HYBY-LUND

pos: 9.77922 Ø - 55.57727 N

Socialdemokratiet og dermed arbejderbevægelsen havde fra sin start stærk fodfæste i Fredericia, ikke mindst på grund af cigararbejderne. I 1898 donerede arbejderforeningen Apollo en sum penge til "Selskabet til erhvervelse af festplads samt en forsamlingsbygning for arbejderpartiet (Socialdemokratiet) i Fredericia". Pengene var skaffet ved aktietegning.
Året efter købtes 4 huslodder på ialt 3 tdr. land ved Fælledvej for 2.900 kr.
Festpladsen var i starten kun en græsklædt bakke med en talerstol.

År 1900 opførtes "Frihedens pavillon" i folkemunde døbt "Parasollen". Den blev indviet 28. maj. 1900. Det var en 8 kantede træbygning med paptag. Inde i bygningen var opsat en plade med følgende vers:

"FREDEN BOR I LUNDENS SKYGGE, GLÆDEN TONER I DENS HAL, SVALEN TILLIDSFULD HER BYGGER, ORDET FRIT HER LYDE SKAL."
Der var kræfter i gang for at bevare bygningen, men det lykkedes ikke da det viste sig at den var meget medtaget af råd.

28/7 1900
Arbejdernes festplads "Hyby Lund" vil blive indviet i morgen, se iøvrigt omtalte program.

Program til Indvielsen og Sommerfesten på Arbejdernes festplads "Hyby Lund" i Fredericia Søndag den 29. juli 1900
Fra kl. 10½ -11 formiddag:	Modtagelse af fremmede foreninger.
Fra kl. 12-2:	Besøg på det kgl. døvstummeinstitut. Instituttet forevises og lærervirksomheden i talemetoden anskueliggøres i instituttets efterskole.
Kl. 3½	Opstilling på Axeltorvet af foreninger med faner.
Kl. 4 prc.	Marcheres i procession med musik og faner til festpladsen "Hyby Lund".
Kl. 5	Taler af redaktør P. Sabroe, Aarhus, L. Rasmussen, Horsens og H. Honoré, Fredericia. Derefter koncert på festpladsen. Bal på den åbne estrade fra kl. 7½ til kl. 12 Festtegn og sange á 15 øre Balbånd á 60 øre for en herre og 40 øre for en dame løses på festpladsen. "National"s have og den folkelige forsamlingsbygnings sal stilles til rådighed for de besøgende. Madkurve kan medbringes Festkomiteen.

