FREDERICIAS HISTORIE

Stednavne og lokaliteter i byen.

af Erik F. Rønnebech

INDEX

A B C D E F G H I J K L M N O

P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å




G


Gadenavne.

I 1767 havde byen ialt 23 gader. 15 i retning nord-syd og 8 i retning øst-vest. Voldgaderne eksisterede ikke på det tidspunkt. Navnene i paranteser er de ikke officielle navne som Fredericianerne brugte.
De nord-sydgående gader fra vest mod øst:

  1. Holstensgade
  2. Slesvigsgade
  3. Norgesgade
  4. Kirkestræde (Pottemagergade)
  5. Vendersgade (Strandgade)
  6. Danmarksstræde (Lillegade)
  7. Riddergade (Ryttergade)
  8. Gothersgade (Solgaden)
  9. Prinsessegade (Princesindegaden, Bagergaden Bagom eller Havnegade)
  10. Købmagergade
  11. Dalegade (Grønnegade)
  12. Bjergegade (Smedegade)
  13. Kongensstræde (Bleggade)
  14. Kongensgade
  15. Dronningensgade
De øst-vest vendte gader er fra syd mod nord:
  1. Sundegade
  2. Oldenborggade
  3. Bornholmsgade
  4. Fyensgade
  5. Sjællandsgade (Se Kammerherrens Gang)
  6. Jyllandsgade (Nyvej, Adelgade)
  7. Danmarksgade (kaldtes Skånegade til vi mistede Skåne siden Storgade og Klerkegade)
  8. Prinsensgade.

Havnegade Udgik fra Oldenborggade, lidt øst for Købmagergade, rundt i en cirkel til østsiden af Gammel Havn.
Kammerherrens Gang var en sti der førte fra Norgesgade til Vestervold inden volden blev gennemskåret og Sjællandsgade forbundet med Prangervej. Kammerherre Carl P. J Lorentz opførte i 1834 Bella Vista ved nordsiden af stien, heraf navnet.

Andre gadenavne brugt i folkemunde:
Bjergegade og Dalegade har også på tegninger heddet Bjergstræde og Dalstræde.
Herudover kaldtes krydset Danmarksgade-Prinsessegade, hvor der tidligere holdtes torvehandel og marked, for Korsgaden.
Et område ved gl. havn kaldtes Midtlejr og de to torve Akseltorv og Fisketorvet kaldtes hhv. Kongens- og Dronningens torv. Fisketorvet er også blevet kaldt Færgemandens plads.
Samtlige gader på nær Bornholmsgade og Holstensgade eksisterer stadig. De forsvandt da man anlagde baneterrænet ved den gamle banegård. Bornholmsgade er dog på vej til at genopstå. Og Holstensvej er opkaldt efter Holstensgade. Slesviggade og Danmarksstræde er dog kun som rudimenter idet Voss fabrik er bygget tværs over Slesviggade og rådhuset har taget en stor bid af Danmarksstræde.

Senere tilkommende gader er voldgaderne Østervoldgade der en overgang hed Rendebanen, Nørrevoldgade, der vest for Kongensgade kaldtes Borgergade, og øst for Slagtergade, Vestervoldgade og Søndervoldgade og mod øst-vest de korte gader Falstersgade og Lollandsgade der lå i området indenfor demarkationslinien. Desuden nogle mindre veje som Bajonetten og Kastelsvej. Sidstnævnte var oprindelig adgangsvej til Carolinelund anlæg.
Foran den gamle fiskerihavn på et område hvor fiskerne havde deres skure blev en sti mellem skurene kaldet Palægade og en anden Børsstræde.
Rosengade, var en gade der gik fra byens første rådhus til Østervold.
Gade- og vejfortegnelse 1945
Kommunens gader og veje år 2000
Gade- og Vejhistorie


Galgebakken.

Ca. hvor Egeskovvej krydses af Havepladsvej og hvor tidigere "Det røde Vandtårn" stod. Her stod en gang byens galge. Stedet kaldtes også Stejlehøj.


Genforeningsmonumentet.

