FREDERICIAS HISTORIE Stednavne og lokaliteter i byen. af Erik F. Rønnebech

INDEX A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A Akciseboderne Byens toldkontorer, hvor bønderne måtte betale afgift for at komme ind i byen med varer. Akcisen var en slags forløber for den moderne forbrugsafgift kaldet momsen. Ved Strandporten lå byens toldbod, der også gjorde det ud for akcisested. Ved Kongens port lå Akciseboden lige uden for volden på vejens venstre side, og ved Prinsens port på stedet hvor den dækkede vej kaldes Ishusstien. Ved den gamle stubmølle ved Østervold, også benævnt garnisonsmøllen, var der en særlig bod hvor der skulle betales mølleakcise. Ved Karolinelunds mølle (Voldmøllen - Havnemøllen) betalte man akcisen på den nærliggende toldbod. Akseltorv Byens centrale torv som navnet antyder. Det første torv på stedet anlagdes 1727 og kaldtes Kongens Torv. Som Akseltorv blev pladsen først færdiganlagt i sin nuværende udformning i 1895. Det andet af byens to torve er Fisketorvet ved Sønderstrand. Akseltorvs springvand Midt på akseltorv stod til 2007 et springvand skænket byen af fabrikant E. Rasmussen, og afsløret 9. oktober 1932. På grund af de mange stråler der springer ud fra fodstykket, døbtes springvandet hurtigt i folkemunde "Det mekaniske pissoir". Arkitekt Gundelach-Pedersen lavede udkastet og springvandets relieffer er udført af billedhuggeren Bregnø efter ide af Hugo Matthiessen. De seks marmorrelieffer på topstykket forestiller: Fredericia anlægges og voldene bygges. Religionsfriheden Tobaksavlen Byens ødelæggelser under krigene Den gamle tekstilindustri Det moderne industrisamfund 1/3 2007 blev springvandet fjernet i forbindelse med renovering af torvet. Af de seks relieffer lykkedes det at nedtage de 4 i nogenlunde uskadt stand. Springvandet vil ikke blive genopført. pos: 55.56541° N 9.75981° E Alderdomshjemmet. Grundstenen blev nedlagt 17. november 1923 og hjemmet blev taget i brug den 1. oktober 1925 og første aldersrentenyder flyttede ind 10. oktober. Den officielle indvielsesfest fandt sted den 17. december. Hjemmet var bestemt til optagelse af gamle og svagelige aldersrentenydere og rummede i starten værelser og sygestuer til ca. 125 personer. Heraf 14 toværelsers stuer til ægtepar og 95 enkeltværelser til enlige. Herudover var der lejlighed til bestyreren, værelser til sygeplejerske og husassistenter, kontor, lægeværelse, bibliotek, læseværelse og forsamlingssal. Beboerne fik ophold, kost, beklædning samt lommepenge til personlige fornødenheder og havde adgang til kaffekøkken. (Nu plejehjemmet Hybyhus). Gennemgår storstilet renovering 2000-2002 Apoteker Fredericia Apotek (Løveapoteket) Apoteket er en gammel institution i Fredericia. Den første apotekerbevilling blev givet 4. dec. 1656, da byen var 6 år gammel. Apotekeren der drev apotek i Kolding og hed Lorentz Langhorst, men svenskekrigen kom på tværs og han fik ikke udnyttet bevillingen, og først 8 år efter 14 maj 1664 fik byen apotek da Bendix Campen fik privilegie på at drive apotek. Campen holdt kun i 3 år. Efterfølgeren Jørgen Henning Beyer har en major boende til leje i sit lejehus norden til Danmarksgade, hvor også det nuværende apotek ligger for han stævner 1678 majoren for manglende betaling af husleje. I 1736 døde apoteker Johannes Hintze og af dødsboet fremgår det, at apoteket lå på den nordre side af Danmarksgade på hjørnet af Prinsessegades venstre side og der ligger det den dag i dag, dog i ombygget form. En sandstenstavle viser Fredericia Apotek Aar 1790, muligvis året for ombygningen. Sandstenstavlen sad oprindelig over hovedindgangen men er sandsynligvis blevet flyttet da apoteket skiftede navn til Løveapoteket. I 1870 blev apoteket renoveret så det kom til at fremtræde i sin nuværende form. Akseltorvs Apotek I 1905 ansøgte kommunen om at få et ekstra apotek, da man ikke mente Løveapoteket var tilstrækkeligt i tilfælde af en epedimi, og den 26. juni 1907 udstedtes privilegier til et sådant, med forpligtigelse til at oprette og drive et hjælpeapotek i Børkop. Privilegiet blev opslået ledigt den 9. juli 1907 og apoteker H. I. J. Svennevig fik bevillingen til at drive apoteket den 26. september 1907, men først den 23. oktober 1908 kunne Svennevig åbne apoteket, der var indrettet i stueetagen af en helt ny bygning ved Akseltorv, tegnet af arkitekt Henry Madsen, opført og ejet af slagtermester Matthias Devantier. Byrådet havde forlangt, at det nye apotek skulle ligge mindst 400 alen fra det eksisterende. Næste apoteker var A. Schnidker, der overtog apoteket i 1919 og drev det til 1941. Han udgav en bog om apotekets historie. A. Snitker efterfulgtes i 1941 af Hans Peter Julius Petersen, som drev det til 1956 og fra 1956 til 1966 hed apotekeren Peter Charles Skovlund Videriksen. Han foretog i 1958-59 en større ombygning. Fra 1966 til sin død i 1971 var Egon Melbye Wolthers-Hansen apoteker og han afløstes af Svend Thorkil Tophøj, der drev apoteket til 1993. I 1977 udvidedes apoteket med nogle lokaler på førstesalen. I 1993 overtog Anne Birgitte Rasmussen, som den første kvinde, apoteket. I anledning af 75-års jubilæet udgav Ulf Tophøj et hæfte om apotekets historie kaldet "Torv og Apotek". Assistens kirkegård. Arealet blev udlagt til kirkegård allerede år 1800 men kirkegården blev først indviet 5. august 1881, til aflastning for byens andre kirkegårde, og var den første kirkegård uden kapel. Pastor K. V. Götszche, sognepræst i Sct. Michaelis kirke, holdt indvielsestalen og begravede derpå et barn. I begyndelsen var interessen ikke stor for at blive begravet her. Først da byens borgmester J.C. Jørgensen i maj 1884 begravedes på kirkegården, blev det mondænt at begraves her. Et hjørne af kirkegården lejedes i 1896 af den katolske menighed, der fra 1830 havde haft begravelsesplads på Sct. Michaelis kirkegård. I starten var hele kirkegårdsarealet ikke i brug, men et stykke udlejedes til kolonihaver, især til byens officersfamilier. I starten benævntes kirkegården Ny Kirkegård. Byens agerjord Udenfor fæstningsværkerne lå først de uopdyrkede græsningsarealer (fællederne), udenfor dem lå havepladserne, og yderst lå den opdyrkede agerjord. Fra Egeskovvej mod øst lå Østermarken, vest for Egeskovvej hen mod Bredstrupvej lå de smalle agre og herfra til Prangervej, de brede agre. I ryttergodsets tid, lå yderst en ring af rytterkobler, adskilt fra agrene med en grøft kaldet kobbelgrøften, og ryttergrøften markerede ydergrænsen af fæstningsbyens arealer. B Badeanstalter / badestrande. Romersk Badeanstalt: også kaldet "Fredericia Kurbadeanstalt og Massageklinik" lå Prinsessegade 99. I juli måned 1895 er der ved den herværende romerske badeanstalt taget følgende bade:  TYPE DAMER HERRER IALT Romerske og russiske bade. 212 242 454 Halvromerske bade: 4 6 10 Varme bade: 60 50 110 Styrtebade: 11 59 70 Tilsammen: 287 357 644 pos:55.56156° N 9.75780° E Strømbadeanstalten: I fæstningstiden, hvor det til befolkningens store utilfredshed var forbudt at bade ved Østerstrand, lå strømbadeanstalten, også kaldet svømmebroen, ved Sønderstrand, helt inde ved Gammel Havn. Her kunne man bade fra broen og på strandstykket hen til C.W. Loehrs saltraffinaderi, hvor der var en indhegning, der gik ud i vandet. Fribadeanstalten Ved siden af