E. Rasmussen

E. RASMUSSENS MASKIN- OG ELEKTRO-MEKANISKE FABRIKER
E. Rasmussen A/S
Norgesgade-Jyllandsgade-Kongensgade 107
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

FABRIKANT OG DIREKTØR E. RASMUSSEN
(1878-1942)

I 1907 kom Jens Richardt Emil Rasmussen til Fredericia og oprettede et elinstallatørfirma i den nyopførte ejendom "Dalsborg".
5 år senere, i 1913, grundlagde han E. Rasmussens Maskin- og Elektro-mekaniske Fabriker
Produktionen bestod i starten af Landbrugsmaskiner som selvrensende tærskeværker, halmpresser og kværne og herudover alt indenfor elektromenanik.
I 1918, med vedtægter af 10. jan., blev virksomheden omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 400.000 kr., der senere udvidedes til 600.000 kr.
Firmaets grundlægger blev driftleder og administrerende direktør og bestyrelsen talte kendte navne som kontorchef Phillip Meyer og overretssagfører H. Repsdorph i København.
Maskinfabrikken brændte ned i august 1921, men fire måneder efter var bygningerne genopført og og produktionen i gang igen.

FABRIKSBRAND I FREDERICIA
FD 2/8 1921

Ved 7 tiden i aftes 1/8 1921, opstod der ild i aktieselskabet E. Rasmussens elektromekaniske Fabrikker, og i løbet af et par timer brændte det meste af virksomheden.

Et vældigt bål
Virksomheden genoptages allerede i dag, med næsten fuldt mandskab i andre lokaler.
Fredericia var atter i aftes stedet for en stor fabriksbrand. Det er store værdier, der står på spil, ved sådanne lejligheder. Fredericianerne husker endnu den store brand på Voss Fabrikker i sin tid. Fra den nyerer tid vil man erindre brandene på Stolefabrikken og Blodmøllen. Et hundredetusinde kan snart gå op i røg.
I aftes havde ilden fat i aktieselskabet E. Rasmussens elektromekaniske Fabrikker , der ligger indeklemt mellem "Dalsborg" ved torvet og beboelsesbygninger i Bjergegade, kun adskilt fra disse sidst ved en indkørsel til fabrikken.
Bygningerne på dette sted har spillet en rolle i det ældste Fredericias historie. Her var i 1880'erne brændevinsbryggeri og dette gik op i luer. Senere var der maltgøreri (Fæstningsbryggeriet) og atter senere møbelfabrik, indtil direktør E. Rasmussen købte komplekset og omdannede det til elektromekanisk fabrik. Fabrikkens bygninger danner som bekendt en skarp vinkel ud mod hjørnet af Jyllands- og Bjergegade. ud imod Jyllandsgade findes kontorer såvel i den 2-etagers hovedbygning som i tilbygningen ind mod "Dalsborg". Den egentlige fabrikationsvirksomhed vender ud imod Dalegade. I den høje kælder er der værksted, på 1. sal værksteder, og på loftet oplag af pakkasser og kobbertråd.

Branden begynder.
Klokken var 10 minutter over 7, da man fra fabrikkens genbo i Jyllandsgade, "National" opdagede en mistænkelig røg fra fabrikstaget.
Man ringede straks til politistationen, og umiddelbart derefter alarmeredes brandvæsenet.
Alarmeringen kom for så vidt tilpas, som nogle brandsvende netop var ved at pudse brandbilen. Den blev klar i løbet af 0,5. Andre brandsvende kom snart ilende til, og 7.22 tøf-tøffede bilen i brandgalop ned ad Købmagergade, lidt senere efterfulgt af håndsprøjter og den store stige.
Imens bredte ilden sig. Efter røgen at dømme, var den opstået i den nordre ende af fabriksanlægget ud imod Bjergegade. Røgen boblede ud fra alle luger.
Folk strømmede nu til i skarevis, 7.20 brød de første flammer op gennem taget, der var tækket med tagpap og knastørt efter tørken. Det skulle heller ikke gøre det bedre, at taget var blevet tjæret for en månedstid siden.
Det vil være overdrivelse at påstå, at der på dette tidspunkt faldt lutter venlige bemærkninger om brandvæsenet. "Det er et langsomt brandvæsen", var der én der sagde og en anden sekunderede: "Sikke' en tid det tager. Kommer det ikke i dag, kommer det i morgen". Disse bemærkninger faldt med urette. Brandvæsenet mødte så hurtigt, som det med rimelighed kan forlanges. Man må jo indse, at brandsvendene bor rundt om i byen, at de skal iføre sig uniformen og derefter først melde sig til brandstationen. Når alt dette tages i betragtning, forekommer det os, at "Væsenet" gjorde sin pligt. Dette bør understreges så meget mere, som hele brandmandskabet aftenen igennem gjorde et ingenlunde farefrit stykke arbejde.

