DE FRIVILLIGE DRENGEFORBUND I FREDERICIA FRA 1905.


Bygget på personlige erindringer og artikler i Fredericia Dagblad.

© Erik F. Rønnebech 2021



   



OPSTARTEN OG UDVIKLINGEN



De frivillige Drengeforbund
F.D.F - F.F.D.F.




¨

FDF'er med geværer - kilde ukendt.

FDF (Frivilligt Drenge Forbund) stiftedes i 1902 på Frederiksberg af arkitekt Holger Thornøe og Ludvig Valentiner med førstnævnte som den egentlige initiativtager og første bestyrelsesformand. Inspirationen fik han fra den engelske Boys Brigade.
I 1905 startedes det første FDF-orkester.
Forbundet var, hverken dengang eller nu, medlem af den internationale spejderbevægelse, men en forening, der blev stiftet i tilknytning til folkekirken og som supplement til søndagsskolen.
Frivilligbevægelsen spredte sig efterhånden ud over hele landet. Først senere kom spejderbevægelsen til. De frivillige forbund havde gratis medlemsskab og omfattede alle samfundets klasser. De havde til formål at påvirke unge mænds forhold til kristendom, samt opdrage dem til at elske musik, naturen, og fædrelandet samt at dyrke sunde fritidsinterresser som friluftsliv, idræt, svømning, gymnastik og roning under streng styring og ledelse og nærmest militærisk disciplin (Indtil 1909 eksercerede man med trægeværer), og desuden opbygge kammeratskaber på tværs af klasseforskelle. Bevægelserne blev stærkt knyttet til Indre Mission og dermed KFUM. I 1911 oprettedes en afdeling for piger (FPF) i Horsens men først langt senere kom pigerne for alvor med. i 1913 indførtes væbnerbegrebet for drenge over 13 år. Væbnernes aktiviteter og patruljeopdeling mindede meget spejdernes tropsopdeling, hvor man dyrkede lejrliv, pionerarbejde med f.eks. knob- og stikbinding, morsetelegrafi, brug af kort og kompas, og madlavning over bål. i 1922 indførte man "væbnerløftet" Væbnerløftet er FDF's parallel til spejderløftet, og som skulle afgives, for at kunne blive forfremmet til væbner og dermed få det lyseblå tørklæde.

- Væbnerløftet lyder:

  • Som væbner vil jeg kæmpe for altid at være ren og sand.
  • Som væbner vil jeg fri og villig gøre min pligt i mit hjem og min gerning i FDF og vort land.
  • Som væbner vil jeg altid stræbe efter at have en god samvittighed overfor mennesker og overfor Gud.

Væbnerne fik deres egen sang, Væbnersangen, der blev skrevet i 1915 af Rudolf Bruhn og med melodi af Erik Christensen.



VÆBNERSANGEN

Væbner er vi - du og jeg -
Væbner kan vel ridder vorde,
men dog ej fra gadens horde,
kun ad pligtens lige vej.
Skjold og værge her vi vandt:
Ret kun ryggen og tal sandt !

Væbner er vi - du og jeg,
- vi vil vinde ridderspore,
ved at tjene kun det store,
på de mindste pligters vej.
Den, som byder, lyder først;
den, som tjener, han er størst.

Væbner er vi - du og jeg -
vi får len i Danmarks rig;
hvad vi når kan ingen sige,
bare fremad går vor vej.
Væbner ! følg din Herres bud !
Væbner ! gå din gang med Gud !

Nogle årstal:

  • I 1925 holdt KFUM spejderne en stor landslejr på Trelde Næs. Heri deltog et landshold fra FDF. Samme år holdtes det første landsorkesterstævne i Aarhus med 350 deltagere.
  • I 1952 stiftes pigeforbundet FPF.
  • I 1970 erstattes den grå uniformsskjorte af en striktrøje.
  • I 1974 slås de to forbund sammen til FDF/FPF.
  • I 1979 landsmusikstævne i Fredericia med 1.200 deltagere.
  • I 1994 forenkldes navnet til FDF.


En sund bevægelse.
Torsdag den 13. juli 1905

I denne tid er "Frederiksberg frivillige Drengeforbund" på marchtur i Fyn, hvor de raske gutter sikkert overalt vil få en venlig modtagelse. Det var næsten at ønske, at det kække korps efterhånden kunne få lejlighed til at vise sig rundt om i de større provinsbyer, thi det repræsenterer en forholdsvis ny og efterlignelsesværdig bevægelse, som i høj grad fortjener at vinde stemning for sig overalt i landet.
Kort udtrykt kan det siges, at formålet for disse frivillige drengeforbund, som vi har flere af her i hovedstaden, er at holde den opvoksende slægt borte fra dårlige fornøjelser og samle de unge til et sundt og frejdigt, kammeratligt samliv, der skal værne dem mod alle slags fristelser.
De ældste af disse forbund er det på Frederiksberg. Det har bestået i tre år og har således stået sin prøve. Inden for dets ramme er samlet fem hundrede drenge i alderen mellem 12 og 17 år. Drenge fra fine hjem og drenge fra fattige hjem. De er lige gode alle sammen. Den jævne, klædelige idrætsdragt gør dem ligestillede ligesom soldater.
De dygtigste af drengene bliver sektionsførere, hvem de andre viser ubetinget lydighed. Dårligt kammeratskab tåles ikke lige så lidt som grimme ord og anden uartighed. Drengene holder selv disciplin i så henseende.
I øvrigt er de inddelt i tre klasser. Den første omfatter gymnastik og våbenøvelse, den anden tillige svømning og den tredje tillige roning. Til gymnastikken skal de alle møde mindst én gang om ugen, medens de andre øvelser er mere frivillige. Dog er det en æressag for enhver af drengene, at lære at svømme, og de har selv, uden mindste hjælp fra håndværkere, opført deres badeanstalt ved København.
Om søndagen foretager de marchture, og så har de deres eget musik med. De har nemlig også musikskole, i hvilken de, som har lyst eller anlæg for det, lærer at traktere fløjte, horn og tromme.
Om vinteren samles de jævnlig til historiske, geografiske eller naturvidenskabelige foredrag med lysbilleder, og hver anden uge hele året rundt har de samtalemøder med foredrag eller oplæsning. Der sluttes så med en kort, kristelig tale og en salme.
Forbundets arbejde er nemlig et udslag af den kristelige ynglingebevægelse, men hvis man deraf skulle få den opfattelse, at disse drenge er hængehoveder, tager man fuldkommen fejl. Man behøver kun én gang at have overværet en øvelse i Frederiksbergs eller Østerbros frivillige Drengeforbund eller at have mødt dem på marchtur eller set dem med deres robåd ude ved Øresundet for at have fået et overbevisende indtryk af, at gladere, frejdigere og stooltere drenge eksisterer ikke i hele landet.
Vi gentager: Det er en sund og efterlignelsesværdig bevægelse, et vigtigt led i bestræbelserne for at skabe en dygtig og handlekraftig ungdom i vort land.
Alfa.


