AKSELTORV/AXELTORV

Byens centrale torv som navnet antyder da torvet ligger i byens midterakse.
En anden tolkning siger, at navnet kommer af at varerne til torvet transporteredes dertil på aksler men så skulle i princippet alle torve jo kaldes akseltorve.
Selve pladsen, som torvet nu ligger på, var dengang eng og mose der strakte sig fra Købmagergade til Dalegade fra øst til vest. Engstrækningen var udlejet til slagtermester Willestofte, der om sommeren til havde kreaturer der skulle slagtes, gående på græs her.
Engen var omgivet af et stakit og gennem den løb her en dyb, ildelugtende grøft, der førte spildevandet bort fra et øl- og brændevinsbrænderi. Grøften løb mod syd, og der hvor Sjællandsgade nu skærer Dalegade, lå dengang en bro over den. Over broen førte en spadseresti der gik fra Kongensstræde eller "æ Bleggade", som den dengang kaldtes, ned til Ryes Plads. Hele partiet fra Kongensstræde til Ryes Plads var den gang mose og engarealer, der strakte sig ned til det lille anlæg "Carolinelund" og Sønderstrand. Arealet som var udset til torv, var dog aldrig blevet inrettet til sit tænkte formål som torve- og markedsplads. En del af engen, der kaldtes Sprøjteengen, havde kommunen solgt i 1879 for kun 40 øre pr. kvadratalen. En ren foræringspris som senere skulle blive en særdeles god forretning for køberen.
Torvehandelen havde, så langt man kunne se tilbage, foregået i Danmarksgade. Først fra Gothersgade til Prinsessegade, og da det ikke længere var tilstrækkelig udvidede man til Købmagergade.
Krydset Danmarksgade-Prinsessegade kaldtes for Korsgaden.
Danmarksgade var byens mest trafikerede gade, og efterhånden som befolkningen voksede steg trafikken så nogle fandt det risikabelt at færdes der på torve- og markedsdagene selv om gaden var afspærret.
Sidst i 1880'erne rejste der sig en folkestemning for at få torvet flyttet til det areal der oprindelig var udlagt til formålet, nemlig arealet fra Jyllandsgade og sydpå mellem Dalegade og Købmagergade. Det kom på byrådets dagsorden adskillige gange og både den gamle rådhusplads i Vendersgade, Købmagergade og et areal ved Sjællandsgade, hvor Købmagergades og Dalegades skoler senere blev bygget kom på tale.
De sidste fordi torvet så ville komme tættere ved havn og bane og det mente de ville være en fordel, medens andre ville bruge den oprindelig projekterede plads, der lå placeret midt i byen.
I august 1885 blev det foreslået og vedtaget af byrådet at flytte torvehandelen ned i Købmagergade mellem Danmarksgade og Jyllandsgade da denne gade var mindre trafikeret end Danmarksgade.
Planen blev dog i sidste øjeblik taget af bordet igen.
I 1887 fik man foretaget boreprøver på arealet fra hvor Axeltorv i dag ligger og ned til Sjællandsgade, men forinden havde Håndværkerforeningen ønsket at få torvearealet overdraget så de kunne opføre en teknisk skole på det. Teknisk Skole havde dengang til huse i drengeskolen, hvor lokalerne alligevel stod tomme i aftentimerne.
Byrådet havde nemlig anset det for heldigt, hvis det hul, der var der, kunne blive opfyldt og torvepladsen i stedet forlagt til pladsens sydlige ende ved hjørnet af Sjællands- og Købmagergade. Denne plan var imidlertid strandet, da også pladsens nordlige del var af den beskaffenhed, at den ikke egnede sig til bebyggelse. Kun på den allernordligste strimmel fandtes der 5 fod fast bund, derefter 3½ fod fast mose og resten var mudret mose. Lidt længere mod syd er der kun i alt 5½ fod fast bund og nede ved Sjællandsgade fandtes der så at sige kun mose. Dette resultat var fremkommet ved en række boringer, som man havde ladet foretage, og da det altså ville være umuligt at bygge her. Da man senere fik bygget Teknisk Skole kom den til at ligge i Fynsgade.
Der blev til stadighed klaget over, at torvet ikke blev flyttet til et mere velegnet sted, og der blev foretaget underskriftsindsamlinger og indrykket læserbreve i aviserne for at få fremmet sagen. En af initiativtagerne til dette var snedkermester H. Thomsen.