Redningsarbejdet.
Da brandbilen rullede hen til brandstedet var de tilstødende gader sorte af mennesker. Mandskabet kunne næsten ikke komme til for folk. Ordenspolitiet og statspolitiet kom snart til og foretog de første afspærringer. Men fredericianerne strømmede til i tusindvis. Både mod syd og nord i Bjergegade og mod øst og vest i Jyllandsgade stod folk tætpakket. Det var mange flere, end politiet kunne holde styr på, og man fik derfor god brug for et kompagni soldater under kaptajn Svend Clausens ledelse. Soldaterne dannede en tæt mur mellem brandstedet og publikum, og så gik det.
Branden var i den første times tid en af de voldsomste, der har været i Fredericia. Kun få steder huser så meget brandbart materiale som fabriksbygningen ud mod Bjergegade. Det mindst brandfarlige var den høje kælder med værksteder. De var adskilt fra den ovenover liggende etage ved murede hvælvinger. Værre var det på 1. sal. hvor der fandtes fernis, rapsolie, benzin, syre, isolerede ledninger, installationsmaterialer o.s.v. Endelig var loftet jo fyldt med pakkasser.
Ilden muntrede sig med alt dette brændbare stof. Den åd sig alen for alen hen ad taget. Brandmændene overdængede ilden fra gaden, indkørselen og gårdspladsen. Det virkede kun som en dråbe i havet.

Flammerne steg højere og højere.
Vinden legede tagfat med dem og dannede de særeste ildtunger, samtidig med, at en kvælende, kulsort røg, favnetyk steg mod himlen, og nu og da sås grønne flammeskær, når ilden fik fat i kobberet. Hele sceneriet havde en fantastisk, uhyggelig karakter. Hedebølgen fra bålet var overvældende. Mens branden rasede voldsomt, var det umuligt at opholde sig på gadestykket ud for fabrikken i Bjergegade. Brandvæsenets store stige måtte hales over til den modsatte side, ellers var mandskabet på den omkommen af røg og hede. Ved 8-tiden begyndte ladeporten i den overfor liggende ejendom i Bjergegade at ryge. Brandvæsenet måtte skyndsomt overdænge den med vand. Lidt senere begyndte det at ryge fra fabrikkens nabo i samme gade. Her var det manzard-etagen det var galt med, og denne blev overdænget med vand. Her havde lige været barselsfærd. Konen blev så lempeligt som muligt ført i sikkerhed.
Fabrikkens funktionærer og arbejdere, lige fra den ældste til den yngste, gjorde et godt stykke redningsarbejde. Det mest mulige rørige gods blev ført bort. Fernisolie og benzintønder blev rullet så langt væk som muligt. Samtlige kontorer ud mod Jyllandsgade blev tømt for inventar. Her hjalp soldaterne med, og man tog rub og stub, lige fra kontorborde, papirkurve og døre til skrivepapir. De vigtigste papirer bragtes straks i sikkerhed.