FDF Frederiksberg.
Lørdag den 5. august 1905.
Frivilligt Drengeforbund på Frederiksberg har sparet sammen til indkøbet af et areal på 10 tdr. land som ligger ved Jægerspris og som drengene har erhvervet for 2.000 kr..
Her vil de nu selv anlægge en feriekoloni efter de bedste mønstre.
De vil selv opføre deres hytter og anlægge deres småhaver. Hver enkelt dreng skal have et lille stykke jord til sin egen rådighed, og de vil så kappes om, hvem der kan beplante det bedst, ligesom de selv vil lave deres mad og udføre alt forefaldende arbejde.
Man kan vanskeligt tænke sig en nyttigere og mere indholdsrig sommerferie end den, de flinke drenge tilbringer et sådant sted, hvor de, samtidig med at de får en dybere interesse for naturen, opdrages i virkelyst og selvstændig tænkning og lærer at klare sig selv i en snæver vending.


Et frivilligt Drengeforbund i Fredericia.
Onsdag den 16. januar 1907, Fra Vejle amt.
Det er meddelt os, at der her i byen, i lighed med, hvad der er sket i andre byer, til foråret vil blive startet et "Fredericia Frivillige Drengeforbund", der skal have som opgave at samle drenge i alderen fra 6-16 år under en fælles, organiseret ledelse, for gennem reglementeret ordnede øvelser, sport, leg, marchture, gymnastik, foredrag e.t.c. at udvikle og styrke drengene i legemlig og åndelig retning, fremme sammenhold og kammeratskab og i det hele taget udfylde fritiden på en gavnlig og fornøjelig måde. Forbundet vil samle drenge af alle samfundsklasser i sine rækker. Latinskoledrengen ved siden af friskoledrengen. Der vil blive uddannet et eget musikkorps, og en klædelig uniform er allerede bestemt. Forbundets starter er premierløjtnant Vilhelm Gregersen, fra hvem senere bekendtgørelser vil udgå om mødetid og sted. Vi anbefaler på det bedste vore unge venner dette foretagende, hvis ophøjede mål er: Kærlighed til vort fædreland og dets rige åndelige værdier.


Stiftelse af et Frivillig Drengeforbund.
Onsdag den 20. februar 1907.

Da der påtænkes oprettet en frivillig drengeforening her i Fredericia i lighed med de foreninger eller forbund, der alt findes i flere byer, turde det være på sin plads at give nogle oplysninger om disse drengeforbunds formål og virkemåde.
Dette synes så meget mere formålstjenligt, som man ved oprettelsen af en forening her i byen ret naturlig og til en vis grad henvises til at benytte som forbillede en eller anden af de foreninger, som står med flere års erfaring.
Der eksisterer i København 3 forskellige drengeforeninger med underafdelinger (kredse), nemlig:

  • · "Frivilligt Drenge-Forbund" (F.D.F.)
  • · "Dansk Ungdoms-Forbund" (D. U. F)
  • · "De Unges Idræt" (D. U. I)


Disse tre drengeforeninger, som i sportslig henseende arbejder nogenlunde ens, står i skarp modsætning til hverandre, både på det religiøse og sociale område.
Det religiøse område.
F.D.F.'s love § 2 indeholder følgende:
Forbundets arbejde skal være at berede vejen for Kristi riges udbredelse blandt drenge ved at bringe dem under kristne mænds påvirkning og udføre et forebyggende, vækkende og bevarende gerning blandt dem ved at fremme:
a) Åndelig og legemlig sundhed
b) Indøvelse af disciplin, høflighed, punktlighed, selvrespekt og alt andet der hærer til virkelig sand kristen mandighed.

D. U. I. arbejder ifølge en i sin tid fremkommen redegørelse på konsessionsløst grundlag, hvilket formentlig vil sige, at man ikke på nogen måde vil påvirke drengene i religiøs henseende.

D. U. I.
Der foreligger intet offentligt om hvorledes denne forening stiller sig til religiøse spørgsmål.
Det sociale område.

D. U. I. der har sat sig en national, sportslig opgave, og hvis bestyrelse består af en række ansete mænd i København, må, da den forlanger medlemskontigent, (25 øre månedlig) og anskaffelse af en temmelig dyr uniform, nærmest siges at være lukket for drenge fra mindre velstillede hjem.

FDF søger at samle drenge fra alle samfundslag og arbejder netop på at bringe drengene fra de forskellige hjem sammen, at de kan lære at kende og holde af hverandre.


Formålet med drengeforbund.
Det almindelige formål med arbejdet i drengeforbundene kan vel i korthed siges at være, at hjælpe til af få opdraget en ungdom, der er sund og karsk såvel på sjæl som legeme.
Man vil altså alle blot hjælpe drengene til at anvende deres fritid på en sund og fornøjelig måde, men samtidig hos dem, gennem forskelligartet idræt samt personlig påvirkning, udvikle de egenskaber, der betinger, at de kan udvikle sig til dådskraftige, danske mænd.


Det praktiske arbejde med et drengeforbund.
Om D.U.I. kan intet oplyses, hvorimod jeg skal meddele på hvilke områder F.D.F. har taget fat, idet jeg skal tilføje at D.U.I. så vidt vides, arbejder på lignende måde. Det bedes dog erindret, at F.D.F. i modsætning til D.U.I. arbejder på kristelig grundlag:

  1. Gymnastik - herunder lege og boldspil.
  2. Eksersits - for at vænne til ro, orden og disciplin.
  3. Marchture.
  4. Svømning - for at fremme selvovervindelse, mod og selvtillid.
  5. Roning.
  6. Sang og musik - Enkelte afdelinger har uddannet et helt blæseorkester.
  7. Ambulance - for at kunne yde den førstehjælp ved ulykkestilfælde.
  8. Madlavning - skulle komme til nytte ved ophold i landskolonier, hvoraf den første er oprettet.
  9. Kantonnementsture og
  10. Foredrag.



