KOSMORAMABIOGRAFERNE I FREDERICIA

KOSMORAMA 1
Kosmorama betyder verdensbillede.
Lauritz Carl Constantin Philipsen havde i 1904 startet den første biograf i Danmark og havde givet den navnet Kosmorama. Biografen lå i København. Senere startede han 24 øvrige biografer over hele landet også med navnet Kosmorama. Måske har det inspireret Fredericias første biografdirektør til også at bruge dette navn på sin biograf.

Den 12. maj 1906, åbnede Fredericias første rigtige biografsal med navnet Kosmorama så i den store ejendom St. Knudsborg, Gothersgade 28, der blev taget i brug samme år og var opført af af den katolske menigheds byggeudvalg. Salen var to sammenlagte stuer, og kunne rumme ca. 40 personer.
Det var garvermester og læderhandler Rasmus Hansen Schou, der selv var katolik og boede i Prinsessegade 51, der startede biografen.
Åbningsdagen skulle have have været 1. maj 1906 og avisen skrev op mod åbningen, at i den nærmeste fremtid ville Fredericia få et Kosmorama, hvad hidtil kun København og Aarhus havde haft, og biografejer R. H. Schou annoncerede således i avisen.

KOSMORAMA ÅBNES Tirsdag den 1. maj Hver søgnedag forestilling eftermiddag kl. 5-6-7-8 og 9 Søndag uafbrudt fra kl. 4 Program: 1. Den blinde og hans datter. Den kloge abe 2. Landstrygeren og den gode præst. Gennem sluserne til Shamon. Når katten er ude. Billetpris: Reserveret plads 35 øre, 1. plads 25 øre, børn 15 øre, (2 børn 25 øre), menige militære 20 øre.

6. marts 1906, byrådsmøde:
Indstilling fra gasudvalget angående anbringelse af en elektrisk ledning fra gasværket til "St. Knudsborg"
Garver Schou søger om tilladelse til at føre en elektrisk ledning fra gasværket til sin Kosmograf i Gothersgade.
Gasværket indstiller, at tilladelsen gives på nærmere anførte betingelser. Elektriciteten skal betales med samme pris, som der betales i Kolding.
Tilladelsen gaves på de anførte betingelser. Dog, efter forslag af Hein, med tilføjelse af, at alle detaljer skal ordnes ved forhandling med stadsingeniøren og anlægget i det hele taget udføres under hans ledelse og tilsyn.

To dage før åbningen måtte han indrykke følgende notits i Fredericia Dagblad: "På grund af indtrufne omstændigheder er åbningsforestillingen udsat indtil videre.
Den 12. maj kunne premieren så endelig finde sted.

Kosmorama
19/11 1907
Deter to store folkekomedier Kosmorama i denne uge indleder programmet med. De bærer navnene: "Vidunderkilden" og "Den gamle tårnvægter".
Førstnævnte er et pagtfuldt koloreret billede, taget fra Schwarzwald, og hvis handling tænkes at foregå i middelalderen. Det fortæller om en gammel friherre, der gerne vil være ung igen for at kunne nyde sine uhyre rigdomme. Han træffer i skoven en fe, der viser ham en kilde, som har den store egenskab, at enhver, der drikker af dens vand, får sin ungdom og skønhed tilbage. Dette gør den gamle greve. Han bliver atter ung og smuk, men da ingen vil kendes ved ham, da han vender tilbage til slottet, ja hans egne folk jager ham endda bort, trygler han feen om at give ham alderdommen igen, thi hellere være gammel og grå, og leve hos sine kære, end være ung og frisk og ingen venner have.
Sidstnævnte er mere tragisk. Man ser en tårnvægter, der tager afsked med sin familie for at gå på vagt i tårnet. Herfra ser han nu sit hus brænde og i sin fortvivlelse herover, hænger han sig i kirkeklokken. Det er en meget interressant, om ikke just særdeles appetitlig række billeder man overværer, når man ser "livet i en vanddråbe", der er forstørret flere tusinde gange. Publikum anmodes om at gøre sig bekendt med sådan en vanddråbes beboere.
Programmet sluttes med nogle humoristiske billeder, på hvilke en snedkerdreng kommer i mange pudsige situationer.
Films.

Succes'en var så stor, at man målte begrænse adgangen for børn, som ikke fulgtes med voksne.
Når de først var kommet ind, blev de der, og ofte måtte kontrollør Ketelsen bære de sovende børn ud efter sidste forestilling.
Det blev vist både spillefilm og film fra begivenheder rundt om i landet.
Men bedst af alt gik det, når man viste film, som Peter Elfelt optog specielt for Kosrnorarna. Det var film fra 6. juli-festerne og mere dagligdags med livet på skøjtebanen, slædefart i Bjergegade eller livet i kolonihaverne.
Man elskede selvfølgelig at se sig selv på levende billeder. Kosmorama fik da også besøg af hele fødselsdagsselskaber, ja, endog et brudepar med følge. Del kunne knibe med pladsen.

KOSMORAMA 2
Den bygning i Gothersgade 35, som endnu bærer navnet Kosmorama på facaden, blev bygget af en anden foretagsom mand i byen. Det var doktor Langgaard, som lod den tegne af arkitekt Jesper Jespersen og derefter opføre. Dr. Langgaard ejede en egnet byggegrund tæt ved sit eget hus i Gothersgade, og som i mange år rummede Centrumkiosken og stadig rummer Iris Blomster. Langgaard og Rasmus Schou lavede en aftale om, at Langgård lod biografbygningen opføre og udleje den til garvermester og biografdirektør Rasmus Schou.
Biografen blev indviet under stor bevågenhed den 19. oktober 1908. Til stede var borgmester Scharling, som holdt tale. Mange fra byrådet var mødt samt stadsingeniør Bardram og pressen.
Alle gav biografen gode ord med på vejen med ønsker om, at filmene ville være belærende for ungdommen. De film man viste var kun på 5-10 min. varighed, så der indgik altid flere film i en forestilling. 1 1924 købte Dansk Købestævne Kosrnorama, og 1/4 1937 ophørte Kosmorama som biograf i Gothersgade, idet biografen flyttede til det nye Paladsteater ved det nyopførte hotel Landsoldaten der åbnede den 6. august samme år. Her lejede købestævnet biografsalen for 7.000 kr. årligt.
Kontrollør Kethelsen fulgte med og blev kontrollør i Pallads i mange år fremover.

Bygningen i Gothersgade 35 har senere været brugt til forskellige andre formål. Bl.a. Viggos Legetøj og Zoffmanns optik.

KOSMORAMA BIOGRAFEN CA. 1910

KOSMORAMA BIOGRAFEN CA. 1910

PALMEHAVEN OG KOSMORAMA BIOGRAFEN CA. 1930

KOSMORAMA BIOGRAFEN CA. 1930
I DØREN KONTROLLØR KETHELSEN

VIGGOS LEGETØJ I KOSMORAMABYGNINGEN I 1950'ERNE