FREDERICIAS HISTORIE

Stednavne og lokaliteter i byen.

af Erik F. Rønnebech

INDEX

A B C D E F G H I J K L M N O

P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å



K


Kammerherrens gang.

Navnet på en sti, der førte fra Norgesgade til Vestervold i forlængelse af Sjællandsgade. Da man lavede gennemskæringen i volden og forbandt Sjællandsgade med Prangervej, udvidedes stien til gadebredde.
Kammerherre Carl P. J Lorentz opførte i 1834 Bella Vista ved nordsiden af stien, heraf er navnet opstået.


Kanonen.

Navnet på et tidligere værtshus i Prinsensgade, hvor det efter sigende var forbudt menige soldater at komme. Værtshuset lå skråt overfor Seidelins kaserne i Prinsessegade.


Kaserner.

Seidelins kaserne

Rådmand Seidelins ejendom, der lå i østsiden af Prinsessegade, mellem Prinsensgade og Nr. Voldgade. Ejendommen var oprindelig jernstøberi. Blev så døveskole indtil 1914 og var, indtil Østervolds kaserne blev taget i brug, kaserne. Bygningen blev nedrevet da Dansk Købestævne skulle bruge arealet.
I dag, hvor Prinsessegade slutter ved Prinsensgade, ligger politistationens parkeringsplads på arealet.


Østervolds kaserne
Skiftede navn til Bülows kaserne.

Kaserneprojektet, der omfattede hele karre'en Østervoldgade - Danmarksgade - Dronningensgade - Jyllandsgade, udførtes i to etaper. Første etape bygges 1934-36 og anden etape 1938-40. I kasernen indgår ekserserhuset fra 1863.


Treldevejens kaserne

Også kaldet Fælledkasernen. Skiftede navn til Ryes kaserne.
Den nyeste af byens kaserner opført på militærets øvelsesterræn Fælleden (Hyby fælled) ved Treldevej, og taget i brug i 1956. Kasernen kostede 11,5 mio at opføre, og den dækkede et areal på 2,7 ha. Den var opført efter det nye pavillonsystem. 1/8 overtog 7. regiment officielt kasernen fra bygningstjenesten.


Kastellet.

Kastellet, også benævnt citadellet, skulle tjene som et sidste forsvar i tilfælde af, at selve fæstningen blev indtaget. Herfra var der en mulighed for at holde fjenden stangen så længe, at man kunne evakuere hovedparten af tropper og materiel til Fyn ad søvejen.
Kastellet bestod oprindeligt af det indre kastel omgivet af befæstede volde og det ydre kastel (esplanaden) afgrænset af demarkationslinien, inden for hvilken der ikke måtte opføres bygninger eller andet, der kunne tjene som dækning for fjender.
Kastellet ligger på det sted på Bers Odde, hvor Svenskerne i sin tid anlagde de første skanseanlæg, som senere blev tilbageerobret af Anders Bille, der derefter fandt stedet velegnet til placering af det store fæstningsanlæg kongen ønskede. Oprindeligt lå der flere militære bygninger her. B.la. den imponerende Proviant- og Arsenalgård bygget under Frederik V. En bindingsværkbygning i 2 stokværk med det grovere fæstningsskyts i underste etage og med håndvåben, mundering og anden udrustning på 1. sal. Desuden lå her en vagtbygning. Proviant- og arsenalgården blev, tillige med vagtbygningen, skudt i brand af vore egen flåde da kommandørkaptajn Steen Andersen Bille med "Hekla" og 6 kanonbåde bombarderede kastellet da det var besat af oprørshæren i maj 1848.
Nu er den eneste bygning i Kastellet det nyrestaurerede krudtmagasin der er en erstatning for det, der sprang i luften 8. maj 1848 under flådebombardementet.
I kastellet og på stierne nedenfor langs Østerstrand var der, i fæstningstiden, adgang forbudt for civilister. Kun militærpersoner og deres familier havde adgang. Her kunne officererne i fred og ro prommenere med deres damer. Det var dog, en tid før området blev frigivet, muligt for civile at købe et årsskort til Østerstrand hos garnisonen. På kastellets område lå også officerhaverne.
I nyere tid har kastellet været brugt til friluftsteater, tivoliplads og sportsplads for Købmagergades skole. I mange år sluttede 6. julifesterne her med tivoli og et stort fyrværkeri.


pos: 55.55929° N 9.76565° E


Kastelshavnen.

Havn bygget 1912-16 på Sønderstrand i forbindelse med opførelsen af Dansk- Svovlsyre- og Superphosphat Fabrik opført 1912-18, (kaldet Syren - senest Kemira). Det første skib med kali til fabrikken ankom 1918.
Havnen blev, i forbindelse med udvidelse af fabrikken med en NPK- og en Salpetersyrefabrik, fyldt op i 1962, og der kom fabriksbygninger på arealet.


Kastelsvagten.

Gammel vagtbygning i det ydre kastel, bygget 1746 og nedrevet 1949 da Shell overtog arealet på Skanseodden. Da vagten i 1919 blev inddraget, fungerede vagten som kontor- og lagerbygning.


Katolsk skole.

Den første skole opførtes i 1848 af de to brødre Anton & Franz Schütten.
Den blev i 1865 suppleret med en nybygget drengeskole i Gothersgade 26, hvor en række af de såkaldte gamle katolske ejendomme havde ligget.
I 1866 søgte præsten forbindelse med Skt. josefsøstrene i København for at få nogle hertil som lærerinder for de større piger og for børn i underskolen. Siden var der i mange år, stationeret Skt. Josephsøstre i Fredericia som undervisere i den katolske skole og som hjælpere i forsorgen for syge og gamle i deres egne institutioner og på Skt. josefs Hospital, som de byggede til formålet i 1886, og i den gamle, tidligere patricierejendom vest derfor, der blev nedrevet og genopført som museets hovedbygning, da den nyeste del af hospitalet blev bygget i 1930. Hele komplekset blev dog i 1930'erne overtaget af kommunen.
Den ovenfor nævnte skole er for mange år siden nedlagt i hvert fald må det senest være sket 1905/6, da Sct. Knudsborg blev opført på stedet, og en helt ny skole bygget bagved i Gothersgade 28B.
I 1923 blev brdr. Schüttens gamle skole helt eller delvist indlemmet i kirken og indrettet til orgelpulpitur.