Ved alle møder, marchture o.l. som overhovedet, når forbundets uniform bæres, er såvel tobaksrygning som nydelse af spiritus forbudt.
I det håb, at det også må lykkes her i byen at få oprettet et drengeforbund, hvad enten man nu vil tage den ene eller den anden af de ovenfor omtalte til forbillede, vil jeg tillade mig at anbefale sagen på det bedste til forældres velvilje og støtte. Thi uden støtte fra den side, kan sagen jo ikke gennemføres, og navnlig vil der jo kræves pekuniær støtte, dersom drengene skal kunne fritages for at svare kontingent.
Dette sidste ville jeg gerne lægge et godt ord ind for, så at også drengene fra mindre velstillede hjem kan komme med.
Og så til slutning kun dette:
Skal vort folk ikke gå til bunds i materialisme og national selvopgivelse, må vi gøre vort bedste for at opfostre en sund og glad ungdom, der frejdig tør fylke sig under vort gamle korsbanner, thi digteren har utvivlsom ret, når han siger:

Mel: Jeg elsker de grønne lunde

Hvis Danmarks kommende dage
skal lyse med morgenskær,
da må vor gamle moder,
fostre en ungdomshær,

Så frisk som suset i skoven,
så stærk som bølgen i fald,
en slægt, der ejer en fremtid,
fordi den vil, hvad den skal.

Søvang i februar 1907.
Lund.



Programmet for FDF forbundet.
Onsdag den 1. maj 1907.
Ved det møde, som det foreløbige udvalg for "Frivilligt Drengeforbund" havde foranlediget afholdt, vedtoges der forelagte program, således som det var udarbejdet af det nedsatte udvalg. Derefter valgtes ved skriftlig afstemning følgende bestyrelse:
Pastor Krog, oberstløjtnant Lund, adjunkt Kofoed, premierløjtnant Vilhelm Gregersen, konsul Chr. Loehr, sergent E. Rasmussen, konsul Bloch, sekretær Mortensen, lærer Thomsen, overlæge Skot Hansen, sergent Tønder og lærer Kjems. Ved en foretagen indsamling blandt de tilstedeværende indkom ca. 130 kr. Gaver, f.eks. sportsartikler og pengebidrag modtages fremdeles af samtlige bestyrelsesmedlemmer.


Københavns F.D.F. på sverigestur.
Lørdag den 25. maj 1907 - Kbh. Fredag.
Det vil måske endnu erindres af mange, at en skare svenske drenge under ledelse af dr. Branddell, forrige sommer var på besøg her i landet og navnlig var genstand for megen opmærksomhed fra befolkningens side på en marchtur gennem Fyn.
Nu vil en snes drenge fra det herværende "frivillige Drengeforbund" gengælde besøget efter indbydelse af hr. Brandell, som har ment, at deres fremtræden i Sverige vil kunne virke som en agitation for denne sag i nabolandet. De danske drenge kører i bergyndelsen af næste måned til Stokholm og vil, efter at have gjort sig bekendt med den svenske hovedstads seværdigheder, få lejlighed til at besøge Dalarne og Wärmland, og der er næppe tvivl om, at deres friske og frimodige optræden vil gøre et godt indtryk på svenskerne.
Her i København tæller "Frivilligt Drengeforbund" nu et par tusind medlemmer, og det kan glæde sig ved almindelig folkeyndest. Når en afdeling af korpset marcherer strunkt gennem gaderne med sit eget flinke musikkorps i spidsen, følges den af venlige blikke overalt. Det er også en sund og smuk ynglingebevægelse, som fuldstændig fortjener publikums sympati.
Jus.


F.D.F. møde i Fredericia.
Torsdag den 30. maj 1907.
De drenge, som har indmeldt sig i det frivillige drengeforbund, indkaldes til et møde i morgen aften i Gothersgades eksercerhus kl. 7½.


FDF og 6te Juliprocessionen 1907.
Lørdag den 6. juli 1907
Fredericia Frivillige Drengeforbund deltager i dag med eget musikkorps, piber og trommer, i den store procession, der ved middagstid udgår fra rådhuset.
De raske drenge, der tropper op i et antal af 200-250, er iført en smuk og klædelig uniform, som består af sejldugshue, bluse og underkrave. Huen har blå puld med hvidt og blåt bånd. Blusen er en hvid sømandsbluse med blå sømandskrave, der er forsynet med 3 hvide snore. På venstre overarm er der en blå snor og derunder et skjold i dannebrogsfarver i hvis røde felter står F.F.D.F.
Til blusen hører også en underkrave med hvide snore.


F.D.F. og 6te julifesten 1907.
6te Juli 1907
Det tegner godt til festen i dag. Allerede fra den tidlige morgenstund smilte solen over byen der havde klædt sig i festdragt.
På volden ved Ridebanen var tidlig på morgenen samlet en stor menneskemængde for at høre det første bum runge over byen.
Præcis kl. 6 affyredes det første skud, og en hel kanonade påfulgte nu.
Skuddene i forbindelse med det smukke vejr, lokkede alle på benene, s¨å det var et anseeligt folketog - større en nogle af de foregående år - der fulgte regimentsmusikken, da den ved halv syvtiden marcherede gennem gaderne.
I aftes og i morges blev der, som det nu har været skik i så mange år, henlagt kranse ved kæmpegraven og mindesmærkerne.
Kosmorama optog levende billeder af salutteringen i morges. Der vil blive tilstrømning til de levende billeder, når de kommer frem.


Marchtur.
Fredag den 13. september 1907.
Frivilligt Drengeforbund foretager førstkommende søndag en længere marchtur, der skal gå over Tolstrup, Højrup Kro, Hvandlund, og Erritsø. Der mødes ved Prinsens Port kl. 9 og hjemkomsten vil finde sted ved firetiden.


FDF-marchhen "Frivillige Drenge".
20/1 1908
"Frivillige Drenge" hedder som tidligere omtalt en march, der er komponeret af hr. premierløjtnant Vilhelm Gregersen, og som i går blev spillet ved Landsoldaten af regimentsmusikken.
Marchen lød kvik og iørefaldende og påhørtes med stor opmærksomhed af det talrige publikum.
Det er meningen at Fredericia frivillige Drengeforbunds orkester, når det en gang får et sådant, skal indøve marchen.


Frivillige Drengemarchen.
17/3 1908
Frivillige Drengemarch af premierløjtnant Vilhelm Gregersen er nu udkommen på boghandler Grønholts forlag. Marchen, der er tilegnet alle danske drenge, og som flere gange er spillet af regimentsmusikken ved søndagskoncerterne ved Landsoldaten, fremtræder som et smukt firesides hefte, hvis forside bl.a. er prydet med et fotogravure af Fredericia Frivillige Drengeforbund, taget ved Landsoldaten.