21/2 1894 kunne man i Fredericia Dagblad se dette læserbrev der bakkede op om at få torvet flyttet. Det lød således:
"I sidste lørdags nummer af Fredericia Avis findes en artikel der anker over torveforholdene her i byen og navnlig forlanger, at torvet skal flyttes til Axeltorv, beliggende langs Jyllandsgade mellem Købmagergade og Dalegade. Til indholdet af denne artikel kan vi fuldstændig tilslutte os, da det i langt tid har været ufatteligt for os, hvorledes politiet har kunnet forsvare, så længe at lade torve- og markedshandel foregå midt på den mest befærdede gade, hvor såvel købere som sælgere de pågældende dage er udsatte for øjensynlig fare for liv og lemmer, og det kan kun tilskrives et rent tilfælde, når nogen ulykke af større omfang endnu ikke er afstedkommen, men indtræder en sådan, må ansvaret hvile dobbelt på de autoriteter i hvis magt det har stået at forhindre den.
Der er også en anden omstændighed, der taler for, at torvet henflyttes til den påpegede plads, navnlig den, at pladsen for tiden henligger til alt andet end pryd for sine omgivelser, idet den med den derpå værende faldefærdige rønne og en stinkende muddergrøft ligefrem gør et uhyggeligt indtryk og særlig nu, efter at denne del af byen hvor den ligger, er blevet stærkt bebygget, har denne noget stedmoderligt behandlede bydel absolut krav på i henseende til forskønnelse o.l. at blive stillet nogenlunde lige med den øvrige del af byen.
Det er derhos hævet over al tvivl, at besøget på torvet vil blive langt større end nu, når pladsen bliver mere bekvem, svarende til nutidens fordringer, og udsigten til fare for liv og lemmer bliver mindre. Vi slutter os derfor også til opfordringen om at underskrive det cirkulerende andragende til byrådet, idet vi nærer den trygge forvisning, at dette sikkerligen vil imødekomme beboernes berettigede fordring."

Sagen blev taget op på et byrådsmøde den 15/3 1894 som punkt 3 på dagsordenen.
Andragende fra snedkermester H. Thomsen m.fl. om henlæggelse af torvehandelen til det såkaldte Axeltorv.
Stadsingeniøren mente, at et nyt torv til torvehandelen skulle være på 8.500 kvadratalen.
Ville man benytte det projekterede axeltorv, måtte man regne med at fjerne overjorden ned i 2 fods dybde og erstatte det med sand. Desuden skulle grunden drænes og brolægges. Desuden skulle rendestenen på sydsiden af Jyllandsgláde omlægges og midten af vejen brolægges med ekvarerede sten, der skulle foretages forbedringer ved købmagergade og Dalegade. Der skulle opsættes lygter, indrettes et pissoir, samt oprettes vandforsyning. Desuden skulle sydsiden indhegnes for at skaffe læ. Det blev nødvendigt at købe og nedrive den lade der stod på pladsen. Alt i alt anslog han at det ville koste 23.900 kr. at indrette pladsen til torvehandel.
Flere havde andraget om bevarelsen af den gamle torveplads under henvisning til at torvehandelen var foregået her i umindelige tider.
Byrådet nedsatte et udvalg der skulle arbejde videre med sagen.

24/7 1894 indstilledes til byrådet, at torvehandelen flyttedes om i Købmagergade, fra Danmarksgade til Jyllandsgade, hvor der ikke var så meget gennemgående trafik.
Efter mange protester valgte byrådet dog at trække forslaget tilbage og vente til Akseltorvet var færdigt til brug.