strømbadeanstalten lå fribadeansstalten eller 'friballaden' som den hed i folkemunde, fordi det var gratis at komme ind. Da fæstningen blev nedlagt, flyttedes badeanstalterne til Østerstrand, Den kommunale badeanstalt for kvinder: Lå ved Østerstrand ud for Falstersgade, lidt syd for, hvor Dameroklubben nu ligger. Den kommunale badeanstalt for mænd: Lå ved Østerstrand ca. ud for Prinsensgade. Siden blev opført en kommunal badeanstalt opdelt i en kvinde og en mandsafdeling. Den lå hvor de nuværende badebroer ligger. Den lå oppe på stranden og var bygget i træ med et plankeværk der adskilte de mandlige og kvindelige omklædningsrum og badebroer. Den blev nedrevet i 1955 i forbindelse med udstedelse af badeforbud på grund af halmcellulosefabrikkens forurening. Da der igen kunne bades ved stranden, opførtes to betonbroer. I 2005 renoveredes stranden med bl.a. en ny servicebygning til de badende. I 2017 fjernedes de gamle betonbroer og nye broer blev sat op. Hele strandarealet blev renoveret og sandstranden gjort bredere med sandfodring. Den militære badeanstalt: Ved Sønderstrand, ca. midt mellem Loehrs saltværk og Skanseodden, lå den militære badeanstalt, der senere flyttedes til Østerstrand neden for Norges bastion og blev nedrevet engang i 1970'erne. Sandal strand: Fra Vestre Ringvej og ud til Erritsø bæk var der badestrand helt frem til slutningen af 1960'erne da stranden blev inddraget i de store havneudvidelser. På grund af kloakudløb i Møllebækken, var vandet plumret og forurenet, når strømmen gik sydpå langs kysten, og har kostet mange mellemørebetændelser, maveonder o.l. På stranden var mange hybenrosebusketter og solgryder, samt badebro og ishus. Andre bademuligheder: I nyere tid, indtil det blev almindeligt med badeværelser, kunne kommunens indbyggere, i vinterhalvåret, blive vasket og få et varmt bad på kommuneskolerne samt Sct. Joseph hospital. Barakkerne. Husvildeboliger, der lå i Oldenborggades nordside mellem Købmagergade og Kongensgade. Barakkerne var noget af et klondyke. Da de nedlagdes som husvildeboliger, flyttedes beboerne ud i nybyggede boliger på Hyrdevej og ved Holbergsvej (Papegøjekvarteret). Efterhånden som beboerne flyttedes ud, blev barakkerne nedrevet. Den sidste blev fjernet i 1966. Især Hyrdevej fik i mange år derefter et dårligt ry. Basta. Katten på toppen af Kongens bastion, eller nærmere den vandbeholder der var gravet ind i katten, kaldtes af kvarterets børn for "Basta" afledt af bastion. Vandbeholderen opførtes 1890 i forbindelse med vandværket ved Kongens Port, og bortsprængtes 30 august 1961. pos: 55.57109° N 9.76598° E Bakkely. pos: 55.559516° N 9.761015° E Herskabsvilla der lå på nordøsthjørnet af Nørrevoldgade og Dalegade opført 1852 og nedrevet 1969. Sidst i 1950'erme i benyttet til børnehave for handicappede/spastisk lammede børn og var herefter spejderhus. Bastionerne. Voldanlægget mod landsiden bestod oprindelig af 7 hele og 2 halve bastioner (Danmarks og Oldenburgs). Af Holstens og Oldenborgs bastioner er i dag kun rester tilbage. På resterne af Oldenborgs bastions ravelin ligger nu olietanke. De restende 9 bationer vendte ud mod vandet. Tager vi navnene på bastionerne volden rundt mod uret, kan vi starte ved Danmarks bastion ud mod Østerstrand med Lundings momument, så kommer Kongens, Dronningens, Prins Christians, Prins Georgs (også kaldet Prins Jørgens), Prinsessens, Slesvigs, Holstens og Oldenborgs bastion. Så er vi nået til stranden ved Møllebugten. Derpå fulgte Delmenhorsts, Pinnebergs, Færøs, Bornholms, Islands, Fyns, Sjællands, Jyllands og Norges bastioner, og så er vi nået hele volden rundt. Positioner: Danmarks Bastion: 55.57022° N 9.76991° E - Bastion 1 fra øst med Lundings monument, flot udsigtspunkt Kongens bastion: 55.57109° N 9.76598°- Bastion 2 fra øst, en af de oprindelige bastioner med 90° flanker. Dronningens bastion: 55.57079° N 9.76169° E - Bastion 3 fra øst, en af de 2 'hule' bastioner, Her ligger bunkermuseet. Prins Christians bastion: 55.57009° N 9.75731° E - Bastion 4 fra øst. Her lå Voldmøllen og senere, Dansk købestævnes bygning. Prins Georgs bastion: 55.56893° N 9.75345° E - Bastion 5 fra øst med 'Det hvide vandtårn' Prinsessens bastion: 55.56733° N 9.74995° E - Bastion 6 fra øst Slesvigs Bastion: 55.56520° N 9.74761° E - Bastion 7 fra øst. Holstens Bastion: 55.56293° N 9.74654° E - Bastion 8 fra øst. Halvt bortgravet. Rummer DSB's mindelund. Norgesflanken: 55.56837° N 9.76909° E - Et af byens bedste udsigtssteder over Lillebælt Bella Vista. Villa opført 1834 af toldinspektør og kammerherre Carl Philip Julius Lorentz på nordsiden af stien, der gik fra Norgesgade i forlængelse af Sjællandsgade til Vestervold og som herefter kaldtes Kammerherrens Gang. Han ejede villaen til sin død i 1865, hvorefter fabrikant og oberst Ernst Aksel Christoffer von Voss overtog den. Den blev nedrevet 1951 og grunden indlemmet i Voss fabrik. I villaen var Fredericias kommandant, oberstløjtnant Lunding indkvarteret under belejringen. Da general Bülow og hans stab, herunder stabschefen olt. Flensborg og souchef Kaufmann, kom til Fredericia fra Fyn, hvor de havde boet på Vejlby præstegård, samledes de hos Lunding i Bella Vista kl. 23.00 den 5. juli. Man aftalte de sidste detaljer for udfaldet, og indtog et let måltid, og kl. 1.00 næste morgen brød man op og udfaldet startede. 5. juli 1899 opsattes og afsløredes en kobberplade til minde om begivenheden på villaen. Pladen befinder sig nu på Bymuseet. Indskriften lyder således: Her samledes Kl: 11 om Aftenen den 5' Juli 1849 den Komman= derende General F.R.H. Bülow, Stabschefen Oberstløjtnant C.J.Flensborg, Souschefen Kaptain H. Kaufmann, Adjudan= ter og Ordonnansofficerer. Ef= ter at de sammen med Komman= danten, Oberstlieutnant N.C.Lunding havde spist til Aften, steg de Kl: 1 næste Morgen til Hest, red op paa Volden, og 6´Juli Slaget begyndte. Bella Vista, der betyder smuk udsigt, lå på højdedraget nord for borgmester Scharlings Tutta Vallis og var omgivet af en smuk have. Bers Odde. Præsten i Ullerup sogn skriver i præsteindberegningen 1638: "En naffakundign revel, skibsfolch vell bekjend, er yderst ved Ulderup land, kaldes Bjersø Odde." En øde sumpet, og kratbevokset odde i Lillebælt, hvor svenskerne i 1644 opkastede en skanse, som i maj samme år tilbageerobredes af marsk Anders Bille, der derpå fandt stedet velegnet til anlæggelse af en større flankefæstning. Ideen blev til realiteter den 15. december 1650, da Frederik III underskrev dokumentet der stadfæstede, at der skulle bygges en fæstningsby på stedet og samtidig tildelte byen sine første privilegier. Fra 1651 kaldtes fæstningsbyen for Frederiksodde efter grundlæggeren, for i 1664 igen at skifte navn til det latiniserede Fredericia. Biografer De levende billeder kommer til byen: Første gang fredericianerne blev præsenteret for levende billeder, var i februar 1899. Det var "Biograf-Tourneen", som viste "Edisons levende fotografier og elektriske lysbilleder i legemsstørrelse". Der var tre punkter på programmet: Bech-Olsens brydekamp, prins Christians bryllup og veteranerne fra 1848-50. Forestillingerne var ledsaget af musik fra regimentet, og det foregik i hotel "Kronprins Frederik". Igen i 1900 kom en turne til byen. og i en variete på "National" viste