Lunds Klædefabrik lå, hvor mindtpunkts parkeringsplads i dag ligger.
I 1803 opførte købmand Berthel Bruun en tekstilfabrik på stedet som han drev frem til 1821. I 1873 startede C. F. T. Robby, der kom fra Neumünster, en tæppefabrik i de gamle bygninger, hvor han fremstillede hestedækkener og grove tæpper.
Fabrikken nedbrændte, bortset fra nogle bagbygninger, den 13/11 1888, hvorved omkring 70 blev arbejdsløse. Men byggedes op igen.
Fredericia den 13. november 1888
Ildløs.
I aftes kl. ca. 8, udbrød ildløs i Fredericia Tæppefabrik.
Ilden opstod i garnkammeret, der var beliggende over tørrestuen i den bygning, der ligger parallelt med Nørrevoldgade, og den bemærkedes af nogle forbigående, som i forening med fabriksmesteren, forsøgte at slukke den. Dette mislykkedes imidlertid, og på grund af den stærke blæst, forplantede ilden sig hurtigt til det store bygningskompleks, der i løbet af kort tid blev et rov for luerne. Kun nogle bagbygninger blev reddede, og brandvæsenet måtte, for at indskrænke ilden til selve fabrikken, nedbryde kontorbygningen, der var beliggende mellem denne og bestyrerens bolig. Ved den stærke hede, der udviklede sig under branden, var de, på den modsatte side af Vendersgade beliggende ejendomme stærkt udsatte for fare, og kun ved brandkorpsets anstrængelser, lykkedes det at redde dem. De nedbrændte bygninger var forsikrede i Købstædernes almindelige Brandforsikring for ca. 51.000 kr. og maskiner og lager i det kgl. oftr. Assurancekompagni for, så vidt vi har kunnet erfare, omkring ved 100.000 kr.
Fabrikken beskæftigede ca. 70 arbejdere og arbejdersker, og det må i høj grad beklages, at disse nu i den tilstundende vinter ville være uden erhverv.
Fabrikken var på et tidspunkt en af Fredericias største virksomheder med 40 væve. Hans svigersøn Adolph H. Krüger og Jens Christian Seidelin startede interessantselskabet Fredericia Tæppefabrik.
Da Jens Seidelin pludselig døde af en blodprop 9/1 1891, overtog sønnen Jens Georg Bolvig Seidelin, der byggede villaen Østerhus, hans plads.
15/3 1897 indrykkede en arbejder på fabrikken følgende læserbrev i avisen
Fredericia Tæppefabrik, (dherr. Krüger og Seidelin) afholdt lørdag den 6te marts, ligesom de foregående år, fællesspisning med påfølgende bal til kl 2 fuldstændig gratis for arbejderne med deres hustruer, i alt ca. 1.400 personer.
Under ballet serveredes tillige med kaffe til damerne og punch til herrerne.
Af talerne ved bordet skal særlig fremhæves hr. fabrikant Krüger, der glædede sig over de mange gamle ansigter (da der nemlig er flere der har arbejdet på fabrikken de fleste år denne har stået.
Han mindede om det gode forhold, der var til stede mellem arbejderne på fabrikken.
Fredericia Tæppefabrik har al tid vist sig human over for dens arbejdere. F.eks. er alle på fabrikken værende mænd og kvinder ulykkesforsikrede, og tillige er arbejdslønnen i de senere år steget betydelig, samtidig med, at arbejdstiden er forkortet to timer daglig.
Fabrikken skiftede ejer og navn til Lunds Klædefabrik,
9/11 1940
A/S Lunds Klædefabrik.
En aktiekapital på 500.000 kr.
Ifgl. bekendtgørelse i "Statstidende", er der under 5. nov. d.å., optaget i aktieselskabsregisteret: "A/S Lunds Klædefabrik, Fredericia", hvis formål er at drive fabrikationsvirksomhed og handel.