FFDF's sommertur 1908.
Onsdag den 22/7 1908
Fredericia Frivillige Drengeforbunds store sommertur er nu, efter at indkvarteringen med stor elskværdighed fra de 3 hold værters side, er ordnet, endelig fastslået i sine enkeltheder.
Forbundet afmarcherede fra Fredericia torsdag d, 30. ds. kl. 9 formiddag til det første nattekvarter, nemlig i Alminde og Dons.
Fredag d. 31. ds. kl. 8 formiddag, afmarch fra Dons Mølle over Ferup, Lejrskov, Store Andst til det andet nattekvarter i Vejen.
Lørdag den 1. august kl. 8 formiddag, afmarch fra Vejen over Askov, Skibelund Krat, Foldingbro, Tobøl til Ribe.
Søndagen tilbringes i Ribe, eventuelt besøg på holmene.
Mandag den 3. august, afmarch fra Ribe kl. 11. formiddag til Bramminge, og fra Bramminge pr. bane til Fredericia, hvortil man venter at komme ca. kl. 8 eftermiddag.
I turen deltager noget over 100 drenge og 8 á 9 voksne. Hvis vejret bliver nogenlunde godt, vil det sikkert kunne blive en fornøjelig tur, som drengene vil have godt af både i legemlig og åndelig henseende.
For så vidt er alt jo godt og vel, men der er en side ved sagen, som bør berøres.
Dette arbejde for og med vore drenge, burde kunne påregnes lidt mere støtte fra ærede medborgeres side. En sådan tur burde kunne gøres uden udgift for drengene (nu må deltagerne selv betale ransler, jernbanebillet o.s.v.)
Eksempelvis skal nævnes, at i forbundet i Kolding er drengene ikke blot fri for alle udgifter, men velyndere har skænket forbundet mante gode instrumenter, så det nu kan stille med et musikkorps på 25 mand.
Da forbundet i Svendborg i fjor ville på en længere tur, stillede en mand flere hundrede kroner til rådighed i den anledning.
Drengeforbundet her ville med påskønnelse og tak modtage den slags reelle udtryk for sympati.
Olt. Lund
Formand for F.F.D.F


RIBETUREN 1908
1/8 1908
I

Ribeturen, hvilket menneske i Fredericia ved ikke hvad Ribeturen er? Der har jo været talt om den så længe. Ja, blandt en del af den mindreårige befolkning i vor by har den til tider endog været det eneste samtaleemne, det, hvorom alle andre emner kom til at dreje sig.
Mangen en dreng, der i sommerens løb tjente sig en ekstra 10 øre, lagde den til side, for at gemme den til Ribeturen, Mangen en fader er blevet plaget af sin kære dreng for at få et par solide støvler til - Ribeturen, og en eller anden ængstelig moder har gået med bekymring for sin dreng ved tanken om de mange mil, der var mellem Fredericia og Ribe. Mon de små ben også ville bære så langt? Hvis det blev regnvejr, hvad så? Og lignende spørgsmål er dukket op og er blevet debatterede med naboer og venner sommeren igennem, indtil den dag, da både fader og moder sagde ja til deres drengs indtrængende bænner om at måtte komme med.
Ribeturen! Skulle nogen endnu være uvis, hvad ikke er tænkeligt, om, hvad talen egentlig drejer sig om, skal for deres skyld følgende tjene til oplysning:
Det er en udflugt, som F.F.D.F. - Fredericia frivillige Drengeforbund" - i disse dage foretager til Ribe.
I strålende solskin, med forventningsfulde sind og i stivesta puds, samledes drengene i morges ved "Landsoldaten", og kl. ca. 9 afmarcherede de gennem Prinsens Port ad Ribe til.
En del forældre og pårørende var mødt for at se dem drage af sted. Adskillige af dem fulgte drengene ud af byen.
Først marcheredes til Hvandlund, hvor en skyggefuld skov og en rislende å i forbindelse med randslernes indhold af smørrebrød gav den fornødne vederkvægelse og hvile.
Efter 1 times hvil, brød man op og satte kursen imod Landerupgaard, den bekendte opdragelsesanstalt. Delingsførerne måtte, før man nåede gården, love, at de ikke ville lade drengene blive der, men efter at man havde været der, var det nær ved, at adskillige af drengene ville tilbage til den igen, thi så hjertelig og gæstfri modtagelse lod forstanderen hr. justitsråd Møller, drengene blive til del. Til ære for dem var flaget hejst, og alle anstaltens drenge modtog dem ved indgangen med hurraråb. I en stor sal på hovedbygningen beværtedes de med øl, smørrebrød og chokolade, og senere beså de anstaltens forskellige bygninger og drak af Harald Blåtands kildes vand, om hvilken sagnet melder om forunderlige egenskaber. Desværre ikke om, at det kunne slukke tørsten i fem dage. En egenskab, der i dette tilfælde ville have været på sin plads. At hr. og fru Møller fik sig et velfortjent hurra af drengene til afsked, er forståeligt.
Fra Landerupgaard gik man til byerne Mosevrå, Alminde og Dons, hvor første nats indkvartering foregår. Det tog nogen tid at få fordelt drengene til de forskellige værter der var mødt for at tage gæstfrit imod dem, men omsider var alt i orden og klokken endda kun 4, ja: Tiden har ikke fattedes til at hvile ud eller til at stifte bekendtskab med bøndernes heste, føl, kalve, grise og - stikkelsbær.
Til hovedkvarteret er indløbet meddelelser om mavepine - et tegn på at drengene har det godt.
Nu er de i seng alle sammen. 2-3 á 4 i hver gård, og sover godt og drømmer om sol og dansk sommer og venlige mennesker. Måske også om fa'r og mo'r.
Dog tror jeg ikke, at nogen fælder længselstårer.
I morgen skal de stille kl. 7.50 i Dons, og så går turen til Vejen.
Alminde skole d. 30. juli 1908
Delingsfører.