Monument for genforeningen 15. juni 1920, hvor Danmark blev genforenet med den del af Slesvig, der efter en afstemning 10. februar 1920, valgte at blive dansk igen, efter at have været under Tyskland fra 1864, hvor Danmark måtte afstå hertugdømmerne, og Danmarks sydgrænse rykkede op til Kongeåen. En af de gamle grænsesten står opstillet, hvor vejen mod Prinsens port starter ved Vesterbrogade. Det genvundne land, det tidligere Nordslesvig, blev omdøbt til Sønderjylland og resten af Slesvig til Sydslesvig. Monumentet indviedes den 3/12 1920, hvor formanden for monumentkomiteen, guldsmed Diederichsen, afslørede den 5 m. høje obelisk af bornholmsk granit og overdrog den til byen. Odense Regimentsmusik spillede, og som indledning og afslutning blev afsunget to sange skrevet af sognepræst ved Trinitatis kirke Chr. Manniche. Det bærer indskriften "TIL MINDE OM SØNDERJYLLANDS GENFORENING MED MODERLANDET 1920." Monumentet var tegnet af arkitekt Gundlach-Pedersen og udført af det lokale stenhuggerfirm Rasch og Sørensen. Det opstilledes på toppen af Prinsessens bastion, og fik lov at stå her frem til 1996, hvor det flyttedes til Østervold ud for Danmarksgade, da bastionen skulle retableres og bestykkes, som den så ud i 1849.

pos: 55.56700° N 9.76800° E


Genforeningsstenen

På Trinitatis kirkegård bag krigergraven, blev på genforeningsdagen opsat en sten med indskriften:
1848-1850    1864-1920
I kæmpede for Danmarks ære,
I stod for alt, hvad dansk vil være,
og derfor staar jeg her som minde,
mens tiderne rinde

Trinitatis menighed rejste denne sten
paa genforeningsdagen


pos. 55.56628° N 9.76406° E


Golfbanen

I 1991 gik kummunen i gang med at finde et areal til golfbane. Det første sted der var på tale var den nyplantede Randdalskov, men planen blev opgivet i november, og 12 maj 1992 startede men på at anlægge en bane ved Ullerupdal. Banen blev taget i brug 28/8 1993.


Gravens Rand.

I folkemunde betegnelsen på et værtshus opført 1879 i Jyllandsgade, tæt ved Trinitatis kirkegård. Stedet hedder nu Allter.


Grænsestenen

Da kongeågrænsen fra 1864 flyttedes i 1920, blev de 128 gamle grænsesten mellem Preussen og Danmark taget op og enhver kunne søge om at få tildelt en sten. Meningen var, at stenene skulle genopstilles i parker, offentlige anlæg o.l. som et minde om den gamle grænse. Enkelte af stenene kom også i privat eje. Sten nr. 75 fra området omkring Vamdrup, havnede Fredericia, og blev opstillet, hvor den gamle vej gennem Prinsens port udmunder i Vesterbrogade. Stenen bærer ud over nummeret indskriften Kr Dm for Kongeriget Danmark og Kr Pr for kongeriget Preussen.


H


Handelsskolen.

Oprindelig kaldet Fredericia Handelsstandsforenings Handelsskole.
Skolen havde først til huse på Købmagergades skole og mange af skolens lærere var undervisere. Flyttede derefter ind i den gamle latinskoles lokaler i Kongensstræde og siden i en nybygget skole på Mosegårdsvej i Erritsø, hvor den skiftede navn til Fredericia-Middelfart Handelsskole.


Hannerup.

Oprindelig udtalt med a som i kaffe og uden stød. Nu mest med a som i and og med stød på n.

Hør den gamle udtale Hør den nutidige udtale

Den sydligste del af Fredericia Søndermark.
Landsby der lå i området, hvor Korskærparken i dag ligger. Nedbrudt da Fredericia blev anlagt. Beboere og bygninger flyttet ind i fæstningen sammen med landsbyerne Hyby og Ullerup.


Hannerup kirke.