En indmuret tavle i det tidligere skolehus, der lå kun et par meter vest for Sct. Knuds kirke, inden de blev bygget sammen, bærer indskriften:


»Schulhaus der römisch katolischen Gemeinde & Mission. Erbauet von Gebrüder Anton & Franz Schütten Anno 1848«.
I oversættelse:
»Romersk-katolsk menigheds og missions skolehus. Bygget af brødrene Anton og Franz Schütten år 1848«.


pos: 55.56398° N 9.75572° E


Kattens ryg

Navn i folkemunde på forvolden (Fausse Braien) mellem Danmarks bastion og Norgesflanken ved Østervold.


Kineserkvarteret.

Området i sydenden af Kongensgade-Dronningensgade syd for Oldenborgade. Hvorfra betegnelsen stammer vides ikke, men da det var byens fjerneste bebyggelse kunne udtrykket måske stamme herfra. (Helt nede ved kineserne= så langt ud i verden man kunne komme).


Kirstinebjerg.

Oprindelig navn på en udflyttergård fra Trelde, hvor den var gård. nr. 6. I 1864 blev gården skudt i brand af danskerne, da fjenden havde søgt tilhold der. Til genopbyggelsen skaffede ejeren sig billigt tømmer fra fæstningen. Gården har bl.a. været ejer af købm. H. Utzon fra Fredericia. Gården brændte omkr. 1890. Området omkring gården kaldtes Kirstinebjerg mark og skoven,der ligger i udkanten af Hyby fællede mod nordøst kaldes Kirstinebjerg skov og støder sammen med Trelde skov.


Knudsborg.

(Sct. Knudsborg). Stor markant bygning opført Gothersgade 28 i 1906. I stueetagen butikker og restaurant. Har senere skiftet navn flere gange. Oprindeligt mondænt sted med førende orkestre og artistoptræden (Variete´). I 1950-60'erne, stedet hvor byens soldater kom og ikke et sted for "pæne" piger. Efter at soldaternes uniformspligt ophørte, blev Knudsborg stedet for de mere modne aldersklasser med ugentlige enkebal. Stedet lukkede omkr. årtusindskiftet som restaurant og dansested.


Kodammen.

År 1800, ved udskiftningen, udlagt til fælles vandings- og malkeplads. Kodammen lå umiddelbart uden for Kongens Port, som avlsbrugerne hver dag skulle passere igennem, når køerne blev trukket fra gårdene inde i byen ud på markerne udenfor voldene på "danske fælled".
pos: 55.573788° N 9.766960° E


Koblerne.

1718 udskiltes den yderste strimmel af markjorden rundt om fæstningsbyen og udlagdes til underhold for rytterne ved Koldinghus rytterdistrikt. Trelde kobbel strakte sig fra Egeskovvej mod øst. Bredstrup kobbel fra Egeskovvej mod vest til omkr. Bredstrupvej, og herfra til Vejlevej lå Stoustrup kobbel. Rytterkoblerne blev indgrøftet med en grøft kaldet Kobbelgrøften ind mod bymarken og en grøft kaldet Ryttergrøften mod fæstningsjordens ydergrænse.


Kolerahuset / Støbehuset

Kolerahuset var en bygning, der indtil 1946 lå ved Østerstrand ud for Falstersgade. Bygningen havde tjent som kuglestøberi for garnisonen, der havde haft skydebane på stedet, og kaldtes dengang for støbehuset. En sømand man frygtede havde kolera, blev i 1892 anbragt i karantæne her og siden hed bygningen kolerahuset. I 1895 blev den senest taget i brug som karantænestation. En veteran fra 1864 blev sat til at passe på, at ingen nærmede sig den. Kolerafrygten viste sig dog ubegrundet.


Kommandogården

Også kaldet kommandantgården. Lå i Gothersgade på den nuværende rådhusplads. Indrettet til bolig for byens kommandant i 1868. Gården bestod af "Det franske hospital" opført 1808 og og en parallel bygning opført 1868, der var exercer- og ridehus. Begge bygninger blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af byens 5. rådhus. Exercerhuset benyttedes en overgang til cirkus og teaterforestillinger samt dyrskuemiddage, 6. julifester m.v.


Kongeegen

Egetræ plantet på Dragongraven på Trinitatis kirkegård af kong Fr. VII i 1837, da han som kronprins opholdt sig i Fredericia.

pos: 55.56572° N 9.76538° E


Kongens Port

Er en af de 3 indgange der oprindelig var til fæstningen, beliggende mellem Danmarks og Kongens bastioner. Skulle oprindelig have ligget ud for Kongensgade. Porten er en gennemskæring i volden beskyttet af forværker (Raveliner) og åbningen var tidligere lukket med en træport. I 1767 beskrev Wilse porten således:" Kongens Port er opført af egeplanker og stolper ligeledes loft belagt med jord så man kan køre ovenpå". I stedet for broer er der en jorddæmning. De øvrige porte var Prinsens port og Søbjergporten senere afløst af Strandporten.
Ravelinen foran Kongens port er den bedst bevarede.
I 1849 var Kongens Port lukket med en barriereport, der fjernedes i 1857 i forbindelse med udvidelse af passagen gennem porten.
Vagtbygningen ved porten lå først på vestsiden, men da en ny blev opført i 1856, byggedes den på den anden side af vejen, hvor den ligger i dag. Da vagten blev inddraget, fungerede den en tid som koppelazaret og har også været officersbolig. Den gamle vagtbygning solgtes 1. okt. 1856 til nedrivning på en auktion.
pos: 55.56995° N 9.76755° E


Kongens Torv

På byggekort fra 1665 var der projekteret to torve i byen. Kongens- og Dronningens torv. Kongens Torv blev dog først anlagt i 1727 på stedet, hvor Akseltorv i dag er placeret. Byens kommandant havde hidtil brugte pladsen til eksersits og protesterede da byens kag sattes op på det nye torv.