29/7 1900 (FD 30/7)
Indvielse af Hyby-Lund
I går skulle Arbejdernes Festplads "Hyby-Lund" indvies.
Efter et besøg på døvstummeinstitutet, hvor lærervirksomheden i talemetoden blev anskueliggjort, tog foreningen kl 3½ opstilling på Axeltorvet, hvorfra der kl. 4, med musik i spidsen og 16 faner, marcheredes gennem Jyllandsgade, Vendersgade og Danmarksgade.
Da det store tog var midt i sidstnævnte gade, blev det overrasket af et heftigt uvejr som gjorde, at de fleste af deltagerne i største hast søgte ly, hvor sådan var at finde. Der blev næsten kun fanebærerne tilbage, og disse gik med den lille rest af processionen, i ilmarch ad Dalegade til "National" hvortil også de øvrige deltagere i processionen begav sig, så snart uvejret var drevet nogenlunde over.
Ved 5-tiden satte processionen sig på ny i bevægelse fra Axeltorvet og nåede denne gang lykkelig og vel ud til "Hyby-Lund".
Fra den i dalen rejste talerstol bød redaktør Honoré velkommen og udtalte håbet om, at regnvejret ikke måtte gøre nogen skår i festen eller festglæden.
Efter den første sang var afsungen, talte redaktør P. Sabroe fra Aarhus, der begyndte med at omtale, hvorledes bladene i de sidste dage havde bragt meddelelse om, at der var født en ny prins. Det ville være ulige vigtigere at få at vide, hvorledes det ser ud i de tusinde af små hjem, hvor nød og fattigdom er gæster. Enhver, der i større eller mindre grad bidrager til at afhjælpe nøden, gør sig fortjent af fædrelandet, men netop fordi socialdemokraternes fædrelandskærlighed er af denne beskaffenhed, har vi de andre imod os. De andre der ønsker klasseregimentet opretholdt.
Ved 6te julifesterne og andre krigsfester lader man de menige gå i spidsen, men man glemmer at lade dem gå i spidsen også hverdagene. Det var højres skyld, at vi mistede Sønderjylland, thi højre krævede i 1864, at også tyskerne skulle være danske undersåtter.
Nu er den gamle "slagsbroderånd" forsvunden. I 1864 sov befolkningen. Nu er den vågen og kan tænke. Det er den voksende arbejderbevægelse, og ikke fyrsterne, som har æren for, at vi har haft fred i mange år. Hvis kejser Wilhelm nu erklærede en eller anden stat krig, ville 4 mio. socialdemokrater protestere og sige: "Det finder vi os ikke i, min far". Derfor er kejser Wilhelm bleven tvungen til at være fredsfyrste. Socialdemokraterne har også vakt den nationale følelse. Vi kræver nemlig, at landet skal styres af folket selv, og vi har respekt for andres nationale følelser.
De tyske socialdemokrater har talt sønderjydernes sag. En af deres førere protesterede mod den fransk-tyske krig og de taler også nu finlændernes sag.
Socialdemokraterne har også opelsket en anden netional følelse, som man ikke kendte før. Nu ved enhver, hvor han eller hun kan henvende sig for at få påtalt og afskaffet misbrug og uretfærdighed. Hvilken trussel ligger der ikke heri imod dem, der kunne ønske at gøre uret?
Hovedopgaven er ikke at få højere arbejdsløn eller kortere arbejdstid, men at gøre arbejderne til den herskende klasse. Taleren ville håbe, at man hernede arbejdede hen imod at blive et godt led af det danske arbejderparti, og han sluttede med et leve for det internationale socialdemokrati, (Hurra! Sabroe leve ! Hurra")
Redaktør Rasmussen, Horsens, lykønskede sine meningsfæller til det fremskridt, som det nye anlæg betegnede.
Efter at have mindedes afdøde Hans Jørgen Nielsen, der var socialdemokrat i en tid, da der hørte mere mod end nu til at være det, dvælede taleren ved, hvorledes socialdemokraterne efterhånden var vundet frem her i byen.
I begyndelsen af firserne var højre her i byen mægtigt, og man hånede oppositionen ved at anvisd den møddingspladserne som mødested. Senere blev også venstre stor på det og ville ikke tage hensyn til socialdemokraterne, som man mente, kun var en lille klat. I 1892 lo man ad de 59 stemmer som socialdemokraterne afgav på deres kandidat. Den daværende lille socialdemokratiske forening spåede dog om en gryende vår, og nu er forholdet det, at medens den konservative klub næppe har mange medlemmer, og medens venstreforeningen "Fremad" ikke eksisterer mere, er socialdemokraternes organisation stærk og var jo her i byen lige ved at sejre ved byrådsvalget. Højre her i landet har nu kun de 9 ministre at værne om, og venstres opgave synes også at være blevet indskrænket til at kigge efter taburetterne, til hvilken ende man slår af på sine demokratiske fordringer. De moderate ligger til begge sider for at se, hvor der er mest at hole. Også socialdemokraterne kæmper for magten. Ikke for taburetternes skyld, men for at kunne afhjælpe nød og trang.
Efter at have opfordret socialdemokraterne til ikke at fortabe sig i indre stridigheder, fortsatte taleren således:
"Hvor vil vi juble den dag, vi sejrer kommunalt og politisk her. Vi ved, at vi på denne plads vil komme til at holde mange jubelfester, og den tid vil også komme, da vi kan juble over den endelige sejr. Sejren over privatkapitalismen. Et hurra for, at denne festplads må blive vidne til mange jubelfester!" (Hurra! Rasmussen leve! Hurra!)
Redaktør Honoré takkede på selskabets vegne de tilstedeværende, og omtalte, hvorledes den nye plads var tilvejebragt ved små bidrag fra mange enkelte. Vejret kunne måske have været bedre, men man kunne tage det som et tegn på, at socialdemokraterne ikke altid havde medgang. Han udtalte ønsket om, at partiet måtte vokse om kap med træerne derude og udbragte et leve for den internationale socialisme.
Efter at skrædder H. Rasmussen havde givet en meddelelse angående fotografier af festpladsen, sluttede denne del af festen. Det begyndte straks efter at regne på ny, hvorfor mange skyndte sig at tage hjem.