18/10 1895
Nogle betragtninger i anledning af torvets flytning.
Ifølge byrådets beslutning for længere tid siden, og efter politimesterens bekendtgørelse nu for nylig, skal Fredericia bys torv fra 1. november dette år, forlægges fra Danmarksgade til Købmagergade.
Der kan jo naturligvis ikke siges andet, end at byens kommunale råd har fuldstændig ret til at foretage denne omflytning af torvepladsen, men der kan dog også for byens almindelige borgere og skatteydere være ret til at have en mening om, hvorvidt denne flytning af torvet vil være til gavn og fordel for både det forhandlende og købende publikum.
Det er vel nok muligt, at der ved Fredericia bys grundlæggelse for ca. halvtredje hundrede år siden, var bleven bestemt en plads til offentlig torv, det såkaldte "Axeltorv", som dog aldrig blev taget i brug, da den opvoksende bys centrum kom til at ligge i den nordvestlige del af byen, og Axeltorvet derimod i en udkant. Det blev derfor den øverste og midterste del af Danmarksgade, som blev den ganske naturlige plads for torvehandelen i Fredericia, og, så vidt jeg ved, har der aldrig været nogen anden torveplads.
I den sidste del af dette århundrede har byen ganske vist tiltaget således i udvidelse og indbyggertal, at de tidligere ubebyggede syd- og østlige partier nu til dels er både bebyggede og befolkede, hvorved byens gamle centrum forrykkes en del, men alligevel kan det dog ikke nægtes, at den nordvestlige del af byen er det egentlige centrum for landhandelen, og at det derfor må være i byens interesse, at beholde torvehandelen i dette kvarter.
Hvad det nu kan nytte at flytte torvet fra Danmarksgade til Købmagergade er heller ikke let at indse, da denne gades hele beliggenhed og brolægning ganske anderledes egner sig til torv end Købmagergade, som med sine dybe rendestene og skrå fortov og manglende tagrender på de første huse kun dårligt egner sig til torveplads.
Jeg vil ikke gå så vidt som en indsender i Fredericia Avis, der påtaler, at beboerne på den gamle torveplads har købt og lejet dyrere, fordi torvet er det bedste strøg, og de altså ville blive forurettede ved torvets flytning.
Når det ærede byråd tror, at det er til byens gavn, at torvet flyttes, må den enkeltes interesse vige for det "almene vel", men det er netop dette, som det ikke er nemt at blive klog på. Færdselen ad Danmarksgade er nemlig ikke større, end at de ca. 4 timers spærring for uvedkommende kørende har aldrig voldt grund til klage. Tilmed er der på hele torvestrøget på Danmarksgade ikke en eneste avlsbruger, som kan forulempe torvet med gødnings- og kornkørsel under torvetiden, men sådanne findes i Købmagergade, og man kan da vist nok næppe forbyde en avlsbruger at forrette sit nødvendige arbejde i torvetiden.
Det ville nu også være en hel anden sag, dersom beboerne af torvestrøget på Danmarksgade klagede over, at de blev forulempet af torvehandelen, men jeg tror ikke, at der er forekommen nogen klage i den retning. Da der, så vidt jeg ved, ikke er andet end tilfredshed med den nuværende torveplads, både for beboernes, købernes og sælgernes vedkommende, turde der vel være forøget grund til at bede det ærede byråd om torvets flytning til fornyet overvejelse.
Fredericia den 17. oktober 1895.
R. O.

24/10 1895
Det ekstraordinære byrådsmøde onsdag den 23. oktober 1895
Mod sædvane overværedes mødet af en del tilhørere, men disse interesserede sig øjensynligt kun for torvesagen, thi de forlod lokalet, da denne sags behandling var tilendebragt.
Punkt 1 på dagsordenen:
Andragende fra handelsstandsforeningen om udsættelse af torvets flytning.
Borgmesteren oplæste det motiverede andragende samt meddelte, at J. O. Jensen stillede forslag om, at der træffes forberedelser til, at torvehandelen fra 1. november 1897 kan henlægges til Axeltorvet. Dette forslag kan dog først behandles ved det ordinære møde.
Medlem Duus udtalte derpå:
Torvehandelen har foregået i Danmarksgade i 200 år, og der vides ikke i nævnte tid at være passeret nogen ulykke, foranlediget herved. I alt fald ikke i den tid taleren kunne huske, medens der var indtruffet ulykker i mindre befærdede gader, f.eks. i Norgesgade. Der kan ikke anføres nogen egentlig grund til at flytte torvet fra én gade til en anden, medens der kan siges adskilligt til gunst for en flytning til det såkaldte Axeltorv.
Handelsstandens andragende går ikke ud på at hindre en sådan flytning, men ønsker kun, at torvet bliver hvor det nu er indtil det kan forlægges til den endelige plads.
Der blev nævnt at indenbys udvalg kun har udlejet axeltorvet for kort tid, så i den henseende er der intet til hinder for en snarlig benyttelse.