Korsdal.

Den vestlige ende af Hannerupdal kaldtes Korsdal. Her ligger i dag Korskærparken.


Korsgaden

Korsgaden var betegnelsen på hjørnet Danmarksgade-Prinsessegade, der i mere end 200 år var byens markedsplads. Korsgaden afløstes 1895 af Axeltorv.


Krackes Gård

Palæagtige ejendom Vendersgade 63, opført af sukkerraffinadør og cikoriefabrikant Diederich Hermann Kracke til privatbolig. Hans far Diedrich Kracke kom til Fredericia fra Flensborg i 1837 og startede et sukkerkogeri i Vendersgade, på Bertel Bruhns gamle fabriksgrund. Sønnen Diedrich Hermann Kracke ansattes som bestyrer. Familien opførte i 1853 et sukkerraffinaderi og lager i Gothersgade. nu "Tøjhuset". Det var ikke Diedrich Hermann der fik skødet på den nye fabrik 17/12-1855, men hans bror, købmand og sukkerkoger Nicolaj Christian Kracke, der havde sin privatbolig længere oppe i Gothersgade. Diedrich Hermann Krackes palæagtige bolig stod færdig i 1855-56. Det var en grundmuret bygning på 21 fag med kælder. Desuden byggedes bag hovedbygningen et sidehus på 14 fag og en bagbygning på 22 fag, alt i grundmur. Mange år senere havde Fredericia Dampvaskeri til huse i bagbygningen, men nu er vaskeribygningen nedrevet og erstattet af nybyggeri. Gården lå lige overfor Palæet, hvor Fr. VII boede under sit ophold i byen. Christian Diedrich døde 19/7 1865, og hans enke solgte i samme år gården til Loehr & Hansen. Diedrich Herman Kracke købte Nicolaj Tychsens cikoriefabrik fra 1849, på det sydvestlige hjørne af Sjællands- og Dronningensgade, og efter Diedrichs død, drev hans enke i adskillige år fabrikken videre til den blev overtaget af De Danske Cikoriefabrikker, der i 1878 solgte til kommunen, der indrettede fattiggård i bygningerne.
pos: 55.56264° N 9.75466° E


Krigergraven (Kæmpegraven).

Kaldtes tidligere Kæmpegraven men nu bruges næsten kun betegnelsen Krigergraven. Gravhøj på Trinitatis kirkegård ud mod Kongensgade. Her begravedes 8. juli 372 faldne menige og 29 officerer fra Fredericiaslaget 6. juli 1849. Desuden ligger her 60 menige fra slaget ved Kolding, 26 faldne fra andre træfninger samt 7 faldne fra slaget ved Isted i 1850. I 1851 nedsattes en komite der skulle skaffe midler til gravens udsmykning. Arkitekt M. G. Bindesbølle blev sat til at lave et udkast til gravhøj og mindesten.
Gravhøjen er omgivet af en mur af granitkvadre hentet på Hjarnø, og i den øverste række er de faldnes navne, tilhørssted og hjemsted indhugget. Dette arbejde blev først færdig i 1857 og udførtes af sten- og billedhugger H. A. Kleving, som havde sin virksomhed i København.
Det store bronzerelief på graven, forestillende 2 soldater der bærer deres døde kammerat til graven er udført af billedhuggeren H. W. Bissen. Det blev afsløret på 4 årsdagen for udfaldet, den 6. juli 1853 under overværelse af bl.a. general Bülow.
Relieffet ankom til byen pr. skib 10. december 1852 og det 10 tons tunge monument blev derpå transporteret fra havnen til graven ad Gothersgade og Danmarksgade på rullestokke, da ingen vogne kunne bære det.
Relieffet hviler på en 1 ton tung granitblok med indskriptionen 6. juli 1849.
I forbindelse med 50 året for slaget blev gravhøjen restaureret.
I 1930 fældede man bøgetræerne på højen og plantede nye.

Afsløringshøjtideligheden
Begravede i krigergraven
pos: 55.56626° N 9.76379° E


Krigergraven fra 1864

Se: Dansk krigergrav fra 1864
pos: 55.56483° N 9.75313° E


Kringsminde.

Fredericia kommunes 4-længede museumsgård i Egeskov købt 1975 af Johs. Kring Sterndorff. Gården ligger i det område i Egeskov, der engang kaldtes Gade. Gade var en samling af huse og gårde. Gade har ikke overlevet som stednavn men eksisterer som slægtsnavn. I Krigsjordebogen for Koldinghus rytterdistrikt er gårdens betegnelse fæstegård nr. 9. Tidligere ejere af gården har båret navnet Gade. Navnet Kringsminde opstod i midten af 1800 tallet.
pos: 55.60992° N 9.74428° E


Krudttårnet.

Også benævnt pulvertårnet og krudthuset, er byens ældste bygning på voldterrænet ved Østerstrand opført 1675. Tårnet er renoveret første gang i 1746, og senest i 1992. Benyttes nu som udstillingsbygning.
pos: 55.56221° N 9.76774° E


Krudtmagasinet.

Den eneste tilbageblevne bygning i kastellet blev opført 1857-1858, og må ikke forveksles med krudttårnet. Den afløste det gamle krudtmagasin, der sprang i luften under bombardementet 8 maj 1848, hvor fæstningen var besat af Wrangels tropper, og blev beskudt af danske flådefartøjer. Magasinet blev gennemgribene restaureret for 2.3 mio. 1997-98 med midler fra Mærsk Mc-Kinney Møller og hustrus fond. Genindviet 27. maj 1998.
pos: 55.55929° N 9.76565° E


Købestævnet.

