FREDERICIAS HISTORIE

Ordforklaringer til Fredericiasiderne

af Erik F. Rønnebech

INDEX

A B C D E F G H I J K L M N

O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å



A


Accise (Akcise):

Indenlandsk forbrugsafgift i lighed med moms. og især lagt på levnedsmidler. Indførtes i Danmark ved middelalderens slutning og blev en vigtig statsindtægt. Fra 1660 blev opkrævningen henlagt til købstæderne. Accisen opkrævedes ved acciseboder, der var opstillet ved byportene, som bønderne skulle igennem når de skulle ind i byen og sælge deres varer. I Fredericia opkrævedes accisen ved vagtbygningerne ved Kongens Port, Prinsens port og Strandporten. De der opkrævede afgiften kaldtes toldere. Accisen ophævedes i slutningen af 1800 tallet.


Adel:

Øverste stand, der har eller havde arvelige privilegier. I græsk oldtid spillede jordbesiddende adel en dominerende rolle. Det samme gjaldt patricierne, senere nobiliteten, i Rom. I Europas ældre middelalder bærere af krigs- og lensvæsen; lenene blev efterhånden arvelige. Der skelnedes mellem høj- og lavadel. Lensadelens glanstid var korstogstiden, hvor ridderidealer blomstrede i form af ridderlig færd over for de svage, beskyttelse af Kirken m.m. Eneret til høje embeder i stat og kirke, skattefrihed og domsmyndighed var almindelige adelskrav, støttet af tungtrustet rytteri og befæstede borge. Fodfolkshære med skydevåben og den skattebetalende borgerstands voksende rigdomme svækkede adelens stilling og blev en støtte for enevældige fyrster, som i senmiddelalderen hævdede sig over for adelen, der dog almindeligvis bevarede sine privilegier, men øgedes med en ny embedsadel, der var afhængig af kongen. Tredjestand undergravede langsomt adelsprivilegierne, især ved Den franske Revolution, hvis oprør mod enevælden omfattede et oprør mod standsprivilegier og som støttedes af bonderejsning. I 19. årh. afskaffede frie forfatninger privilegier knyttet til adel, titel og rang, men lod ofte selve titlerne urørte; i Storbritannien er der dog stadig tilgang til adelen ved kgl. udnævnelse. Dansk adelshistorie er parallel med den fælleseuropæiske. Under venderkrigene opstod en skattefri krigeradel, der samlede sig stort jordegods med stigende hånd- og halsret over undergivne fæstebønder. Adelen hævdede over for kongen sine privilegier ved håndfæstninger og øvede sin politiske magt gennem danehof og derpå rigsråd, til enevælden indførtes 1660 ved borgernes og gejstlighedens støtte til Frederik III. En ny højadel af lensgrever og -baroner oprettedes 1671. Bondereformer 1787-88 brød adelens magt over fæstebønderne. 5. Junigrundloven af 1849 ophævede standsprivilegierne, og 1919 blev lenene fri ejendom. Der findes ca. 200 danske og ca. 900 svenske adelsslægter. Norsk adel uddøde ca. 1500. Adelige kan være ubetitlede eller føre titler som ridder, baronet, baron (friherre), vicomte, greve (jarl), markgreve (markis), fyrste og hertug.


Apollo:

Fredericias første mandskor stiftet 9. juni 1868 af cigararbejdere. Senere optog man også medlemmer fra andre fag. Hed i starten Cigarmagersangkoret. Indtil 1925 benyttedes begge navne i flæng. I maj vedtog man at koret skulle hedde "Cigararbejdernes sangkor Apollo", og fra 1930 hed koret kun "Apollo". Koret bidrog med den grundfond der gjorde, at arbejderbevægelsen kunne købe festpladsen Hyby-Lund.


Armé:

Hærstyrke. I mindre lande hele hæren, mens større lande samler 2-3 divisioner i et armékorps, et antal af disse i armeer og flere armeer i armégrupper.


Artilleri:

Svært skyts med betjeningsmandskab (artillerister). Opdeltes i felt- fæstnings- belejrings- kyst- og søartilleri. Nu også luftværnsartilleri. Skytset kan bestå af kanoner med langt løb og flad skudbane og mortérer med korte løb og høj skudbane. I dag kendes også haubitseren, der er en mellemting, med forholdsvis kort rækkevidde og høj skudbane.


Asyl

Tilflugtssted
For at få fæstningen Fredericia befolket, bevilligede Kong Fr. III i 1664 asylret (Jus asyli) til alle, som slog sig ned i byen, hvilket betød, at de ikke kunne forfølges af deres kreditorer i 5 år. Herefter formanedes de til at komme overens med kreditorene. For at få asyl skulle man henvende sig til byens magistrat og oplyse navn og næring, samt betale en årlig afgift på 4 rdl.. Man kunne desuden få udstedt et rejsepas, så man var sikret uden for de beskyttende volde mod at betale 4 rdl.
Den 11. mar 1682 udvidedes asylretten til at gælde i 10 år samt også at omfatte udenrigske manddræbere og misgerningsmænd. Dette gav byen et dårligt ry ude i landet hvor man sagde: "Gud bevare mig for at rejse til Frederits."


Avantgarde:

Fortrop for militære styrker.


Avlsbruger:

Ejeren af avl, som omfatter kreatur, markdrift og avlsbygninger, det kan være stort eller lille landbrug. I Fredericia kaldtes bønderne, der havde deres gårde indenfor voldene, avlsbrugere. Hver morgen og aften blev køerne trukket i kobbel ud gennem Kongens Port og ud på markerne udenfor byen. Lige udenfor volden lå Kodammen, et vandhul kreaturerne blev vandet ved.


B


Bajonet:

Stik- og stødvåben der påsættes geværløbet, beregnet til nærkampfægtning, f.eks. ved indtagelse af skanser og løbegrave.


Bastion:

Fremspringende, i regel polygonformet del af fæstningsvold også kaldet et bolværk. Fredericia hovedvold (volden mod landsiden) bestod af 9 bastioner, hvoraf de 2 yderste var halve. Billede


Bataillon:

(Bataljon). Taktisk militær enhed opdelt i flere kompagnier. Der skal normalt 3 batailloner til at udgøre et regiment.


Batteri:

Betegnelsen for den mindste taktiske enhed ved artilleriet med 4-6 kanoner (kanonbatteri - morterbatteri).


Bedemand / Bydemand / Stadsskaffer:

Oprindelig kgl. priviligeret titel på person, hvis opgave det var at byde til bryllupper, begravelser og andre større gilder, samt overvåge, at alt gik rigtigt til.


Bivuak:

Overnatning af militære enheder under åben himmel under læskærme eller i grenhytter.


Blænkere:

Blænkere er soldater, der er sendt ud foran en hærstyrke i spredt orden for at afsøge terrænet for fjender. De handler delvist på egen hånd.


Borgerskab:

Borgerskab var tidligere betegnelse for retten til at drive næring (selvstændigt erhverv) og omdøbtes efter 1931 til næringsbrev. Udtrykket borgerskabet blev senere en lidt hånlig betegnelse for middelklassen (det bedre borgerskab).


Bov:

Landsby ved Padborg, hvor de danske styrker 9. april 1848 besejrede slesvig holstenerne.


Brigade:

Troppe-enhed, sammensat af flere regimenter eller afdelinger af samme eller forskellige våbenarter.


Brystværn:

Brysthøj mandskabsdækning af jord, sandsække, murværk e.l. foran skanse, skyttegrav o.l. som også kan benyttes til anlæg for håndskydevåben.


Byting:

Underret i købstæderne der skulle afgøre tvistigheder mellem borgerne. Oprindelig afgjordes sagerne af bymændene ved en forsamling i fri luft, senere af en kongelig indsat enedommer, byfogeden, der i vigtige sager suppleredes med borgmestre og råd, hvilke til daglig udgjorde byens rådstueret.


C


Cernering:

Indeslutning af en fæstning før belejring.


Chakot:

Højpuldet stiv militærkasket indført 1808 efter fransk forbillede.


Charabanc:

Åben hestevogn med 2 bænke langs siderne til passagerer, der stiger ind fra bagenden.


Chaussé:

Gammel betegnelse for stenbrolagt hovedlandevej.


Cunette:

Udtales Kynétt. En mindre 12-15 fod (3,5-4,5m) bred grøft midt i, og på langs af bunden i den egentlige fæstningsgrav. I vandfyldte grave, hvor man ikke kunne få tilstrækkelig vanddybde overalt, gravede man cunetter så dybe, at en mand ikke kunne bunde, for at sikre mod stormløb. I tørre fæstningsgrave anlagdes de som en ekstra forhindring og som grøfter til at aflede overfladevandet.


