AKSELTORV/AXELTORV

© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Byens centrale torv som navnet antyder da torvet ligger i byens midterakse.
En anden tolkning siger, at navnet kommer af at varerne til torvet transporteredes dertil på aksler men så skulle i princippet alle torve jo kaldes akseltorve.
Selve pladsen, som torvet nu ligger på, var dengang eng og mose der strakte sig fra Købmagergade til Dalegade fra øst til vest. Engstrækningen var udlejet til slagtermester Willestofte, der om sommeren til havde kreaturer der skulle slagtes, gående på græs her.
Engen var omgivet af et stakit og gennem den løb her en dyb, ildelugtende grøft, der førte spildevandet bort fra et øl- og brændevinsbrænderi. Grøften løb mod syd, og der hvor Sjællandsgade nu skærer Dalegade, lå dengang en bro over den. Over broen førte en spadseresti der gik fra Kongensstræde eller "æ Bleggade", som den dengang kaldtes, ned til Ryes Plads. Hele partiet fra Kongensstræde til Ryes Plads var den gang mose og engarealer, der strakte sig ned til det lille anlæg "Carolinelund" og Sønderstrand. Arealet som var udset til torv, var dog aldrig blevet inrettet til sit tænkte formål som torve- og markedsplads. En del af engen, der kaldtes Sprøjteengen, havde kommunen solgt i 1879 for kun 40 øre pr. kvadratalen. En ren foræringspris som senere skulle blive en særdeles god forretning for køberen.
Torvehandelen havde, så langt man kunne se tilbage, foregået i Danmarksgade. Først fra Gothersgade til Prinsessegade, og da det ikke længere var tilstrækkelig udvidede man til Købmagergade.
Krydset Danmarksgade-Prinsessegade kaldtes for Korsgaden.
Danmarksgade var byens mest trafikerede gade, og efterhånden som befolkningen voksede steg trafikken så nogle fandt det risikabelt at færdes der på torve- og markedsdagene selv om gaden var afspærret.
Sidst i 1880'erne rejste der sig en folkestemning for at få torvet flyttet til det areal der oprindelig var udlagt til formålet, nemlig arealet fra Jyllandsgade og sydpå mellem Dalegade og Købmagergade. Det kom på byrådets dagsorden adskillige gange og både den gamle rådhusplads i Vendersgade, Købmagergade og et areal ved Sjællandsgade, hvor Købmagergades og Dalegades skoler senere blev bygget kom på tale.
De sidste fordi torvet så ville komme tættere ved havn og bane og det mente de ville være en fordel, medens andre ville bruge den oprindelig projekterede plads, der lå placeret midt i byen.
I august 1885 blev det foreslået og vedtaget af byrådet at flytte torvehandelen ned i Købmagergade mellem Danmarksgade og Jyllandsgade da denne gade var mindre trafikeret end Danmarksgade.
Planen blev dog i sidste øjeblik taget af bordet igen.
I 1887 fik man foretaget boreprøver på arealet fra hvor Axeltorv i dag ligger og ned til Sjællandsgade, men forinden havde Håndværkerforeningen ønsket at få torvearealet overdraget så de kunne opføre en teknisk skole på det. Teknisk Skole havde dengang til huse i drengeskolen, hvor lokalerne alligevel stod tomme i aftentimerne.
Byrådet havde nemlig anset det for heldigt, hvis det hul, der var der, kunne blive opfyldt og torvepladsen i stedet forlagt til pladsens sydlige ende ved hjørnet af Sjællands- og Købmagergade. Denne plan var imidlertid strandet, da også pladsens nordlige del var af den beskaffenhed, at den ikke egnede sig til bebyggelse. Kun på den allernordligste strimmel fandtes der 5 fod fast bund, derefter 3½ fod fast mose og resten var mudret mose. Lidt længere mod syd er der kun i alt 5½ fod fast bund og nede ved Sjællandsgade fandtes der så at sige kun mose. Dette resultat var fremkommet ved en række boringer, som man havde ladet foretage, og da det altså ville være umuligt at bygge her. Da man senere fik bygget Teknisk Skole kom den til at ligge i Fynsgade.
Der blev til stadighed klaget over, at torvet ikke blev flyttet til et mere velegnet sted, og der blev foretaget underskriftsindsamlinger og indrykket læserbreve i aviserne for at få fremmet sagen. En af initiativtagerne til dette var snedkermester H. Thomsen.