Selskabet har hovedkontor i Fredericia. Dets vedtægter er af 3. september 1940. Den tegnede aktiekapital udgør 500.000 kr., fordelt i aktier på 1.000 kr. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt, dels kontant, dels i andre værdier. Hver noteret aktie giver 1 stemme. Aktierne lyder på navn. Ved overdragelsen af aktier har selskabet eller de øvrige aktionærer forkøbsret efter de i vedtægterne §3 givne regler.
Bekendtgørelse til aktionærerne sker ved anbefalet brev. Selskabets stiftere er: Frederik Christian Carl Lund, bankdirektør Karl Marinus Larsen Søndergaard, driftsleder Hans Martin Pedersen, alle af Fredericia.
Bestyrelsen: Nævnte F. C. C. Lund, K. M. L. Søndergaard (Privatbanken) samt fru Rigmor Johanne Lund, Fredericia.
Selskabet tegnes af to medlemmer af bestyrelsen i forening eller af en direktør i forening med et medlem af bestyrelsen. Ved afhændelse og pantsætning af fast ejendom af halvdelen af bestyrelsens medlemmer i forening eller to af medlemmerne af bestyrelsen i forening med en direktør. Eneprokura er meddelt: Frederik Christian Carl Lund.
28/8 1944
Jubilæumssamtale med fabrikant F. C. C. Lund.
Fabrikant F. C. C. Lund, der førstkommende fredag den 1/9, kan fejre sit 25-års jubilæum som fabrikejer her i byen, og som Fredericiaborger, ønsker ikke gjort nogen blæst af den grund. "Gør så lidt som muligt ud af det", siger han under en samtale. Som vi forleden søgte med ham i villaejendommen på hjørnet af Kongens og Danmarksgade.
Her residerede tidligere en anden kendt skikkelse indenfor tekstilindustrien, konsul Bloch, men efter at Bloch og Andresen realiserede en række af de beboelsesejendomme, der hørte til fabrikken, købte fabrikant Lund den gamle direktørbolig, og her har han, sammen med sin hustru, skabt et smukt og hyggeligt hjem og en pragtfuld have.
Men jubilaren undgår selvfølgelig ikke skærsilden. Dertil er han for kendt en person i det offentlige liv, både som mangeårigt medlem af byrådet, men også som varetager af flere betydningsfulde tillidshverv inden for tekstilerhvervet, og først og sidst naturligvis som en dygtig leder af den store virksomhed i Vendersgade, Lunds Klædefabrik. - Og en god arbejdsgiver for sit store personale.
Det lå i blodet.
Fabrikant Lund er født i Herning 1891, og klædefabrikationen har siddet ham i blodet fra fødselen, eftersom faderen var den kendte klædefabrikant I. A. Lund, der sammen med en broder drev en landskendte virksomhed i hjembyen. Men den unge Lund ønskede ikke kun at være en fars søn. Han ville ud, se noget nyt og lære.
Allerede som 16-årig forlod han fødebyen, og i en række år derefter fik han en alsidig og god uddannelse ved en række af tysklands førende tekstilfabrikker. Da han vendte hjem i 1914, kort efter den forrige verdenskrigs udbrud, var han udrustet med en meget praktisk viden. I de følgende år var han soldat og flere gange indkaldt til sikringsstyrken, men omsider havnede han i 1919 her i Fredericia. Skønt han efterhånden helt havde tilvænnet sig storstadslivet, lod det til, at han faldt godt til i den gamle fæstningsby, efter at han havde afløst fabrikant Krüger som leder af tæppefabrikken. Siden gik man helt over til klædefabrikation.
Tyvernes kriser.
- Var det ikke en vanskelig begyndelse med krise for industrien?
- Lykkeligvis kom jeg ikke helt tomhændet hertil, men vi havde vanskeligheder, ikke mindst omkring 1926, da kronens værdi blev skrevet op. Der var mange, som havde ondt ved at klare skærene, men vi kom heldigvis igennem. I 1930 var det hele overstået, og når undtages krigsårene, som jo ikke kan karakteriseres som normale, må jeg sige, at det har været gode år for fabrikken. Hertil kommer, at jeg har været så heldig at have haft en konstant funktionær og arbejderstab. Der er flere der har arbejdet hos mig gennem en snes år.
