FREDERICIAS HISTORIE
Personnavne der knytter sig til byens historie.
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©

Christian Frederik Hansen

(1788-1873)

C. F. Hansen blev departementschef i Tschernings nyoprettede krigsministerium 1848. De kendte hinanden og havde begge som unge officerer deltaget i Den Græske Frihedskrig som observatører.
Medens Tscherning og Læssøe bekæmpede det enevældige statssystem var C.F. Hansen mere soldat end politiker. Han var bl.a. med ved kampene omkring Dybbøl og Nybøl maj 1848. I den tid han var krigsminister, der omfattede næsten hele treårskrigen, var han i stadig konflikt med overkommandoen og blandede sig ofte i dens dispositioner. Det var således ham der fik Læssøe og Krogh fjernet fra overkommandoen og erstattet af Bülow og Flensborg efter den mislykkede episode i Eckernförde fjorden i 1849.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286