KASTELLET - CITADELLET

© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Kastellet, også benævnt citadellet, skulle tjene som et sidste forsvar i tilfælde af, at selve fæstningen blev indtaget. Herfra var der en mulighed for at holde fjenden stangen så længe, at man kunne evakuere hovedparten af tropper og materiel til Fyn ad søvejen.
Kastellet bestod oprindeligt af det indre kastel omgivet af befæstede volde og det ydre kastel (esplanaden) afgrænset af demarkationslinien, inden for hvilken der ikke måtte opføres bygninger eller andet, der kunne tjene som dækning for fjender. Kastellet ligger på det sted på Bers Odde, hvor Svenskerne i sin tid anlagde de første skanseanlæg, som senere blev tilbageerobret af Anders Bille, der derefter fandt stedet velegnet til placering af det store fæstningsanlæg kongen ønskede. Oprindeligt lå der flere militære bygninger her. B.la. den imponerende Proviant- og Arsenalgård bygget under Frederik V. En bindingsværkbygning i 2 stokværk med det grovere fæstningsskyts i underste etage og med håndvåben, mundering og anden udrustning på 1. sal. Desuden lå her en vagtbygning. Proviant- og arsenalgården blev, tillige med vagtbygningen, skudt i brand af vore egen flåde da kommandørkaptajn Steen Andersen Bille med "Hekla" og 6 kanonbåde bombarderede kastellet da det var besat af oprørshæren i maj 1848.
Nu er den eneste bygning i Kastellet det nyrestaurerede krudtmagasin der er en erstatning for det, der sprang i luften 8. maj 1848 under flådebombardementet. I kastellet og på stierne nedenfor langs Østerstrand var der, i fæstningstiden, adgang forbudt for civilister. Kun militærpersoner og deres familier havde adgang. Her kunne officererne i fred og ro prommenere med deres damer. Det var dog, en tid før området blev frigivet, muligt for civile at købe et årsskort til Østerstrand hos garnisonen.
I oktober 1935 blev kommunen enig med forsvarsministeriet om at overtage kastellet og arealerne langs Østerstrand for 150.000 kr. Havnen og Dansk Svovlsyre- og Superphosphat, bidrog hver med 1/3 af betalingen og 1937 blev arealerne fredet. Forsvaret beholdt dog krudttårnet og krudtmagasinet. De officershaver (kolonihaver) der lå i kastellet blev nedlagt, og på arealet blev opført et friluftsteater som kommunalt nødhjælpsarbejde, der indviedes 6/7 1942.
Krudtmagasinet blev i 1974 overtaget af kommunen. Krudttårnet tilhører stadig forsvaret.
I nyere tid har kastellet desuden været brugt, tivoliplads og sportsplads for Købmagergades skole. I mange år sluttede 6. julifesterne her med tivoli og et stort fyrværkeri.

Islands Bastion i Kastellet var fæstningens flagbastion.


TEGNING AF PROVIANTGÅRDEN I KASTELLET 1754


TEGNING AF TØJHUSET I KASTELLET 1754


TEGNING AF KRUDTMAGASINET I KASTELLET 1808 - SPRÆNGT AF DANSK FLÅDEENHED 1848


BYGNINGER I KASTELLET 1828


BYGNINGER I KASTELLET 1830 - KASTELSVAGTEN TV. PROVIANTGÅRDEN TH.


TEGNING AF MANDSKABSBARAK 10 eller 11 I KASTELLET 1850


TEGNING AF KASTELLET 17/7 1850 (F. C. Lund)


TEGNING AF KASTELLET 17/7 1850 (F. C. Lund)


PLAN OVER BYGNINGERNE I KASTELLET CA. 1856


TEGNING OVER SØBATTERIERNE I KASTELLET 1808


UDSNIT AF MALERI AF KASTELLET 1832 (N. J. Rasch)


LITOGRAFI DER VISER STEEN BILLES BESKYDNING AF BESÆTTELSESTROPPERNE I KASTELLET 8. MAJ 1848


KRUDTMAGASINET I DEN NEDBRÆNDTE PROVIANTSGÅRDS KÆLDER 1864


BOMBESIKKERT LABORATORIUM I KASTELLET 1864


ØSTRIGSKE BESÆTTELSESTROPPER VED MANDSKABSBARAK 9 ELLER 10 1864


ØSTRIGSK ARTILLERI OPSTILLET I KASTELLET 1864


ØSTRIGERE VED DE DANSKE KANONER I KASTELLET 1864


ØSTRIGERE VED DE DANSKE KANONER I KASTELLET 1864


MILITÆRPARADE I KASTELLET I ANLEDNING AF TRONSKIFTET 17/5 1912 - FR. VIII DØD


ALSANG I KASTELLET UNDER BESÆTTELSEN


FRILUFTSTEATER I KASTELLET 1950


KRUDTMAGASINET FRA 1858 - DEN ENESTE TILBAGEVÆRENDE BYGNING


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 07-05-2023 09:25:20