Værst kneb det med de to store bokse.
Vejen til gården var spærret, og der var kun én vej tilbage: Vinduerne ud imod Bjergegade, og mens ilden rasede ovenover og loftet hvert øjeblik kunne styrte ned, arbejdede man med en beundringsværdig kraft og energi på at bringe de tunge skabe i sikkerhed. En jernskinne blev fra gaden lagt op i vinduet, og skabene rutsjedes så ned ad denne. Da den første boks kom, knækkede skinnen, men boksen kom ned, selv om det var på "næsen". *Man fik fat i en anden skinne, og boks nr. 2 kom samme vej. 10-15 soldater måtte der til at bære de vægtige ting af vejen.
Medens disse redningsarbejder stod på, fortsatte brandkorpset sit energiske og, som det syntes, næsten håbløse arbejde for at begrænse ilden til en del af fabrikskomplekset. Ilden åd sig fra taget ned i de underliggende lokaler, og efterhånden som den nåede frem, alen for alen, slikkede flammerne meterhøjt ud fra vinduerne. Alle de kostbare maskiner her blev ødelagt, og ilden gjorde sit arbejde grundigt. Af og til lød nogle inderlige dump. Det var stykker af loftet der faldt ned. Ved 8½ tiden var det meste af dette fortæret af ilden. Denne sprang stadig som en kakkelak fra sted til sted, uden i fjerneste måde at lade sig afficere af vandet, der regnede ned.
Allerede før kl. 8 var det klart, at selve fabriksbygningens øverste del var fortabt, og arbejdet måtte da koncentreres om forbygningerne imod Jyllandsgade, hvor virksomhedens store kontorer findes. Her fandtes tillige fabrikkens store, indmurede boks, der betegnedes som brandsikker. (Desværre, som det viste sig, ikke vandsikker), og i rum i nærheden (ud imod Bjergegade) var tillige et større oplag af benzin og olie, som ikke kunne føres bort.
Udsigterne til denne begrænsning var meget små. Ilden var nu ved 8-tiden på sit højeste.
Vinduerne i de nærmeste huse var udsat for en varmegrad, så de truedes med sprængning. Telefontrådene bristede og faldt ned på de elektriske ledninger. Sikring efter sikring fulgte eksemplet. Det blev et helt elektrisk fyrværkeri. Ganske vist var der en brandmur mellem fabriksbygning og kontorer, og der var Hennebique gulv, men der var også en dør, og ilden kunne også æde sig langs taget.
Den gjorde det sidste. Den hoppede hen ad den brændbare tagpap og kl. 8.35 rakte en ildtunge ud ad "Glughullet" over kontorerne. Den ene ildtunge blev til mange, og de bredte sig langs tagets rand, men hermed havde ilden også nået sin kulmination.
Såvel fra gaden som gården og fra sidehuset ud imod Jyllandsgade, hvor brandsvendene havde hugget hul i tagrygningen, og var begyndt at aftrække tagpappen, blev ilden overøst med vand, og det var denne gang mere end den kunne stå for. Kl. ca. 9 havde brandvæsenet, som det hedder i det brandtekniske sprog, ilden under kontrol. Forhuset blev reddet for ilden men ikke for vandet. I guder, hvor det drev ned ad vægge og ned fra loftet!
Resten af brandvæsenets arbejde var ved siden af det hidtidige kun legeværk. Ilden havde gjort sit arbejde Den hvislede endnu en times tid lystigt i værksted og lager på 1. sal ud imod Bjergegade. Den forvred maskinerne i underlige former, forkullede alt bjælkeværk, fik vinduesrammerne til at rasle mod stenbroen og murene til at revne, men sin kraft havde den mistet.
Ved 10-tiden kunne størstedelen af brandmandskabet hjempermitteres. Det havde været 3 timers hårdt arbejde. Opgør man brandskaden til ca. 300.000 kr., vil det sige 100.000 kr. i timen. Natten igennem skiftedes mandskabet til at holde brandvagt.
Det reddede inventar blev i de sene aftentimer ført til selskabets lagerlokaler i Kongensgade.
Selskabets direktør, hr. E. Rasmussen, færdedes aftenen igennem på brandstedet. Han er i vide kredse kendt som en rask, energisk og dygtig mand, der tager håndfast på livets foreteelser og ikke så let taber humøret. Heller ikke i aftes. Midt under branden styrtede der en stor blikplade ned fra "Nationals" tag, og den faldt tæt ved tilskuerne.
- Der kommer vel ikke et menneske bag efter? råbte direktøren.
Mennesket kom heldigvis ikke.

