har været brugt siden 16. årh. om enheder af meget forskellig størrelse, fra få hundrede til adskillige tusinde mand. Selve navnet hentyder til den administrative funktion, men regimentet har desuden indtil midt i 20. årh. været en taktisk enhed og er det nogle steder endnu. I gamle dage var en inddeling i ti kompagnier almindelig. Napoleon indførte en inddeling i fire bataljoner, og efterhånden blev denne inddeling almindelig ved fodfolket i mange lande, mens artilleriregimentet deltes i 4-5 afdelinger, kavaleriregimentet, der ofte var meget mindre, i fire eskadroner. Til det taktiske regiment hørte specialenheder. Således kunne fodfolksregimentet have egne kanoner, og dertil kom kommando- og forbindelsesenheder samt eventuelt pionerer. Kontinuiteten i stående regimenter med egen fane og uniformskendetegn førte til traditioner og regimentsstolthed, hvilket er grunden til, at mange historiske regimentsnavne er bibeholdt, selv om f.eks. husar- og dragonregimenter nu normalt er panserregimenter. Retræte:Militært hornsignal til soldaterne, der fortæller, at de skal være i kvarter og gå til ro. Blæses som afslutning på stor tappenstreg. Reveille:Morgenvækning. Militært hornsignal, der betyder det er tid at stå op. Ridder af dannebrog:
Orden, der menes indstiftet af Valdemar Sejr omkr. 1219 og genindført 1671 af Chr. V.
Rustvogn:
Vogn til transport af afdøde. Tidligere en specialbygget sort hestevogn med baldakin bestående af en søjle i hver hjørne bærende et tag, draperet med sort fløjl. Vognen var normalt forspændt 2 sorte heste med fløjlsskabarakker, sølvbeslået seletøj og sorte strudsefjer i panden. Kusken var iført sort frakke med hvidt halstørklæde og sort cylinderhat. Ryes brigadeNår man efter Fredericiaslaget, hvor general Rye faldt, sagde om en soldat, at han var gået til Ryes brigade, mente man, at han var faldet i kamp. Rytterdistrikt:
Efter krigen 1660 havde Danmark en hvervet hær på 11-12000 mand, og det havde landet ikke råd til. Vi kunne ikke undvære soldater, så man oprettede et krigskollegie, der skulle finde en løsning. Da Fr. IV lavede en ryttergodsreform bortsolgtes 1716-19 store dele af ryttergodset, især i Jylland.
Ryttergodset samledes i 12 distrikter, 6 på Sjælland, 1 på Falster, 1 på Lolland, 1 på Fyn og 3 i Jylland. Fra salget foreligger en række skødebøger og i "Møinickens regnskaber over bortsolgt ryttergods i Jylland 1716-19", er en nøjagtig fortegnelse sogn for sogn over, hvad der blev solgt og til hvem, prisen og hvem der boede i de enkelte gårde og huse. Hvor meget udbetalingen var og om handelen, evt. på grund af manglende betaling var gået tilbage. Desuden oplyses hvad de indkomne penge skulle bruges til. Ryttergods:
Dansk krongods, som efter 1670 dreves til underhold af 5 rytterregimenter der skulle stille 1 rytter pr. 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landgilde og andre afgifter. Efter 1715-20 afløstes pligten af finansielle grunde af en pengeafgift. Rytterbonden svarede rytterholdspenge. De sidste ryttergodser ophævedes omkring slutningen af det 18. årh. Rytterkobbel:
Mark tilhørende kronen og udlagt til græsning af heste fra et rytterdistrikt. I Fredericia Koldinghus. Rytterskole:
Frederik IV grundlagde 1721-27 240 skoler i kongerigets 12 rytterdistrikter med 10-25 skoler i hvert distrikt. Til hver skole opførtes en anselig, grundmuret bygning med skolestue og lærerbolig, og 1721 udstedtes instrukser for amtmænd, kirkeinspektører, præster og skolemestre med bestemmelser om skolepligt og skolegang, om undervisningen og om lærernes ansættelse og aflønning. Selv om rytterskolerne, hvis oprettelse var et udslag af pietismens (fanatisk religiøs vækkelse) fremtrængen, ikke kom til at svare til det, der var tilstræbt, må deres oprettelse alligevel opfattes som en af milepælene i den danske folkeskoles historie. I Koldinghus rytterdistrikt står flere af skolerne endnu. Bl.a. i Erritsø.