Købestævnerne, der betyder møder eller sammenkomster, hvor man kommer sammen for at købe og sælge. Forløberen for købestævnerne startede i 1910, hvor fregatten Jylland lå, der 2 år tidligere var udgået af flådens tal og nu fungerede som udstillingsskib, slæbtes ind i Gl. Havn. Der var tale om en vandreudstilling, der besøgte flere byer.
Det første rigtige købestilling afholdtes 1913 i Eksercerhuset ved Østervold.
Købestævnets bygning på Prins Christians bastion opførtes 1915 og blev taget i brug året efter. Forinden havde man nedrevet resterne af den nedbrændte voldmølle der lå på arealet. Købestævnet var et udstillingsvindue for, hvad dansk industri og håndværk kunne præstere og arrangeredes af den selvejende institution Dansk Købestævne, hvis formål var at fremme dansk produktion og salget af danske varer. Købestævnet rummede sædvanligvis en almindelig industriudstilling, en maskinudstilling, en møbeludstilling, en afdeling med industri- og kunsthåndværk, en landbrugsudstilling og en patentudstilling. En gang årligt afholdtes købestævne, og byen stod i udstillingstiden på den anden ende. De nærmeste gader indrettedes til parkeringspladser for at skaffe plads til de mange biler fra ind og udland. I krisetiden i 1930´erne afholdtes de legendariske lørdags kriseballer i købestævnets hovedbygning. Hovedbygningen og østfløjen af købestævnebygningerne på volden udbrænder 25. april 1980. I september 1976 havde man taget den nye Magrethehal i anvendelse til erstatning for de gamle bygninger på volden, der sammen med de to øvrige udstillingshaller, møbelhallen og glashallen, indtil da husede Dansk Købestævne.
Bygningerne blev derefter anvendt til andre formål, bl.a. en møbelhandel.
Resterne af købestævnebygningerne på volden udbrændte 8. november 1984, hvorefter det besluttedes at fjerne resterne og retablere bastionen. De to løver, der var anbragt på hovedbygningen,stod herefter en tid i Vendesgade der døbtes Løvestrøget efter dem men står nu på kommunens materielplads.
pos: 55.56920° N 9.75710° E


Købmagergades- og Dalegades skole.

Fredericia Borgerskole

Påbegyndt opført 1898 som Fredericia Borgerskole. En drengeskole med en klassefløj ud mod Købmagergade og en gymnastiksal mod Sjællandsgade.
Ibrugtagning skete først i april 1900 på grund af en lock-out i 1899, der forsinkede byggeriet. I 1913 byggedes så Dalegades skole for piger samt bygningen med de to gynmnastiksale midt mellem skolegårdene, der sammen med en række toiletter i en lang træbygning adskildte pigernes og drengenes skolegårde.
Mellem retiraderne og gymnastiksalsbygning var der en passage.
På grund af problemer med færdiggørelsen, var der i starten kun plads til de ældste pigeklasser i Dalegades skole. Indvielsen fandt sted 18. august 1913.
I 1934 indviedes en ny fløj ud mod Købmagergade med bl.a. træsløjdlokale, naturhistorielokale og skolebibliotek. Kælderen var tiltænkt som metalsløjdlokale, men i stedet blev der indrettet skolebespisning, hvor de børn hvis forældre ønskede det, kunne få et måltid varm mad i middagsfrikvarteret.
Adskillelsen mellem piger og drenge i klasserne ophævedes først i 1938, men i frikvarererne var der stadig adskilte skolegårde frem til 1963. Lærer og lærerinder havde også hvert deres lærerværelse, og der var en pedel til hver af skolerne. I 1960 blev den gamle gymnastiksal fra 1900 forsynet med en tilbygning i hver ende med omklædningsrum, bad og toiletter. Tidligere havde der været brusebade i den gamle hovedfløjs kælder. Først i 1967, da der blev bygget en ny fløj i en noget afvigende arkitektur ud mod Dalegade, fik lærer og lærerinder fælles lærerværelse. I 1962-63 fik gymnastiksalene mellem skolegårdene en udvidelse mod nord med badefaciliteter, og samtidig forsvandt retiradebygningen, der adskilte de to skolegårde.


Kødranden.

Betegnelsen for den del af kvadrestensmuren omkring landsoldatpladsen, der vender ud mod Danmarksgade. Den var tidligere var en meget benyttet siddeplads for Fredericianere. Især lige efter fyraften sad folk ofte skulder ved skulder på muren og fulgte trafikken i gaden.


L


Landsoldaten.

Sejrsmonumentet på "Prinsens plads" nu benævnt "Landsoldatpladsen".
Bronzestatuen, der både betegnes "Den tapre Landsoldat" og "Den danske Landsoldat" er sat som et sejrsmonument til minde om den menige danske landsoldats indsats i treårskrigen 1848-50. Få dage efter udfaldet fra Fredericia blev indsamlingen til et monument sat i gang. Bidragene til indsamlingen var sat til 1 mark = 33 øre, for at alle kunne deltage og der blev indsamlet ialt 12.000 daler svarende til 24.000 kr.. Billedhuggerne A. Jerichau og H. W. Bissen blev 19. febfuar 1850 bedt om at komme med udkast til et monument. Adolf Jerichaus forslag forestillende guden Thor, men det blev billedhuggeren H. W. Bissens forslag der blev valgt. Han lavede først et udkast forestillede Uffe hin Spage, men det forkastedes til fordel for landsoldaten. Bissen kaldte selv sin statue for "Den danske landsoldat efter sejren". Det var en soldat fra udfaldet, husmand Chr. Christensen fra Thybjerglille, der stod model. Han fik en dag beked om at pudse sig og møde i Frederiksholms Kanal hos professor Bissen. Det siges dog, at landsoldatens ansigtstræk er landskabsmaleren J. Th. Lundbyes. Johan Thomas Lundbye, fødtes den 1. september 1818 i Kalundborg. Han meldte sig som frivillig og døde den 25. april 1848 i Bedsted som følge af et vådeskud.
Da den store granitsokkel ankom til Fredericia havn, blev den, under jubel, trukket fra havnen til Prinsens Plads af sønderjydske soldater.
statuen er 3,75 m høj og står på en 2,5m. høj granitsokkel med indskriften: 6. juli 1849. Den blev afsløret på 9 årsdagen for udfaldet, den 6. juli 1858 og er ubetinget Fredericias mest kendte mindesmærke. Amtmanden i Vejle Orla Lehmann, holdt festtalen hvorefter, statuen afsløredes under stormende jubel, kanontorden og fanfarer, medens den gamle billedhugger rørt stod og betragtede sit værk.
Det runde bed omkring monumentet var tidligere omkranset af et smedejernsstakit.
Da Fredericia blev besat af østrigske tropper i 1864, blev statuen behandlet med stor respekt. Den østrigske militærmusik spillede ofte "Dengang jeg gik afsted" når de paserede statuen og soldaterne sang med på dansk. Den 6. juli 1864 blev statuen pyntet med blomsterguilander og kranse af de østrigske soldater og de medbragte østrigske fotografer tog billeder af de hvidkjolede østrigske soldater foran statuen, og en mængde billeder blev sendt hjem til familierne i Østrig. Dette var ikke velset af preusserne, som gerne så, at statuen og mortererne sendtes til Tyskland som krigsbytte ligesom Istedløven. Det var østrigernes overgeneral Gablenz der havde æren for, at mindesmærket blev i Fredericia. En dag fik østrigerne besked om, at to preussiske prinser ville ankomme til byen sammen med den preussiske overkommando. De østrigske soldater i hovedvagten blev sendt over til statuen for at oversværte indskriften, og anlægget omkring statuen blev overstrøet med halm. Så snart preusserne igen forlod byen, sørgede de østrigske soldater for at fjerne halm og sværte og rive gangene omkring statuen. Da de østrigske tropper igen forlod byen den 16. november 1864, spillede de "Dengang jeg drog afsted" da de passerede statuen og svingede ud gennem Prinsens port.