Hvordan så fremtiden vil blive, ja, det kan man jo ikke vide noget om.
Fredericia, en by i rolig udvikling.
- Og De faldt godt til i Fredericia?
- Jeg har altid syntes godt om Fredericia. Det er ikke nogen hurtigt voksende by, men den rolige udvikling er vist også nok det sundeste.
- Hvad mener de om byens handeksstand?
- At den har udviklet sig meget i den forløbne tid, og jeg synes at den fortjener at få en chance ved at få sit naturlige opland udvidet. Her tænker jeg bl.a. på Viufvejen, men lad nu det spørgsmål ligge. Det er jo uddebatteret
- Og havnen?
Den har trods alt klaret krigsårene godt. Vi må jo tænke på, at den var en decideret importhavn, men heldigvis fik vi andel i brunkulstransporterne, og det har rettet godt op på budgettet.
Byens kunstneriske udsmykning.
Fabrikant Lund har som bekendt ønsket at vise sin taknemmelighed for Fredericia, ved at skænke byen en statue af byens store digtersøn, Henrik Pontoppidan, og herom siger han: Idéen med busten er ganske vist ikke min egen, men kommer fra kunst- og litteraturforeningen.
Imidlertid synes jeg, at byen, trods vore mange smukke mindesmærker, alligevel, hvad udsmykning angår, står lidt tilbage for mange andre byer. Der kunne godt smykkes lidt mere op både inde og ude, og det er altså ud fra denne tanke, at jeg har skænket busten til byen.
- Og til slut et jubilæumsønske?
- At vi snart må få fred. Dette frem for alt, og dernæst vil jeg ønske gode arbejdsvilkår efter krigen, både for industrien og landbruget, som jeg betragter som de bærende hovedfaktorer
31/12 1946
Fabriksudvidelse.
Lunds klædefabrik er i gang med store nybyggerier og modernisering.
11/2 1947
Brandalarm fra Lunds Klædefabrik.
En mindre ildløs opstod lidt før kl. 10 i vulferiet på Lunds Klædefabrik. Man er her beskæftiget med opgrevling af gamle klude og nogle tråde har formentlig snoet sig om akslen på en maskine, som er løbet varm. Ilden fandt god næring i de mange klude og udviklede en meget kraftig røg. Der blev slået alarm til brandvæsenet, som hurtigt mødte med to motorsprøjter, og på et øjeblik var ilden slukket.
26/2 1948
Mindre brand på Lunds klædefabrik i nat.
Da nattevægteren ved 0.30 tiden gik sin runde på Lunds Klædefabrik, opdagede han, at det brændte i uldlageret på 1. sal, hvorfra udvikledes en kraftig røg. Han alarmerede brandvæsenet som hurtigt fik ilden slukket. Det viser sig, at der - hvad der tidligere har været tilfældet - ved selvantændelse er opstået ild i en del klude og uld, som var kommet fra tørreriet. Bortset fra det der brændte, ca. 500 kg. klude og uld, anrettedes dog ikke større skade.
24/5 1949
Dobbeltjubilæet på Lunds Klædefabrik.
75 år for virksomheden og 25 år for lederen, fabrikant F. C. C. Lund.
1. juni festes der på Lunds klædefabrik og anledningen er den dobbelte, at fabrikken kan fejre 75-års jubilæum og samtidig er det 25 år siden, at lederen, fabrikant F. C. C. Lund blev eneindehaver af den store virksomhed.
Oprindelig hed det jo Fredericia Tæppefabrik og manden der oprettede virksomheden hed Th. Robby, som var indvandret fra Hannover. Den første produktion var grove uldtæpper og hestedækkener.
At man altid har søgt kvalitetsmæssigt, at ligge i toppen viser at virksomheden allerede i de først år, opnåede
Bronze- og sølvmedalje på industriudstillingen. Efter fabrikant Robbys død i 1885, overgik fabrikken til svigersønnen fabrikant Krüger, der med Gert Seidelin som medinteresseret fortsatte virksomheden. I 1891 brændte Robbys fabrik og på tomten rejstes senere den bygning, hvor virksomheden, den dag i dag har til huse.