Sabel:Hug- eller stødvåben med krum klinge. Stammer oprindelig fra orientens rytterier. I 1800 tallet et almindeligt militært våben. Anvendes nu især som parade- og fægtevåben. Salut:
Militær hilsen eller æresbevisning, afgivet med løse kanonskud enten fra et skib eller fra et salutbatteri i land. Salutten kan være enten en personlig salut, en salut for nationsflaget eller en salut afgivet i anledning af en særlig begivenhed. Personlige salutter afgives for kongelige personer, statsoverhoveder, ministre, ambassadører og konsuler samt for de højere militære grader. Antallet af skud varierer fra 27 for den danske Majestæt, 21 skud for andre kongelige, 19 skud for statsoverhoveder og ned til 5 skud for en vicekonsul, alt i henhold til Søværnets saluttabel. Salut for nationsflaget afgives ved orlogsskibes officielle besøg i udlandet og er på 21 skud, der besvares skud for skud fra land. En undladelse heraf betragtes med alvor og indrapporteres. Salut ved særlige begivenheder kan omfatte Majestætens officielle kommandohejsning i kongeskibet "Dannebrog", årets første passage af salutbatteriet på Kronborg, Majestætens eller andre kongelige personers fødselsdage, begravelser i kongehuset eller fødsler samt tronbestigelse. En salut afgives med 5 à 6 sekunders mellemrum mellem hvert skud, sørgesalut dog med 30 sekunders mellemrum. Afgivelse af salut er ligesom falderebshonnør og skansevagt en gammel tradition i de fleste flåder og har sin oprindelse i ønsket om at vise fredelig hensigt ved nærmelse til fremmed havn eller red, idet afskydning af forladekanoner i bredsiden viste, at overraskelse gennem anvendelse af våbenmagt ikke var tilsigtet. Skanse:
Et til forsvar indrettet, som regel lukket jordværk. Var i sin simpleste udformning blot en bunke opdynget og sammenhobet materiale, bag hvilket forsvareren dækkede sig. Fra 17. og 18. årh. ændredes skansernes opbygning til befæstningsanlæg bestående af jordvolde (brystværnet) og grave og lukket til alle sider. Skanser blev anlagt som permanente anlæg på strategisk vigtige steder eller på feltmæssigt betydningsfulde punkter i befæstede stillinger. Som regel var der jordværker med skyttegrave, standpladser for skyts og overdækkede rum til beskyttelse mod artilleriild. Grundridset af skanserne ændrede sig en del gennem tiden. Det almindeligste var en lukket polygon, hvor de fremadvendende linjer kaldtes facer, siderne flanker og den bagudvendende linje struben. Skanserne var endvidere ofte udstyret med tværvolde, såkaldte traverser, bag brystværnet for at mindske granaters sprængvirkning, og de kunne være omgivet af sammenhængende bælter af forhindringer. P.gr. af deres sårbarhed over for den stedse mere effektive artilleriild gik skanser helt af brug i slutningen af 19. årh. I Danmark findes rester af flere skanser fra Karl Gustaf-krigene i 17. årh., Englænderkrigene i begyndelsen af 19. årh. og krigene 1848-50 og 1864. Kendtest er skanserne på Dybbøl og i Fredericia. Også ved Dannevirke har der været bygget skanser i forbindelse med de dansk-tyske krige i 19. årh. Forskellige former for skanser er redouter (lukket på alle sider) flécher (redouter til mindre skyts) og lynetter (åbne bagtil). Skansekurv:
Kurve af pileflet der fyldtes med jord og brugtes til at stabilisere stejle skrænter i en skanse, så jorden ikke skred ned. Skillingsvise:
Fællesbetegnelse for danske folkelige viser om aktuelle begivenheder, som regel med forkærlighed for det sensationelle. De blev i 1700 og begyndelsen af det 1800 tallet solgt som gade- og markedsviser i 4- eller 8-sidede skillingstryk. Skillingsviserne forsvandt i begyndelsen af 1900 tallet men fandt en form for efterkommere i revyviser samt dags- og ugepressens sensationsartikler. Skyttegrav:
Fremskudt befæstningsanlæg i felten bemandet med fodfolk. Den opkastede jord anbringes som brystværn på fjendesiden og bruges til anlæg for håndskydevåben. Skyttegraven er udgangspunkt for stormangreb, og er forbundet med løbegrave. Sognefogeder
Om Sognefogeders Beskikkelse, deres Embedsforretninger og Belønninger
| ||||||||||||||||||||||||||||
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 7594 3232
|