Edisons kinematograf 20 levende billeder. I tiden efter 1900 tog udviklingen af teknik fart på mange områder. I marts 1905 indbød "Kronprins Frederik" således til "Grammofon-Kosrnorarna" med effektlyde fra en grammofonplade. Man ville kunne se: "Verbale og instrumentale reproduktioner af Jordens berømteste kunstnere, lys, tåge, forvandlings- og levende billeder." Et problem var det, at Fredericia var bag efter med at bygge elværk (Kolding fik i 1898). Men filmapparatcrnc var hånddrevne, og lyset til kulbuelampen leveredes af Spindlers fabrikker, som havde eget elværk. I efteråret 1904 havde gasværket i byen også fået eget elværk, og da den katolske menigheds store bygningskompleks i Gothersgade, Skt. Knudsborg, stod færdig i 1906, ansøgte gasudvalget, på foranledning af garvermester Rasmus Schou om at måtte føre en ledning fra gasværket til Skt. Knudsborg, fordi han ville begynde en kosmograf i bygningen. Kosmorama 1 Den 12. maj 1906 åbnede garver Schou dørene for publikum i lejede forretningslokaler i Sct. Knudsborg med plads til 40-50 personer. Priserne var ikke store efter vore forhold: 35 øre for en reserveret plads og 2 børn for 25 øre. Men så nåede man til gengæld ni forestillinger søn- og helligdage. Succes'en var så stor, at man målte begrænse adgangen for børn, som ikke fulgtes med voksne. Når de først var kommet ind, blev de der, og ofte måtte kontrollør Ketelsen bære de sovende børn ud efter sidste forestilling. Det blev vist både spillefilm og film fra begivenheder rundt om i landet. Men bedst af alt gik det, når man viste film, som Peter Elfelt optog specielt for Kosrnorarna. Det var film fra 6. juli-festerne og mere dagligdags med livet på skøjtebanen, slædefart i Bjergegade eller livet i kolonihaverne. Man elskede selvfølgelig at se sig selv på levende billeder. Kosmorarna fik da også besøg af hele fødselsdagsselskaber, ja, endog et brudepar med følge. Del kunne knibe med pladsen. Kosmorama 2 Den bygning i Gothersgade, som endnu bærer navnet Kosmorama på facaden, blev bygget af en anden foretagsom mand i byen. Det var doktor Langgaard, som lod den tegne af arkitekt Jespersen og derefter opføre. Dr. Langgaard ejede en egnet byggegrund tæt ved sit eget hus i Gothersgade, og som i mange år rummede Centrumkiosken og stadig rummer Iris Blomster. Langgaard og Rasmus Schou lavede en aftale om, at Langgård lod biografbygningen opføre og udleje den til garvermester og biografdirektør Rasmus Schou. Biografen blev indviet under stor bevågenhed den 19. oktober 1908. Til stede var borgmester Scharling, som holdt tale. Mange fra byrådet var mødt samt stadsingeniør Bardram og pressen. Alle gav biografen gode ord med på vejen med ønsker om, at filmene ville være belærende for ungdommen. De film man viste var kun på 5-10 min. varighed, så der indgik altid flere film i en forestilling. 1 1924 købte Dansk Købestævne Kosrnorama, og 1937 ophørte Kosmorama som biograf i Gothersgade, idet biografen flyttede til det nye Paladsteater ved det nyopførte hotel Landsoldaten. Palads I 1938 opføres en biografsal ved Hotel Landsoldaten på den fhv. spritfabriks grund. Biografen hed først Kosmorama, og afløste den gamle biograf i Gothersgade. Den omdøbes senere til Paladsteateret. Biografen lukkede i 1972. Bio Omkring år 1900 startede de første fremvisninger af levende billeder i byen og 1905 vistes den første rigtige film med scener fra den russisk-japanske krig i teatersalen. I starten var der 2 ugentlige filmforestillinger. I 1938 opførtes en ny biografsal, der fik navnet Bio, og byggedes sammen med Teaterbygningen. Denne sal var ved årtusindskiftet byens eneste biograf. De sidste der drev Bio som biograf var Lars og Helle Broen, der i forvejen drev biograf i Middelfart. De udskiftede Bio-navnet med Regina. Da Domus Aksel blev opført flyttedes Regina ind i den nye bygning, og den gamle biografsal blev overtaget af Teateret. Den nye biograf fik navnet Panorama. Kinografen (Kino) Ud over Pallads og Bio havde byen i mange år også Kinografen ved Ryes Plads. Salen var den mindste af de tre biografsale byen, men havde balkon. Den opførtes i 1926 af slagtermester Laurids Møller. Efter biografen blev der indrettet et diskotek i bygningen. Nationals biograf Annonce 11/1 1921 - Også på National vistes der film i 1920'erne Lige inden den store biografdød der skyldtes fjernsynets fremtrængen, opførte daværende forpagter af Bio, Ib Bertelsen, en helt ny moderne biografbygning med 2 små sale på s/v hjørnet af Gothers- og Fyensgade. Den fik dog ikke så lang levetid og både disse 2 biografer og Pallads og Kinografen måtte lide biografdøden. Borgerskoler Borgerdrengeskolen lå på det nord østlige hjørne af Kongensgade/Danmarksgade og kaldtes også Danmarksgades skole eller Trinitatis skole. Skolen eksisterer ikke mere. Borgerpigeskolen i Vendersgade ved rådhustorvet også kaldet Vendersgades skole, (ved Bülows Plads). Bygningen eksisterer stadig. Bryggeriet Fredericia Fæstningsbryggeriet pos: 55.56971° N 9.76367° E, senere Fabrikkernes position, (Nu Nestlegården.) Bröchners Pakhus. Købmand Bertel Bruun fik 1797 tilladelse til at opføre et 2-etagers pakhus ved Strandporten, der lå ved det nu forsvundne Søbjerg. Bygningen flyttedes senere til gl. havn og blev overtaget af Thøger Bröchner, der først var bestyrer af Bertel Bruuns købmandsforretning og senere overtog den, og det er efter ham bygningen, der nu står på bymuseet, har sit navn. Bertel Bruuns kone var født Bröchner.   Bunkermuseet Bunkermuseet er indrettet i et beskyttelsesrum (bunker) fra 2. verdenskrig, gravet ind i volden ved Dronningens Bastion ud for Bjergegade. Museet rummer en samling fra besættelsestiden 1940-45 og sorterer under bymuseet. Det blev indviet 4. maj 1995. I 2004 udvidedes museet med en nærliggende rørbunker. pos: 55.56996° N 9.76184° E Markante bygninger Bygningsnavn Adresse Bygget år Arkitekt Bem: Axelborg     Henry Madsen   Axelhus Torvegade 6-14 1901 Jesper Jespersen   Axeltorvs Apotek Jyllandsgade 24 1908 Henry Madsen Bygherre:Slagtermester Matthias Devantier Banken for Fredericia og omegn Gothersgade 5 1902 Jesper Jespersen Senere Privatbanken Carl M. Cohr´s sølvvarefabrik Danmarksgade 9 1905 Jesper Jespersen   Dalsborg Dalegade 59 1906-7   Bygherrer: Tømrermestrene Stein & Nielsen Dalsøhus Danmarksgade 39/Dalegade 40C 1926 Bodulf Billund   Den Johnsonske Stiftelse Øster Voldgade 2 1909-1910 Ulrik Plesner Bygherre:Carl Wille Fredericia Kommunes Alderdomshjem Lundingsvej 12 1923 Jesper Jespersen Nu Hybyhus Geddesborg Akseltorv/Dalegade 1904-05 Jesper Jespersen Bygherre: Wilhelm Gjedde Madsen ("Nalemadsen") Jydegaarden Jyllandsgade 47 1935 Kr. Beck   Kinografen Prinsessegade 69 1926 Jesper Jespersen   Købmagergade Skole Købmagergade 1898-1902 Jesper Jespersen   Løve Apoteket Danmarksgade 19 1870   Første bygning på stedet fra 1790 Ridderborg Danmarksgade 13/Riddergade 22 1907-09 Jesper Jespersen   Ryesborg Gothersgade 24 1907 Bodulf Billund Arkitekten køber Ryesborg 1919 Sct. Michaelis kirke Vendersgade 1900-1909 Jesper Jespersen Restaurering og forslag til tårn. Kirken opført 1668. Skt. Knudsborg Gothersgade 28 1906 Jesper Jespersen   Spindlerhus Jyllandsgade 41/Prinsessegade 40 1905 Jesper Jespersen Glarmester Spindler Villa Pax Nørre Voldgade 6 