FREDERICIAS HISTORIE
Personnavne der knytter sig til byens historie.
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©

Præst
Jacob Nicolay Wilse
(1736 - 1801)

Født 24/1 1736 i Lemvig som søn af hører ved latinskolen i Lemvig, senere sognepræst på Jegindø, Peder Jacobsen Wilse (1706-1786) og Maren Nielsdatter Bjerregaard (1704-1772). Han giftede sig 1. gang 29.6.1770 i København vor Frelser sogn, med Anna Cecilia Thorup, født 1.11.1749, død 3.5.1783 i Spydeberg Norge.

Gift 2. gang 6.2.1784 på Skattebøl, Ås sogn, med Gurine Marie Morland, født der 30.11.1760 død 11.5.1796 i Eidsberg, datter af prokurator Simon Andreas Morland og Sophia Rommedal (ca. 1733-1803).

Gift 3. gang 14.6.1799 i Ås med Johanne Maria Grøgaard, døbt 14.8.1757, død 1.12.1814 i Eidsberg,

I 2 år (1764-65) opholdt han sig i Fredericia, hvor han havde ansættelse som huslærer hos rådmand Richter. Samtidig samlede han materiale til en omfattende en topografisk beskrivelse af byen og egnen. Det var medens Hans de Hofman var præsident og Christian VII var konge. Værket kom til at hedde "Fuldstændig beskrivelse af stapelstaden Fridericia" med tilføjelsen "Efter pålidelige underretninger og egne undersøgninger udført af J. N. Wilse, candidato S. S. Ministerii". Bogen udkom 1767.

Han blev sognepræst i Norge. I 1790'erne rejste han rundt i hele Norge og skrev rejseoptegnelser, bl.a. Eidsberg-beskrivelse fra 1791, hvor han skriver om byens indbyggeres overtro, f.eks. at mange mennesker tror at kilden ved kirken har helbredende kraft.
Sammen med lærde kredse i Trondheim og på Sunnmøre stod han for udviklingen af de topografiske beskrivelser og studier i Norge på den tid.
Han blev senere professor.
Han regnes også som Norges første meteorolog.
Wilse døde den 23. maj 1801 i Eidsberg, Norge og begravedes på kirkegården i Eidsberg.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286