Indmaden er dog fornyet, idet de industrielle anlæg er moderniseret med tiden. 1919 trak fabrikant Krüger sig tilbage fra ledelsen og hans og Seidelins part i virksomheden overgik til et konsortium med fabrikant F. C. C. Lund som leder. Imidlertid opløstes konsortiet i 1924 da fabrikant Lund købte fabrikken og fortsatte driften som eneindehaver, og dermed skiftede fabrikken fuldstændig karakter. Den hidtidige tæppefabrikation ophørte, og man gav sig til at væve klædestoffer. Dette krævede en total udskiftning af det gamle maskineri.
I den første tid havde man en produktion der lå omkring 60.000 meter årligt. Trods de vanskelige tider, som industrien mødte i tyverne, lykkedes det at fabrikere et stadig stigende kvantum klædevarer.
Produktionen omfatter i særlig grad herre- drenge- og benklædestoffer i streichgarn, men også i kamgarn optog man en produktion. I 1940 omdannedes fabrikken til et aktieselskab med fabrikant Lund som administrerende direktør.
Under krigen siger det sig selv, at produktionen måtte dale, men nu snurrer alle maskiner på ny, og det er lykkedes at nå op på 300.000 meter klæde om året. I løbet af de sidste 25 år er der i alt produceret ca. 5 mio. meter. I en lille fiks jubilæumsbrochure heder det bl.a., at selv om der nu er opnået fuld udnyttelse af produktionskapaciteten, mærkes endnu krigens offentlige, delvise beslaglæggelse af produktionen til standardmetervarer til herrehabitter og standardkjoletøj. Disse stoffer fordeles på indkøbstilladelser. Men heldigvis er disse pligtleverancer stadig, og stærkt, på retur, og der er vel håb om, at der igen bliver fri dispositionsret med hensyn til fabrikationens art og fordeling inden for en overskuelig fremtid.
At man fra ledelsens side ser opgimistisk på fremtiden kan man se af de store udvidelser der er foretaget. Sidst med den store nybygning på hjørnet af Ridder- og Dalegade. Denne bygning står nu parat til at modtage maskiner, som for millionbeløb er indkøbt i Amerika. Det er hypermoderne maskiner såvel spinderi som væveri.
I de første år beskæftigede virksomheden omkring 60 mennesker. Dette tal er i dag fordoblet, og samtidig må der regnes med at nutidens maskiner har langt større kapacitet end dem, der tidligere snurrede i vævesalene.
Den smukke fremgang, der har været for den kendte Fredericiavirksomhed viser, at Lunds Klædefabrik ikke alene haft dygtige og fremsynede mænd til at lede fabrikken, både administrativt og teknisk, og ikke mindst fabrikant Lund har æren for denne smukke udvikling. Det er kun naturligt, at han stammer fra uldjydernes by, men han har nu været så længe i Fredericia, at han for længst regner sig som Fredericianer.
Han er kendt for en dygtig industrimand, men også som en god arbejdsgiver. Dette ses bl.a. af, at der er adskillige som har arbejdet i hans virksomhed gennem en lang årrække.
Jubilæet vil blive markeret ved en frokost for fabrikkens personale på Hyby-Lund og ved en middag om aftenen på hotel Landsoldaten.
1. juni 1949
Dobbeltjubilæet på Lunds Klædefabrik.
Jubilæet markeredes i formiddags ved en reception i fabrikantens hjem i Kongensgade.
Her mødte i løbet af formiddagen en mængde gratulanter, ligesom det strømmede ind med gaver og blomster i anledning af den dobbelte festdag. Fabrikkens personale har i dagens anledning fået et gratiale. Repræsentanter for arbejdere og funktionærer mødte op ved receptionen og overrakte en flot vase i københavnsk porcellæn og med motiv fra den gamle tæppefabrik. Fra Privatbanken modtog fabrikanten en tilsvarende vase med billede af den nye fabrik. Endvidere var der en mængde gaver fra forskellige forretningsforbindelser.