RIBETUREN
II

Efter at have taget afsked med værterne i Alminde og omegn, hos hvilke drengene, på en enkelt undtagelse nær, havde haft det udmærket, takket være hr. lærer Basøe og ejeren af Dons mølle, hvilke herrer havde stået i spidsen for ordningen af indkvarteringen, begav vi os på vej i morges. Turens anden dag, til den fastsatte tid.
Et par regnbyger havde gjort vejene støvfri, og en frisk brise holdt hele dagen luften tålelig. Vejen lagdes over Ferup, hvortil vi nåede ad en meget besværlig, men højst interessant markvej, som tilbagelagdes i "gåsegang", - Vrå, Lejrskov og Andst. Der holdtes hvil flere steder, bl.a. ved Lejrskov skole, hvor drengene forsynedes med kærnemælk.
Alle dagene, hvor "hæren" kom frem, vakte den berettiget forundring og beundring, og nægtes kan det ikke, de kønne, uniformerede, glade drenge liver godt op i et dansk landskab.
Gid de også på anden måde må blive en pryd for vort land, da var en del af "F.F.D.F"s mål nået. Ved femtiden nåedes Vejen, og skønt ambulancen havde haft travlt hele dagen med hudløse hæle, vabler o.l. var alle dog helt kvikke ved ankomsten dertil. Foran Hansens Hotel forgik aftrædningen, efter at drengene var fordelte til deres værter. Redaktør Carlsen tog sig af denne opgave og løste den på en for drengene meget tilfredsstillende måde. At Vejen by er glad for sine små gæster, viste den ved, at en kreds af borgere gav dem en gratis forestilling på byens Kosmorama, for hvilken disse kvitterede med en lille koncert på pladsen ved Hansens Hotel. Kl. 9½ kom drengene i seng. De skal hvile ud til 4½ mils turen i morgen.
Vejen den 31. juli 1908
Delingsfører.


Tirsdag den 4. august 1908.

RIBETUREN
III

Lørdag morgen kl. 8 stillede forbundet til afmarch fra Vejen.
Hr. oberstløjtnant Lund takkede på drengenes vegne de Vejen bys borgere, for den store gæstfrihed de havde vist mod dem.
Vejret så mindre godt ud, men humøret stod alligevel højt. Marchen lagdes gennem Askov Højskole, hvor forbundet fotograferedes, hvorefter det satte kursen mod Skibelund Krat, På vejen hertil overfaldtes man af en så heftig bygem at vejen i et nu stod blank af vand, og både drengene og førerne blev aldeles gennemblødte på den ene side, men tro ikke, at humøret derfor sank. Tværtimod, det steg adskillige grader.
I Skibelund holdtes hvil en time.
Før afmarchen talte hr. oberstløjtnanten til drengene, idet han mindede dem om de mange mindestens betydning, der kunne samles som en i en linte i "Modersmålet" det største og smukkeste af alle monumenterne. Det leve! Hurra!"
Resten af vejen var vejret strålende. Nærmest var det at gå ad den gamle Ribevej over Foldingbro, men den gik gennem "det tyske". Mon det kunne gå? Dog, man vovede det. Med dannebrog i sit hylster og uden afsungelsen af en eneste sang, gik det første danske uniformerede drengeforbund, der vist er set i Sønderjylland, de 1½ mil fra Foldingbro til Kaløslund. Det var den mest trættende del af turen, men dog den mest interessante.
Et højtidelig øjeblik var det, da man igen overskred den danske grænse, thi i samme øjeblik fik man øje på Ribe Domkirkes mægtige tårn. Rejsens mål, og se, nu fløj det danske splitflag til vejrs på toldstedet. Da foldedes atter vor i Sønderjyllands forbudte fane ud, og da lød på én gang hurraråbene fra de mange struber, der hinsides grænsen måtte være tavse, og da sang man af hjertet: "Vort modersmål er dejligt". Mange af drenene fyldtes sikkert i det øjeblik af en stærk glæde over gamle Danmark, over at de var danske.
En halv mil fra Ribe mødtes vort forbund med forbundet fra Ribe, som under fane og klingende spil kom os i møde. Samlede marcherede man så ind i byen, hvor hundreder af mennesker tog opstilling i gaderne for at se de raske fredericianere, der uden uheld eller træthed havde marcheret de 10 mil fra Fredericia til Ribe.
Hvor udmærket forbundets chef, hr. oberstløjtnant Lund ledede hele marchen, kan ses deraf, at ankomsten til Ribe fandt sted præcis til det fastsatte klokkeslæt, klokken 6.
På Ribe bys og drengeforbundets vegne, bød formanden for indkvarteringskomiteen hr. sagfører Nors velkommen, hvorefter indkvarteringen fandt sted. Alt var i forvejen ordnet så udmærket, at denne akt kun tog forholdsvis kort tid. Så fandt aftrædningen sted. Marchturen var sluttet.


RIBETUREN
IV

Søndag morgen kl. 8 var Ribe torv fyldt af en mængde mennesker, der med stor interesse beså det, som nu gik for sig med "de frivillige".
Fra alle gader og "slipper" i den lille by rullede vogne frem, og længe varede det ikke, før de fyldtes af glade drenge, hvem ribeboerne havde betænkt med en køretur til grænsebanegården i Vedsted. Denne, som delvis er dansk, delvis tysk, vakte selvfølgelig drengenes forundring i høj grad.
Kl. 10 var man igen i Ribe. Tiden fra 10 til 1 benyttedes til besøg på Riberhus slotsbanke, på rådhuset og i museet.
Alle vegne forklarede ribeforbundets førere drengene om, hvad man så og på rådhuset førtes drengene om af arrestforvareren som viste dem mange mærkelige ting som f.eks. de gamle skarprettersværd, håndjern, bolte, morgenstjerner og lignende.
Drengene var meget interesserede i denne tur.
Fra 1-4 holdtes middagshvil, hvorefter man begav sig med faner og spil og fulgt af en stor del af byens borgere ud til Riber-Holmene, nogle dejlige vidtstrakte engstrækninger ude ved Vesterhavet. Der udfoldede sig i aftenens løb et rigt folkeliv. Vejret var strålende. Blandt alt det der foregik, kan nævnes en fodboldkamp mellem begge forbundene med det resultat, at de kom til at stå lige med to mål mod 2.
Den største fryd for drengene var dog en høstak. Den måtte de nemlig bruge til hvad de ville, og som følge deraf fløj en tid lang høet rundt i store masser der efterhånden blev spredt så grundigt, at kun en kreds- eller delingsførers tilsynekomst formåede at virke samlende på det igen, idet man i vild entusiasme overdængede enhver sådan person med hø.
Nå, alt får ende. Også en aften på Riber-Holme.
Kl. 9 blæstes der samling og ved titiden nåede man under sang og hurraråb igen mindernes og storkenes by. Ingen steder ser man vist så mange storke som i Ribe.
Så bragte forbundets førere på drengenes vegne en tak. Dels til forbundene for det behagelige samvær, dels til Ribe by for dens overordentlige gæstfrihed og offervillighed i anledning af F.F.D.F.'s besøg.
Til slut skiltes man med sangen: "Altid frejdig".
Det var meningen, at man i dag, mandag, skukke have marcheret til Bramminge, hvortil så Ripenserne ville have fulgt med, men da regnen fra morgenstunden viste tendenser til at ville være vedvarende, opgav man hurtigt denne tanke, og man slog sig til ro i Ribe hos sine elskværdige værter til eftermiddagstoget kl. 4.15.
Formiddagen gik med besøg i domkirken.
Alt af interesse ved denne prægtige, storslåede bygning blev beset og forklaret, og alt tog drengenes interesse fangen i højeste grad. Stående bag alteret med front mod orgelet sang man "Dejlig er Jorden", og tonerne af sangen ligefrem tabte sig langt bort i det uendelige rum. Af endnu større virkning var dog måske det, at man senere fra tårnets top, hvor alle var oppe på én gang, lod tonerne af "Altid frejdig" lyde ud over byen.
Mange og uforglemmelige er de minder, der nu for drengene knytter sig til Ribe by, men blandt dem alle vil nok domkirken og mindet om de dejlige indtryk derfra blive bevaret længst.