21/2 1894 kunne man i Fredericia Dagblad se dette læserbrev der bakkede op om at få torvet flyttet. Det lød således:
"I sidste lørdags nummer af Fredericia Avis findes en artikel der anker over torveforholdene her i byen og navnlig forlanger, at torvet skal flyttes til Axeltorv, beliggende langs Jyllandsgade mellem Købmagergade og Dalegade. Til indholdet af denne artikel kan vi fuldstændig tilslutte os, da det i langt tid har været ufatteligt for os, hvorledes politiet har kunnet forsvare, så længe at lade torve- og markedshandel foregå midt på den mest befærdede gade, hvor såvel købere som sælgere de pågældende dage er udsatte for øjensynlig fare for liv og lemmer, og det kan kun tilskrives et rent tilfælde, når nogen ulykke af større omfang endnu ikke er afstedkommen, men indtræder en sådan, må ansvaret hvile dobbelt på de autoriteter i hvis magt det har stået at forhindre den.
Der er også en anden omstændighed, der taler for, at torvet henflyttes til den påpegede plads, navnlig den, at pladsen for tiden henligger til alt andet end pryd for sine omgivelser, idet den med den derpå værende faldefærdige rønne og en stinkende muddergrøft ligefrem gør et uhyggeligt indtryk og særlig nu, efter at denne del af byen hvor den ligger, er blevet stærkt bebygget, har denne noget stedmoderligt behandlede bydel absolut krav på i henseende til forskønnelse o.l. at blive stillet nogenlunde lige med den øvrige del af byen.
Det er derhos hævet over al tvivl, at besøget på torvet vil blive langt større end nu, når pladsen bliver mere bekvem, svarende til nutidens fordringer, og udsigten til fare for liv og lemmer bliver mindre. Vi slutter os derfor også til opfordringen om at underskrive det cirkulerende andragende til byrådet, idet vi nærer den trygge forvisning, at dette sikkerligen vil imødekomme beboernes berettigede fordring."

Sagen blev taget op på et byrådsmøde den 15/3 1894 som punkt 3 på dagsordenen.
Andragende fra snedkermester H. Thomsen m.fl. om henlæggelse af torvehandelen til det såkaldte Axeltorv.
Stadsingeniøren mente, at et nyt torv til torvehandelen skulle være på 8.500 kvadratalen.
Ville man benytte det projekterede axeltorv, måtte man regne med at fjerne overjorden ned i 2 fods dybde og erstatte det med sand. Desuden skulle grunden drænes og brolægges. Desuden skulle rendestenen på sydsiden af Jyllandsgláde omlægges og midten af vejen brolægges med ekvarerede sten, der skulle foretages forbedringer ved købmagergade og Dalegade. Der skulle opsættes lygter, indrettes et pissoir, samt oprettes vandforsyning. Desuden skulle sydsiden indhegnes for at skaffe læ. Det blev nødvendigt at købe og nedrive den lade der stod på pladsen. Alt i alt anslog han at det ville koste 23.900 kr. at indrette pladsen til torvehandel.
Flere havde andraget om bevarelsen af den gamle torveplads under henvisning til at torvehandelen var foregået her i umindelige tider.
Byrådet nedsatte et udvalg der skulle arbejde videre med sagen.
24/7 1894 indstilledes til byrådet, at torvehandelen flyttedes om i Købmagergade, fra Danmarksgade til Jyllandsgade, hvor der ikke var så meget gennemgående trafik.
Efter mange protester valgte byrådet dog at trække forslaget tilbage og vente til Akseltorvet var færdigt til brug.

Axeltorvet tages i brug som torve- og markedsplads.
Først den 4. januar 1897 var Axettorv færdig og blev taget i brug. I dagens anledning var pladsen, på byrådets foranstaltning, udsmykket med flag og vimpler ligesom de omkringboende flagede.

Pladsen er totalrenoveret med ny belægning af kinesisk granit og genindviet 2008.



AKSELTORV INDVIES 4/1 1897


DET BORGERLIGE SKYDESELSKAB PÅ AKSELTORV 1900


SYDSIDEN AF TORVET 1901


TORVEDAG PÅ AKSELTORV 1901


10 BAT.'s HJEMKOMSTPARADE EFTER MANØVRE 1904


6. JULIPROCESSION PÅ AKSELTORV 1925


TORVEDAG


TORVEDAG


TYSK MILITÆRPARADE PÅ AKSELTORV AUGUST 1940
BEMÆRK BLADKIOSKEN, GASLAMPERNE OG SPRINGVANDET


AKSELTORVET MED DEN SEKSKANTEDE BLADKIOSK


ARKITEKT F. BAYS TEGNING AF BLADKIOSKEN MED TRANSFORMATORSTATION OG TOILETTER 1949


KOMBINERET TRANSFORMATORSTATION, TOILETBYGNING OG BLADKIOSK UNDER OPFØRELSE 1950


TORVET MALET AF GUNNER MIKKELSEN 1984


DET NYRENOVEREDE TORV 5. JULI 2008


SPRINGVANDET PÅ DET NYRENOVEREDE TORV 5. JULI 2008


TORVEDAG AUGUST 2015


TORVEDAG AUGUST 2015


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286