Brandskaden.
Fortsat drift i dag.
Da bandvæsenet var ved at rykke hjem, spurgte vi dir. Rasmussen om brandskadens størrelse. Direktøren havde endnu ikke på dette tidspunkt rede på assurancens enkeltheder, idet bygninger og løsøre er assureret i forskellige selskaber. Han ville løseligt anslå skaden til 300.000 kr.
- Og driften? Spurgte vi.
- Den begynder igen i morgen, lyder det raske svar. Vi tager fat i Dansk Maskinindustris lokaler udenfor Nørrevold. Fabrikken har i den sidste tid beskæftiget ca. 50 mand, der foruden omtrent lige så mange rundt om i landet, og de sidste vil kunne holdes i arbejde.
- Skal fabrikken genopføres her?
- Vi vil stille os afventende. Jeg er glad ved, at denne brand ikke opstod ved nattetid. Så var det hele gået sig en tur. Nu reddede vi alle vore papirer, tegninger og modeller, som vi har været mange år om at fremstille.
Direktøren fortsætter derefter med at dirigere det store redningsarbejde. I dette øjeblik er det den store, murede boks, der tømmes for indhold, som derefter føres bort i lastbil.

Hvorledes er den store brand opstået?
Vi spurgte direktør E. Rasmussen derom, men denne kunne ikke sige noget, idet han intet vidste. De kommende brandforhør vil måske bringe nogen klarhed.
Arbejderne forlod fabrikken kl. 5 og efter denne tid synes ingen at have færdedes i lokalerne. En af arbejderne udtaler til os, at ilden antagelig skyldes selvantændelse. Omeftermiddagen havde flere af folkene været beskæftiget med isolation, hvortil anvendes rapsolie og gammelt sækkelærred. Det er muligt, at der er opstået selvantændelse i et sådant stykke sækkelærred vædet med olie. Man antager, at ilden er opstået allerede ved 6 eller 6½ tiden, og at den har ulmet, til røgen begyndte at trænge igennem taget.
Men det er selvfølgelig kun gisning, og der kan ikke siges noget nærmere før brandforhøret har fundet sted.

Noter:
Brandkorpset mødte ved branden med fuld udrykning, 3 hold.
Korpset lededes af brandinspektøren, murermester M. Chr. Sørensen, idet brandinspektør, stadsingeniør W. Bardram er bortrejst på ferie.

Fra de omliggende høje ejendomme havde man en pragtfuld udsigt til flammehavet.
For beboerne i de nærmest liggende ejendomme var udsigten dog ikke ublandet behagelig, ilden havde en tid så kraftig fat, at man godt kunne befrygte en udvidelse til eget område.

Branden viste, at et ordenskorps til tider er påkrævet. Til trods for, at hele politistyrken, ordenspoliti samt statspoliti, var rykket ud, var det langt fra nok til at holde mængden i en sådan afstand, at brandmændene kunne arbejde uhindret. De ca. 100 soldater hjalp godt til.

Publikum holdt trofast ud. Endnu efter midnat var der livlig trafik ved brandstedet.

Vandværksbestyrer Wilkens Jørgensen udtalte, at det var et held, at branden ikke var indtruffet i den værste tørketid. Så kunne det have knebet med at fremskaffe det fornødne vand. Nu gik det. Men bestyreren så med sorg sit kostbare vand blive øst op i masser 3 timer igennem.

Den elektriske strøm var i aftes som følge af branden afbrudt en ganske kort tid.

Sommerrevyen gik helt i vasken i aftes. Hvem ville se på sommerrevy, når det brændte lige udenfor? Til gengæld fandt værtens "Brand-øller" god afsætning.

En del forbipasserende deltog i redningsarbejdet, og flere gjorde et godt stykke arbejde. En jernbanemand fik sin hånd slemt forbrændt ved at en klat tjære faldt ned på den.

Ved 9½ tiden styrtede et skur i gården sammen. Det var nærved at flere var kommen til skade. Et par reddede sig i sidste øjeblik.

Direktør E. Rasmussen fik meddelelsen om branden samtidig med, at brandvæsenet blev alarmeret. Direktøren opholdt sig på sin villa ved Østerstrand og kom hurtigt til stede.
De brændte bygninger var blevet omtakseret for et par årstid ssiden til brandforsikring.

"Når det regner på præsten, drypper det på degnen". Det var adskillige brandstråler der gik over tilskuerne, og mange af disse lignede druknede mus.

Hen på aftenen blev én af tilskuerne, en ung mand, ført til detentionslokalet på rådhuset, fordi han uafladeligt opfordrede soldaterne til at nægte ordrerne.