4/4 1896
Auktion over kommunale byggegrunde.
Lørdag den 8. ds. kl. 4 eftermiddag, lader Fredericia kommune afholde offentlig auktion over nogle byggepladser af samlet areal på ca. 6.000 kvadratalen, beliggende midt i byen med facade langs den plads, der skal indrettes til byens Axeltorv.
Conditioner for auktionen er fremlagte til eftersyn hos kommunens stadsingeniør.
Fredericia borgmesterkontor den 4. april 1896.
Carl Scharling.
Der blev afholdt flere lignende auktioner hen over året.

4/1 1897
Axeltorvet tages i brug som torve- og markedsplads.
Først den 4. januar 1897 var Axettorv færdig og blev taget i brug. I dagens anledning var pladsen, på byrådets foranstaltning, udsmykket med flag og vimpler ligesom de omkringboende flagede.

Vi lever i en tid, hvor der rundt om gøres meget for at forskønne byerne. Dette sker ikke alene af æstetiske, men også af rent praktiske grunde. I entid, hvor kampen for tilværelsen er så tilspidset som nu, gælder det om ikke at lade nogen chance ligge unyttet hen, og blandt de ting man mere og mere begynder at regne med blandt byernes erhvervsmuligheder, står fremmedbesøget i første række. Men dette står jo atter i ligefremt forhold til byen seværdighed og skønhed.
Her i Fredericia har vi mangfoldige betingelser for at kunne udnytte denne chance.
Byens beliggenhed så at sige ved alfarvej. Omgivelsernes skønhed, vore enestående volde, vore mange mindesmærker o.s.v.
Derfor bør vi dog ikke glemme, at fortsætte vore bestræbelser for at gøre byen så smuk og tiltrækkende som mulig. Der er i de senere år gjort meget på dette område, men der er dog langt tilbage, før Fredericia kan fortjene betegnelsen en køn by. Vi har i så henseende forholdene imod os. Spredt ud over et uforholdsmæssigt stort areal, uden noget egentlig, bestemt afgrænset forretningskvarter, er det naturligt, at bebyggelsen er bleven spredt med lave, og derfor mere uanseelige huse. Hertil kommer den vanskæbne, byen har haft i løbet af et godt halvhundrede år, to gange at blive ødelagt af fjendehånd. Hvad der i de senere år er bygget, er ganske vist gennemgående både kønt og godt, men det vil dog vare længe, før byen helt skifter sit præg.
Der er dog et enkelt sted, hvor der er mulighed for at skabe et virkelig kønt og virkningsfuldt parti. Det er Axeltorvet. Hele sydsiden, der er bygget i løbet af det sidste par år, udgør et samlet og virkningsfuldt hele. På østsiden vil i løbet af sommeren det nye National rejse sig (Geddesborg). Det vil blive byens største privatbygning. På nordsiden er allerede flere nye, pæne bygninger opført, og det er vel kun et tidsspørgsmål, af begrænset varighed, hvornår resten samt de gamle huse på sydsiden vil følge efter. Vi vil da her have et præsentabelt og anseelig torv, hvis omgivelser fuldt vel vil kunne stå mål med, hvad man finder i andre byer.
Hvad derimod selve pladser angår, da er den meget langt fra at være køn eller imponerende. Som den nu er, er den kun en mægtig stenørken, hvis udstrakte tristhed kun yderligere understreges af den uanseelige kandelaber midt på torvet (gaslampe). Denne kandelaber, der vistnok i sin tid er anbragt i den bedste hensigt af verden, gør, med sine slapt nedhængende arme, et usigeligt melankolsk-forfrossent indtryk om dagen og forbedrer ikke dette indtryk om aftenen, når den græder sit sparsomme lys ud i pladsens håbløse mørke. Denne kandelaber må bort.
På Fisketorvet f.eks. ville den komme til sin ret. Her vil den kunne lyse, og her vil den ikke drukne så uhjælpelig latterligt i omgivelsernes størrelse.
På Axeltorvs midterparti bør der være noget der fylder, og som står i forhold til pladsens størrelse. Man har talt om et springvand. Et sådant kan selvfølgelig være både smukt og anseligt, men vil bl.a., hvis det skal syne noget, udfordre temmelig betydelige vandmasser, og vand er, med sommertidens advarsler mod vanding af haver, i friskt minde. Vist noget af det, vi for tiden har mindst råd til at afse. Til et springvand af mere beskedne dimensioner ville f.eks. pladsen over for banegården egne sig fortræffelig, og måske kan det en gang i tiden her lykkes kommunen og statsbanerne i fællesskab at løfte denne opgave.
Så har der en gang, vistnok i byrådet, været fremsat den tanke, at anbringe en statue af byens grundlægger, Frederik den 3. på Axeltorvet. Tanken vandt den gang ingen tilslutning. Nu kunne tiden måske være inde til at søge den ført ud i livet.
En sådan statue ville ikke alene have sin naturlige tilknytning til byens midtpunkt, torvet, men ville også danne en smuk og værdig prydelse, for den store plads, ligesom den ville repræsentere en værdifuld forøgelse af vore mindesmærker.
Vort bysbarn, den bekendte billedhugger Poulsen, der har skabt flere af vore dejlige mindesmærker, har i længere tid interesseret sig for denne opgave, og som tidligere omtalt her i bladet, har han et udkast til en sådan statue fuldt færdig. Et udkast, der af kendere regnes for et af hans bedste arbejder.
De nødvendige pengemidler måtte vel kunne skaffes til veje ved tilskud fra kommunen, pengeinstitutter, grundejere ved torvet o.s.v. samt ved indsamling blandt byens borgere.
Hvad torvets belysning angår, da har beboerne for nylig ansøgt gasværksudvalget om at få elektrisk belysning fra det nyanlagte elektriske lysanlæg på gasværket. Dette lader sig næppe gøre. Gasværkets lysanlæg er kun beregnet på selve værket, og det ville vel også være principielt urigtigt, at imødekomme et sådant andragende, men man kunne måske nå til en sådan ordning, at gasværket, når den nuværende kandelaber skal flyttes, lod anbringe det fornødne antal virkelig kønne og dekorative lygter, muligvis efter samråd med kunstneren, således at pladsen derved yderligere forskønnedes, samtidig med, at en virkelig belysning blev mulig.
(Gasværket leverede dog el via en ledning hen over tagene til biografen i Knudsborg i Gothersgade, forløberen for Kosmorama biografen.)