Fra starten af 1950'erne begyndte Fredericia gradvist at vokse ud mod Søndermarken. Nye boligkvarterer skød op i takt med den stigende velstand og det stod snart klart, at Sct. Michaelis kirke ville blive for lille til at rumme det voksende sogn.
På grunden, der blev udset til kirkebyggeriet, lå gården Midtgård, der som de øvrige gårde langs Prangervej måtte vige for udviklingen. Grunden blev skænket af kommunen til formålet i forbindelse med invielsen af det nye rådhus i 1965.
Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og arkitekt Thyge Arnfreds meget utraditionelle og omdiskuterede forslag blev til slut valgt.
Bygningen skulle fremstå meget rustik. Murværket er f.eks. uden fast forbandt, d.v.s. uden ensartet mønster, og fugerne er groft afskrabede uden afsyring. Træværket fremstår savskåret og man har ikke fjernet udpressede limrester fra limtræsbjælkerne. Taget er fladt og bæres af en limtræskonstruktion. Et bredt stern af rustent cortenstål løber hele vejen rundt. Bag stolestaderne løber en rustik mur sammensat af forskellige teglmaterialer i en stor halvcirkel. Muren er et par meter høj på midten faldende ud mod begge ender. Nogle munkesten fra den nedbrudte Ullerup kirke indgår i murværket.
Thyge Arnfred tegnede også altersølvet, der fremstilledes hos Cohr.
Onsdag den 14. marts 1975 startede udgravningen til fundamentet, og skærtorsdag d. 11. april 1974 blev kirken indviet af biskop Thyge V. Kragh. Den havde kostet 4,5 mio. at bygge. Da sognet udskiltes fra Sct. Michaelis, havde det 8.000 sognebørn.
Kirken har form som et amfiteater med gulv af klinkebrændte mursten der skråner ned mod alterbordet. Den er placeret på den ene side af i en stor skålformet udgravning.
Døbefonten hviler på en trefod af rusten cortenstål, og selve dåbsfadet ef af dreven sølv. Over alteret hænger et moderne symbolsk kors udført af Chr. Høyer Hansen. Omkring korset hænger 3 ringe symboliserende treenigheden (faderen, sønnen og helligånden).
Alterbordet har en oval bordplade af lamineret træder hviler på et understel af rustent cortenstål. Der er ingen altertavle eller alterbillede.
Prædikestolen er en simpel afskærmning anbragt på kirkegulvet
Nadverborde og knæfald er anbragt i en kreds om "koret".
Orgelet hænger på væggen tæt ved alteret og er leveret af Bruno Christensen og Sønner og er på 23 stemmer.
Nogle gamle munkesten fra den nedbrudte Ullerup kirke er indsat i murværket. En af disse er placeret i gulvet under døbefonten, der må flyttes under begravelser for at give plads til kisten.
Klokken har tidligere været ophængt i klokkespillet i Løgumkloster, men stemte ikke korrekt med de øvrige klokker og kunne derfor købes til en fornuftig pris. Den bærer derfor Fr. IX's navnetræk og indskriften "Danmark i 1000 år". Dronning Ingrid gav speciel tilladelse til at indskriften kunne bevares. Klokken blev ophængt i klokkestabelen 26. marts 1974.
I 1990 tillagdes kirkegården nord for kirken i en halvbue omkring et gammelt egetræ der tidligere stod midt på gårdspladsen ved en af de små landejendomme, der måtte vige for udviklingen. Kirkegården er anlagt uden grusgange, og stierne mellem gravstederne er græsklædte. Hovedstierne er dog belagt med hårdtbrænte mursten.
Kirkegården blev indviet den 29. april 1990 og er tegnet af landskabsarkitekt hans Kirchner fra Esbjerg. og i 1997 fik kirken nyt klokketårn.
Sognet grænser til Erritsø, Bredstrup, Christians, og Sct. Michaelis sogne.

pos: 55.56277° N 9.7194° E


Hannerup pavillon.