1914 Jesper Jespersen Carl M. Cohr´s villa Østerhus Prinsensgade 62/Øster Voldgade 12 1905 Bodulf Billund Bygherre: tæppefabrikant Gert Bolwig Seidelin Bymuseet Bymuseet, oprindeligt Fredericia Museum, fik til huse i Jernbanegade da "Den Beenfeldske gård" flyttedes hertil i 1930 og indviedes til museum den 11. december. Senere er flere genopførte bygninger kommet til. Til museet hører også gården Kringsminde i Egeskov og Bunkermuseet i Nr. Voldgade. Museet var tidligere selvejende, men er nu kommunalt. I forbindelse med kommunens overtagelse ændredes navnet. Museet gennemgik en mindre renovering i 1979 og op til byjubilæet år 2000 gennemgik hovedbygningen en gennemgribende renovering, både hvad selve bygningen, interiøret- og udstillingerne angik. Museet geninviedes den 30 juli. Bülows Plads. Den gamle rådhusplads i Vendersgade med byens 4. rådhus opført 1859-60 og tegnet af ark. F. Meldahl. Bygningen rummer i dag bl.a. turistkontor og tidligere var her også retslokaler og arresthus. Pladsen er udgangs- og afslutningsplads for de store processioner i forbindelse med 6. julifesterne. Bülows monument. På den gamle rådhusplads, nu Bülows plads, står Bissens buste af sejrherren fra Fredericiaslaget,F.R.H. Bülow, afsløret 6. juli 1859. Triumfbuen kom til i 1880. Fodstykket har følgende indskrift: Generalleutnant F. R. H. Bülow sejrherren i Fredericia-slaget d. 6. juli 1846 Pengene til busten blev skaffet ved en landsindsamling. Indsamlingen gav så stort et beløb, at der også blev penge fra den til et gravminde for general Hedemann, indhegning af graven i Dybbøl og startkapital til Istedløven. pos: 55.56468° N 9.75426° E C Camperne. En strimmel ubebygget jord langs Nørrevold kaldtes Camperne (æ camper). Carolinelund. Kommunalt anlæg der lå ud til Sønderstrand, mellem Kastellet og Færøs Bastion i det ydre kastel også kaldet Esplanaden, på det areal, hvor Kemira i dag breder sig. Hovedindgangen til anlægget lå i Kongensgade ved voldmesterboligen Bøgely (opført 1844, nedrevet 1975), lidt syd for, hvor Falstersgade nu ligger. Det var et lystanlæg, påbegyndt anlagt og beplantet i 1822 af gartneren Sommer og i 1829 opkaldt efter Fr. VI datter Caroline Amalie. Derfor kaldtes anlægget også Caroline Amalielund. I 1844 udvidedes anlægget. I 1899 fejredes 50 årsdagen for 6. julislaget her, med deltagelse af ca. 4000 veteraner. Indtil slutningen af 1960'erne kunne man endnu se resterne af den kastaniealle, der førte fra Gl. Havn op mod Kongensgade. I 1830 opførtes Carolinelund mølle på Færøs bastion lige ved Gammel Havn. I 1899 blev anlægget festplads for 6. julifesten, der tidligere var holdt på en festplads i Fuglsang skov. Anlægget blev nedlagt i 1912 til fordel for de nye havneplaner og hele stykket fra havnen til Dalegade blev ryddet, og 1915 fjernedes den sidste del. Christianskirken. I 1930-1931 opførtes et kapel på Nordre kirkegård, der er fra 1926. I 1942 udbyggedes kapellet til en rigtig kirke, tegnet af ark. Billund, og kirken fik navnet Christianskirken. Kirken blev et selvstændigt kirkesogn i 1949, da den udskiltes fra de to bysogne. I 1972 kunne endnu en udvidelse, der radikalt ændrede kirkens udseende, tages i brug. Det var denne gang arkitekt Zachariassen, der leverede tegningerne. pos: 55.57965° N 9.75747° E D D Dagmar-Asylet Asylet er opkaldt efter storfyrstinde Dagmar af Rusland, datter af Chr. IX, og blev indviet den 9. november 1867. Et asylselskab, der stiftedes på rådhuset 13. marts 1866, besluttede at arbejde for opførelse af et asyl, og havde dertil fået overdraget en grund i Dalegade. Grundstenen blev nedlagt på Chr. IX og dronning Louises sølvbryllupsdag den 26 maj 1867. En indsamling havde skaffet kapital til byggeriet. I alt var indsamlet 3.677 Rigsdaler og 18 skilling og 284 personer havde givet tilsagn om, at de ville give et fast årligt bidrag. Storfyrstinde Dagmar havde givet 200 Rdl. og ville årligt give det samme beløb. Asylet blev i starten hovedsagelig drevet med renter fra dets legatkapital på 50.000 kr. samt bl.a. storfyrstindens årlige tilskud på 400 kr., som hun gav til asylet i de følgende 50 år. Senere fik asylet tildelt statsmidler. Bestyrelsen var prominente borgere. I 1931 bestod asylets bestyrelse af dommer Valentiner Brandt og hans kone, købmand Fritz Duus, kredslæge dr. Liebe, pastor Chr. Manniche, provst Rørdam og tømrermester Vilh. Nielsen. I dag holder daginstitutionen Dagmargården til i de gamle asylbygninger. Damplokomotivet E978 Læs om lokomotivet her! Danmarksgades skole. Borgerskole der lå på det nordøstlige hjørne af Danmarksgade/Kongensgade. Kaldtes oprindelig Trinitatis Borgerskole. Fungerede en periode som pigeskole. Efter nedlæggelsen som skole i 1918, brugtes bygningen til husvildeboliger. Blev nedrevet først i 1960érne. pos: 55.56713° N 9.76388° E Danmarks port. Indviet 1925 til erstatning for Prinsens port. Porten er tegnet af arkitekten Gundelach-Petersen. Man måtte rive stokhuset for enden af hovedvagten ned for at kunne føre Danmarksgade ud gennem porten. Da man byggede dæmningen over voldgraven opstod Sarøes badekar. pos:55.56733° N 9.75190° E Dansk krigergrav fra 1864. De faldne fra 1864 fik ikke den store opmærksomhed og hæder som de faldne fra 1849. I en gravhøj på Sct. Michaelis kirkegård, med sider af kløvede kampesten og med en tilhugget kvadre øverst, ligger 40 danske soldater fra krigen begravet. Kun to af dem menes dræbt under krigshandlinger, resten er formentlig døde af tyfus og andre sygdomme. Den 6. juli 1866 sattes et mindesmærke på graven af to natursten placeret oven på hinanden på en aftrappet sokkel. Stenen på graven har indhugget to bibelcitater: For 40 danske krigere 1864 Herren er mit hjertes klippe og min del evindeligen. Ps. 73,26 Vorder stærk i Herren Eph. 6,10. En mindre sten er sat på graven til minde om sekundløjtnant Chr. Christensen, der faldt ved Fredericia den 23. marts. Han er den ene af de to officerer der er begravede i højen. Genforeningsmindet I forbindelse med gravhøjen er opsat et minde om genforeningen 1920 bestående af 4 groft tilhugne stenpiller med stenkugler på toppen, indsat i gravens hjørner. På de forreste står indhugget 9 juli i den ene og 1920 i den anden. Pillerne er en gave fra gårdmand Anders Christensen hvis gård lå på Teglværksvej og har tidligere stået på indkørselen til hans mark ved Vejlevej. pos: 55.56483 ° N 9.75313° E Dyrskuepladsen. Dyrskuepladsen lå i 1950'erne i Hannerup, hvor der i dag er boldbaner. Længst mod syd var opstillet faste træbåse til kreaturerne. Midt på pladsen stod en talerstol mellem to høje træer. Ud over fremvisning af dyr var der udstilling af maskiner til landbruget. Den Beenfeldske gård. Bygning, der oprindeligt lå på det sydøstlige hjørne af Vendersgade og Sjællandsgade. Fredericia Museumsforening købte den i 1929 af Sct. Josephsøstrene, der havde brugt den til alderdomshjem. Den skulle fjernes for at give plads til udvidelsen af hospitalet. Den blev nedbrudt og genopført på grunden ved den nyanlagte Jernbanegade, hvor den i dag er bymuseets hovedbygning. Den indvies som museum 11. december 1930. Huset ejedes fra 1765 til 1772 af olt. og kammerherre Frederik Ludvig von Beenfeldt, som solgte den til assesor Jens de Hoffmann, der var en bror til byens præsident Hans de Hoffmann, som boede lige overfor på det modsatte hjørne, i det stadig eksisterende hus. Den befæstede lejr. 5 skanser eller rettere lynetter (fordi de var åbne bagtil) anlagt mellem de 2 slesvigske krige af oberst Lunding. De 4 af skanserne eksisterer stadig. De 3 er placeret på militærets øvelsesterræn på Fælleden, skanse 5 blev sløjfet i 1956 i forbindelse med anlæggelse af kommunegartneri, og skanse 4 ligger ved Kaltoftevej, omtrent hvor Treldeskansen, der kostede så mange menneskeliv, da den erobredes 6. juli 1849, lå. Alle tyskernes løbegrave og befæstninger fra 1849 jævnedes med jorden straks efter erobringen. Skanserne blev anlagt for at beskytte skibstrafikken mellem fæstningen og Fyn. Soldaterne, der skulle bemande lynetterne, boede i hyttelejre i området og deraf kommer navnet. I tilfælde af krig, skulle lynetterne forbindes med løbegrave og brystværn. (skyttegrave).  