D


Danevirke (Dannevirke)

System af forsvarsvolde i Sydslesvig i forbundsstaten Schleswig - Holstein. Danevirke har en samlet længde på ca. 30 km og strækker sig fra Slien i øst til åerne Trene og Rejde mod vest. Østpå er anlægget forbundet med den halvcirkelformede vold omkring Hedeby. Den såkaldte Hovedvold bestod oprindelig af en jordvold beklædt med træ samt en voldgrav, som vendte mod syd. I vikingetiden forstærkedes volden med kampesten. Ved udgravninger 1969-75 udskiltes tre bygningsfaser, hvoraf 1 og 3 er dendrokronologisk daterede. Fase 1, dvs. den ældste del af Hovedvolden og Nordvolden, er opført år 737. Fase 3 er bygget i 968 og består af Krumvolden, en forstærkning af Hovedvolden samt Forbindelsesvolden til Hedeby. Mellem disse to tidspunkter opførtes fase 2, Kovirke. Hele voldanlægget har haft skiftende funktion, i begyndelsen som værn mod saksere og slaver. Historiske kilder fortæller, at kong Godfred i 808 opførte en vold som beskyttelse mod frankerkongen Karl den Store. Denne vold skulle strække sig fra "Østersalt til Vesterhav" og har nok været en del af Danevirke, men altså ikke den ældste (det kunne måske være Kovirke). Den sidste fase (fra 968) er bygget omkring Harald Blåtands regeringstid, hvor der var problemer med det tyske kejserrige. Danevirkes strategiske betydning understreges af, at volden flere gange er bygget om, først under Valdemar den Store i 12. årh. Han lod opføre en teglstensmur, Valdemarsmuren. I denne periode, og tidligere, var der adskillige kampe ved Danevirke, hvis grænsefæstning et par gange blev erobret. Men som regel var volden et effektivt værn om Danmark og Nordens kulturelle sydgrænse. I nyere tid ombyggede danskerne volden som værn mod tyskerne i 1861 - og tyskerne ombyggede den i 1945 i forsvaret mod et forventet britisk panserangreb fra Jylland.


Dannebrogsmand:

Indehaver af dannebrogsordenens hæderstegn indstiftet 1808 af Fr. VI.
Dannebrogordenens Hæderstegn, indtiltil 1952 kaldet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, er et sølvkors, der i særlige tilfælde kan tildeles bærere af Dannebrogordenen. Ordenen uddeles af kongen uden en ministers underskrift.


Dannebrogsordenen:

Dannebrogordenen er oprindelig en gammel dansk ridderorden, antagelig indstiftet i 1219 af Valdemar II Sejr og fornyet af Christian V i 1671, senere igen forandret og udvidet. Dannebrogordenen har hvidt ordensbånd med røde kanter. I rangordenen følger efter storkommandører af Dannebrog (kun fyrstelige personer) 3 klasser: storkors, kommandør af Dannebrog (delt i 2 grader) og ridder af Dannebrog (delt i 2 klasser). Siden 1951 kan både mænd og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen.


Degen:

Lille blankvåben - sværd.


Debouchering:

Rykke ud af f.eks. en fæstning - Gøre udfald.


Demarkationslinie:

Den grænselinie inden for hvilken, der ikke måtte forefindes bebyggelse. Fik man dispensation til at bygge, var det på de vilkår, at bygningen omgående skulle nedrives i tilfælde af krig. Der var både en demarkationslinie uden om fæstningen og indenfor voldene omkring kastellet. En bebyggelse kunne give en angribende fjende mulighed for at søge dækning, begrænse udsynet og hindre frit skud.


Division:

Militærenhed, sammensat af infanteri, pansertropper, artilleri og andre våbenarter. En division består af flere brigader og er i de fleste lande på 10.000 til 12.000 mand.


E


Enevælde:

Absolutisme. En statsform, hvor en enkelt person i princippet råder uindskrænket over den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Afgrænses fra diktatur derved, at enevælden forudsætter et guddommeligt mandat for herskeren, der fører en monarkisk titel (konge, kejser, kalif, pave). Har eksisteret på mange forskellige steder og tider. Europas enevoldsperiode var 17.-18. århundrede, hvor mange monarker brød adelens og kirkens magt, undertiden i samarbejde med borgerskabet. De fleste steder skete overgangen til åbenlys enevælde gradvis, f.eks. i Frankrig fra Richelieu til Louis XIV's personlige magtovertagelse 1661. I Danmark skete den ved et kup 1660.
På et stændermøde i København besluttedes, at kongemagten fremover skulle være arvelig og enevældig. Fr. III's håndfæstning blev ophævet. Adelens magt var brudt. Kongeloven var egentlig en enevældig Grundlov, de øvrige enevældige fyrster regerede enevældigt, men uden, at det var skrevet i nogen lov.
Enevælden er teoretisk begrundet af Machiavelli, Bodin og Hobbes samt i to danske dokumenter, Den pragmatiske sanktion af 1661 og Kongeloven (1665). Oplysningstiden i 18. århundrede gav enevælden et nyt indhold i form af oplyst enevælde: "Alt for folket, intet ved folket". Væsentlige reformer gennemførtes mange steder, således i Danmark af Struensee og kronprins Frederik VI. Fra 1789 begyndte enevoldsregimernes afløsning. I Danmark fandt den sted 1848-49. "Marsrevolutionen" med "folketoget" til Christiansborg den 21/3 1848, endte med, at Fr. VII opgav sin enevældige status og indsatte et nyt ministerium (martsministeriet) der skulle udarbejde en fri forfatning. 23 okt. 1848 trådte "den grundlovgivende forsamling" sammen. I november måtte regeringen give op i forbindelse med det sønderjyske spørgsmål (Hvilke landområder skulle omfattes af den nye forfatning) og en ny regering (novemberregeringen) overtog arbejdet, der afsluttedes med grundloven af 5. juni 1849. I Rusland afskaffedes enevælden først med den blodige revolution i 1917.


Eskarpe:

Skrænten ned mod voldgraven på voldens inderside.


Espingol:

Flerskudsvåben. En slags forløber for maskingeværet, konstrueret af Andreas Anthon Frederik Schumacher i første halvdel af 1800 tallet. De første espingoler havde kun et løb som fyldtes med skiftevis en krudtladning og en kugle. Når den første krudtladning gik af, antændtes den næste på samme måde som bomberørerne i det moderne fyrværkeri.
Espingolrøret var, som en kanon, monteret på lavet.
Efter treaarskrigen udvikledes en espingol med flere løb på samme lavet, men da var tiden allerede løbet fra denne type våben, som aldrig opnåede den store succes.


Esplanade:

Betegnelsen på et fladt, åbent stykke land mellem en fæstning og en by.


F


Faussebraie:

Forvold foran hovedvolden på voldgravens inderside.


Folio:

Papir- og bogformat, fremkommet ved, at de anvendte ark er sammenlagt én gang. Højden=35 cm. Tillige to modstående, sammenhørende sider i en regnskabsbog.


Forhug:

Militær betegnelse for en vejspærring, der er udført ved langs vejen at fælde træer, således at de falder skiftevis over hinanden med trækronerne vendt mod fjenden.
Forhug udbygges ofte med pigtråd og miner for at vanskeliggøre rydning.


Forstilling:

Se Protse.


Fredericia Sølv

Fredericia Sølv A/S Norgesgade 4, startedes som bestik-producerende virksomhed den 7. september 1925 af Johanne & Hans Thomsen.
Ved lukningen i 2010 havde 3. generation overtaget virksomheden, der de seneste år havde 7 ansatte, som producerede omkring 25.000 stykker sølv- og pletbestik om året. De bestikmønstre som senest fremstilledes i virksomheden stammede, for en stor dels vedkommende, fra danske virksomheder som var ophørt med produktionen og hvorfra man havde erhvervet værktøjerne. Lukningen afsluttede en stor æra med Fredericianske sølvvirksomheder.


Fælled:

Græsgang. Overdrev eller vangen som lå udyrket hen og brugtes af bønderne til fælles græsning . I Fredericia - Hyby fælled kaldet Fælleden, garnisonens øvelsesområde.


Færgefarten:

Oprindelig var det ikke meningen at der skulle være færgefart mellem Fredericia og Strib, hvor afstanden var 3 km mod 1 km ved Snoghøj, men minister Orla Lehmann fik af militærtaktiske grunde gennemtrumfet, at færgefarten flyttedes fra det gamle overfartssted Snoghøj Middelfart.
Da biltrafikken begyndte fik Snoghøjoverfarten dog en ny blomstringstid.
I 1859-60 foreslog regeringen, at der blev anskaffet en passagerdampfærge til Lillebæltsoverfarten, men forslaget forkastedes. I 1870 blev der vedtaget en lov om anskaffelse af en jernbanedampfærge og 19. marts 1872 sejlede den sin første tur mellem Fredericia og Strib. Det var hjulfærgen "Lillebelt" . I 1877 anskaffedes reservefærgen "Fredericia" og 1883 kom færgerne "Hjalmar" og "Ingeborg" til. I 1886 fik man desuden isbryderen "Valdemar" som i 1890 afløstes af "Marie". I 1891 måtte man anlægge et ekstra færgeleje, da trafikken var i rivende udvikling. I 1899 flyttedes færgen "Dagmar" til overfarten og i 1901 kom færgen "Strib". Da overfarten var på sit højeste var der 3 færgelejer i drift.
Færger der har sejlet på overfarten:
HF=Hjulfærge SF=Skruefærge

  • SF Dan 1921-35
  • SF Fyn 1920-35 (blev herefter omdøbt til Svea)
  • HF Kronprinsesse Louise 1902-22 og 1935
  • HF Hjalmar 1883-1920 og 1933-35
  • HF Ingeborg 1883-1901
  • SF Marie 1890-1905 og 1935 (Isbryder)
  • HF Lillebelt 1872-1884
  • HF Fredericia 1877-1883
  • SF Valdemar 1886-1890 og 1905-1920 (Isbryder)
  • HF Kronprins Frederik 1922-33
  • HF Strib 1901-1935
  • HF Dagmar 1899-1935
Færgefarten indstilledes da den første lillebæltbro åbnede i 1935.