Ved middagstid afholdtes der en frokost på Hyby-Lund for fabrikkens arbejdere og funktionærer, og her var over 100 deltagere.
I aften holdes der middag på "Landsoldaten" for en række indbudte, deriblandt nogle af den jubilerende virksomheds større forretningsforbindelser.
31/12 1949
Brand
En mindre brand opstod ved 8-tiden i morges i en balle tøj i den nordlige port på Lunds Klædefabrik. Brandvæsenet fik på et øjeblik slukket ilden som ikke anrettede større skade.
20/11 1950
Nyt pakhus.
Lunds Klædefabrik vil opføre et pakhus på havnen på 12-1300 kvm. Huset bliver i én etage og skal placeres umiddelbart vest for saltpakhuset. Pakhuset, der skal opføres i beton, vil blive en del større, antagelig 20 %, end det store pakhus der findes på Vesthavnen, hvor der i sin tid var korntørreri.
15/8 1970
SKADER FOR 9 MIO. PÅ LUNDS KLÆDEFABRIK.
Familie evakueret. Pige røgforgiftet ved storbranden.
En overgang kæmpede 50 brandfolk fra Fredericia, Middelfart og Vejle mod flammerne der lagde fabriksbygningen i Vendersgade delvis i ruin. Brandårsag endnu ukendt.
Der skete skader for omkring 9 millioner kroner ved storbranden på Lunds Klædefabrik A/S i Vendersgade.
Brandmandskab fra Fredericia brandvæsen samt fra Vejle og Middelfart kæmpede i to timer mod flammerne, inden man fik kontrol over ilden, der omspændte hele fabriksbygningen i Vendersgade. En familie måtte evakueres fra en naboejendom, og kort tid efter evakueringen styrtede fabriksbygningens sydlige gavl ned over naboejendommen, som blev beskadiget. En lille pige måtte indlægges på Fredericia sygehus med røgforgiftning.
Brandårsagen undersøges.
Brandårsagen kendes ikke endnu. Teknikere fra teknisk afdeling i Kolding samt kriminalpolitiet i Fredericia gik i formiddags i gang med undersøgelser for at få konstateret, hvorledes branden er opstået. Det menes at den er startet kort tid efter, at personalet havde forladt virksomheden ved 16.30 tiden.
Havde brændt en time før alarmen.
Ilden der opstod på anden sal i fabriksbygningen i Vendersgade har formentlig ulmet i en times tid, inden der blev slået alarm til Fredericia Brandvæsen. I første omgang blev der sendt en brandbil med vagtmandskabet, men ved dettes ankomst til brandstedet slog flammerne op gennem taget, og der blev slået katastrofealarm.
Brandfolk sprang på vognen i farten.
Da katastrofen indløb, sendte man beskeden videre til samtlige brandfolk via det interne walkie-talkie anlæg. Adskillige brandfolk var da på vej ned ad Sjællandsgade for at deltage i en fest. Da de første brandbiler blev sendt af sted, samlede de brandfolkene op.
Flere af brandfolkene var festklædte og måtte i sving i deres pæne tøj, men efterhånden fik de skiftet om til brandklæder, og man fik rekvireret noget brandtøj fra brandstationen, så at de sidste brandfolk kunne komme i arbejdstøjet.
En hård kamp for brandfolkene.
Fredericia brandvæsen kæmpede desperat mod flammerne, der omspændte bygningens første etage. I løbet af kort tid fik man orden i tingene og indledte et effektivt brandslukningsarbejde, som kendetegner Fredericia Brandvæsen.
Det blev dog hurtigt klart, at det var nødvendig at få assistance. Derfor anmodede man Middelfart og Vejle brandvæsen om hjælp, og i udrykning sendtes brandslukningskøretøjer fra de respektive byer til Fredericia. Det var en nødvendighed for brandfolkene at skaffe flere stigevogne, så man kunne bekæmpe ilden ovenfra.
Gasflasker og arkiver fjernet.
På det indledende stadium af branden sendte man røgdykkere fra Fredericia brandvæsen ind i den brændende bygning for at fjerne nogle ilt- og gasflasker. Dette var ikke uden fare for de fredericianske brandfolk, der hele tiden arbejdede under truslen om, at murbrokker kunne falde ned fra bygningen.