Der blev jævnligt afholdt forskellige arrangementer for at skaffe penge til festpladsen:

14/3 1901
Aftenunderholdning med påfølgende bal afholdes søndag 17. marts aften kl. 8 på hotel "Kronprins Frederik" til fordel for arbejdernes festplads "Hyby-Lund".
Af programmet fremhæves:
Koncert af hr. A. Larsens orkester, samt af arbejderpartiets nye sangkor som optræder for første gang.
Original "maskedans" på Scenen.
Oplæsning: Æ Bindstow, Messingjens m.fl. samt til slutning:
"Mester og lærling", kommedie i én akt.
Billetter á 35 øre for voksne og 20 øre for børn, fås i P. Nielsens cigarforretning, Sjællandsgade 45, på Fredericia Socialdemokrats kontor samt ved indgangen som åbnes kl. 7 ¼.
Festkomiteen.

9/1 1902
Plads som beværter.
Til arbejdernes festplads "Hyby Lund! søge en dygtig forretningsmand i restaurationsfaget som beværter på nævnte festplads fra 1. april dette år.
Nærmere oplysninger angående betingelserne kan erholdes ved henvendelse til formanden for aktieselskabet på "Fredericia Socialdemokrat"s. kontor.
Skriftligt tilbud bedes indleveret samme sted i løbet af 14 dage.
Bestyrelsen for aktieselskabet "Hyby-Lund".

25/6 1902
Stor arbejderfest.
med offentligt, politisk møde afholdes førstkommende søndag den 29. ds. på arbejdernes festplads i "Hyby-Lund".
Kl. 4, procession fra Axeltorv til festpladsen, hvor der holdes taler af folketingsmand J. Jensen, København, og redaktør L. Rasmussen, Horsens.
Efter talerne koncert og bal samt andre forlystelser.
Festtegn og sange á 15 øre fås ved indgangen til festpladsen samt ved forhandlerne på Axeltorvet.
Agitationsudvalget.

1902
Aftenunderholdning og bal.
Søndag den 30. november, aften kl. 8, afholdes i Fredericia teatersal dilettantkomedie til fordel for arbejdernes festplads "Hyby-Lund", hvortil De samvirkende Fagforeninger og "Hyby-Lund"s medlemmer med damer indbydes.
Program:

1.
Koncert af regimentsmusikken.
Sang af arbejderpartiets sangkor.
2.
To sjæle, én tanke.
Farce med sang i 1 akt.
3.
I pensionatet.
Sangspil i 1 akt.

Derefter bal til kl. 2.
Servering i salen.
Billetpriser til aftenunderholdningen er følgende:
Salen 50 øre, balkon 35 øre, børn 20 øre.
Husk at overskudet går til at forbedre og forskønne vor festplads.

Der afholdtes også folkefester med bazar og tombola for at samle ind til festpladsen.

Onsdag den 31. juli 1907
Hyby Lund
Det er formodentlig en forglemmelse, at Hyby-Lund ikke er omtalt i den af Fredericia Turistforening udgivne vejledning, thi blandt byens smukke udflugtssteder bør Hyby-Lund nævnes som et af de skønneste punkger i Fredericias nærmeste omegn.
Som bekendt blev Hyby-Lund, der ejes af et aktieselskab, anlagt 1898. Det dengang nøgne, men kønne bakkede terræn blev imidlertid snart beplantet. Småtræer og sirplanter er i årenes løb vokset ret anselig op og giver anlægget med fine græsklædte plæner, et tiltalende og karakteristisk præg.
Og såvel inde fra den smukke pavillon som uden for denne har man et vidtstrakt skue ud over det altid vekslende hav. Står man på en af de høje bakker, som på sine steder runder sig jævnt ned mod strandbredden, er udsigten prægtig og storslået. Bænke hist og her indbyder til hvile.
Strandvejen til Hannerup er smuk men Fælledvejen, der fører til Hyby-Lund, forekommer mig endnu smukkere. På vejen derud er der jo fri udsigt såvel til Fyn som ud over Kattegat, og her kan man ret i fulde drag, nyde den friske søluft. Nu, før høstens tid, har man tillige på vejen det skønne syn, at se kornet på de frodige marker bølge for vinden.
Hertil kommer, at det kun er en lille spadseretur derud, 12 á 15 miutters jævn gang.
Fælledvejen er desuden en del af valpladsen fra 6te julislaget. Ikke langt fra vejen lå jo den berømte Treldeskanse mm. Det er en historisk plet, der selvfølgelig også vil interessere turisterne.
I den senere tid er Hyby-Lunds skønhed først rigtig bleven "opdaget", idet byens borgere, af alle samfundsklasser, uanset deres politiske trosbekendelse, i stigende antal besøger det smukke etablissement. Hr. P. Dupont, der er formand for aktieselskabet, fortjener her at nævnes for sin utrættelige virksomhed med hensyn til anlæggets beplantning og forskønnelse.
Restauratøren derude, hr. S. Hansen, er en intelligent og flink mand, der har monteret pavillonen med tidssvarende møbler, og i den rummelige sal, hvor der nu og da holdes koncert, er alt i øvrigt meget tiltalende.
P. W. Pagh.