Besøg fra hovedstaden.
10/4 1909
Formanden for de samvirkende drengeforbund i Danmark arkitekt Tornøe, holder den 21 april foredrag her i byen. Foredraget ledsages af lysbilleder.


Bestyrelsen for F.F.D.F. 1910
30/7 1910 - Annonce.
tillader sig herved at anmode ærede medborgere, der har interesse for forbundet, efter evne at yde en skærv til hjælo til anskaffelse af musikinstrumenter til forbundet.
At et orkester i spidsen for forbundet, foruden at glæde drengene, ville skabe forøget interesse både blandt disse og blandt de voksne, er givet, ligesom også byens borgere sikkert ikke vil få grund til at fortryde, at de har været behjælpelige med, at "Fredericia Frivillige Drengeforbund" i den retning ikke skulle stå tilbage for andre byers forbund.
Et hvert bidrag, stort som lille, vil med tak bleve modtaget af forbundets formand premierløjtnant Thygesen-Nim, Gothersgade, samt på Fredericia Dagblads kontor.
Ligeledes hos stadsfysikus, dr. med Chr. Langgaard, er fremlagt en liste til tegning af bidrag.
Fredericia i juli 1910
Bestyrelsen for Fredericia frivillige Drengeforbund.


Gartnerudstilling med F.D.F. basar og tombola
Onsdag den 21. september 1910
Den herværende gartnerforening har på et møde i aftes vedtaget den 15. og 16. oktober at arrangere en faglig udstilling i forbindelse med basar og tombola i Fredericia Teater.
Det eventuelle overskud vil blive skænket indsamlingen til anskaffelse af musikinstrumenter til Fredericia Frivillige Drengeforbund.


"FRIVILLIGE DRENGEMARCH"
23/12 1910
er navnet på en march, som for et par år siden udkom på Grønholts forlag, og som af komponisten, daværende premierløjtnant V. Gregersen blev tilegnet "alle danske drenge".
Hr. boghandler Grønholt har nu tilstillet "Fredericia Frivillige Drengeforbund" så mange eksemplarer af denne iørefaldende og kvikke march, at forbundets drenge hver kan få et eksemplar.


Om gartnerudstillingen 1910
Torsdag den 29. september 1910
I forbindelse med basar og tombola, den herværende gartnerforening har besluttet at afholde i teatersalen den 15. og 16. oktober har har håndværkerforeningens sangkor givet løfte om at medvirke. Drengeforbundets musikkorps vil ligeledes medvirke med deres nuværende musikinstrumenter.


Spejderbvægelsen kommer til Danmark 1911. I 1911 kom spejderbevægelsen til Danmark fra England. Det byggede til en vis grad på de samme principper omkring kontakten med naturen og fædrelandskærlighed.


Om spejderkorpsene 1911.
4/1 1911
Blandt vor skoleungdom har de såkaldte "frivillige drengeforbund" allerede gjort megen gavn ved at lede børnenes fritidsglæder ind i et sundt og velordnet spor.
Denne bevægelse kræver dog som regel tilslutning fra et større antal børn, og det er derfor ikke altid så let at få dannet et frivilligt drengeforbund.
Fra England er imidlertid nu en anden bevægelse nået over til vor ungdom pg det er det såkaldte spejderkorps. Det var den ansete docent i pædagogik dr. phil. Oscar Hansen, der først fortalte eleverne på Hellerup gynmasium om de engelske Boy-Scouts. Drengene gik til deres skolebestyrer hr. Hartvig Møller, og bad ham om at hjælpe dem med at danne en spejdertrop, og nu har man allerede nogen tid haft to tropper som hver omfatter fire patruljer.
I dagene før jul blev de alle præsenteret for kronprinsen, hvis sønner, de små prinser Knud og Frederik, straks indtrådte i en patrulje og gik op i deres spejdergerning med liv og sjæl.
Det væsentlige fortrin som disse spejderkorps har frem for de frivillige drengeforbund, er det, at der kun behøves seks drenge til at danne en patrulje, og at der ikke behøves andet udstyr end en hat og en stav. Deres udflugter er det herligste tidsfordriv for raske drenge og byder dem al mulig bevægelsesfrihed. For at bringe nogen orden i organisationen, så at den kommer ind i det rette spor, er der dog i disse dage dannet en centralorganisation med en bestyrelse og et korpsråd. Dr. phil. Oscar Hansen er formand for bestyrelsen. Skolebestyrer Hartvig Møller sekretær, konsul Nørgaard kasserer og premierløjtnant Lembche korpschef. Endelig er læge J. Bøcher korpsets sanitære konsulent.
Man venter efterhånden at få hele landets ungdom ind i denne fornøjelige bevægelse, og for at man ude i landet kan vide, hvad det drejer sig om, skal vi oplyse, at det danske spejderkorps har til formål:
at fremkalde en bevidst fædrelandsfølelse hos ungdommen, således at den, i forhold til sin alder og modenhed, ser på sin hele optræden, sin udvikling og sit arbejde i belysning af fædrelandets gavn og fædrelandets ære.
at højne ungdommens æresbegreber, således at de unge stiller større krav til sig selv og til hinanden i henseende til ærlighed, ordholdenhed, ridderlighed og kammeratlighed.
at opøve ugdommen i anspændelse af energi og punktlighed i udførelsen af hverv.
at værne ungdommen til med godt humør at underkaste sig disciplin og adlyde ordrer fra rette vedkommende.
at føre ungdommen ud til et stærkere liv i naturen, og bibringe den kærlighed til denne.
at modvirke en alt for boglig og teoretisk opdragelse og gøre ungdommen mere praktisk ved en række fritidssysler, der vælges således, at de fører til anvendelse af de erhvervede teoretiske kundskaber og til skærpelse af sanserne i højere grad, end det moderne kulturliv medfører.
At bidrage ungdommen langt større legemlig modstandskraft gennem en udstrakt hærdning og alsidig legemsøvellse.
Igennem alt dette at hjælpe ungdommen til en fornøjelig, frisk og nyttig anvendelse af sin fritid, og derved modvirke en unyttig eller endog skadelig anvendelse af denne.
Denne sunde og gode bevægelse. der fremtræder med så ideelle formål, og som hurtigt har vundet indpas i en række europæiske lande, vil sikkert også interessere den danske ungdom. For at vække yderligere opmærksomhed for sagen har man i disse dage skaffet beevægelsen et særligt organ i "Spejderen", et illustreret ugeblad for drenge, der redigeres af skolebestyrer Hartvig Møller og premierløjtnant Lembche. Det vil til stadighed bringe meddelelser om bevægelsens arbejde rundt om. Anvisninger fra ledelsen o.s.v. og således virke som et bindeled mellem de unge "spejdere" indbyrdes.