Fæstning:

Større forsvarsværk ofte anlagt omkring en by. Fæstningens formål var dels at tvinge en indtrængende fjende til belejring, idet det var for farlig at lade en bemandet fæstning ligge på troppernes forsyningslinie, dels kunne den tjene til at beskytte et vigtigt forbindelsessted som f.eks. færgeoverfarten mellem Jylland og Fyn. Fredericia var en såkaldt flankefæstning, der skulle tvinge en invasionshær til at afse en belejringsstyrke, for ikke at få forbindelseslinierne afskåret ved flankeangreb fra fæstningen.


Fæstningsdreng:

For at kunne bruge titlen "Fæstningsdreng", skal man, ifølge traditionen, være født indenfor Fredericias volde. Hvornår dette begreb er opstået vides ikke, men det stammer sandsynligvis fra tiden efter fæstningens nedlæggelse, hvor byggeriet udenfor voldene tog fart, og hvor hjemmefødsler stadig var almindelige, og er et udslag af børns trang til at gruppere sig (gade mod gade - by mod land o.s.v.). I de senere år er bebrebet "Fæstningspige" også dukket op.
Siden fødeafdelingen på Fredericia Sygehus blev nedlagt 1/4 2006, er der ikke født fæstningsdrenge/piger.


G


Garnisonsby / garnison:

By der har fast indkvartering af en militærenhed (en garnison).


General:

Den øverstkommanderende over de samlede militære styrker. Kun kongen og forsvarschefen rang af general. De kommanderende chefer i hæren har titel af generalløjtnant, men tituleres generaler.


Glacis:

Fæstningens forterræn kaldes for glaciset. På indersiden af glaciset ligger den dækkede vej.


Granat / Bombe:

Eksplosiv kanon eller morterammuniton også kaldet en bombe. De ældste granater var hule jernkugler fyldt med en krudtladning og med et isat brandrør bestående af et hult trærør fyldt med krudt. Når granaten affyredes tændtes krudtet i brandrøret og virkede som lunte. Afhængig af længden på brandrøret eksploderede granaten når ilden nåede krudtladningen inde i granaten og den eksploderede i mange stykker. De gamle granatkanoner på volden er til denne type. Når granaten fløj gennem luften udsendtes en hvæsende lyd fra brandrøret. Granaten gjorde størst skade, hvis den eksploderede medens den endnu var i luften. De efterfølgende typer til riflede kanoner var cylinderiske med spidst forparti og to føringsbælter, der ved affyringen greb ind i kanonens riffelgang og satte granaten i rotation hvilket øgede træfsikkerheden. Denne type anvendtes af fjenden i 1864.


Grundlov:

Grundloven er grundlaget for et lands forfatning, dvs. reglerne for statens styre og borgernes rettigheder. Den står over alle andre love derved, at den ikke kan ændres ved almindelig lov og er særlig beskyttet mod forandring. I Danmark er håndfæstningerne i 14. 17. årh. og Kongeloven af 1665, hvorpå enevælden byggede, forløbere for Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849.


H


Herredsting:

Siden vikingetiden har Danmark været opdelt i herreder. Hvert herred havde et herredsting ledet af en herredsfoged, der både var politimester og dommer. Navnet menes oprindeligt at stamme fra ordet hær. Herredstinget fungerede som retskreds uden for købstæder og birker indtil retsplejelovens ikrafttræden 1919. Flere herreder dannede tilsammen et landsting.


Håndfæstning:

Før enevældens indførelse i 1660 forlangte adelen, at kongen inden tronbestigelsen skulle underskrive en håndfæstning, der var en skriftlig forpligtelse til at overholde visse retsregler og privilegier. Første danske håndfæstning blev 1282 underskrevet af Erik Glipping, den sidste 1648 af Frederik III.


I


Infanteri:

International og siden 1962 dansk betegnelse for hærens fodfolk, dvs. den våbenart, der indtil vore dage fremførtes og kæmpede til fods og var udrustet med håndvåben. I dag er infanteriet i Danmark motoriseret og råder over visse tunge våben. Med enkelte historiske undtagelser har infanteriet altid været hærenes hovedvåben og er det stadig i dag. Det fører den egentlige kamp, støttet af artilleri og pansertropper, tidligere rytteri, såvel som ingeniør-, kommunikations- og forsyningstropper, hvortil kommer hærens samarbejde med flyvevåbnet. Efter ildvåbnenes indførelse, opfandt spanierne en meget effektiv vekselvirkning mellem to bevæbninger. Hovedmassen af infanteriet var bevæbnet med lange lanser og rykkede frem i sluttede formationer. Mellem disse opererede skytterne. Da geværerne blev mere håndterlige og tillige forsynet med bajonet, gik man stort set over til enhedsbevæbning i infanteriet, selv om der fandtes specialenheder som grenaderer, jægere, bjergtropper og marineinfanteri. I 1. verdenskrig blev maskingeværer en meget vigtig del af infanteriets udrustning, såvel som morterer til skyttegravskrig. Efter panservåbnets fremkomst måtte infanteriet tillige have lette kanoner til panserbekæmpelse. Under og efter 2. verdenskrig bestod infanteriets taktiske enhed, bataljonen, som regel af tre lette kompagnier med håndvåben som rekylgeværer, geværer, maskinpistoler, enkeltmandsmorterer og lette antitankvåben, et stabskompagni med ledelses-, kommunikations- og forsyningsopgaver samt et tungt kompagni med antitankkanoner, morterer, tunge maskingeværer og eventuelt pionerer. Det tunge kompagni var motoriseret, ofte med bæltekøretøjer. I dag består en dansk infanteribataljon i krigsopstilling af en kampvognseskadron, to panserinfanterikompagnier i terrængående, pansrede mandskabsvogne og med egne kanoner og morterer, samt et infanterikompagni i hjulkøretøjer, hvortil kommer tunge morterer samt forsynings-, sanitets- og tekniske delinger.


Infirmeri:

Militært sygehus eller sygeafdeling. Kaldtes tidligere lazaret.


Insurgent:

Latinsk for oprører.


Isted Hede:

Landsbyen Isted ligger 8 km nord for byen Slesvig. Her udkæmpedes, den 25. juli 1850, det blodigste slag i treårskrigen 1848-50 og samtidig det største slag Danmark har udkæmpet i historisk tid, mellem 41.000 danskere under general Krogh og 27.000 slesvig-holstenske oprørere under general Willisen. Oprørerne havde i begyndelsen en vis fremgang; men slaget endte med dansk sejr. To kendte officerer Læssøe og den norskfødte Schleppegrell der udmærkede sig under Fredericiaslaget, faldt.


Istedløven:

Billedhugeren H. W. Bissens bronzemonument Istedløven, afsløredes på 12 årsdagen for istedslaget 25. juli 1862 på Sct. Marie kirkegård i Flensborg, til minde om de danske, der var faldet i treårskrigen 1848-50. Det var politikeren Orla Lehmann der havde fostret ideen til monumentet og foranstaltet en folkeindsamling. Da Flensborg blev besat i 1864, blev der begået hærværk mod løven, der derpå blev nedtaget og først stod hengemt i en gård i byen 3 år til den, efter afslutningen på den Preussisk-Østrigske krig i 1866, førtes til Berlin som sejerstrofæ og opstilledes i en kasernegård i Liehterfelde, dog uden sokkelens portrætmedaljoner, der i 1899 kom til et artilleriregiment i Magdeburg og efter 1. verdenskrig til Kiel. Efter Det tredie Riges fald i 1945, fandt journalisten Henrik V. Ringsted løven i Berlin, og henvendte sig til de allieredes overkommando, v. general Eisenhover for at få løven til Danmark. Det lykkedes og den sendtes til København og blev overdraget kong Christian X og den danske regering af Eisenhovers personlige udsending den 20 okt. 1945. Overdragelsen foregik i Tøjhusmuseets gård, hvor den siden har stået. De manglende medaljoner blev senere udleveret til Danmark af de engelske alierede besættelsesstyrker i Tyskland.


Jens:

En "jens" er fra 1800 tallet betegnelse for en dansk soldat og kommer muligvis af det ældre udtryk "pigernes Jens", i betydningen en skørtejæger. Navnet kendes også fra sangen: "Her kommer Jens med fanen". At et bestemt navn er knyttet til et lands soldater kendes bl.a. fra England USA og Tyskland.


J


Jernbanen:

I de første planer om en bane op gennem Jylland fra 1850, var Fredericia ikke medtaget, men krigsministeriet vilde have banen ført over Fredericia.
De første planer gik ud på at førebanen langs højderyggen, og så anlægge 10 sidebaner ud til de større byer. Det blev dog østkystbanen der vandt, og 19. jan. 1863 blev det vedtaget, at anlægge en jernbane fra Flensborg over Vamdrup, Kolding, Vejle, Horsens, Fuldbro Mølle, hvorfra der skulle være skibsforbindelse til Silkeborg, og til Århus. En sidebane skulle gå til Snoghøj færgested. Dette ændredes dog den 11 febr. hvor det besluttedes, at lade banen gå over Fredericia og opgive sidebanen til Snoghøj.
Så kom krigen i 1864, men tyskerne fortsatte straks det påbegyndte anlægsarbejde i den slesvigske del, og 15. april 1864 åbnedes strækningen fra Flensborg til Røde Kro. Vojens Røde Kro åbnede 1 okt. samme år.
På den danske side af den ny grænse til Tyskland, åbnedes strækningen fra grænsestationen i Farris over Vamdrup til Fredericia den 1. november 1866. Vamdrup-Farris blev dog indtil 1868 drevet og vedligeholdt af tyskerne.
Anlæget af Fredericia-Århus strækningen krævede, især på stykket fra Erritsø til Daugård, meget store jordarbejder og ofte på ustabil grund, og stykket var i starten jævnlig udsat for dæmningsskred. Omkring Fredericia var der store problemer bl.a. i Erritsø mose og ved Vasebakken. Den 26 maj 1866 ændredes loven, så banen også kom til at gå over Skanderborg. Samme år blev Fredericias første banegård, en simpel træbygning, taget i brug. Strækningen til Århus åbnede 4. oktober 1868. I 1869 kunne en ny stor banegård med posthus og telegrafstation indvies. I 1872 blev den første jernbanefærge mellem Fredericia og Strib taget i brug.
I 1935, i forbindelse med indvielse af den nye lillebæltsbro, blev den gamle banegård, hvor togene skulle vende, en såkaldt rebroussementbanegård, erstattet af en ny gennemkørselsstation.