I 1944, 4 dage efter schalburgtagen af hotel Landsoldaten natten til 30. juli, besluttede byrådets forskønnelsesudvalg at igangsætte en sikring af statuen mod sprængstykker hvorefter der opmuredes en beskyttelseskasse omkring den. Muren fjernedes igen 5. maj 1945.
statuen regnes for det første mindesmærke i verden for den menige soldat. Tidligere var det kun konger og generaler man hædrede med statuer.

Afsløringshøjtideligheden
pos:55.56742° N 9.75309° E


Langebro.

Lang mole der udgik fra vestsiden af Gammel Havn og afskærmede fiskeri og bådehavn. Var den ene af færgehavnens moler. Fjernet i 1960'erne forbindelse med udvidelse af skibsværftet.
Langebro set fra bådhavnen 1952:


Langengene.

Engparceller beliggende ved Hannerup Engvej langs med Erritsø bæk.


Latinskolen.

Oprettet af Fr. III 7/7 1656, men startede dog først undervisningen i 1664 i lejede lokaler på hjørnet af Kongensgade og Jyllandsgade. Fik 1698 egen bygning på hjørnet af Danmarksgade og Kongensgade. I 1808 byggedes den skole på hjørnet af Danmarksgade og Kongensstræde, der nu kaldes Trinitatis Sognegård. Skolen udvidedes med en nu forsvunden bygning, der opførtes i 1880 i to etager, og forhøjedes til tre etager i 1908. Den lå i Kongensstræde, parallelt med den gamle skolebygning.
I den gamle bygning lå general Rye på lit de parade 6. juli 1849.
Da det nybyggede gymnasium udenfor Nørreport blev taget i brug i 1940, var "latinskoleepoken" forbi. Bygningen i Kongensstræde fungerede en tid som handelsskole, og den gamle bygning brugtes til privat beboelse.
pos: 55.56703° N 9.76286° E


Lazarettet.

Bygning beliggende Gothersgade 48 ved Sdr. Voldgade, opført som lystgård 1767 af proviantforvalter og kancelliråd Andreas Deichmann. Omkring 1850 husede bygningen Hotel de Lillebælt, der dog kun eksisterede ca. 10 år, hvorefter det gik konkurs.
Da garnisonshospitalet neden for voldmøllen blev bombarderet i 1864, blev der indrettet et nødlazeret i huset. Bygningen fortsatte dog med at fungere som garnisonens lazeret til det nye garnisonssygehus opførtes i Lollandsgade (Nu depotgården). Bygningen blev i mange år derefter kaldet "Det gamle lazeret." Den blev 1929 købt af kommunen til bolig for havneassistenterne, senere er den overtaget af private investorer og har været anvendt som lagerbygning. Den 400 m2 store bygning eksisterer stadig i 2005, men står tom og er i meget dårlig stand.


Lillestrand.

Kort stykke strand, der lå ved havnen mellem færgelejerne.


Lokalhistorisk arkiv.

Oprettet 28. maj 1973. Da biblioteket flyttedes fra Jyllandsgade til teaterbygningen, fik arkivet til huse i kælderen i Vendersgade, hvor der før var børnebibliotek på 2. sal. Det gamle voksenudlån med indgang fra Jyllandsgade, indrettedes til kunstudstillinger. I 1992 flyttede arkivet til sin nuværende beliggenhed i en tidligere fabriksbygning på Fr. III's vej.


Lundings monument

7,5 m høj obelisk med bronzerelieffer og protrætmedaljon omkranset af nedgravede kanoner med gitterværk imellem, udført af billedhugger Andreas Paulsen og afsløret 6. juli 1899 på Danmarks bastion. bastionen helt ude ved Lillebælt. Obelisken har inskriptionen:

Fredericias kommandant
Oberst Niels Christian Lunding
Rejst til minde om
Fredericias heltmodige
forsvar 1849


pos: 55.57005° N 9.76926° E


Løven ved stadion.

se Stadionløven


Løvehovedkilden.