Koncerten med Vejle F.D.F.'s orkester 1911.
Lørdag den 1. april 1911.
En erklæring

I anledning af en forespørgsel i en G.D. under mærket "I" i Fredericia Avis, optagen artikel "Pædagogik" ? Skal udertegnede som formand for det gamle oprindelige drengeforbund her i byen: Fredericia frivillige Drengeforbund (F.F.D.F.) herved erklære, at det ikke som formodet i ovennævnte artikel er det gamle forbund (F.F.D.F.) der har foranstaltet den averterede ofentlige koncert af Vejle frivilligt Drengeforbunds musikkorps.
Ledelsen af det gamle forbund, har altså ikke, som af hr. "I" formodet, noget misgreb at indse eller offentlig erkende. Den kan tværtimod i det væsentlige tiltræde justitsministeriets betragtninger i anledning af Vejledrengenes tourne, og den skaber grund til at udtale det håb, at det gamle forbund (F.F.D.F) også i fremtiden tør regne med den sympati hos borgerne, som den slet ikke kan undvære.
Thygesen-Nim
( R. Thygesen-Nim, premierløjtnant og formand for FFDF.)
Grundet på de i "Fredericia Avis" optagne indlæg om den koncert, der på mandag afholdes i teateret af F.D.F's musikkorps i Vejle skal vi oplyse:
1) at Vejle F.D.F. uden nogen opfordring fra vor side har bedt om at måtte give en offentlig koncert i deres naboby, dels for at virke for sagen, dels for at berede deres kammerater en fornøjelig aften.
2) Der er i denne sag aldeles ikke tale om nogen konkurrence, gåen på tourneer eller lignende. Vejle har henvendt sit til os, bl.a. også med anmodning om at få 2 tilsendte billeder udstillede i boghandlervinduer. Vi har med glæde modtaget tilbudet og skal ikke undlade at bemærke, at begge forbunds drenge har gratis adgang.
3) Hvad endelig betalingen angår vil den eventuelle indtægt medgå til at betale musikernes rejse, sal, annoncer e.t.c. og skulle der yderligere blive overskud, vil dette blive delt. For øvrigt er det jo ikke almindeligt, at selv skoler lader deres elever optræde offentlig for betaling. Det har undret os, at vi ved at arrangere en koncert for at glæde drengene, har kunnet skade nogen. Vi opfordrer til ikke at fæste lid til at den usandfærdige snak, der altid følger en historie som denne beklagelige adskillelse. Der arbejdes på, frem for alt, at bevare fred og god forståelse blandt drengene i de to forbund, og blandt dem der kommer på K.F.U.M. kan vi konstatere, at det går udmærket. Vi vil gerne bede vore ærede medborgere være os behjælpelige i disse bestræbelser, da det sikkert vil tjene den gode sag bedst og måske vil kunne føre til en sammenslutning.

F.D.F. (Fredericia)


Pastor T. Philipsen skriver i sine erindringer føltende om splittelsen i FDF: "Efter forgæves mæglingsforsøg af arkitekt Tornøe og pastor Va­lentiner, revnede FDF den 7. marts 1911, og 3 dage efter stiftedes et nyt i tilslutning til KFUM. Modsætningerne i bestyrelsen var for store. Det hidtidige forbund blev ekskluderet af landsforbun­det og fortsatte under navnet FFDF (Fredericia Frivillige Drenge-Forbund). Det nye med Krog som formand hed FDF, Fredericia, og en til tider bitter kappestrid begyndte. Så vidt jeg erindrer, startede vi med kun 7 sektionsførere og en halv snes drenge, og det gamle forbund beholdt både musikinstrumenter og fane. Selvfølgelig blev vi skældt bravt ud i aviserne for missionsk snæver­hed, pietisme og andet ondt. Vi svarede begribeligvis igen, og i skolerne gik bølgerne højt. I begyndelsen kunne vi hverken få lokaler eller øvelsesplad­ser på de militære pladser, som var de eneste, der var til rådighed, idet regimentsadjudanten var formand for det gamle for­bund. Men en bestemt affære, som vistnok ikke skal nævnes nu, bevir­kede, at bladet vendte, så vi kom i oberstens højeste nåde og herefter kunne få alt, hvad vi ønskede. Daværende oberst Lund-Larssen, en overordentlig dygtig og retsindig officer, blev forbun­dets gode ven og velynder, ligesom vi fik en god hjælp fra FDF i Vejle, og i løbet af forbavsende kort tid fik vi både drenge, fane og fine nikkelinstrumenter, og om sommeren foretog vi den længste tur, noget forbund havde vovet. Det blev en tur, der gik ry af over hele landet."


FDF's bestyrelse rekonstrueret efter eksklusionen fra landsforbundet.
11/3 1911
er nu blevet rekonstrueret og har fået følgende sammensætning.
Døvstummelærer Aage Jensen og Vilhelm Larsen, gumnastiklærer Tønder, og C. Christensen, sergent R. Hansen, konsul C. W. Loehr, typograf U. Nielsen, sparekassebogholder Alex Jacobsen, fabrikant Seidelin, købmand Resting senior, musikdirektør Larsen og premierløjtnant Thygesen-Rim.


Det gamle F.D.F. fra 1905 er kommet på kant med landsforbundet formentlig på grund af religiøse holdninger, og er blevet ekskluderet så de opretter i stedet FREDERICIA FRIVILLIGE-DRENGEFORBUND (F.F.D.F). Det nye F.D.F., som pastor T. Philipsen står bag, bliver tilknyttet K.F.U.M.
Der er nu to uafhængige, frivillige drengeforbund i Fredericia. F.D.F. og F.F.D.F.