pos: Lynette 1: 55.58520° N 9.78718° E - Restaureret i sin oprindelige form. Lynette 2: 55.58569° N 9.78176° E Lynette 4: 55.58035° N 9.77475° E - Den største, der ligger hvor Treldeskansen lå i 1849. Den dækkede Vej. I dag navnet på stien bag glacisét på voldgravens yderside, der forløber fra Vesterbrogade til Prangervej. Oprindelig hed hele stien langs voldgravenes yderside dette navn, fordi man kunne færdes i dækning bag glacisét. Den gamle strandvej Dæmningen mellem Lillebælt og voldgraven fra Oldenborgs bastion til Søbjerg kaldtes "Den gamle Strandvej". Strandvejen var et yndet sted for fredericianerne at gå tur. Her kunne man sidde på hvidmalede bænke og betragte færgetrafikken på bæltet eller man kunne gå over Den hvide Bro der førte fra Strandvejen over voldgraven ved Oldenborgs bastion og fortsætte over volden til Holstens bastion over "Den sorte bro", der førte over baneterrænet. Mange kunstmalere har malet dette idylliske sted. Da Vesthavnen blev anlagt, blev volden fjernet og jorden fyldt i voldgraven (nuværende Vesthavnsvej). Kun banken Søbjerg blev tilbage. Herefter er der gravet mere og mere af Søbjerg for at skaffe oplagsplads til havnen, og i foråret 1999 forsvandt de sidste rester. Den hvide bro Den oprindelige bro lå ved den gamle strandvej og forsvandt da vesthavnen anlagdes. Som en slags erstatning fik fredericianerne anlægget neden for Hannerup Pavillon, med en kopi af broen. Senest er der i 1984, da voldgraven var tømt for vand for at blive oprenset, opstillet en kopi over voldgraven ud for Jyllandsgade, hvor der før var en jorddæmning. pos: 55.56606° N 9.74913° E Den sorte bro I daglig tale "Sorte bro" var en lang stålbro, der blev opført omkring år 1900 som forbindelse mellem Holstens bastion og Søbjerg, til erstatning for en vej, der førte over baneterrænet. Ledvogterhuset hvor vejen gik over sporene ligger der stadig. I 1960'erne blev broen fjernet. To af de granitsteler, der stod på hver side af broen, står nu ved Assistens kirkegårdens indgang fra Vesterdalsvej. Garnisonssygehuset / Depotgården. Lollandsgade 2-4. Opført 1891 som garnisonssygehus. Grundstenen nedlagt 10. maj og byggeriet afleveret 4. august s.å.. Bygningen fungerede som sygehus til 1936, da der inrettedes infirmeri i den nyopførte 1. etape af Østervolds kaserne. Huset skiftede da navn til Depotgården, idet den herefter benyttedes til depot for militært udstyr, samtidig med at det husede en korporalskole. Under besættelsen fungerede huset som tysk lazaret. I 1984 solgte militæret bygningen til kommunen, der indrettedes til et aktivitetshus for byens borgere med forskellige værksteder. cafe m.m. Huset sorterede under kulturudvalget og skulle administreres af brugerne. Nu har huset fået status som selvejende institution. Det Bruunske Pakhus. Gammelt pakhus i Kirkestræde, opført omkr. 1780 af justitsråd og rådmand Johannes Ivar Bruun, far til den mere kendte Bertel Bruun. Til pakhuset hørte en butik, der lå på hjørnet af Kirkestræde og Danmarksgade. Pakhuset er i dag restaureret og benyttes til kulturelle arrangementer og især spillested, ikke at forveksle med Bröchners Pakhus på Bymuseet, der er opført af Bertel Bruun i 1797. Bertel Bruuns kone var født Magdalene Barbare Bröchner. pos: 55.56667° N 9.75381° E Det franske hospital (Kommandogården) Lå på det sydvestlige hjørne af Jyllandsgade og Gothersgade, hvor der nu er rådhusplads, og opførtes i 1808 som lazareth for Napoleons fransk-spanske hjælpetropper, der var garnisoneret i byen for at hjælpe os mod englænderne. Da krigen ophørte, overtog staten bygningen, som i 1818 kaldtes "det forrige franske bageri" og fra 1868 rådede byens garnison over bygningen og opførte dette år en ny bygning med gavl ud mod Gothersgade og parallelt med hospitalsbygningen, med en gårdsplads imellem. Herefter fungerede de to bygninger som kommandantbolig og blev tilsammen kaldt Kommandogården. Kommunen overtog i 1950'erne bygningen og flyttede kæmnerkontoret fra Købmagergade hertil. Kæmnerkontoret var før i tiden stedet, hvor man betalte skat. Både den fredede hospitalsbygning og bygningen fra 1868 blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af det nye rådhus der indviedes i 1965. Det hvide vandtårn. Det hvide vandtårn står på Prins Georgs bastion og er åbent for besøg i sommerhalvåret. 81 trin fører op til udsigtsplatformen på toppen, ca.44 m. over havet. Højden på selve tårnet er 16 m. Vandbeholderen rummede 445.000 liter. I 1994 ophørte tårnet med at fungeret som vandtårn. Mange turister opfatter det fejlagtigt som et rigtigt fæstningstårn og det var sikkert også tilstræbt af arkitekten Gundelach-Petersen. Der måtte en dispensation fra hærledelsen til, før tårnet kunne opføres på bastionen, idet volden først blev overtaget af kommunen i 1914. Vandtårnet er opført i armeret beton og blev indviet 2. januar 1909, samme år, det med forsvarsloven af 30. september, blev vedtaget at nedlægge fæstningen. pos: 55.56742° N 9.75309° E Det røde vandtårn: Det røde vandtårn stod i krydset Egeskovvej/Havepladsvej omtrent på stedet hvor byens galge engang var anbragt. Det opførtes i 1931 og blev bortsprængt den 15. februar 1973. Vandbeholderen i toppen rummede 600 kubikmeter. Drejermarens hus Bygning på det nordvestlige hjørne af Bjergegade og Prinsensgade. Huset er opført i begyndelsen af 1700 tallet og dermed et af byens ældste. I første halvdel af 1900 tallet boede en trædrejer i huset og hans kone Maren drev pensionat. Bygningen eksisterer stadig men er stærkt renoveret. DSB´s mindelund. Mindelund på Holstens Bastion, indviet 29. okt. 1939. Samling af mindesten med alle de DSB´folk der har mistet livet under udførelse af deres arbejde. Stenene står opstillet efter årstal. Den fælles mindesten har følgende inskription: Jernbanemændenes gerning mellem de blanke skinner, arbejdets hastige rytme, togene dag og nat kræver af alle en indsats, af nogle den største: livet - Dem til ære og minde stenene her er sat." En særlig mindemur med navneplader på de DSB´folk der mistede livet som modstandsfolk under besættelsen findes ligeledes i mindelunden og bærer følgende indskrift: Danske statsbanemænd, der mistede livet i kampen med den tyske besættelsesmagt 1940-45. - Arbejde fyldte dagen, men natten var tung af dåd. Op mod voldsmagtens terror og mod de lunknes råd voved i livet som indsats og tabte det