30/9 1910
Anmodning om støtte fra byens befolkning:
Arbejderne har ved små midler, støttet af en del af byens næringsdrivende, rejst anlægget "Hyby-Lund, der af alle anses at høre til et af de smukkeste udflugtssteder i byens nærhed og som vi da også med glæde ser i tiltagende grad benyttet som udflugtssted af byens borgere. Men dette forpligter og til at sætte nævnte anlæg i en sådan stand, at det i alle måder kan få et tiltalende præg, og at der samtidig, til publikmns bekvemmelighed, kan bydes på tilstrækkelige hvilepladser, så som et større antal lysthuse, borde og bænke.
Da arbejdernes festplads Hyby-Lund er tilgængelig for alle og enhver, håber vi også at være i samklang med det store publikum i vore bestræbelser for, at de ønsker kan opfyldes, som stilles fra publikums side om, at arbejdernes festplads kan blive forsynet med mere tidssvarende restaurationslokaler og i første række kan blive forsynet med et større antal lysthuse, borde og bænke, hvor folk kan nyde deres medbragte mad i de kønne og herlige naturomgivelser, i hvilken festpladsen Hyby-Lund ligger. ligesom vi også håber at finde den fornødne støtte til den påtænkte basar, og opfordrer derfor ærede medborgere til at yde os gaver til basarens afholdelse.

Der blev også bygget en keglebane og i 1912 opførtes restaurationsbygningen og der ansattes en forpagter til at drive restauranten.

Ret tidlig opførtes en badebro neden for restauranten som blev taget ind hver vinter. I restauratør Krahns tid blev den forlænget så småbåde kunne lægge til.
Man ville dog gerne have en mere solid bro med et brohoved så de dampdrevne tur- og udflugtsbåde der også sejlede i Vejle og Kolding fjorde kunne lægge til så turisterne kunne besøge restauranten.
I maj 1933 blev det så besluttet, at der skulle opføres en ny solid bro i jernbeton, som skulle kunne modstå isens tryk når bæltet var frosset til og også kunne modstå de kraftige vinterstorme fra øst.
Udgifterne til opførelsen deltes mellem A/S Hyby-Lund, direktør E. Rasmussen og kommunens havneudvalg.
De første år gik det også godt. Man afholdt sommerkoncerter på stranden ved broen og isvinteren 1937 gjorde ingen skade på broen.
Under isvinteren 1940 blev et brofag yders skyllet væk i en vinterstorm men bropillerne led ikke overlast selv om der var isgang og isskruninger.
Men de to næste strenge vintre klarede broen ud til brohovedet ikke. De solide betonpiller kunne ikke modstå isens tryk og broen så ud som om den havde været ude for et bombeangreb. Bropillerne ud til brohovedet blev efter nogen tid fjernet så kun brohovedet, der næsten var ubeskadiget af isen, stod tilbage og man forsøgte flere gange at få opført en ny broforbindelse til brohovedet. Det blev aldrig realiseret og i isvinteren 1966 forsvandt den del af brohovedet der var over vandlinjen og den del derlå under vandlinjen blev til fare for skibstrafikken. Men først i 1991, efter at farvandsvæsenet i flere år havde bedt kommunen om at fjerne resterne, forsvandt den sidste del.