Kilden ligger ved de tidligere cykel- og gangstier, der førte fra den gamle strandvejstunnel, der forbandt Strandvejen med Viaduktvej, og førte til anlægget i Hannerup. Kildeanlægget er sandsynligvis opstået i forbindelse med anlægget af stierne. Det første løvehoved var af tin, og menes at være skænket af Ernst Voss fabrik. I 1951 blev anlægget restaureret og et bronzehoved, modelleret af den århusianske billedhugger Frode Alb. Jensen og ligeledes skænket af Voss fabrik, erstattede det oprindelige tinhoved. Senere blev dette hoved stjålet og måtte erstattes af et nyt. Der er ikke så meget vand i kilden som tidligere, så i tørre somre kan den tørre ud. Kilden udspringer af den bakke, på hvis top et slesvig-holstensk batteri var anbragt under Fredericias belejring 1849. En sten markerer stedet. Mangen forbipasserende fredericianer på cykel- eller spadseretur, har i tidens løb slukket tørsten i kildens kølige vand, taget sig et hvil i træernes skygge på bænkene ved kilden og lyttet til fuglesangen og kildens sagte plasken i basinet.
pos: 55.58020° N 9.77597° E


M


Madsby Enge.

Navnet stammer sikkert fra, at Hybys mader (enge) lå her.
Et tidligere sumpet område der begyndte, hvor banegården ligger og strakte sig ud mod Stoustrup. Området gennemstrømmes af Ullerup Bæk, der fortsatte som møllebækken gennem Mølleengene. Engene kunne i krigstider opstemmes så området kom til at stå under vand. I dag er Madsbyparken og Minibyen placeret i en del af engarealet.


Madsbyparken.

Madsby Legepark er et kommunalt legeland med gratis adgang, opført i Madsby Enge, lige ved banegården. Her er bl.a. dyrehold, grillpladser, sø med bådudlejning, musiktribune og dukketeater i det store legeområde, der i stort omfang er opført af genbrugsmaterialer. Startede som beskæftigelsesprojekt for langtidsledige.


Mads Ged.

Bronzeged modelleret af afd. billehugger Gudrun Larsen. Den er skænket af byens pengeinstitutter og afsløret 9/9 1964. Den har ført en omskiftelig tilværelse. Først på græsplænen ved Hovedvagten, siden ved ravelinen på Vestergrogade. Så fik den pladsen hvor Fr. III's buste står, medens busten stod op ad muren til byrådssalen. Nu er busten tilbage på Fr. III's plads, og Mads Gedkom igen til at stå ved Vesterbrogade til den i 2007 flyttedes til Madsbyparken. pos: 9.75046 Ø - 55.56839 N


Mejerier

Fredericia Mejeri
Fredericia Mejeri lå oprindelig i Gothersgade. 5/11 1960 inviedes et helt nyt moderne mejeri ved Vejlevej. Egentlig skulle det have ligget ved Treldevej men det gav så mange protester at man i stedet valgte en placering ved Vejlevej vest for Madsbyvej. Selv om de kørende mælkemænds epoke var ved at være slut, byggedes der alligevel store lukseriøse stalde til mælkehestene. De nåede dårligt at komme i brug før hestene var afskaffet. I 1971 sluttede Fredericia Mejeri sig sammen med mejerier i Vejle og Kolding og dannede mejeriselskabet Vekofa og i 1979 samledes al produktion på mejeriet i Fredericia. I 1990 skiftede man navnet ud med Kløvermælk. Man var i stærk konkurrence med MD, det nuværende Arla og måtte i 1999 lade sig fusionere. Hermed var mejeriæraen slut for Fredericias vedkommende.


Landbomejeriet
Landbomejeriet lå på sydøsthjørnet af Jyllandsgade og Prinsessegade, hvor Domus Axel i dag ligger. Mejeriet blev nedlagt i midten af 1950'erne og bygningerne blev overtaget af Fredericia Margarinefabrik, der hovedsageligt producerede margarine til industrien.


Mælkefabrikken
I Kongensgade op mod Nørrevold hvor Nestlegården i dag ligger, startede A/S Værne Kloster mælkefabrik i 1918 en mælkekondenseringsfabrik (tørmælksfabrik). De havde overtaget ølbryggeriets gamle bygninger hvor produktionen, efter en brand, var ophørt i 1912. Senere ejerer var A/S Fredericia Mælkekondenseringsfabrik og Nordisk Nestle. Fabrikken kaldtes Mælkefabrikken i daglig tale.


Minibyen.

Den Historiske Miniby, er en modelby af Fredericia, som den så ud i 1849 i størrelsesforholdet 1:10. Byen er opstillet i Madsby Enge og består i år 2000 af 652 huse, voldanlæg m.m. . Det hele startede som beskæftigelsesprojekt for langtidsledige og bistandsklienter, men husene bygges og vedligeholdes i dag i stor udstrækning af pensionister. Arbejdet foregår på kommunens jobcenter på Prangervej. Når byen engang er færdigopstillet vil den rumme ca. 1200 huse.

pos: 55.57703° N 9.73173° E


Minebøssen.

Hornmine indrettet som indsamlingsbøsse, opstillet på Gammel Havn. Først på sydøsthjørnet, nu på nordøsthjørnet af Oldenborggade og Gothersgade. Den blev skænket af marineministeriet og monteret som indsamlingsbøsse på orlogsværftet.
Den opstilledes af Fredericia Fisker- og Sømandsforening 8. februar 1920. Minen har følgende inskription: "I Krig jeg voldte Sømandens Død. I Fred jeg lindrer Trængendes Nød". De indsamlede midler skulle fordeles med 1/3 til sømandsforeningen i København, resten til "Fisker og Sømandsforeningens Understøttelsesfond for ældre, trængende Fiskere, Søfolk og deres efterladte", heraf skulle sømandshjemmet støttes med en andel til hjælp for trængende fiskere og søfolk.

pos: 55.56175° N 9.75668° E


Møllebugten.

Bugten mellem Skanseodden og Lyngs Odde. Bugten har navn efter Mølleengene, der strakte sig fra Madsby enge ud til Lillebælt og afvandedes af Møllebækken, også kaldet Ullerup bæk.


Mølleengene.

Et lavtliggende sumpet område mellem Madsby Enge og Lillebælt (Møllebugten). Engene kunne i krigstid opstemmes og oversvømmes af Møllebækken også kaldet Ullerup bæk. Banegården er bygget midt i mølleengene, hvilket gav store problemer da man anlagde banedæmningerne, der hele tiden sank ned og skred ud. Ved Vejlevej var i gammel tid en vase over engen. Derfor kaltes Vejlevejsbakken tidligere for Vasebakken.