Opført 1886, tidligere et yndet udflugtsmål om søndagen for byens borgere, der ofte kom spadserende inde fra byen ad den idylliske gamle strandvej og forbi badestranden i Sanddal. Fungerede en tid som badehotel. Særlig stor søgning var der pinsemorgener. Her er også blevet holdt utallige familiefester, firmaskovture og lørdagsballer. Under 2. verdenskrig indkvarteredes hippoerne (Hilfspolizei=danske landsforræddere der hjalp besættelsesmagten) i pavillonen. I 1999 opgav man at drive restaurant i bygningerne, og der var tale om at rive den ned. Det skete dog ikke. Efter at kommunen havde solgte den, blev den overtaget af tømrermester Mogens Ussing der bekostede en gennemgribende restaurering og i nov. 2001 genåbnede den under navnet "Hannerup Skov".
pos: 55.55563° N 9.72297° E


Hannerup anlæg

Anlægget nedenfor Hannerup pavillon blev etableret af kommunen i 1943 som en erstatning for tabet af den gamle strandvej med den hvide bro. Det er tegnet af den nok mest kendte danske havearkitekt nogensinde, C. Th. Sørensen (1893-1979).

pos: 55.55471° N 9.72423° E


Hannerup Teglværk

(Boalths Teglværk)

Teglværket er vist på kort fra 1849, men præcist hvornår det er opført vides ikke.
Det lå ved den nuværende Viaduktvej tæt nord for banen mod Kolding. Teglværksvej minder i dag om teglværket.
I 1905 opførtes den nu forsvundne Hannerupgård på stedet, hvor teglovnen lå. I dag ligger Hanneruphus på stedet. Hannerupgård opførtes af de rester, der var tilbage fra teglproduktionen. Tørreladerne lå på marken ned mod banen. Ved teglværket lå også 2 mergelgrave, hvoraf kun et lille vandhul ved Teglværksvej er tilbage af den største, hvorimod den mindste, der ligger ved Viaduktvej, næsten er bevaret i fuld størrelse.
Teglværket er også kaldt Boalths teglværk. Søren Sørensen Boalth fra Grejs, formentlig født i Bergen men konfirmeret i Vejle, giftede sig i 1843 med Anne Cathrine Charlotte Maaløe, der var enke efter Ferdinand Tullin Boalth, der døde 14/1 1840. Hun havde sønnen Carl Conrad Ferdinand Boalth, født i 3/9 1839 i Vendersgade, fra sit første ægteskab. Det var Søren Sørensen Boalt der startede med at drive teglværk. Han var først købmand og lotterikollektør samt medlem af borgervægningen, men blev så også teglværksejer. Da konen døde giftede han sig med Pouline Ropsdorph.
Stedsønnen C. C. F. Boalth overtog teglværket efter stedfaderen.
Rasmus Jensen Schau var ejer af Lyng Teglværk da han 31/5 1878, 31 år. gl., giftede sig med den 19-årige erritsøpige, Marta Marie Madsen.
C. W. Loehr må have købt Hannerup Teglværk af C.C.F. Boalth og har ansat Rasmus J. Schau som forpagter, indtil det lukkede, nok omkr. 1902.
Rasmus flytter derefter ned i villa Søvang, for her står han som fhv. teglværksbestyrer i 1903, da han får sønnen Hans Aage konfirmeret.

På mursten fra teglværket står stemplet navnet BOALTH. Den tidligere gård Boaltsminde på Vejlevej er opkaldt efter teglværksejeren.
pos: 55.55981° N 9.72405° E


Hannerup skov.

Nu en forholdsvis lille skov på 52 tdr. land, men tidligere hørte den sammen med Fuglsang skov til landsbyen Hannerups skove. Landsbyen Hannerup blev i 1650 flyttet inden for Fredericias volde sammen med Ullerup og Hyby. Omkring år 1800 strakte de skov og kratbevoksede bakker sig fra Mølleengen mod øst og ud mod Erritsø mark og kaldtes Hannerup krat.
Området blev sammen med Fuglsang Skov kommunal skov i 1853.
På det tidspunkt var der dog ikke megen skov på bakkerne, men nærmest kratbevoksning, og den bøgeskov vi kender i dag, er startet som en plantage, plantet af den reformerte avlsbruger Abraham Devantier i årene 1856-57, og kaldtes også tidligere for Hannerup plantage. Mindesten for tilplantningen rejstes på en bakketop i skoven 1907 med følgende inskription:

Abraham Devantier
1856-57
Bakkerne øde tilplantede du med flittige hænder.
Herren gav planterne vækst.
Væde og sol han dem sender.
Nu til erindring for sildige slægter en sten vi dig rejse,
her hvor hvert træ dit minde til ære skal knejse
Venner af Hannerup rejste denne sten i året 1907