Jægere:

Lette hærstyrker, specialuddannede i skydning og færdsel i terrænet. Opererer ofte med rekognoscering bag fjendens linier. 1785-1865 Chr. VII´s jægerkorps.


K


Kag / kagstrygning:

Pæl, som regel opstillet på byens torv, hvortil man i ældre tid bandt forbrydere, der skulle afstraffes (kagstryges).
Kagstrygningen er en gammel form for straf, hvor den dømte blev offentlig pisket, bundet til pælen (kagen). Straffen, der f.eks. anvendtes over for utugtige kvinder, og som blev anset for vanærende, havde hjemmel i Danske Lov. Den afskaffedes først endeligt ved straffeloven af 1866.


Kantonnement:

Område, hvori en militær styrke er indkvarteret hos private (under tag). Modsat bivuak, hvor der overnattes under åben himmel.


Kardæsk:

Artillerigranat der indeholder blykugler og en sprængladning. Anvendes mod personel i åben mark. Når kardæsken springer spredes blykuglerne til alle sider. I de gamle glatløbede kanoner kunne man, i stedet for kuglen, ifylde jernstumper eller geværkugler. Når kanonen affyredes virkede den som en haglbøsse mod angribende fjender på tæt hold.


Kanon:

Også kaldet kartover eller Pjecer.
Betegnelsen for ildvåben af større vægt, kraft og kaliber end håndskydevåben. Kanoner adskiller sig fra det øvrige artilleri, ved at projektilet udskydes med stor begyndelseshastighed, hvilket giver en flad skudbane og lille nedslagsvinkel. De første udsagn om brug af kanoner i Europa er fra midten af 1300 tallet. De tidligste kanoner var fremstillet af stænger af smedejern, smedet sammen og forstærket med ringe. Disse kanoner var bagladere, da datidens teknik ikke gjorde det muligt at tætne bagstykket ordentligt ved skudafgangen. Fra midten af 15. årh. fremstilledes støbte forladekanoner af bronze og fra midten af 16. årh. af støbejern. De tidligste kanoner skød med stenkugler, mens de senere forladekanoner skød med massive jernkugler eller hule granater fyldt med krudt. Mod fodfolk på nært hold brugtes skrå, d.v.s. en ladning af mange små kugler enten i form af en kardæsk eller et drueskud. Til søs brugtes også kæde- og knippelskud mod fjendens rigning. I slutningen af 18. årh. udvikledes granatkardæsken, en granat, der ved eksplosionen spredte en mængde små kugler (Shrapnel 1784). I midten af 19. århundrede udvikledes det første brugbare riflingssystem (Cavalli 1846) og det første gastætte bagladningssystem (Wahrendorff 1840). De riflede kanoner skød med aflange projektiler, der takket være de snoede riffelgange i kanonen, roterede om deres akse under flugten. Det betød en større skudpræcision og dermed en længere rækkevidde.
Sværkalibrede kanoner, oprindeligt af bronze, kaldtes i 1800 tallet for kartover.
Ladningen af en forladekanon foregik således:


Inden kanonen kunne lades på ny efter skud, skulle den renses, så evt. glødende rester ikke kunne antænde den nye krudtladning.


Karré:

Firkantet forsvarsformation. Anvendtes når fodfolk blev angrebet af rytteri. Man stillede sig i firkant med ryggen ind mod midten og med bajonetterne strittende frem til alle sider. Når rytterne angreb i kileformet karriere, var deres chance for at bryde igennem linien og hugge folk ned med sablerne betydelig mindre, og de måtte udsætte sig for at få en skudsalve på klos hold. Ulempen var, at karreerne var et godt mål for artilleri.


Kartove:

Gammel betegnelse for en bronzekanon af stor kaliber (se kanon).


Kat:

Også kaldet Kavaler. Forhøjning øverst på en bastion med kanonstillinger. Der findes f.eks. katte på Kongens- og Prinsessens bastion.


Kavaleri:

Rytteri. Militærstyrker, der transporteres og normalt også kæmper på hesteryg. Bevæbningen var i Europa som regel lanse og langt sværd, senere tillige ildvåben som pistol og karabin. Kavaleriets opgaver var opklarings- og sikringstjeneste, nedkæmpning af en rystet fjende og forfølgelse, foruroligelses- og overraskelsesangreb, samt, i nogle hære, masseangreb. Enheder, der red til kamppladsen, men kæmpede til fods, regnes undertiden til kavaleriet, men betegnes oftere som beredent fodfolk. Da ildvåbnene kom frem, trådte kavaleriet i baggrunden men svenskekongen Gustaf 2. Adolf bragte det til ære igen med en ny taktik, og Friedrich den Store udviklede det veldisciplinerede rytterchok, som særlig Napoleon brugte mesterligt; han opererede med korps på titusinder af ryttere under Murat. Derefter aftog kavaleriets betydning atter og var under de 2 verdenskrige uden betydning. Kavaleriets opgaver er nu overtaget af pansertropper, motoriseret og luftbåret fodfolk samt fly og helikoptere. Kavalerityper fra nyere tid er kyrasserer, lansenerer, dragoner, husarer og ridende jægere. De var formeret i regimenter, der bestod af 4(-6) eskadroner, hver på indtil 150 mand. I Danmark som i andre lande har pansertropperne overtaget det tidligere rytteris regimentsnavne.


Kobbeltiender:

Rytterkobler, hvoraf der betaltes tiende. Tiende var en kirkeafgift, oprindelig udmålt som en tiendedel af afgrøden. Den indførtes i Danmark ca. 1120 og dannede i århundreder grundlag for kirkens økonomi. Deltes mellem biskop, præst og kirke. Ved reformationen overgik bispetiendet til staten og kirketiendet til kirkebygningernes ejere, oftest godsejere. Afløstes 1908-18 af en engangsbetaling, der båndlagdes hos stiftsøvrighederne (kirkeskatten). Det årlige udbytte heraf anvendes til delvis dækning af Folkekirkens udgifter.


Kompagni:

Militær underafdeling på 100-150 mand ført af en kompagnichef, der har rang af kaptajn eller major.


Konsumtion:

Gammel afgift på forbrug (konsum), især pålagt fødevarer. Ophævet 1851.


Kontraescarpe:

Skrænten der fører fra voldgravens yderside op til glaciset, fæstningens forterræn.


Kronbonde:

Fæstebonde under et gods der tilhørte kongen (krongodset). Krongodset var fra middelalderen anvist kongerne som deres økonomiske grundlag.


Krumslutning:

Militær straf, hvor den dømte fik halsjern og fodjern lænket sammen så han sad i en sammenkrummet stilling. Her skulle han så sidde den tid han var idømt.


Kurfyrste:

Kurfyrste var i middelalderen titel for de syv tyske rigsfyrster, som i kraft af deres politiske og territoriale magt foretog valg af den tyske konge. Kurfyrsterne var ærkebisperne af Köln, Trier og Mainz, pfalzgreven ved Rhinen, markgreven af Brandenburg, hertugen af Sachsen og hertugen af Bayern. Sidstnævnte afløstes 1290 af kongen af Böhmen. Kurfyrsterne beklædte de højeste rigsembeder, og ved "Den gyldne bulle" af 1356 blev deres politiske magt udbygget. Antallet af kurfyrster udvidedes 1648 til 8, 1692 til 9. I 1777 var der atter 8. Titlen bortfaldt 1806.


Kurtine:

Den del af fæstningsvold, der forbinder to bastioner. Undertiden beskyttet med et forværk. (ravelin).