6/7 1945
"Hyby-Lund" var ødelagt af tyskerne i uhyggelig grad.
Etablissementet genåbnede i dag med ny vært.
Etablissementet "Hyby Lund" har været ude for en usædvanlig hård modvind gennem en årrække. Først var man uheldig med værtsspørgsmålet og bagefter kom besættelsen og tyskernes beslaglæggelse af bygningerne. Håndværkerne, der nu har haft arbejde med at reparere Hyby-Lund efter de ubudne gæster, oplyser, at de aldrig har været vidne til mage til ødelæggelse som det, der er forøvet her. Tyskerne har brugt væggene som skydeskiver, og i køkkenet var skabe og borde fjernet og materialet brugt som brændsel.
Nu er det imidlertid lykkedes "Hyby-Lund" at genåbne, og der er fikset så meget op, at man atter kan byde danske gæster indenfor i hyggelige omgivelser.
Hertil kommer, at etablissementet har fået et nyt værtspar, nemlig restauratør Robert Jensen og hustruen. Et ægtepar, der i forvejen er velanskreven hos fredericianerne, og som synes at have alle betingelser for at skabe de bedst mulige forhold for "Hyby-Lund"s gæster. Fra naturens side er der sørget for de bedst mulige ydre rammer, idet udsigten er den smukkest mulige. Det er en smuk tur derud, ikke mindst ad stranden, og forhåbentlig lykkedes det snart at skabe ordentlig adgangsforhold her, idet havet de sidste år har været hård ved strandstien.
Meget tyder på at "Hyby-Lund"s gamle popularitet hos fredericianerne vil vende tilbage.
I alt fald har etablisementet alt optaget de første tre dage. Knud Vesthedes orkester vil hver aften underholde gæsterne, og alene dette vil medvirke til, at ungdommen vil søge til "Hyby-Lund".
Indenfor aktieselskabets bestyrelse har man længe haft under overvejelse at udvide etablissementet med en tre etagers bygning i stedet for den gamle træpavillon, der i sin tid blev bygget som fritidsarbejde, og derfor selvsagt, er blevet omfattet med megen pietet, men det er foreløbig fremtidsmusik. Der skal penge til og kassen er tom, men måske kan planerne alligevel realiseres, hvis man, som foreslået fra enkelte sider, realiserer en del af parken, som ikke længere bruges i samme udstrækning som før.

Arbejderbevægelsen valgte at sælge stedet.
Omkring 1981 kom det på tvangsauktion, hvor det købtes af kokkene Henry Torp Henriksen og Kent Jensen. Sidstnævnte forlod dog kompagniskabet efter nogen tid.
1/11 1886 solgte Henry Torp Henriksen så stedet til ejerne af Juelsminde Hotel, Jytte og Leif Nielsen, da han ville koncentrere sig om at drive restauranten i Fredericia Motorbådsklub.
De nye ejere Jytte og Leif Nielsen, udvidede hotellet med en motelfløj. Da Leif Nielsen døde fortsatte Jytte Nielsen en tid men i 2002 solgte hun stedet til andet formål, og i april 2003 blev bygningerne fjernet for at give plads til 5 luksusvillaer.
I mange år blev der afholdt maleriauktioner på stedet, og i 1983-1984 og 1985 opførte Simon Rosenbaun en Fredericiarevy hver sommer fra 6/7 til 11/8. I 1986 var der kabaret med Arne Lundemann, Lisbeth Gajhede og Anders Frandsen.
Desuden var der dans i weekender med skiftende orkestre.

En mindesten for Peter Dupont (Peter Bager) er opstillet på den tidligere festplads der nu tilhører Fredericia kommune.

INDVIELSESANNONCEN

HYBY-LUND 1908

PARASOLLEN 1905

INTERIØR FRA PARASOLLEN OMKRING ÅBNINGEN
FREDEN BOR I LUNDENS SKYGGER - GLÆDEN TONE I DENS HAL - SVALEN TILLIDSFULDT HER BYGGER - ORDET FRIT HER LYDE SKAL.

HYBY LUND SET FRA DEN FØRSTE SIMPLE BADEBRO, SOM I RESTAURATØR KRAHNS TID FORLÆNGEDES, SÅ SMÅSKIBE KUNNE LÆGGE TIL.

DEN I SOMMEREN 1933 OPFØRTE DAMPSKIBSBRO MED BROHOVED OPFØRT I JERNBETON UD FOR HYBY-LUND

RESTAURATIONEN

EJERNE JYTTE OG LEIF NIELSEN - JANUAR 1987

HYBY-LUND 2000

HYBY-LUND 2002

HYBY-LUND 2002

PARASOLLEN NEDRIVES 2003

HYBY-LUND NEDREVET 2003