N


National.

I folkemunde kaldet "Nalen". Restaurant og variete i Bjergegade, der i starten havde en serveringshave ud mod Akseltorv.
Omkr. 1950 brugtes scenen mest til dilettantforestillinger og salen til danserestaurant. En overgang var salen indrettet til billard med udskænkning i lokalerne ud mod Jyllandsgade. Lokalerne, der stadig eksisterer, har siden skiftet navn flere gange. Bl.a. til Casalinca og Nattergalen og der er i dag diskotek i bygningen.
pos: 55.56521° N 9.76137° E


Nordbanen.

Indtil 1935 banen fra banegården i Oldenborggade mod Vejle. Den fulgte det gamle spor 1 til den nuværende banegård og paserede over Vejlevej ved Madsbyparken og fulgte slugten bag om Stoustrup mod Pjedsted. Nordbanevej fulgte den gamle banes forløb.


Nørremarken.

En del af Fredericia Mark, d.v.s. al den jord som ligger uden for volden. Grænsen mellem Nørremarken og Søndermarken går ved Nørrebrogade, den tidligere Egumvej. Sydvest herfor ligger Søndermarken og nordøst herfor Nørremarken. Området nord for Vestre Ringvej/Egeskov og Nordbanevej og en del af Fredericia mark der stammede fra de 3 nedlagte landsbyer Hannerup Hyby og Ullerup. Østligste del er Fælleden. Tidligere skoledistrikt til den nedlagte Nørremarkskole.


Nørremarkskolen

Første skole opført omkr. 1883. Ny skole bygget omkr. 1916 lidt syd for den gamle skole. Den ligger tæt ved Stenhøjbroen, der fører Vestre Ringvej over banen. Af skolens første lærere kan nævnes P. N. Jørgensen, J.M.Sønderskov, Clausen, M. L.Terkelsen. Der var i starten ansat en lærer og en forskolelærerinde.
pos: 55.58187° N 9.73436° E



Nørreport

Port mellem Dronningens og Prins Christians bastioner. Gennemgravningen af volden igangsattes i marts 1917. Der anvendtes hovedsageligt arbejdsløse til arbejdet, der foregik med skovle og trillebører. Under arbejdet stødte man på en gammel udfaldsport der måtte fjernes. Porten blev tegnet af arkitekt Gundelach-Petersen og i april 1921 startede selve portbyggeriet. Porten stod færdig i sommeren 1922.


O


Obelisken

I anledning af Fredericias 300 års jubileum i 1950, skænkede reformert menighed byen en 18m. høj granitobelisk med følgende inskription:

Prompte et sincere signum calvini.
År 1719 kom de første fransk reformerte kolonister til Fredericia. De kom fra Pfalz og Brandenburg, hvor deres fædre havde levet en årrække i landflygtighed, fjernt fra hjemstavnen Frankrig og Belgien.

Utallige forfølgelser og lidelser havde de måttet udstå for deres religiøse overbevisning under trusler om galejerne og bålet. I Fredericia gav den danske stat dem et fristed.

Menigheden blev et grundelement i Fredericias befolkning. Efterkommere vedtog i 300 året for Fredericias grundlæggelse at rejse denne mindestøtte i taknemmelig erindring om den beskyttelse som menigheden fandt bag byens volde.

De kom som avlsbrugere og tobaksplantører og fik tildelt de 220 havepladser. De var flittige og nøjsomme. Af slægter kan nævnes Armand (Hermann), Bottelet, Le Blond, Deleuran, Desmarets, Devantier, Dufresne, Dupont, Fournaise, Honore, Lefevre, Le Pierre (Stein), Louison, Vilain o.m.a.

Der opstilledes først en attap i træ i kryset Dronningensgade-Sjællandsgade. og 14. dec. 1952 kunne den færdige obelisk overdrages til byen. Den opstilledes udenfor Nørre Port.


pos: 55.57111° N 9.75912° E


P


Palæet.

Det legendariske palæ lå i Vendersgades vestside ca. midt mellem Oldenborgs og Holstens bastioner og havde have ud mod Norgesgade. Det opførtes 1724 af Niels Iversen, en af byens velhavere. Palæet havde mange ejere op gennem tiden, bl.a. et par af byens kommandanter. I 1794 købtes det af prins Christian August af Augustenborg, hvis søn kom til at spille en stor rolle i forbindelse med treårskrigen. Han udvidede grunden betydeligt og menes at have anlagt parken. Prinsen var garnisonskommandant i byen fra 1789-1803. I 1810 blev palæet overtaget af kong Frederik VI og herefter fungerede det som kommandantbolig. Huset fik navnet "Palæet" da kongens søn, den senere Frederik VII forvistes til byen for at komme under generalløjtnant Castoniers opsyn. Prins Frederik havde et lysthus i palæets have, hvor han drak sin te, samt et udsigtstårn. Da prinsen forlod byen i 1839, stod det tomt og blev en del beskadiget under bombardementet i 1849. I 1855 købtes palæet af et konsortium, og i 1856 boede Frederik VII igen i huset nogle dage. I 1864 beboedes det af de belejrende østrigere og blev meget ødelagt, og det endte som bolig for husvilde til det blev nedrevet i 1866. Palæets have, der var et yndet udflugtssted for byens borgere, ødelagdes sidst i 1860érne, da arealet skulle bruges til baneareal. Efter at huset ophørte med at være kommandantbolig, boede kommandanten på Kommandogården.
pos: =55.56262° N 9.75369° E


Persillekvarteret

Tidligere betegnelse for de reformertes marker i sydenden af Kongens- og Dronningensgade.


Peter Buhls mindesten

Mindestenen for søhelten Peter Buhl, udført af Ludvig Brandstrup og afsløret i Kastellet 6. juli 1913. Står nu ved Østervold .
pos: 55.56551° N 9.76771° E


Peter Duponts mindesten

Mindestenen for socialdemokraten Peter Dupont, kaldet Peter Bager, står på arbejdernes gamle festplads Hyby_Lund.