Den strimmel af Hannerup skov der ligger nord for banelinien til Kolding er plantet af gårdmand Anders Kristensen omkr. år 1900. Hans gård lå på det nord-østlige hjørne af Teglværksvej/Prangervej.
I skoven ligger Hannerup Pavillon.
På stien mellem Hannerup Brovej og Vestre Ringvej finder man også kilden med løvehovedet. På bakken ovenfor løvehovedet havde slesvig- holstenerne 1849 opstillet et blokhusbatteri. En af skovstierne der udmunder tæt ved viadukten over Hannerup Engvej, har i mange år været brugt som kælkebakke og kaldes derfor kælkebakken.
Mellem Vestre Ringvej og Hannerup Brovej lå villa Søvang, opført 1894, der senest var skovfogedbolig,


Havnemøllen / Carolinelunds mølle

I 1830 opførtes en hollændervindmølle på Færøs bastion som kaldtes Carolinelund Mølle efter anlægget Carolinelund lige ved siden af. Ved siden af vindmøllen lå en kværnbygning, hvor kværnen blev trukket af en hestegang, så der også kunne males korn ved vindstille. Senere erstattede en dampmaskine hestekværnen. Den 11 juni 1887 nedbrændte møllen men genopførtes. I 1903 skiftede møllen navn til Havnemøllen. Vindkraften blev nu opgivet. Den gamle hollændermølle mistede vingerne og kværnene blev drevet af moderne maskineri. Den 30. september 1926 brændte møllen for anden gang, og dermed var det slut med hollændermøllen og en helt ny moderne mølleribygning opførtes tættere på havnen. Produktionen lukkedes og flyttedes til Vejle og i 1906 forsvandt havnemøllen for stedse da de bygninger der havde rummet mølleriet og de høje betonsiloer blev nedrevet.


Havepladserne

Udenfor fæstningsværkerne lå først byens 2 uopdyrkede græsmarker kaldet fælleder beregnet til fælles græsning for kreaturene, opdelt i tyske fælled udenfor Prinsens Port og Danske Fælled udenfor Kongens Port. I en smal strimmel mellem fællederne og agerjorden, lå byens havepladser, opdelt i 440 små parceller, beregnet til dyrkning af urtesager til husholdningen, altså en slags kolonihaver. De blev dog ikke altid brugt til deres oprindelige formål, men brugtes i stor udstrækning som agerjord. 1720 blev halvdelen af pladserne frit tildelt de reformerte. 1743 skal de betale en afgift på 90 rdl. for pladserne. Afgiften nedsættes senere til 62 Rdl. og bortfalder helt i 1797.
Kobler og Havepladser


Hans de Hoffmans Gård.

Stadig eksisterende bygning på det sydvestlige hjørne af Vendersgade/Sjællandsgade opført af byens præsident Hans de Hoffman i 1760.

pos: 55.56380° N 9.75454° E


Harringsbuskene.

Et område på Hyby Fælled fyldt af mossede tuer, som dækkede stub og rod af faldne træer, som nogle midt i det 18. århundrede stadig huskede det.


Hestehovedet

Gæstgivergården Frederiksodde i sydenden af Vendersgade over for Sundegade, kaldtes for hestehovedet, fordi der på muren var opsat to hestehoveder som reklame for hestehandler H. Jenssen, der også boede i ejendommen. Senere kaldes stedet Frederik VII. Der er ikke længere værtshus på stedet
Stedet ejedes på et tidspunkt af en dame, der efter sigende havde været servitrice på "Lumskebugten" i Vejle og blev kaldt "Peter Hovedløs". Et tilnavn hun skulle havde medbragt fra tiden i Vejle.
pos: 55.56134° N 9.75453° E


Hoteller

I 1945 havde Fredericia 9 hoteller inden for volden, samt 3 badehoteller udenfor. Af disse eksisterer i 1999 kun det fhv. jernbanehotel, nu kaldet Postgården, samt Hyby-Lund.