Købstad:

Indtil 1970 betød begrebet en dansk by der af kongen havde fået tildelt særlige privilegier, der ofte kunne føres tilbage til den middelalderlige stadsret. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk i byen. Bønderne havde ikke sådanne rettigheder. Købstadret var i middelalderen ret til selvstyre og erhvervsprivilegier. I det 16. og 17. århundrede valgte borgerskabet ofte 24 mænd til at bistå råd og borgmester, der fra 1600 blev kongevalgt, mens rådsvalg efter købstadforordningen af 1619 skulle bekræftes af konge eller lensmand.
Købstæderne havde også medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter og afgifter af tilrejsende og byens indbyggere. I retslig-administrativ forstand var købstæderne således adskilt fra landets forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber, baronier) og dannede deres egne enheder og var kun underlagt kongemagten - senere statsmagten.
Borgerne fik øget kontrol med rådet gennem kæmnere og taksérborgere, der pålignede skatterne. Fra 1660 styredes købstæderne af kongeligt udnævnte embedsmænd, magistraten, i mindre købstæder dog af en byfoged. De 24 mænd bevaredes undertiden. Fra ca. 1750 fik enkelte, fra 1787 alle købstæder, såkaldte eligerede (valgte) borgere som rådgivere for magistraten. 1797 bestemtes, at hele borgerskabet kunne forhandle som rådstueforsamling. Fra 1807 fik magistraten dog ret til at opstille borgere til valg til denne forsamling. Ved købstadsloven af 1837 blev de eligerede borgere til borgerudvalg, frit valgt af en udvidet vælgerskare og med større myndighed.
I 1857 blev det vedtaget at fratage købstæderne deres økonomiske privilegier med virkning fra 1862. I 1970 forsvandt købstædernes sidste politiske privilegier med indførelsen af primærkommuner.
Love 1860 og 1868 delte vælgerne i to klasser, hvoraf den ene, den højest beskattede femtedel, der betalte 2/3 af skatten, fik dobbelt valgret. I 1868 blev magistrat og borgerudvalg slået sammen til byråd med besluttende myndighed. I 1908 fik kvinder valgret, og siden 1919 vælges borgmesteren af byrådet. I 1933 fik købstæderne tilladelse til at oprette en magistrat i stedet for byråd samt stående udvalg.


L


Landsoldat:

Før 1848 bestod hæren udelukkende af soldater rekrutteret fra bondestanden. Hærloven af 1842 foreskrev en "stående" hær med 4 års tjeneste i linien og 4 år i krigsreserven. Den stående hær bestod af fodfolket, der var opdelt i 23 bataljoner sammensat af livgarden, 17 infanteribataljoner og 5 jægerkorps. Kavaleriet bestod af 1 hestgarde-eskadron, to garderhusar-eskadroner og 6 dragonregimenter á 4 eskadroner. Artilleriet var delt i 2 regimenter med ialt 12 batterier. Den almindelige værnepligt gældende for alle samfundsklasser indførtes i 1848 i forbindelse med starten på treårskrigen, og blev grundlovsfæstet med den første grundlov i 1849. Indtil da havde man udelukkende udskrevet soldater fra landbefolkningen, de såkaldte landsoldater.


Lavet / Affutage:

Understel til skyts (kanoner og morterer) til stabilisering under skydning. Kan være fast til fæstningsartilleri eller forsynet med hjul til feltartilleri. Når en feltkanon skulle transporteres blev den forspændt (protset på) en forstilling, der var en slags tohjulet vogn.


Lazaret:

Militærhospital eller felthospital. Kaldes også infirmeri.


Lem:

Lemmer var betegnelsen for personer der var under offentlig forsorg. De fattige på fattiggårdene eller i fattighusene kaldtes således for fattiglemmer.


Limeris:

Ris til at lave koste af. Lime=kost.


Luntestok:

Artilleristudstyr.
Stok, hvorpå en langsomtbrændende lunte var anbragt (1m. på 8 timer). Luntestokken, der blev stukket ned i jorden, brugtes til at antænde lunten på antændingsstangen med. Antændingsstangen brugtes til antændelse af krudtet eller tændsatsen i fænghullet på en forladekanon.


Lynette:

En skanse der er åben bagtil. Den befæstede lejr bestod af 5 lynetter, med en indbyrdes afstand på ca. 400m. Heraf eksisterer de 4 stadig. De 3 befinder sig på Fælleden, og skanse 4 (Treldeskansen) ved Kaltoftevej. Den åbne bagside (struben) var beskyttet af en pælepalisade. Et blokhus stak gavlen et stykke ud gennem palisaden,og herfra kunne en omringende fjende beskydes i flanken. De tørre grave var forsynet med såkaldte gravpalisader, der var tilspidsede pæle sat skråt i jorden med spidserne pegende mod skansen.


Løbegrav:

Gravet forbindelsesgang mellem f.eks. kanonbatterier, skanser, skyttegrave eller en belejret plads, hvori man kan bevæge sig beskyttet mod beskydning.


M


Magistrat:

Ordet betyder øvrighed og stod for den øverste udøvende myndighed i større danske købstæder samt i København, Gentofte og på Frederiksberg. En magistrat består af en eller flere borgmestre og rådmænd, som vælges af kommunalbestyrelserne, i København af Borgerrepræsentationen. I de øvrige købstæder ændredes magistratstyret til kommunalbestyrelser (byråd) med folkevalgte politikere og en af rådet valgt borgmester.


Marsk:

Fra Valdemar 4. Atterdags tid var marsken kongens, senere rigets, hærfører. Embedet forsvandt med enevældens indførelse i 1660. Oprindelig betød titlen staldmester eller hestepasser hos en fyrste.


Mestermand / Bøddel / Skarpretter:

Garnisonens mestermand boede de første 100 år af byens eksistens, på en større gårdved Vestervold syd for Jødekirkegården. De kendtste mestermænd var mester Guldbrand, mester Chr. Sejer d. ældre, mester Chr. Sejer d. yngre, mester Augustinus Pflug og mester Vitus Wagner. Det var mestermandens opgave at fortage henrettelser. Skulle den henrettede parteres og sættes på hjul og stejle blev dette arbejde overladt til byens rakker også kaldet natmanden.
Mestermanden blev ofte hentet til andre byer i et stort område af Nørrejylland og Fyn for at forestå henrettelser og afbrænding af smædeskrifter, men havde fast residens i Fredericia.
Flere mestermænd eller deres koner fungerede også som byens "kloge" mand/kone.


Mikkelsdag:

Ærkeengelen Mikaels dag den 29. sept. Gammel remse:

Mor i morgen er det mikkelsdav,
da vil du vel da vel ud på sjov
det vil du vel da vel osse,
da vil du vel da vel med.


Mortér:

Forladeskyts til udskydning af granater. Mortéren anvendes når der skal skydes over en høj forhindring på kort afstand da mortérgranaten bevæger sig i en høj, krum bane i modsætning til kuglens (projektilets) bane fra en kanon. Omkring foden af Landsoldatstathuen er anbragt morterer, ligesom selve stathuen hviler sin ene fod på en morter.
På soldaterslang kaldtes de store morterer i 1800 tallet for gryder og de små for urtepotter. De kaldtes også for mørsere.


Mysunde:

Landsby på Sliens sydside. Her afviste den danske hær 12. september 1850 et slesvig-holstensk angreb og 2. februar 1864 et preussisk.


N


Natmand / Rakker:

Person, der stod udenfor samfundet og bl.a. assisterede bøddelen ved henrettelser, parterede de henrettede og satte dem på hjul og stejle, kneb dem med gloende tænger o.l.. En anden af natmandens opgave var at flå selvdøde dyr. Kadaverne og lig fra selvmordere o.l. blev smidt i rakkerkulen. Natmand blev senere betegnelsen på den person, der tømte byens latriner (lokumsspande).
Den seneste betegnelse for en natmand var renovationsentreprenør.


Nationalliberalisme:

Dansk politisk retning der opstod i 1830´erne og især havde støtte fra borgerlig-akademiske kredse. De Nationalliberale gennemførte i 1848, med enevældens fald og afvisning af de slesvig-holstenske krav om selvstændighed, deres programpunkt om fri for fatning, mens deres Ejder-program faldt med nederlaget 1864. Efter Treårskrigen 1848-50 modererede De Nationalliberale det nationale standpunkt, men fra midten af 1850erne forstærkede de atter Ejder-politikken, hvis slutresultat blev Hall-regeringens November-forfatning 1863 for Danmark-Slesvig. Efter krigen 1864 sygnede De Nationalliberale hen og opslugtes efterhånden af Højre, det senere Konservative Folkeparti. Ledende politikere var Orla Lehmann, Monrad, Hall og A. F. Krieger.


O


Obelisk:

Slank firesidet stensøjle med pyramideformet top, der i det gamle Ægypten rejstes til solgudens ære. Symboliserer en forstenet solstråle.


Oberst:

Betegnede oprindelig den øverste chef for en stor hærstyrke også kaldet feltherren. Er nu den sædvanlige grad for en regimentschef.


P


Palisade:

Forsvarsværk, ofte af nedgravede tilspidsede pæle opstillet som et plankeværk foran skanser eller fæstningsanlæg. Palisaden havde til tider en hældning ud mod fjenden, der gjorde den sværere at forcere og palisadeværket kunne desuden være forsynet med skydeskår. En speciel form for palisader var gravpllisader, der beskyttede den tørre grav foran en skanse. Den bestod af spidse pæle gravet skråt i jorden i gravens yderside og med spidserne pegende ind mod skansen, hvilket forhindrede fjenden i at få dækning bag palisaden. Strubepalisader brugtes til at beskytte struben (bagsiden) i en åben skanse (lynette).


Papist:

Gemmelt ord for katolik. (Pape=pave)


Personalunion:

En forbindelse mellem to eller flere stater ved et fælles statsoverhoved. For danmarks vedkommende f.eks. unionen med hertugdømmerne, kalmarunionen og unionen mellem Danmark og Island 1918-44.


Petard:

En slags sprængladning eller bombe som i gamle dage brugtes, når fjendens forsvarsværker (palisader eller porte) skulle sprænges.
Hærene medbragte petardører der var uddannede til at foretage sprængninger med petarderne.
Brugtes mest i 1400 og 1500 tallet. Lignede bagenden af en kanon, fyldt med krudt og forseglet i mundingen. Var ca. 30cm. lang, 25cm. bred og vejede omkring 27 kg. Den anbragtes med mundingen så tæt på porten som muligt, hvorefter petardøren antændte lunten. Hvis lunten var for kort eller brændte for hurtigt, blev petardøren selv dræbt ved eksplosionen.