Gamle oberst A. Molkte (1830-1914), syntes ikke om ideen med en statue af kongen der kuppede sig til at blive den første enevældige regent. Han foretrak i stedet Frederik VII, der afskaffede den og var folkets konge. Han havde desuden også større tilknytning til byen i kraft af hans flereårige ophold her som prins. Han var syg da artiklen blev trykt men så snart han følte sig rask nok, skrev han følgende læserbrev til avisen.

Et mindesmærke på Axeltorv.
FD tirsdag den 21. februar 1905.
Fra hr. oberst Molkte har vi modtaget følgende:
For et par uger siden stod der i dette blad en artikel (jeg husker ikke af hvem) der gav mig lyst til at udtale mig, men jeg var syg og måtte tie.
Jeg vil prøve på om jegi dag er bleven rask nok til at kunne tydeliggøre de tanker, der opstod hos mig ved læsningen af den nævnte artikel. Den gik ud på, at der tænkes oprejst et monument på Axeltorvet for den halvtyske kong Frederik den Tredje, som ved en snu benyttelse af omstændighederne, tilvendte sig enevoldsmagten. Jeg ved nok, at det ikke er som repræsentant for enevælden, der skal oprejses ham et mindesmærke, men som den, der anlagde Fredericia. Dog vil enhver, der så hans billede, først og fremmest tænke på enevoldskongen og det så meget mere, som det sikkert i almindelighed kun er få, der interesserer sig for, hvem der har anlagt denne eller hin by.
Men om end tallet på dem, der nærer denne interesse, er noget højere end jeg tror, vil det så ikke alligevel såre de flestes følelser at se billedet af denne halvtyske enevoldskonge opstillet i Fredericia, så længe byen ikke ejer nget monument for ham, der gav afkald på enevoldsmagten og gjorde os danske til et frit folk.
Ham, der ved denne handling som ved sit ægte danske sind og sin hele personlighed, vandt sit folks kærlighed, ham, der for enhver dansk er så nøje forbunden med de store minder fra treaarskrigens tid, at tanken på dem uvilkårlig fremkalder tanken på ham?
Det har jo været Fredericia til stor ære, at den på en så smuk, ja enestående måde, har fredet om minderne fra hin tid, og har søgt at vække og nære interesse for dem hos den yngre slægt. Skal der nu måske åbnes vej for erindringer af en helt anden natur? Nej! Fredericia borgere med vor kære borgmester Scharling i spidsen vil sikkert vide at vælge en bedre plan for det ny Axeltorv end den ovenfor omtalte. En plan, der ikke sårer de følelser, som nu i så mange år har været rådende i Fredericia.
Idet jeg udtaler håbet herom, kan jeg ikke lade være at pege på, at Fredericia ejer et minde, der omfatter billedet af vore to folkekære konger siden 1848, og som ved dem tydelig taler om de to egenskaber, der satte præget på det danske folk i treårskrigens tid:
Danskhed og troskab. Jeg sigter til mindet om det øjeblik i 1848, hvor prins Kristian, vor nuværende konge, den gang , da der var så meget, som kunne have fristet en mindre ridderligsindet til at sige fra den rette vej, da han i Fredericia meldte sig til Frederik den Syvende, der modtog ham med de ord:"Det skal jeg aldrig glemme dig, Kristian!"
Billedet af dette møde ville som sagt minde om det, der vr ejendommeligt for det danske folk i hin tid, og som lod det vokse sig stort og stærkt under faren. Og det ville derfor være mere i den skønneste harmoni med Fredericias andre mindesmærker.
Erritsø ved Fredericia, den 19. februar 1905.
A. Molkte.