I dag har der været livlig tilstrømning til brandstedet, der frembyder et uhyggeligt billede, med den smukke sommerdag som baggrund. Det er såre lidt, der er reddet. hvad ilden ikke har nået at fortære, har vandet ødelagt.

100.000 liter vand!
At det ikke er småpøse i vand, der blev dænget over ilden, fik tilskuerne adskillige beviser på i aftes. Vandværksbestyrer Wilkens Jørgensen oplyser på forespørgsel, at der blev brugt 100.000 liter til at bekæmpe branden.

Store værdier gået op i røg.
Efter hvad vi erfarer i dag, var fabrikkens bygninger forskrede i Købstædernes alm. Brandforsikring for 141.800 kr. Løsøret (bl.a. lager og maskiner) Det kgl. oktroierede Brandforsikringskompagni for 383.000 kr.
- Det er for lidt for bygningens vedkommende, hvorimod assurancesummen for løsøret antagelig nogenlunde vil slå til.

Om ildens opkomst er endnu ikke oplyst. I eftermiddag optager politiet rapporter.

Produktionen af landbrugsmaskiner blev efterhånden udfaset i takt med at den elektromekaniske afdeling voksede. Man producerede elmaster, eltavler og meget andet eludstyr og blev en af landets førende virksomheder. Fabrik og kontorer havde i starten til huse i Jyllandsgade og Norgesgade.

I 1942 døde E. Rasmussen pludselig af hjertekrampe, knapt 64 år gammel og direktørposten blev overtaget af civilingeniør Poul Hostrup Pedersen og førte den videre med stor dygtighed.

I 1948 flyttedes virksomheden til nye lokaler i Kongensgade 107 og en ny udvikling startede.
Ud over at producerer havde virksomheden også en entreprenørafdeling der gennem årene har udført utallige elektriske anlæg i hele landet og dengang var et af de største elentreprenørfirmaer i Danmark.
I 1950 bestod bestyrelsen af af ingeniør H. Gjetting (f. 1880), Kbhvn., landsretssagfører H. Norvang (f. 1887) samt selskabets direktør (siden 1942 da E. Rasmussen døde) civilingeniør Svend Hostrup Pedersen (f. 1903).

Poul Hostrup Pedersen
(1903-1959)

Elektro- og maskinfabrikken fremstillede højspændingsmateriel, kabelarmaturer, luftliniebeslag, og stålmaster, transformatortårne og større jernkonstruktioner til både elektriske og maskinelle anlæg og byggede i 1960'erne egen anstalt til galvanisering af stålkonstruktionerne på Ndr. Kobbelvej. Masteproduktionen flyttedes til en nyopført fabrik i Erritsø.
Da fjernvarmen startede i Fredericia havde virksomheden også egen entreprenørafdeling der både nedlagde fjernvarmerør i gaderne og installerede anlæggene i husene.

Efterskrift:
Firmaet A/S E. Rasmussen eksisterer ikke længere lige som så mange andre af de store Fredericianske virksomheder.
En stor del af aktiviteterne blev købt af ABB Danmark der er en del af en stor international koncern med hovedkvarter i Schweitz.
ABB skiftede siden, efter en stor fussion inden for samme branche, navn til ABB ALSTOM POWER A/S. I ABB's køb af A/S E. Rasmussen, indgik også den nedlagte I. C. Møllers fabrik for præisolerede fjernvarmerør, og firmaet skiftede herefter navn til Alstom Power FlowSystem.
Senere solgte ABB denne virksomhed til dens største konkurrent "Loegstoer", og med Loegstoers overtagelse af Star Pipe i 2009 (Oprindelig DanskRørindustris fabrik for præisolerede fjernvarmerør), var en stor æra for præfabrikerede fjernvarmerør i Fredericia endegyldig slut da Logstor senere nedlagde begge de fredericianske virksomheder og flyttede produktionen til Løgstør. Logstors ejer var kapitalfonden Montagu Private Equity, der er verdens største producent af præ-isolerede rør, der ikke kun bruges til fjernvarme men alle formål der kræver isolerede rør.

FØRSTE VÆRKSTED 1909 I GÅRDEN BAG DALSBORG PÅ ANDEN SAL