dyre spil. Mennesket kan vel dræbes, men dåden er evig til. Større jernbaneulykker   Database over personer, hvis navne står i mindelunden. pos: 55.56300° N 9.74702° E Bonaventura Aflæseskolen Statens Høreinstitut Bygningen ved Østervold er opført 1891 af meddirektør på væveriet Blok & Andreasen, Hans Holger Andresen. Han døde i 1892 og hustruen solgte derpå i 1905 huset til købm. N.P. Røjgaard der ombyggede det til badehotel og koncertsal. Det var ingen succes og det blev derpå brugt til udlejning en del år. I 1921 måtte fru Adresen tage ejendommen tilbage og solgte den samme år til ing. Helweg Jørgensen. I 1931 overtog staten så ejendommen. Senest er den udstykket i ejerlejligheder. pos: 55.56921° N 9.76772° E Det kgl. Døvstummeinstitut og Døveskolen Oprettet ifgl. lov af 22/3 1880 og ibrugtaget august 1881. Officielt indviet i 1882. Instituttet lå syd for sygehuset i Dronningensgade. Efter forskole i København eller Fredericia, overflyttedes alle døvstumme skoleelever hertil, og fordeltes efter begavelse i tre afdelinger, a, b, og c og undervistes efter talemetoden. De yngste elever sov på sovesale i instituttet, medens de større over 10 år boede to og to hos plejefamilier i byen. Skolen var en kostskole og havde fra starten plads til 100 elever. Forstanderen var kgl. udnævnt. I 1891 indviede man et annex opført ud mod Dronningensgade. Fra 1886 havde man lejet sig ind i Seidelins gård i Prinsessegade, da pladsen på instituttet allerede da var blev for trang. Hertil overflyttedes b-eleverne. 1904 var institutionen blevet så stor, at den deltes i to med hver sin forstander. Den gamle "Det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia", i daglig tale Instituttet fik forskolen og b-eleverne, der rykkede tilbage til den gamle bygning. Den nye institution fik navnet "Den Kgl. Døvstummeskole i Fredericia" og hertil overførtes a-eleverne (de bedst begavede), som så flyttede ind i "Den Seidelinske gård" indtil 1914, hvor der blev taget en helt ny skole i brug ved Østervold, ved siden af den gamle vagtbygning. Den eksisterede som døveskole til 1977 og brugtes derefter til 2009 som retsbygning, hvorefter kommunen overtog den. I 1933 blev de to skoler igen lagt sammen under én forstander. De ældste elever kom til at gå på den gamle a-skole. Man var ophørt med opdeling i a-b og c elever. I 1950 blev navnet ændret til Statens kostskole for døve. I 1950 oprettedes også en hørecentral i det tidligere badehotel Bonaventura i Østervoldgade. Da instituttet ophørte, tilbød amtet i 1977 at kommunen kunne overtage bygningerne, men kommunen var ikke interesseret, og bygningen med undtagelse af gynastiksal pedelbolig og anneks, blev nedrevet og grunden overtaget af amtssygehuset. Skolen flyttede til nyopførte bygninger på Merkurvænget og skiftede navn til Fredericiaskolen. 2005 skiftede skolen igen navn til "Center for høretab". pos: 55.56141° N 9.76667° E Dragongraven. I det sydøstlige hjørne af Trinitatis kirkegård ligger en lille gravhøj med et stort egetræ kaldet Kongeegen på toppen. I 1657 begravedes 500 jyske dragoner her, da den endnu ufærdige fæstning var blevet indtaget af svenskerne. De jyske dragoner ville ikke modtage pardon og kæmpede til sidste mand ikke langt fra det sted hvor gravhøjen ligger. 24. oktober 1836 rejstes en mindesten på højen til minde om begivenheden. Stenen har følgende inskription: Den 24. oktober 1657 Pryd høje heltesværd de kækkes grav hvem døden intet var mod pligt og ære Den krans erkendigt borgersind dem gav til sildigst efterslægt et minde være. På østsiden af kongeegen står endnu en mindesten med følgende indskrift: Under denne eeg hviler 500 tapre jyske dragoner der på denne kirkegård i 1657 kæmpede til sidste mand Kong Frederik VII plantede egen og rejste mindestenen i 1837 da han som prins opholdt sig i Fredericia. pos: 55.56572° N 9.76538° E Dronningens Port. Projekteret port mellem Slesvigs- og Holstens bastion, lidt syd for, hvor Sjællandsgade i dag er ført over voldgraven. Forveksles til tider med Søbjergporten, lå ud for Oldenborggade mellem Holstens- og Oldenborgs bastion. Porten er indtegnet på kort fra 1665. Dyrehavegård. Gård ved Prangervej der oprindelig hed Sølyst. Der har aldrig været dyrehave på stedet. Gårdens jorder udstykkedes omkr. 1950. Senere nedrev man gårdens bygninger og byggede en børneinstitution på stedet. E Ekserserhuset. Ekserserhuset ved Østervold opførtes 1863, da byens garnison stadig var privat indkvarteret. Her holdtes de første købestævner fra 1913-15. Der havde dog fra 1910 været vist en vandreudstilling på fregatten Jylland, der var slæbt ind i Gl. Havn, da den ikke selv var i stand til at sejle på det tidspunkt. pos: 55.56691° N 9.76748° E Enigheden Klubben "Enigheden", der lå i Jyllandsgade, kaldtes i folkemunde for "øjet". Dette skyldtes, at to medlemmer kom op at slås ved indvielsen, hvilket resulterede i, at det ene medlem fik et blåt øje. Det var et sted for byens forretningsdrivende i lighed med de engelske pubber. Erritsø bæk Erritsø bæk har sit udspring i Brovad, løber igennem Erritsø mose, og har tidligere drevet vandmøller. Bl.a. Vandmøllegården i Erritsø. Den udmunder i Lillebælt ved Sandal. Tidligere var bækken meget ren, og man kunne endnu i 1950'erne fange mængder af glasål og fladfiskeyngel i dens udmunding. F Fattiggården / Arbejdsanstalten Fattiggården lå på det sydøstlige hjørne af Sjællandsgade og Dronningensgade. Bygningerne opførtes som cikoriefabrik i 1849 af Nicolaj Tychsen, men blev kort tid efter overtaget af sukkerkoger Diedrich Herman Kracke. Da han døde i 1865, fortsatte hans enke med at drive fabrikken nogle år til den blev overtaget af De Danske Cikoriefabrikker, der i 1878 solgte til kommunen, der indrettede bygningerne til fattiggård. Den gamle fattiggård kaldet Fredericia Hospital, lå Dronningensgade 69. Man påbegyndte straks en udvidelse med bygning af en fløj ud mod Sjællandsgade (nr. 98), og i den gamle del indrettedes til arbejdsanstalt og sygestuer med badefaciliteter. Der var plads til ca. 60 fattiglemmer. På første sal i nybygningen indrettedes udvalgssal for byrådet samt forsørgelsesvæsenets kontor. Navnet ændredes officielt i 1891 til forsørgelsesanstalt, men i folkemunde hed den fattiggården så længe den eksisterede. I 1933 ændredes det officielle navn til arbejdsanstalten. Da institutionen blev nedlagt 1. april 1944, var der kun nogle få personer tilbage, heraf 4 åndssvage. Resten var subsistensløse, der opholdt sig i deres egen afdeling og bl.a. beskæftigedes med fletning af sivmåtter og brændekløvning. Efter en del år blev bygningerne nedrevet og der opførtes sygeplejerskeboliger på grunden. Femøren Tidligere navn i folkemunde, på den lave voldgrav syd for Prangervejsdæmningen bag brandstationen. Navnet hentyder til, at det kostede fem øre, at komme ind og løbe på skøjter. Det bedrebemidlede borgerskab var medlemmer af skøjteløberforeningen der havde til huse på skøjteløbervoldgraven nord for dæmningen og her var entreen det dobbelte. Dermed kunne man udelukke proletarerne fra at blande sig med borgerskabet. Området ved Norges Bastion ved Østerstrand er af nogle fredericianere også blevet kaldt 5-øren. Hvordan navnet er opstået her vides ikke. Forvolden mellem Danmarks bastion og