Pietisme

En følelsesbetonet religiøs fromhedsretning. Vækkelsesbevægelse i de lutherske kirker i 17. og 18. årh. I reaktion mod den rådende stive ortodoksi betonede Spener, der er ophavsmand til pietismen, i gudelige forsamlinger fra 1670 en mere praktisk orienteret kristendom- Værdien af overensstemmelse mellem liv og lære, en personlig oplevelse af troen, og at lægfolk burde have større andel i det kirkelige arbejde. Fra ca. 1690 var Francke ledende, med byen Halle som pietismens åndelige centrum. Bevægelsen blev mere asketisk og aggressiv, og forlystelser fordømtes. Til Danmark nåede pietismen under Frederik IV, og vakte bl.a. interesse for missionen (kolonien Trankebar i Indien). Den fik sin største indflydelse og magt under Christian VI. Blandt dens betydeligste mænd var præsten Ewald (digterens fader). Pontoppidans katekismusforklaring havde længe betydning, Brorsons salmer har det stadig. Bevægelsen har udmærket sig ved interesse for undervisning, også af de dårligst stillede (Vajsenhuset), og ved socialt hjælpearbejde.


Pjecer:

Se kanoner.


Poterne:

Udfaldsport gennem fæstningsvold. Fandtes i Fredericia hvor voldgraven var opdæmmet ved Nørreport, Danmarksport og ud for Sjællandsgade.


Protse:

Protsen er en slags 2 hjulet vogn, også kaldet en forstilling, der spændes foran en feltkanon når man skal køre med den.
Protse på og protse af betyder at spænde hestene for eller fra en feltkanon.


Privilegier:

Fordele. Herfra stammer udtrykket at være priviligeret. Fordelene kunne bestå i fritagelse for skatter og afgifter, religionsfrihed o.l. og skulle i forbindelse med Fredericia, lokke folk til at bosætte sig i byen.


Privilegerede landevejs- og færgekroer:


Tidligere boede kongerne ikke et fast sted, men rejste rundt i deres riger og lande og opholdt sig på forskellige slotte.
De havde derfor behov for at der var nogle steder på de lange stræk, hvor de kunne få et hvil og noget at spise og drikke og hestene konne blive fodret, og derfor bestemte de, at der skulle ligge kroer langs landevejene med en bestemt afstand. I starten hver 4. mil, men senere hver 2. mil (30 og 15 km.)
Kroerne, skulle ud over at betjene kongen og hans følge også betjene andre vejfarende, enten de kom med egen vogn eller med dagvognene. Den første danske kro fik sit kongelige privilegium helt tilbage i 1198.
I 1283 bestemte Erik Klipping, at der skulle oprettes kroer ved de veje og færgesteder kongerne benyttede, når de rejste rundt i landet, og i 1396 besluttede Dronning Margrethe I, at afstanden mellem kroerne på de store veje skulle være på 4. mil.
Efter reformationen i 1536 begyndte kroerne for alvor at dukke op langs landevejene. Den kongelige privilegerede kro var kun beregnet til de vejfarende og områdets beboere måtte, indtil 1912, ikke komme på kroen. I 1912 blev de sidste dagvognsruter nedlagt og jernbanerne tog over, og dermed kan man godt sige, at de privilegerede kroers æra sluttede, da de herefter kun kunne overleve ved hjælp fra lokalbefolkningen. Da man startede på at anlægge hovedlandevejene gennem Danmark i 1700 og 1800-tallet bestemte kongen, at afstanden mellem kroerne nu skulle være 2 mil (14 kilometer). Det var den afstand en rytter kunne tilbagelægge, inden han enten skulle skifte hest, eller give sig selv og hesten et hvil.
Dagvognene gjorde ophold ved kroerne, så de rejsende kunne få strakt benene og få lidt at spise. For at en kro kunne få sine privilegier skulle den opfylde nogle betingelser. Der skulle bl.a. være mulighed for opstaldning af de besøgendes heste, ligesom der skulle være et "bissekammer", der var et rum hvor landevejens farende svende kunne overnatte i en seng med halm. Bissekammeret lå normalt i et udhus. Endvidere var det et krav, at kroen lukkede klokken 22:30. Til kroen hørte et lille landbrug, og i stalden havde man heste, køer, grise, får, høns, ænder og gæs, så kroen var selvforsynende med næsten alle produkter til brug i køkkenet.
Kromandens betaling for at tage imod de vejfarende var i første omgang lov til at brænde brændevin, brygge øl, samt bage brød til salg, såvel i huset, som ud af huset. Endvidere var han fritaget for borgerlige ombud, herunder også fritagelse for indkvartering af soldater.
I Fredericia har man en helt speciel form for krobevilling uden de normale privilegier. Der blev i 1737 givet bevilling til at drive kro i Stoustrup med den begrundelse, at der skulle være et sted de rejsende kunne overnatte og spise, hvis byportene var lukkede for natten og man først kunne komme ind i fæstningen næste morgen. Da kroen lå under 1 mil fra fæstningen, måtte kromanden hverken brygge øl eller vin, men skulle købe det i købstaden.


Q


R


Ravelin:

En halvmåneformet eller et vinkelbøjet udenværk i forbindelse med et fæstningsanlæg, omgivet af en grav. Raveliner anbringes foran en fæstnings adgangsveje for at beskytte og camuflere disse, som f.eks. ravelinenen foran Prinsens Port. Graven foran ravelinevolden er her en tør grav. Desuden findes raveliner ved Sjællandsgade og Kongens Port. Sidstnævnte er den største og bedst bevarede.


Redoute:

Lukket skanse med minimum 4 sider, i modsætning til f.eks. en lynette der er en skanse der er åben bagtil.


Regiment:

Den største enhed inden for en våbenart i hæren. I Danmark er regimentet nu ikke en taktisk, men en administrativ enhed, der bl.a. fordeler og uddanner mandskabet til de afdelinger (bataljoner), der indgår i den taktiske enhed, brigaden. Chefen for et regiment er oberst. Betegnelsen regiment er international og har været brugt siden 16. årh. om enheder af meget forskellig størrelse, fra få hundrede til adskillige tusinde mand. Selve navnet hentyder til den administrative funktion, men regimentet har desuden indtil midt i 20. årh. været en taktisk enhed og er det nogle steder endnu. I gamle dage var en inddeling i ti kompagnier almindelig. Napoleon indførte en inddeling i fire bataljoner, og efterhånden blev denne inddeling almindelig ved fodfolket i mange lande, mens artilleriregimentet deltes i 4-5 afdelinger, kavaleriregimentet, der ofte var meget mindre, i fire eskadroner. Til det taktiske regiment hørte specialenheder. Således kunne fodfolksregimentet have egne kanoner, og dertil kom kommando- og forbindelsesenheder samt eventuelt pionerer. Kontinuiteten i stående regimenter med egen fane og uniformskendetegn førte til traditioner og regimentsstolthed, hvilket er grunden til, at mange historiske regimentsnavne er bibeholdt, selv om f.eks. husar- og dragonregimenter nu normalt er panserregimenter.


Retræte:

Militært hornsignal til soldaterne, der fortæller, at de skal være i kvarter og gå til ro. Blæses som afslutning på stor tappenstreg.


Reveille:

Morgenvækning. Militært hornsignal, der betyder det er tid at stå op.


Ridder af dannebrog:

Orden, der menes indstiftet af Valdemar Sejr omkr. 1219 og genindført 1671 af Chr. V.
Siden 1952 tildeles ordenen i 3 klasser.

  1. Storkors af dannebrog
  2. Kommandør af dannebrog (1. og 2. grad)
  3. Ridder af dannebrog (1. og 2. grad)


Rustvogn:

Vogn til transport af afdøde. Tidligere en specialbygget sort hestevogn med baldakin bestående af en søjle i hver hjørne bærende et tag, draperet med sort fløjl. Vognen var normalt forspændt 2 sorte heste med fløjlsskabarakker, sølvbeslået seletøj og sorte strudsefjer i panden. Kusken var iført sort frakke med hvidt halstørklæde og sort cylinderhat.


Ryes brigade

Når man efter Fredericiaslaget, hvor general Rye faldt, sagde om en soldat, at han var gået til Ryes brigade, mente man, at han var faldet i kamp.


Rytterdistrikt:

Efter krigen 1660 havde Danmark en hvervet hær på 11-12000 mand, og det havde landet ikke råd til. Vi kunne ikke undvære soldater, så man oprettede et krigskollegie, der skulle finde en løsning.
1661 inddeltes landet så i lægd efter bøndergods. Sammen med den nye hartkornsmatrikulering ansattes et lægd til 60 tdr. hartkorn bøndergods, som skulle stille en såkaldt fodsoldat. Lægsrullerne 1660-1695 ligger i Krigskollegiets militære regnskaber på Rigsarkivet.
For hvert lægd er angivet Compagni og lægdsnummer, sognets navn, soldatens navn, alder og fødested, lægdsmandens navn, ejeren af de lægdet udgørende hartkorn, samt landsbyerne og de påboende bønders navne, samt den enkelte bondes hartkorn.
På den måde udskrev man ca. 5000 mand inddelt i 4 regimenter. I fredstid skulle soldaten tjene i lægdet. Ved tronskiftet 1670 var de hvervede tropper dog stadig en stor økonomisk belastning for landet og i 1670 omordnedes lægderne, så de blev på 70 tdr. hartkorn og man besluttede samtidig at oprette et nationalt rytteri, og store dele af krongodset blev udlagt til ryttergods. Bønderne på ryttergodset skulle enten selv ride for deres gårde eller holde en med hest og våben forsynet karl. Til gengæld blev al ryttergods fritaget for landgilde, matrikelskat og lignende afgifter.
De følgende år blev foretaget enrække gods- og mageskifter, så man i 1695 havde fået samlet ryttergodset i 10 ryttergodsdistrikter.
Fra den periode er bevaret en række jordebøger, skøde-og mageskiftebreve, krigsjordebøger m.m. fra hele landet. I Danske Kancelli i Rigsarkivet finder man desuden:
"Sjællands Land-Dragoners Hoved- og Lægdsrulle fra 1706" og "Lægdsruller over det Nationale Landinfanteris Distrikter 1724". Fra Jylland dog kun over Ålborg og Viborg stifter.