Hoteller i 1945:

  1. Hotel Victoria, Vendersgade 20.
  2. Jernbanehotellet / Ny Missionshotel / Postgården, Oldenborggade 4.
  3. Hotel Fredericia, Oldenborggade 6
  4. Hotel Vasegården, Jernbanegade overfor banegården.
  5. Hotel Landsoldaten.
  6. Afholdshotellet, Fyensgade 26.
  7. Møllers Hotel, Oldenborggade 16.
  8. Schütz Hotel, Vendersgade 57
  9. Sømandshjemmet, Oldenborggade 13.
    Badehoteller:
  10. Hannerup Pavillon
  11. Hyby-Lund
  12. Snoghøj Badehotel.

Tidligere hoteller: Hotel Kronprins Frederik, n.v. hj. af. Fynsgade/Gothersgade - senere KFUM og Kobæk.
Hotel Danmark, n.ø. hjørne af Danmarksgade og Riddergade, nedrevet 1930
Badehotellet Bonaventura ved Østervold, der senere blev døveskole.
Hotel de Lillebælt på hj. af Gothersgade og Sdr. Voldgade v. gammel havn. Blev 1865 garnisonssygehus.


Hovedvagten.

Ved byens porte og foran kastellet var opført vagtbygninger. Hovedvagten er vagtbygningen ved Prinsens port. Indtil Danmarksporten blev opført, var bygningen dobbelt så lang, idet der var tilbygget et stokhus. Hovedvagten blev benyttet til sit formål i 200 år fra 1735, da den blev opført, til 6. okt. 1934, hvor den militære vagt blev nedlagt. I dag benyttes den kun som vagtbygning 5. og 6. juli. .
pos: 55.56742° N 9.75309° E


Hundredeårsskoven

Lille lund i Ullerup med egetræer plantet af elever fra Fredericia Realskole i anledning af skolens 100 års jubilæum i 1995. I 2005 på 110 årsdagen anbragtes en sten på stedet med indskriften: "Hundredeårsskoven Fredericia Realskole 1895-1995".
pos: 55.58303° N 9.72020° E


Hyby.

Landsby der lå nordøst for fæstningen. Nedbrudt. Beboere og bygninger flyttet ind i fæstningen sammen med landsbyerne Hannerup og Ullerup.


Hyby-Lund.

Socialdemokratiet og dermed arbejderbevægelsen havde fra sin start stærk fodfæste i Fredericia, ikke mindst på grund af cigararbejderne. I 1898 donerede arbejderforeningen Apollo en sum penge til "Selskabet til erhvervelse af festplads samt en forsamlingsbygning for arbejderpartiet (Socialdemokratiet) i Fredericia". Pengene var skaffet ved aktietegning.
Året efter købtes 4 huslodder på ialt 3 tdr. land ved Fælledvej for 2.900 kr.
Festpladsen var i starten kun en græsklædt bakke med en talerstol.
År 1900 opførtes "Frihedens pavillon" i folkemunde døbt "Parasollen". Den blev indviet 28. maj. 1900. Det var en 8 kantede træbygning med paptag. Ved ingangen sad en plade med følgende tekst: "FREDEN BOR I LUNDENS SKYGGE, GLÆDEN TONER I DENS HAL, SVALEN TILLIDSFULD HER BYGGER, ORDET FRIT HER LYDE SKAL." Der var kræfter i gang for at bevare bygningen, men det lykkedes ikke da det viste sig at den var meget medtaget af råd.
Der blev også lavet en keglebane og i 1912 opførtes restaurationsbygningen og der ansattes en forpagter til at drive restauranten.
Senere opførtes en skibsbro, så stedet kunne anløbes af de tur- og udflugtsbåde, der den gang sejlede på bæltet fra Vejle Fjord til Kolding Fjord. Broen ødelagdes under besættelsen, men resterne af det solide betonbrohoved fjernedes først mange år senere.
Senere udvidedes med en hotelfløj. I 2002 solgtes stedet til andet formål. I april 2003 blev bygningerne fjernet for at give plads til 5 luksusvillaer.

En mindesten for Peter Dupont (Peter Bager) er opstillet på den tidligere festplads.
pos: 55.57727° N 9.77922° E


Håndværkergården.