Norgesflanken kandtes "Kattens Ryg." Fisketorvet. Det ene af byens to oprindelige torve, og som navnet siger, beregnet til torvehandel med fisk. Torvet ligger ved Sønderstrand. Det andet af byens torve er Akseltorv. Et projekteret torv benævnt Dronningens torv var placeret omtrent samme sted som fisketorvet. Dette torv ses på byggekort fra 1665. Om torvet nogen sinde har været brugt til sit formål vides ikke. Torvet kaldtes en overgang for Færgemandens plads. pos: 55.56110° N 9.75106° E Flygtninge- og soldatergrave på Christianskirkens kirkegård I det ene hjørne af kirkegården findes et område, hvor flygtninge fra det område af Tyskland der besattes af russerne i slutningen af anden verdenskrig, og som kom til Danmark i store mængder ligger begravet sammen med tyske soldater. Mange flygtningetog passerede Fredericia banegård, hvor de modtog nødhjælp fra røde kors samaritterne. De fleste sendtes til store lejre, som f.eks. Oksbøl og Karup, men mange døde under transporten. De sidste flygtninge forlod først landet i 1949. Flygtningene var hovedsageligt kvinder, gamle mænd og børn. En liggende sten ved indgangen til gravpladsen har indskriften: HER HVILER 235 TYSKE SOLDATER og 165 FLYGTNINGE OFRE FOR ANDEN VERDENSKRIG En anden sten bærer indskriften: 1940-1945 KRIG LAA OVER LANDE HAABEFYLDT UNGDOM VAABENFØRE MÆND BØRN HJEMLØSE FLYGTNINGE FIK HVILESTED HER FJÆRNT FRA DERES TYSKE FÆDRELAND MAA BRODERSIND FOLKENES UDSYN RANDE Navneliste over de begravede pos: 55.57890° N 9.75570° E Flyvergraven. I et hjørne af Christianskirkens kirkegård er nogle engelske flyvere, nedskudte over Danmark under 2. verdenskrig, begravet. En mindesten er opsat på gravpladsen med inskriptionen: STÅL KLØVER LUFTEN MÆND ØVER DAAD TIL FRIMANDS KAAR I UFREDS AAR LIV I GAV FOR OS I NORD ENGLANDS SØNNER I DANMARKS JORD pos: 55.57897° N 9.75898° E Fredericia Hospital Grundstenen til hospitalet i Dronningensgade blev nedlagt 1749. Hospitalet var et sted hvor fattige og syge kunne få frit ophold. Over indgangen er indsat en tavle med Frederik V´s spejlmonogram og latinsk indskrift der i oversættelse lyder således: Se, et himlens Bethel lignende et åbent hus, dette er åbent for brudte lemmer, hint for sjæle. Glæde have den fattige, men ikke den dovne af dette tilflugtssted, og en bønnens borg vil dette sted være for byens mure. Jubelen ærer Frederik V´s tid. Offentlige penge gav udgiftsummen, alting Gud. Fra 1836-42 fik stadsfysikus dr. Uldall indrettet 4 sygestuer i bygningen, to for indenbys veneriske og fattige og to for private betalende personer fra by og land. I 1915 manglede der beboere, og bygningen udlejedes til børnehave for døve og i 1928 blev bygningen ombygget og indrettet med 8 toværelsers lejligheder, forbeholdt ældre enlige kvinder, samt en portnerbolig. Fredericia Forsørgelsesvæsens Husvildeafdeling var de sidste der brugte bygningen. Bygningen eksproprieredes da kasernen skulle bygges i 1938, men blev genopført ved den nyanlagte Jernbanegade. Skibsmægler Brøchner Mortensen, var primus motor i dette og stiftede sammen med sin hustru et legat til sikring af den fremtidige drift. Ved hospitalets 200 års jubileum i 1949, opsattes en sandstenstavle over hovedindgangen til erindring om Brøchner Mortensens indsats. »Til minde om skibsmægler, konsul J. W. Brøchner-Mortensen og hustru Ingrid, født Schæffer, som var denne stiftelses velgørere gennem årene 1929 til 1947. I året 1950 i forbindelse med sit 200 års jubilæum lod stiftelsen denne mindeplade opsætte«. »I året 1929 blev denne stiftelse - Fredericia Hospital - påny taget i brug med ændret formål men på sin oprindelige plads i Dronningensgade over for Trinitatis kirke. I året 1939 blev stiftelsen flyttet hertil«. Fredericia Teater. Byens ældste teaterbygning opførtes 1832, og blev senere til Frederiksklubben. Den lå på det sydøstlige hjørne af Danmarks- og Prinsesegade. I Prinsessegade, ved siden af Frederiksklubben, lå en bygning, hvori der indrettedes teatersal i 1883. Den 14. april 1896 måtte teateret give op på grund af dårlig økonomi, men året efter overtog nogle teaterinteresserede bygningen på en tvangsauktion, og efter en gennemgribende ombygning og restaurering blev teateret genindviet i 1897. I 1898, nedbrød man den gamle Frederiksklub og opførte i stedet en ny stor hjørneejendom med restaurant og butikker i stueetagen. I 1908, 1921 og 1941 gennemgik teateret udvidelser og modernisereinger. I 1938 tilbyggedes en biografsal (Biobygningen). Den 26. januar 1944 blev scene og teatersal hærget af en voldsom brand. Igen blev teateret genopbygger, og genindvielsen fandt sted den 1. november 1944. Den 16. marts 1945 blev teateret schalburgteret. Teaterbygningen og halvdelen af hjørneejendommen blev tilintetgjort. Kun Biobygningen kunne reddes. Resten af hjørneejendommen blev nedbrudt og stedet henlå mange år som et stort hul i jorden. Teaterets bestyrelse forsøgte 1946, uden resultat, at få Arbejdernes Fællesorganisation til at samarbejde om en genopførelse, fordi organisationen havde planer om at opføre en forsamlingsbygning i centrum. I 1949 opgav teaterbestyrelsen genopførelsen og Arbejdernes Fællesorganisation købte 11/4 1950 hele aktieposten i teateret og på den gamle byggetomt, kunne man så i 1954 nedlægge grundstenen til den nuværende teaterbygning, Indvielsen fandt sted 15. december 1956. Teaterbyggeriet blev delvist finianceret af midler, indsamlet af byens fagforeninger gennem et tillægskontigent. På grund af dårlig økonomi, overtog Kommunen bygningen i 1973, og indrettede teaterrestauranten til kommunebibliotek. Fredericia teglværk Lå øst for den duværende banegård hvor Vasegården nu ligger. Teglværket havde lergrave der strakte sig ned mod Prangervej. Frederik III's buste. Buste af byens grundlægger, tidligere opstillet ved rådhuset men nu anbragt på Fr. III's plads. Busten udført af Francios Dieussart, soklen af Utzon Frank. Afsløret 15. dec. 1950 da byen fyldte 300 år. pos: 55.56885° N 9.74992° E Frederik VII's pavillon. Den 12-kantede pavillon, der ligger i Fuglsang skov lige ved Fuglsanggård, er fejlagtigt af nogen blevet kaldet Fr. VII's pavillon. Den påstås at skulle være opført af prins Frederik , da han som prins opholdt sig i byen fra 1834-40. Alt tyder imidlertid på, at det er en skrøne. Det vides ikke med bestemthed, hvornår pavillonen er opført eller tilbygget en keglebane, men keglebanen har eksisteret fra omkr. 1930 til omkr. 1960, hvor den fjernedes og pavillonen blev ført tilbage til sit oprindelige udseende. I 1849 afbrændte slesvig-holstenerne de bygninger der lå i skoven, herunder Det forenede borgerlige Skydeselskabs bygning og skydebane, som prinsen havde været et ivrigt medlem af. Havde pavillonen ligget der på det tidspunkt, var den sikkert også blevet ødelagt. pos: 55.56085° N 9.70200° E Frederiksklubben. Lå i byens ældste teaterbygning opført 1837, på det sydøstlige hjørne af Prinsessegade og Danmarksgade. Frederiksklubben blev indviet d. 22. april 1840. I krigen 1864 blev bygningen meget ødelagt.