Da Fr. IV lavede en ryttergodsreform bortsolgtes 1716-19 store dele af ryttergodset, især i Jylland. Ryttergodset samledes i 12 distrikter, 6 på Sjælland, 1 på Falster, 1 på Lolland, 1 på Fyn og 3 i Jylland. Fra salget foreligger en række skødebøger og i "Møinickens regnskaber over bortsolgt ryttergods i Jylland 1716-19", er en nøjagtig fortegnelse sogn for sogn over, hvad der blev solgt og til hvem, prisen og hvem der boede i de enkelte gårde og huse. Hvor meget udbetalingen var og om handelen, evt. på grund af manglende betaling var gået tilbage. Desuden oplyses hvad de indkomne penge skulle bruges til.
Under Chr. VII blev rytterdistrikterne ophævet og solgt. Salget indbragte 13 mill. kroner. Fra dette salg foreligger en række skødebøger og dokumenter i Rentekammeret.
I de trykte "Kronens skøder" angives: Udstedelsestid, matr. nr., hartkorn og køber, men ikke beboer. Bøgerne står fremme i det Kgl. Bibliotek samt på Rigsarkivet og Landsarkiverne.


Ryttergods:

Dansk krongods, som efter 1670 dreves til underhold af 5 rytterregimenter der skulle stille 1 rytter pr. 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landgilde og andre afgifter. Efter 1715-20 afløstes pligten af finansielle grunde af en pengeafgift. Rytterbonden svarede rytterholdspenge. De sidste ryttergodser ophævedes omkring slutningen af det 18. årh.


Rytterkobbel:

Mark tilhørende kronen og udlagt til græsning af heste fra et rytterdistrikt. I Fredericia Koldinghus.


Rytterskole:

Frederik IV grundlagde 1721-27 240 skoler i kongerigets 12 rytterdistrikter med 10-25 skoler i hvert distrikt. Til hver skole opførtes en anselig, grundmuret bygning med skolestue og lærerbolig, og 1721 udstedtes instrukser for amtmænd, kirkeinspektører, præster og skolemestre med bestemmelser om skolepligt og skolegang, om undervisningen og om lærernes ansættelse og aflønning. Selv om rytterskolerne, hvis oprettelse var et udslag af pietismens (fanatisk religiøs vækkelse) fremtrængen, ikke kom til at svare til det, der var tilstræbt, må deres oprettelse alligevel opfattes som en af milepælene i den danske folkeskoles historie. I Koldinghus rytterdistrikt står flere af skolerne endnu. Bl.a. i Erritsø.


S


Sabel:

Hug- eller stødvåben med krum klinge. Stammer oprindelig fra orientens rytterier. I 1800 tallet et almindeligt militært våben. Anvendes nu især som parade- og fægtevåben.


Salut:

Militær hilsen eller æresbevisning, afgivet med løse kanonskud enten fra et skib eller fra et salutbatteri i land. Salutten kan være enten en personlig salut, en salut for nationsflaget eller en salut afgivet i anledning af en særlig begivenhed. Personlige salutter afgives for kongelige personer, statsoverhoveder, ministre, ambassadører og konsuler samt for de højere militære grader. Antallet af skud varierer fra 27 for den danske Majestæt, 21 skud for andre kongelige, 19 skud for statsoverhoveder og ned til 5 skud for en vicekonsul, alt i henhold til Søværnets saluttabel. Salut for nationsflaget afgives ved orlogsskibes officielle besøg i udlandet og er på 21 skud, der besvares skud for skud fra land. En undladelse heraf betragtes med alvor og indrapporteres. Salut ved særlige begivenheder kan omfatte Majestætens officielle kommandohejsning i kongeskibet "Dannebrog", årets første passage af salutbatteriet på Kronborg, Majestætens eller andre kongelige personers fødselsdage, begravelser i kongehuset eller fødsler samt tronbestigelse. En salut afgives med 5 à 6 sekunders mellemrum mellem hvert skud, sørgesalut dog med 30 sekunders mellemrum. Afgivelse af salut er ligesom falderebshonnør og skansevagt en gammel tradition i de fleste flåder og har sin oprindelse i ønsket om at vise fredelig hensigt ved nærmelse til fremmed havn eller red, idet afskydning af forladekanoner i bredsiden viste, at overraskelse gennem anvendelse af våbenmagt ikke var tilsigtet.


Skanse:

Et til forsvar indrettet, som regel lukket jordværk. Var i sin simpleste udformning blot en bunke opdynget og sammenhobet materiale, bag hvilket forsvareren dækkede sig. Fra 17. og 18. årh. ændredes skansernes opbygning til befæstningsanlæg bestående af jordvolde (brystværnet) og grave og lukket til alle sider. Skanser blev anlagt som permanente anlæg på strategisk vigtige steder eller på feltmæssigt betydningsfulde punkter i befæstede stillinger. Som regel var der jordværker med skyttegrave, standpladser for skyts og overdækkede rum til beskyttelse mod artilleriild.

Grundridset af skanserne ændrede sig en del gennem tiden. Det almindeligste var en lukket polygon, hvor de fremadvendende linjer kaldtes facer, siderne flanker og den bagudvendende linje struben. Skanserne var endvidere ofte udstyret med tværvolde, såkaldte traverser, bag brystværnet for at mindske granaters sprængvirkning, og de kunne være omgivet af sammenhængende bælter af forhindringer. P.gr. af deres sårbarhed over for den stedse mere effektive artilleriild gik skanser helt af brug i slutningen af 19. årh. I Danmark findes rester af flere skanser fra Karl Gustaf-krigene i 17. årh., Englænderkrigene i begyndelsen af 19. årh. og krigene 1848-50 og 1864. Kendtest er skanserne på Dybbøl og i Fredericia. Også ved Dannevirke har der været bygget skanser i forbindelse med de dansk-tyske krige i 19. årh. Forskellige former for skanser er redouter (lukket på alle sider) flécher (redouter til mindre skyts) og lynetter (åbne bagtil).


Skansekurv:

Kurve af pileflet der fyldtes med jord og brugtes til at stabilisere stejle skrænter i en skanse, så jorden ikke skred ned.


Skillingsvise:

Fællesbetegnelse for danske folkelige viser om aktuelle begivenheder, som regel med forkærlighed for det sensationelle. De blev i 1700 og begyndelsen af det 1800 tallet solgt som gade- og markedsviser i 4- eller 8-sidede skillingstryk. Skillingsviserne forsvandt i begyndelsen af 1900 tallet men fandt en form for efterkommere i revyviser samt dags- og ugepressens sensationsartikler.


Skyttegrav:

Fremskudt befæstningsanlæg i felten bemandet med fodfolk. Den opkastede jord anbringes som brystværn på fjendesiden og bruges til anlæg for håndskydevåben. Skyttegraven er udgangspunkt for stormangreb, og er forbundet med løbegrave.


Sognefogeder

Om Sognefogeders Beskikkelse, deres Embedsforretninger og Belønninger
Vi Christian den Syvende, ofv.,: At, da det er nødvendigt, at der allevegne i Vort Rige Danmark beskikkes duelige mænd af bondestanden til at være Sognefogeder; men Vi erfare, at de, som dertil kunde være bedst skikkede, ikke sjeldent vægre sig ved at imodtage dette Embede, deels fordi dem ikke er tillagt nogen passende belønning for deres tilvorende Arbeide og Møie, deels fordi de ofte savne den Agtelse og Velvillighed hos Almuen, der udfordres, naar de med Virksomhed og Nytte Skulde kunde opfylde de dem paaliggende Pligter saa have Vi, i henseende til Sognefogedernes Udnævnelse, Forretning og Belønning, allernaadigst fundet for godt, herved at anordne følgende:
Amtmanden skulle i hvert sogn beskikke en sognefoged og uden betaling meddele ham ordentlig bestalling paa denne tieneste, hvilken strax bør oplæses af prædikestolen til Almuens Efterretning.
Dertil bør altid vælges en af de skikkeligste, redeligste og meest kyndige Mænd blandt Sognets Almue.
De, som nu ved Extrasessionerne ere eller herefter blive beskikkede til Lægdsmænd, skulle ikk være undtagne fra tillige at kunne udnævnes til Sognefogeder, ei heller disse fra at antages til Lægdsmænd, faaat begge fornævnte Embeder, hvor det findes passende og tjenligt, kunne forenes.
De væsentlige af Sognefogedernes Pligter ere (opsat i følgende punkter der er stærkt sammenfattet her):


  1. Udføre øvrighedens befalinger vedrørende justits.
  2. Selv holde øje med god orden i sit sogn.
  3. Hvis nogen forfalder til kroshold, krosgang og lignende, skal sognefogeden advarer og formane ham.
  4. Gør nogen sig skyldig i drab, tyveri m.m. skal han hefte ham.
  5. Fremmede betlere skal han straks hefte.
  6. Holde øje med om der viser sig tegn til opløb i almuen, grunden til dette skal han meddele øvrigheden eller til kongen selv.
  7. Inddrive bøder.
  8. Bringe øvrighedens bud fra sogn til sogn.
  9. Sognefogeden skal være den mest agtede i almuen, og han skal have sæde i samkvemmet.
  10. Sognefogeden er fritaget for kongerejser, indkvateringer, vejarbejde og lignende.
  11. Han er fri for at være delikvent og bropenge.
  12. Han må nyde 12 skilling i salærio ved udpantning.