Prangervej

Oprindelig vej fra nuv. Vesterbrogade ud til skovløber Pranger i Fuglsang skov. Da volden blev gennembrudt ved Sjællandsgade, forlængedes Prangervej hertil, og stykket fra møllebækken til Vesterbrogade (tidligere Vejlevej), omdøbtes til Vesterdalsvej. Senere er stykket fra møllebækken til Jernbanegade sløjfet.


Prinsens port

Prinsens port var byens hovedindfaldsvej og fører ind til Landsoldatpladsen, hvor man tidligere afstraffede soldater der havde forset sig. Straffen kunne f.eks. være at løbe spidsrod. Tidligere skulle man over en vindebro af træ for at komme gennem porten ind i fæstningen. Omkring 1700 blev vindebroen fornyet og allerede 1723 måtte den igen udskiftes. I 1735 opføres en vagtbygning ved porten. I enden af vagtbygningen lå stokhuset, hvor fæstningsslaverne overnattede. Stokhuset forsvandt da man byggede Danmarks port. 1742 måtte vindebroen renoveres. I 1753 opførtes den nuværende port i grundmur af murermester Cornelius Hansen. I 1756 var vindebroen så rådden, at den igen måtte udskiftes. Da broen igen blev tjenlig til udskiftning, besluttede man sig for at erstatte den af en jorddæmning som anlagdes 1794.
Da fæstninge sattes i forsvarsstand 1849, gravedes en 3-4 m bred grøft gennem dæmningen og over hullet anbragtes en træbro som let kunne fjernes.
Efter udfaldet fyldtes grøften igen op med jord.
Når handlende eller bønder, der ville sælge deres varer f.eks. på byens torv kom til købstaden, måtte de tidligere betale accise ved portvagten.


I 1944 tilmuredes porten i begge ender for at tjene som beskyttelsesrum. Der var isat en port i begge ender, som stod åben i dagtimerne så folk kunne gå igennem.
I modsætning til volden tilhører porten ikke Fredericia kommune men Slots og Ejendomsstyrelsen under Boligministeriet.

2. maj 2000 indviedes 2 nye portfløje i vestenden, skænket af Landskomiteen til renovering af Fredericia Vold, efter at have stået uden i mange år.. pos: 55.56742° N 9.75309° E


PRIVATE SKOLER


Markholt-Olesens Forberedelses- og Realskole /
Søstrene Andersens Skole

Indtil 1. august 1920 hed skolen Søstrene Andersens Skole. Den er byens ældste privatskole, grundlagt af fru dr. Düsterdich og 6. oktober 1858 overtaget af frk. Martine Andersen. Dette år regnes som skolens grundlæggelsesår. I starten var det en pigeskole som dog optog drenge i 1. og 2. forberedelsesklasse. Skolen lejede sig i mange år ind forskellige steder i byen. Da Martine Andersen giftede sig med landstingsmand Schultz, blev skolen på skift ledet af hendes tre ugifte søstre Anna, Botella og Marie. Sidstnævnte endte med at overtage skolen i 1883. Den 6. oktober 1888 indviedes skolen i Købmagergade. Den var i starten på 8 klasser.
I august 1920 blev skolen overtaget af M. Markholt-Olesen. Marie Andersen fortsatte som lærer til 1 august 1924. Fra 1920, til 1922 blev skolen drevet i samarbejde med naboskolen Fredericia private Realskole. Fra 1. august 1922 var skolen en selvstændig realskole for både drenge og piger der ville tage den almindelige forberedelseseksamen.
1920 havde skolen 125 elever, og i 1930 var elevtallet vokset til 350.
I 1923 oprettedes en Frøbelsk børnehave i tilknytning til skolen.
Markholt-Olesen var født i byen 14. juni 1887 som søn af købmand M. Olesen.
Skolen haved en årrække en kostskoleafdeling på Sanddalhus, som nedlagdes 1980.
Skolen eksisterer i dag som Fredericia Realskole og er sammenlagt med "Grove-Rasmussens skole".


Fredericia Realskole / Fredericia Private Realskole.

Skolen oprettedes 5. september 1895 på initiativ af kendte borgere i byen. Bl.a. arkitekt Bjerre, isenkræmmer Resting, farver Holst og købmand Th. Petersen.
Skolen lejede sig i starten ind i Hotel Kronprins Frederik på det norevestlige hjørne af Gothersgade og Fynsgade, det senere KFUM og Kobæks Cafeteria men måtte snart efter opføre en ny skolebygning på grunden Købmagergade 72. I 1899 fik skolen tilladelse til at afholde almindelig forberedelseseksamen. Skolen blev på et tidspunkt udvidet med en filial i Strib. Fra 1920-22 blev den drevet i samarbejde med Markholt-Olesens skole. Skolen drev også en børnehave efter Frøbel og Montessoris principper.
I 1926 blev Valdemar Grove-Rasmussen bestyrer. Han var født i Seest 29. april 1874.
Skolen blev derfor ofte kaldt for "Grove Rasmussen". Den kaldes nu Fredericia Realskole.


Fredericia Døtreskole

5. maj 1866 startede frk. Moltke Krag en skole med navnet ” Frk. A. Krag's skole” i en privat lejlighed. Senere lejede hun lokaler på Teknisk Skole. I 1901 flyttede skolen ind i sin egen bygning ved Østersstrand. I 1898 holdt skolen den første preliminæreksamen. I 1907 afholdtes den første mellemskoleeksamen og året efter den første realeksamen. Frk. L. C. Pritzen, lærerinde på skolen siden 1897, overtog skolen i 1913, hvor den kom til at hedde Fredericia Døtreskole.
Den 1. september 1920 oprettedes en frøbelsk børnehave ved skolen. I 1924 udvidedes skolen med en tilbygning tegnet af arr. Billund og der blev samtidig indlagt centralvarme. I 1930 havde skolen 120 elever, 20 børnehavebørn, og foruden forstanderinden var 1 lærer og 10 lærerinder ansat ved skolen.


Reformert skole

Se Reformert skole og Katolsk skole
Se også Amts- og kommuneskoler.



Q



















 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286