Håndværkergården lå Nørrebrogade 8, matr. 180a indtil 1987, hvor ejendommen blev nedrevet. Nørrebrogade hed indtil 1948 Egumvej. Ejeren var i 1945 kulhandler Thorvald Pagh Jensen (1902-1981) ~Anne (1908-1988), Egeskovvej 13. I ejendommen var to almindelige lejemål, hvor arbejdsmand F. J. Hansen og murerarbejdsmand K. M. Pedersen boede samt en del erhvervslejemål.
De der havde efhvervslejemål var f. eks.:

  • Bøssemager og cykelhandler J. C. J. Ackermann
  • Møbelpolstrer Egon Nielsen
  • Guldsmed Carl Andersen
  • Smedemester Molbech Pedersen
  • Snedker- eller tømrermester Holm
  • Malermester Frans Pedersen
  • Glarmester Bendtsen
  • Skomager F. Madsen
  • Kul- og kokshandler Anton Nielsen
Da Anton Nielsen flyttede ind i nr. 6, blev der etableret et håndkøbsudsalg for Axeltorvs Apotek. Ved Ackermanns ophør udvidede Egon Nielsen sit værksted med en forretning.
Ejendommen købtes af Fredericia kommune, og den seneste der havde værksted i gården var Fredericia Plæneklipperservice. Tidligere var der gennemgang fra gården til Egeskovvej, men den blev lukket med en mur sidst i 1960'erne.


I


Insurgentgraven fra 1849.

De ca. 260 indbragte faldne slesvig-holstenere blev begravet på Sct. Michaelis kirkegård allerede natten mellem den 6. og 7. juli. Pastor Hertel foretog jordpåkastelsen efter at have betegnet de afdøde som "forræddere og menedere" men tilføjede dog, at den højeste dommer kunne give syndsforladelse. Ud over jordpåkastelsen var der var ingen cheremonier eller militær honnør.
Graven er markeret af 4 støbejernskors og har tidligere været længere, men den blev afkortet da udkørselen til Norgesgade blev gjort bredere..
Pos: 55.56487° N 9.75269° E


Cigarfabrikken J. P. Schmidt Jun.

J.P. Schmidt's cigarfabrik i Fredericia blev grundlagt i Flensborg i 1778, og flyttede 1864 til Fredericia, hvor den etablerede sig ved Landsoldatpladsen. Fabrikken lukkede 27. august 1982 og bygningerne indrettedes til plejehjemmet I. P. Schmidtgården. Arbejderne på fabrikken var pionerer hvad fagbevægelse og socialdemokratiet angik og statsminister Thorvald August Marinus Stauning arbejdede som ung mand som cigarsorterer på fabrikken.


Ishusstien.

Stien fra Egeskovvej til Prinsens port. Ved stien lå engang et hus til opbevaring af isblokke, der om vinteren blev savet ud af voldgravens is og opbevaret til om sommeren, isoleret i tørvestrøelse. Isen brugtes så i isskabe eller -bokse, der var forløberne for køleskabet.


J


Jødekirkegården.

Kirkegården kaldes også mosaisk begravelsesplads.
Den første jøde kom til byen i 1675. Han havde fået tilladelse til at opholde sig i byen af kongen, og med byens privilegier i 1682, der gav andre trosretninger asyl og trosfrihed, begyndte indvandringen, og efterhånden samledes der en jødisk koloni, der fik tildelt deres egen begravelsesplads ved Vestervold. I 1709 opførtes et kapel, hvorfra begravelserne foregik. Et jødisk gravsted må, ifølge den jødiske tro, aldrig sløjfes, så da man på et tidspunkt skulle udvide Voss fabrik, så kirkegården blev delt i to, måtte man bygge en hvælving hen over nogle børnegrave. Da jøderne i 1814 fik fuld borgerret, kunne de bosætte sig, hvor de ville, og forsvandt derefter lidt efter lidt fra byen. I 1910 blev den sidste jøde begravet på kirkegården.
Den bygning, der i dag ligger i Slesviggade ved indgangen til kirkegården, er ikke det oprindelige kapel, men den tidligere opsynsbolig. Begravelsespladsen indeholder ca. 550 grave og er den største af sin art udenfor København. Den er omgivet af en mur.


pos: 55.56548° N 9.75113° E
















 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286