Ødelæggelsen skyldtes delvis bombardementet, og dels den østrigske indkvartering, idet Frederiksklubben, efter indtagelsen af fæstningen, brugtes som indkvarteringssted. Efter krigen blev bygningen repareret og genindviet i 1865. Klubben var opkaldt efter Frederik VII, og var oprindelig en klub for byens officerer. I forbindelse med opførelsen af det nye teater i 1954, indrettedes en restauration med samme navn, som dog ikke eksisterer mere. Frederiksodde kirke. Fredericias første kirke opført lidt syd for den nuværende Trinitatis kirke af materialer fra den den nedbrudte Ullerup kirke. Fr. III nedlagde selv grundstenen, som han ved grundstensnedlæggelsen 29 maj 1655, knælede ned på. Stenen findes bevaret i den nuværende Trinitatis kirkes sydmur. Fredsskoven. Lille skov, plantet i 1986 i anledning af FN's internationale fredsår, på et areal mellem Fuglsangvej og Søndermarksvej. Fremad. (Den folkelige forsamlingsbygning Fremad) opført 1886. Lå ved landsoldatpladsen på sydøsthjørnet af Danmarsgade og Kirkestræde. I underetagen var restauration og købmandsbutik og på første sal festsal og mødelokaler, hvor mange af byens fagforeninger bl.a. holdt deres årlige juletræsfester. Købmandsforretningen hed først den Ahlmannske og Thuenske Købmandsgård. Den blev overtaget af købmand K. J. Pallesen, der drev forretning her til 1963. Desuden havde Fredericia og omegns Folketidende på et tidspunkt et trykkeri i bygningen, der blev nedrevet i 1964, hvorefter forsikringsselskabet Danevirke opførte en "moderne" forretnings- og kontorbygning på grunden (Danevirkebygningen). En bygning, der slet ikke passede ind i den øvrige arkitektur på stedet. pos: 55.56725° N 9.75340° E Frihedsmonumentet. Monument tæt ved banegården til minde om den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945. Granitsokkel med bronzesarkofag udført af Henrik Starcke. Afsløret 4. maj 1953. Hvert år siden 1977, har Sammenslutningen af Erhvervshæmmede fra Frihedskampen holdt en højtidelighed ved monumentet den 4. maj. Hvis ikke andre vil ovetager arangementet, afholdes det sidste gang den 4. maj 2002. Mindelundens pos: 55.56890 N - 9.74187 Ø . De DSB-folk der mistede livet under besættelsen har en mindelund på Holstens Bastion. Frihedsmonumentets pos: 55.56300° N 9.74702° E Fuglsang skov. Skov der har eksisteret i mands minde som Hannerup Skov, da den hørte til landsbyen Hannerup i modsætning til Sønderbygård sogn der hørte til Ullerup. Skoven støder sammen med Sønderbygård skov der hører til Ullerup. Hvornår en del af skoven har fået navnet Fuglsang, vides ikke. Både Hannerup og Ullerup landsbyer blev nedlagt i forbindelse med Fredericias grundlæggelse og beboerne og deres ejendomme flyttedes ind i fæstningen. I 1853 købte kommunen det 150ha. store område der i dag hedder Fuglsang og Hannerup skove. Med i købet fulgte også gamle skovfoged Dons, der i 1834 var blevet livstidsansat som skovfoged for området. Han kunne dog på grund af svagelighed ikke magte opgaven, og da der blev klaget over ham, måtte han ansætte en skovløber til at hjælpe sig, og Dons måtte desuden lade et skovløberhus opføre som bolig for skovløberen. Huset ligger der den dag i dag i kanten af Erritsø Mose. I skoven står et jernkors på en grav fra 1849 med en slesvig-holstensk oprører. Den del af skoven der kaldes Fuglsang, blev omdannet til lystskov for Fredericias indbyggere, med afstukne stier og bænke på udvalgte pladser. Inden pinse skulle skovfogeden og hans skovløber sørge for at skoven var ryddelig og klar til at modtage byens borgere. I skovkanten ligger det gamle traktørsted Fuglsanggaard, nu rideskole. Til gården hørte en keglebane, hvoraf nu kun den 12-kantede stråtækte pavillon står tilbage, der af nogle fejlagtigt kaldes Fr. VII's pavillon. I den bagved liggende slugt har skydeselskabet deres skydebane og pavillon. I Fuglsang afholdtes 6. julifesterne fra starten til 1912. På den anden side af banen, ved Erritsø mose, ligger Skovløberhuset , som Dons opførte. Skovløben havde en årrække tilladelse til at drive traktørsted. Der var dog en del splid med ejeren af Fuglsanggård, som følte sin næring truet på grund af skovløberens virksomhed. Om søndagen drog folk til fods eller på cykel ud til skovløberhuset, hvor der var opstillet borde, stole og bænke i små pavilloner i haven. De medbragte selv kaffebønnerne, og kunne så købe kogende vand (vand på maskine kaldtes det), og få brygget kaffen, og evt. købe noget af skovløberkonens hjemmebagte kaffekage. I skovkanten var indrettet legeplads til børnene, så forældrene kunne drikke kaffen i ro og fred. I skoven findes også en dyrehave med ca. 30 dådyr. Langs hegnet var der et par såkaldet indspring, d.v.s. jordvolde, hvor dyr, der var sluppet ud af indhegningen kunde springe over hegnet tilbage til artsfællerne. Indtil midten af 50'erne var her også en skihopbakke, hvor man i dag stadig kan se konturerne af nedslagsbakken. Man fik tilløb fra et tårn bygget af rafter. Inde i skoven findes også et jernkors over en falden slesvigholstener. Korsets indskrift lyder: Hier ruhet Gemeiner W. Krüger No. 64 C.D. 4de S.H.I.B Gefallen d. 22. mai 1849. Teksten kan oversættes til:"Her hviler menig W. Krüger Nr. 64. ved den 4. slesvig-holstenske infanteri bataljon, faldet d. 22. maj 1849." I skoven findes også en dyrehave med ca. 30 dådyr. I 1940 bekostede Dansk Jagtforening i Fredericia. og Fredericia Jagt og Flugtskydningsforening et vildthegnet om en dyrehave. Årsagen var, at der dengang næsten ingen råvildt var tilbage i skovene. Dyrehaven blev blev derfor brugt til opformering af noget indfanget råvildt- der så efter nogle få år blev lukket ud i skoven. Herefter indkøbte Kommunen dåvildt til Dyrehaven. Fuglsanggaard Hvor den gamle Prangervej mødtes med Fuglsang skov, lå gården og traktørstedet Fuglsanggård, der om sommeren var et yndet søndagsudflugtsmål for byens borgere, der kom hertil enten til fods, cyklende eller pr. hestekøretøj. I dag er her ridecenter. Til restauranten hørte en keglebane, hvoraf kun den 12-kantede murstensbygning, der kaldes Fr. VII's pavillon, stadig eksisterer Fællederne. Byen havde i starten 2 fælleder. Danske fælled udenfor Kongens port og tyske fælled udenfor Prinsens port. Desuden havde man fælles græsning i Hannerup krat og Harrig-buskene ved Hyby fælled. Fælled betyder uopdyrket græsningsareal til fælles afbenyttelse. Fællederne udskiftedes år 1800 Det der i dag kaldes fælleden er Hyby fælled, som var en del af Danske fælled. I dag udgør fælleden det militære øvelsesterræn og strækker sig fra Læssøevej til Kirstinebjerg skov. Området er i dagtimerne delvis åben for offentligheden. På fælleden kan man se den restaurerede lynette kaldet skanse I fra "Den befæstede lejr" opført i tiden mellem de to slesvigske krige. De, der har aftjent værnepligten i byen ved, at lige under græstæppet på Fælleden ligger det plastiske grågrønne lillebæltsler, som lokalt kaldes valkeler, der er dannet for omkring 50 mio. år siden. Når leret er tørt ligner det skifer, der kan adskilles i tynde plader, men når leret bliver vådt, bliver det som brun sæbe og er meget ustabilt, hvilket de mange skred langs kysten vidner om. Leret brugtes tidligere til valkning, der er en filtningsproces, der gør uld mere tæt og holdbart og får det til at krybe. Det uld der skulle valkes anbragtes i et kar med opvarmet vand tilsat valkeler, og så trampede man rundt i karret til man havde nået den ønskede fasthed.

©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286