Endvidere fjernede brandfolkene, under ledelse af direktør John Lund, arkiverne i det kontor, der ligger ud mod vendersgade. Dette skete allerede på et meget tidligt tidspunkt.
30 strålerør
Fredericia brandvæsen oplyser, at man under bekæmpelsen af ikden en overgang brugte omkring 30 strålerør. Man bekæmpede ilden fra stigerne i Vendersgade, ligesom man havde en stige placeret i gården til naboejendommen. Brandfolk blev på et tidligt tidspunkt dirigeret om til baggården og kom op på tagene til baggårdsbygninger, for at bekæmpe flammerne herfra. Flere hundrede meter brandslanger blev lagt ud i kvarteret omkring brandstedet, ligesom man havde lagt ledninger ned til voldgraven, hvorfra der pumpedes vand.
Meget stærk varme.
Varmen fra flammerne var på et tidspunkt så stærk, at asfalten på taget til J. P. Schmidt jun's cigarfabrik begyndte at ryge og smelte. Derfor sendtes en mand op på taget for at afkøle asfalten ved hjælp af en haveslange.
50 brandfolk med i slukningsarbejdet.
Omkring 50 brandfolk deltog i slukningsarbejdet foruden en del frivillige, som på eksemplarisk vis hjalp brandfolkene i deres kamp mod flammerne. I alt 14 brandslukningskøretøjer befandt sig på stedet.
Vicebrandinspektør H. Meldahl siger til Dagbladet, at man fra brandvæsenets side er yderst taknemlig for den assistance, man fik fra civile borgere. Deres indsats har ganske givet været medvirkende til, at vi fik ilden under kontrol så hurtigt som vi gjorde.
Falck-Zoonen i Fredericia blev også tilkaldt til assistance. Da branden var slukket gik redderne i gang med at dække ejendommen, Vendersgade 3, med presenninger, ligesom man hjalp brandfolkene med at lægge slanger ud.
Branden, der gjorde ca. 80 arbejdere arbejdsløse. Fabrikken genopførtes ikke da resterne resterne blev nedrevet og pladsen omdannet til parkeringsplads.
6. februar 1973
Kommunalt jordkøb.
Et 1.020 kvm. stort areal har komunen købt af A/S Lunds Klædefabrik Vendersgade 1 for 299.500 kr.
Grunden agtes indrettet til parkeringsplads.
10/12 1973
Lunds Klædefabrik i Riddergade lukker.
Gennem nogen tid har det været kendt, at Lunds Klædefabrik var kommet i alvorlige vanskeligheder som følge af energikrisen, der dels har medført kraftige prisstigninger og dels mangel på råstoffer til klædefabrikationen.
Nu har firmaets ledelse besluttet sig for at lukke fabrikken foreløbig og se tiden an med hensyn til spørgsmålet om firmaets skæbne fremover.
Efter forlydende skal personalet, der har modtaget opsigelser, allerede have sikret sig anden beskæftigelse.
17/12 1973
Lunds Klædefabrik's spinderi i Riddergade lukker .
21/12 1973 lukker fabrikken på grund af dårlige konjekturer og konkurrencen østfra. Det er tvivlsomt om den genåbner siger direktør John Lund.
11/8 1981
Toldvæsenet flytter.
Fredericia Distriktstoldkammer samler i nær fremtid alle sine aktiviteter i bygningen på hjørnet af Riddergade/Nr. Voldgade, hvor Lunds Klædefabrik i sin tid havde sit spinderi. Toldkammeret, der er placeret tre steder i byen, skal leje sig ind i den 2.000 kvm. store bygning, der ejes af speditør J. Bøje Andersen. Bygningen er i øjeblikket ved at blive istandsat og bl.a. bliver alle vinduer udskiftet. Det forventes at indflytningen kan ske omkring nytår.
Da toldvæsenet rykkede ud flyttede en friskole ind og i 2014 indrettes bygningen til fitnescenter
|