    Spidsrod:

    Militær straf som bestod i, at der blev opstillet to geledder soldater med front mod hinanden og med kæppe i hænderne. Den dømte skulle så løbe det antal gange, han var dømt til, op mellem de opstillede geledder med bar overkrop, medens der blev slået løs på ham. Foran ham gik en trommeslager og slog trommehvirvler for at overdøve hans skrig og bagved gik to soldater med nedfældede bajonetter.
    I Fredericia foregik denne afstraffelse ved hovedvagten på den nuværende landsoldatplads.


    Stabelstad:

    En ældre betegnelse dels for byer med stabelret, dvs. en især for visse tyske byer gældende ret til at holde alle varer, der passerede dem, oplagt i tre dage, undertiden for videresalg, undertiden for direkte salg, dels for byer, hvor regeringen ved særlige bestemmelser søger at koncentrere udenrigshandelen. Forbilledet var den engelske uldhandel, der forbeholdtes visse byer ved den såkaldte Ordinance of the Stable 1353. Christian 2. søgte uden held at koncentrere kornhandelen i byerne ved Øresund, og efter enevældens indførelse 1660-61, var det planlagt at samle hele udenrigshandelen i enkelte bestemte byer som København, Korsør, Nakskov, Nyborg og Fredericia, men heller ikke disse og andre senere bestræbelser bar frugt.


    Stiftsøvrighed:

    Myndighed bestående af stiftsamtmand og biskop, der i fællesskab især bestyrer kirkernes økonomi samt fører overtilsyn med kirkerne i stiftet.


    Stilarter:

    STILARTER
    BETEGNELSE:Å R:
    ROMANSK TID 1000 - 1250
    GOTISK TID1250 - 1550
    Unggotik 1250 -1300
    Højgotik 1300 - 1450
    Sengotik1450 - 1550
    RENÆSSANCEN1550 - 1630
    Bruskbarok1650-1660
    BAROK 1660- 1730
    ROKOKO1730 - 1775
    KLASSICISMEN1775 -1850
    Nygotik, Nyrænæssance
    Nybarok, Nyklassicisme
    Romantik, Fornyelse
    Funktionalisme
    1850 - nutid


    Stillingsmand:

    Selv om værnepligten indførtes i 1849, var det stadig tilladt at lade sig stille, d.v.s. købe en anden til at stille for sig som soldat. Kunne man ikke selv finde en der var villig, kunne man henvende sig til et "stillingskontor", der formidlede kontakt til folk der var villige til at springe soldat for betaling. I 1864 kunne det koste 400 rigsdaler + 1 rigsdaler pr. tjenestedag at hyre en stillingsmand.


    Stokhus:

    Var indtil 1851 betegnelsen for et militært fængsel, hvor fangerne kunne sættes i stokken. Stokken eller gabestokken var som regel en pæl, hvortil fangen kunne lænkes med hals- eller fodjern og stå til offentlig beskuelse. Stokken gik af brug som strafredskab omkring 1800.


    Stændermøde:

    Foregik i stænderforsamlingen, der var en rigs- eller provinsforsamling med repræsentanter for de forskellige stænder. Lovgivnings- og skattebevillingssager drøftedes i reglen af hver stand for sig, men afgjordes i fællesskab. Indkaldtes i Danmark, ofte med lange mellemrum, 1468-1660. 1831-49 (-63) bestod de rådgivende provinsialstænder.


    Synagoge:

    Senjødedommens betegnelse for jødisk gudstjenestehus. Efter romernes ødelæggelse af templet i Jerusalem 70 e. Kr., kom synagogerne til at danne ramme om al jødisk gudstjeneste. Synagogebygningernes arkitektur og indre indretning har som regel været præget af den stil, der var fremherskende i omgivelserne på opførelses- og anvendelsestidspunktet. Menigheden beder vendt mod Jerusalem, i Europa mod øst. I en synagoge findes en evigt brændende lampe, et skab til Tora-rullerne, anbragt i den væg, der er nærmest Jerusalem, en talerstol, ofte tillige en forhøjning til oplæseren af den hellige skrift, samt en særlig afdeling eller et tidligere tilgitret galleri til kvinderne.


    T


    Tambour:

    Trommeslager. En der angiver takten.


    Tamburmajor:

    Tamburmajor er den musiker, der leder et marchorkester under marchen, idet han går forrest og markerer takten samt giver tegn til svingning o.l. med sin tamburmajorstav.


    Tappenstreg:

    Tappenstregen var en lille militær styrke, der, om aftenen med pibe og tromme, marcherede rundt i en garnisonsby. Når man på byens beværtninger hørte tappenstregen gå rundt betød det, at udskænkningen til soldater skulle ophøre og at soldaterne skulle begive sig til deres kvarter. Navnet kommer sandsynligvis af at "Slå tappen i øltønden".
    I Fredericia gik tappenstregen indtil 1717 kl. 9 og derefter kl. 10.
    I den udformning tappenstregen i dag finder sted i Fredericia 5. juli med fakkeltog fra Landsoldaten, kaldes den 'Stor Tappenstreg'. Ved afslutningen af stor tappenstreg blæses signalet "retræte" fra balkonen på det gamle rådhus.


    Tirailleur:

    Infanterist.


    Tros:

    Køretøjer med forsyninger til en hær. Trosset kunne tidligere indbefatte soldaternes koner og børn.


    Tyske Forbund (Deutscher Bund):

    Første skridt til at samle et tysk rige. Tyskland bestod indtil 1815 af omkring 200 stater, der sammensluttedes til et løst statsforbund på 39 stater og fristæder på det tidligere Tysk-Romerske Riges område, og med forbundsdag i Frankfurt am Main. Forbundet eksisterede fra 1815-66. Modsætning mellem de to førende lande, Østrig og Preussen, hindrede tysk samling og førte til krig mellem de to lande i 1866, to år efter, at de som allierede havde hjulpet de slesvig-holstenske oprørere til løsrivelsen fra Danmark, og forbundet blev opløst. Medlemmerne var for staterne Luxembourg, Holsten-Lauenburg og Hannover kongerne af Nederland, Danmark (indtil 1864) og Storbritannien (indtil 1837). Efter opløsningen, hvor Østrig og staterne syd for Main udtrådte, oprettede Bischmark det nordtyske forbund bestående af 22 stater ledet af den Preussiske konge. I 1871 dannedes så det stortyske rige af de 22 forbundsstater samt kongerigerne Sachsen, Bayern og Würtemberg og Wilhelm I af Preussen udråbtes til kejser. Efter 1. verdenskrig ophørte Tyskland med at være kejserrige og blev en forbundsrepublik (Bundesrepublik Deutschland).


    U


    Udskiftning:

    Opdeling af den jord, der tidligere var dyrket i fællesskab (fælleder), i marker, tilhørende de enkelte gårde.


    V


    Valkeler

    Betegnelsen for den lertype, der findes langs kysten fra Fredericia til Trelde Næs. Kaldes også Lillebæltsler eller Plastisk ler. I tør form ligner leret skifer og kan adskilles i tynde plader. Vådt bliver leret fedtet som brun sæbe, og meget ustabilt.


    Vase

    (Våse) Indgrøftet vej, forhøjet vej over blød bund. I bunden er lagt risknipper og oven på dem er påfyldt jord.


    Voldanlægget:

    Hvis man ser volden i profil, og som fjende skulle storme den, skulle følgende forhindringer passeres:
    Først nåede man til glaciset, fæstningens forterræn, der dannede et brystværn for den dækkede vej, hvor man kunne komme under ild fra håndskydevåben. Så skulle man ned ad skrænten til voldgraven (kontraescarpen) over fæstningsgraven og videre op ad voldens yderside (escarpen). I de lavvandede grave kunne man falde ned i cunetter midt i graven.
    På nogle voldafsnit (Vestervold og Østervold ved Danmarks bastion) er hovedvolden desuden forsynet med lav forvold (Fausse Braien) der skulle passeres inden skrænten til selve hovedvolden nåedes, og man kunne kravle op til toppen. Oven på nogle af bastionerne var desuden anbragt katte (kavalerer) med kanontillinger (bl.a. Kongens og Prinsessens).
    Volden består af en række polygonformede bastioner der ligger i en halvcirkel fra kyst til kyst og forbindes med kurtiner.


    X


    Y


    Z


    Æ


    Ægt:

    Når f.eks. kongen skulle have flyttet sit hof fra et slot til et andet, eller en militærafdeling skulle forlægges til et andet sted, kunne bønderne tvinges til at udføre ægtkørsel. D.v.s. de skulle stille med heste og vogne og transportere gods over en bestemt strækning. En herremand kunne også få udført ægt af sine hovbønder. Ægt svarer derfor til pligt.


    Ø


    Å




























Tilbage Forsiden

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 7594 3232