Bem.: Oberst A. Molkte boede til leje i ejendommen Landlyst, der i dag ligger Landlystvej 1, men for år tilbage integreredes huset i Linnemanns radio- og tv forretning på stedet. Tidligere hed vejen Krügersvej, men da vejen blev delt i 2 da man anlagde den nye Snoghøj Landevej fik det første stykke navn efter ejendommen Landlyst. Tidliger var vejen en del af landevejen mellem Fredericia og Snoghøj og forløb via den nuværende Sanddakvej.
Der kom aldrig en kongestatue på Axeltorv, Først ved byens 300 års jubilæum 1950 blev der opkaldt en plads ved Rosenlund efter ham, hvorpå der opstiledes en buste.

Julehandel på torvet 17/12 1960 Axeltorv er blevet omdannet til en hel skov af juletræ­er, og i dag blev der afhændet adskillige træer. De mindste koster 2-3 kr. og så er der i øvrigt træer op til 15 kr. Et træ på et par meter kan fås for omkring 6-9 kr. Desuden blev der i dag solgt mange blomster. Juletulipa­ner kostede 85 øre pr. stk., hyacinter 1,25 Kr. Desuden var der mange begonier. alpe­violer, julekaktus osv. På grønttorvet var der stor afsætning af nødder, som nu koster 3 kr. pr. ½ kg., og der blev også solgt mange grøntsager. Der blev solgt og taget bestilling på adskillige stykker fjerkræ til juledagene, og i det hele taget herskede der almindelig travlhed på torvet lige fra de tidlige formiddagstimer og til middag.

Pladsen er, som byens øvrige strøggader, blevet totalrenoveret og har fået ny belægning af kinesisk granit og er genindviet 2008.
Det gamle springvand som var en gave til byen fra fabrikant E. Rasmussen og beplantningen omkring det er fjernet og et nyt og moderne anlagt i stedet.
Ved restaureringen af Jyllandsgade kom den gamle brolægning fra 1897 til syne.

AKSELTORV INDVIES 4/1 1897

DET BORGERLIGE SKYDESELSKAB PÅ AKSELTORV 1900

SYDSIDEN AF TORVET 1901 - DEN ENLIGE GASLAMPE "KANDEKABREN" SES TV. I BILEDET

TORVEDAG PÅ AKSELTORV 1901

10 BAT.'s HJEMKOMSTPARADE EFTER MANØVRE 1904

6. JULIPROCESSION PÅ AKSELTORV 1925

TORVEDAG

TORVEDAG

TYSK MILITÆRPARADE PÅ AKSELTORV AUGUST 1940
BEMÆRK BLADKIOSKEN, GASLAMPERNE OG SPRINGVANDET

AKSELTORVET MED DEN SEKSKANTEDE BLADKIOSK

ARKITEKT F. BAYS TEGNING AF BLADKIOSKEN MED TRANSFORMATORSTATION OG TOILETTER 1949

KOMBINERET TRANSFORMATORSTATION, TOILETBYGNING OG BLADKIOSK UNDER OPFØRELSE 1950

TORVET MALET AF GUNNER MIKKELSEN 1984

DET NYRENOVEREDE TORV 5. JULI 2008

SPRINGVANDET PÅ DET NYRENOVEREDE TORV 5. JULI 2008 - SOFIE OG KATRINE

TORVEDAG AUGUST 2015

TORVEDAG AUGUST 2015