Pastor T. Philipsen skriver i sine erindringer føltende om splittelsen: "Efter forgæves mæglingsforsøg af arkitekt Tornøe og pastor Va­lentiner, revnede FDF den 7. marts 1911, og 3 dage efter stiftedes et nyt i tilslutning til KFUM. Modsætningerne i bestyrelsen var for store. Det hidtidige forbund blev ekskluderet af landsforbun­det og fortsatte under navnet FFDF (Fredericia Frivillige Drenge-Forbund). Det nye med Krog som formand hed FDF, Fredericia, og en til tider bitter kappestrid begyndte. Så vidt jeg erindrer, startede vi med kun 7 sektionsførere og en halv snes drenge, og det gamle forbund beholdt både musikinstrumenter og fane. Selvfølgelig blev vi skældt bravt ud i aviserne for missionsk snæver­hed, pietisme og andet ondt. Vi svarede begribeligvis igen, og i skolerne gik bølgerne højt. I begyndelsen kunne vi hverken få lokaler eller øvelsesplad­ser på de militære pladser, som var de eneste, der var til rådighed, idet regimentsadjudanten var formand for det gamle for­bund. Men en bestemt affære, som vistnok ikke skal nævnes nu, bevir­kede, at bladet vendte, så vi kom i oberstens højeste nåde og herefter kunne få alt, hvad vi ønskede. Daværende oberst Lund-Larssen, en overordentlig dygtig og retsindig officer, blev forbun­dets gode ven og velynder, ligesom vi fik en god hjælp fra FDF i Vejle, og i løbet af forbavsende kort tid fik vi både drenge, fane og fine nikkelinstrumenter, og om sommeren foretog vi den længste tur, noget forbund havde vovet. Det blev en tur, der gik ry af over hele landet."
Bem:Det var et tidligere FDF medlem, der brød ud og startede
DUI (De unges idræt) som protest mod den religiøse indoktrinering. I DUI var man velkommen, uanset hvilken tro man bekendte sig til og man blev ikke påvirket i nogen bestemt religiøs retning eller udsat for militær disciplin.


6te Julifesten,
6/7 1908
Blandt de foreninger, der for første gang var med, bemærkedes bestyrelsen for "Frivilligt Drengeforbund".


Det ny "frivilligt Drengeforbund".
10/3 1911
Dags dato har vi undertegnede dannet et nyt forbund: "F. D. F. Fredericia"
Dette forbund agter at arbejde i tilslutning til K.F.U.M. (Kristelig Forening For Unge Mænd
Vi har gjort skridt til at komme ind under landsforbundet, hvis grundlov vi har antaget som vor. Medlemmer optages ved henvendelse til undertegnede bestyrelsesmedlemmer.
Første mødeaften bliver lørdag den 16. kl. 7½ præcis i KFUM. Alle der ønsker at deltage bedes møde.
Fredericia den 10. marts 1911.
1. H. C. Krogh, præst, formand.
2. S. P. Jespersen, kabelmester, kredsfører.
3. Johs. Kofoed, adjunkt, sekretær,
4. R. C. Jensen, elektriker, kasserer,
5. Th. Jacobsen, lærer,
6. J. Kristensen, gymnastiklærer,
7. G. Petersen, realskolelærer,
8. T. Philipsen, cand. teol.


F.F.D.F. er født
Som i lørdags meddelt har FFDF's bestyrelse nu rekonsltrueret sig og bestyrelsen vil straks tage kraftig fat på arbejdet. Ifølge omstående annonce, indvarsles alle drengene til måde i morgen tirsdag kl. 7 i gymnastiksalen ved døvstummeinstituttet, hvor flere vigtige meddelelser vil blive givet. Der vil ligeledes samme aften og sted kunne optages nye drenge i forbundet, hvilket i øvrigt vil kunne ske hver øvelsesaften indtil maj.. Enhver dreng der er fyldt 10 år kan optages.


Vedtægter for F.F.D.F. 1911

VEDTÆGTER FOR
Fredericia Frivillige Drenge-Forbund

(F.F.D.F.)
Vedtaget den 5te april 1911

§1

Foreningens navn er: Fredericia "Frivillige Drenge-Forbund". ("F.F.D.F.")

§2

Formålet for F.F.D.F. er:
1) At udvikle drengenes legemlige og åndelige sundhed.
2) Gennem alvorlige mænds påvirkning hos drengene, og på kristeligt grundlag, at vække og nære næstekærlighed til vort land samt agtelse og ærbødighed for samfundet og dets åndelige værdier.
3) At tilbringe fritiden på en sund og fornøjelig måde.
4) At bringe drengene fra de forskellige hjem sammen, at de kan lære og kende at holde af hinanden.

Dette formål søges nået:
1) Gennem legemsøvelser og passende idræt, marchture e.t.c.
2) Ved indøvelse i disciplin, høflighed, punktlighed og selvrespekt.
3) Ved sang og musik samt lejlighedsvis foredrag af vækkende, opbyggelig og belærende art.

§3

Forbundet organiseres som en idrætsforening, og idræt, marchture, sang og musik, foredrag og lærernes personlige samvær med drengene, skal benyttes til at fremme de egenskaber hos drengene som forbundet ønsker at indskærpe.

§4

Al idræt, der drives i "F.F.D.F.", anlægges på at udvikle drengenes karakter og sundhed, hvorfor der fastslås som grundregel, at alle øvelser skal drives med absolut disciplin, og der skal forlanges absolut lydighed af drengene, mod lederens og lærernes ordrer.
Idrætten skal drives planmæssigt i 3 etårige dygtighedsklasser, der - så vidt gørligt - omfatter følgende øvelser.

1. klasse: Gymnastik, boldspil leg, afstandsøvelse og evolering (troppebevægelse - eksersits).
2. klasse: Som 1. klasse, endvidere idræt, svømning og lidt nødhjælpslære.
3. klasse: Som 2. klasse, endvidere nødhjælpslære og roning.

Øvelserne gennem de 3 klasser bliver gradvist videregående. Flinke drenge kan, efter at have gennemgået 3. klasse, optages i sektionsførerskole, hvor de uddannes videre til sådanne.
Flinke drenge der ved indtrædelsen er fyldt 12 år, kan, ved at aflægge en tilfredsstillende prøve på deres færdigheder i de forskellige fag, straks rykke op i en højere klasse.
Musikalske drenge vil eventuelt blive uddannede ved musikken i så stort omfang, som der haves instrumenter.
Om sommeren holdes øvelse 2 aftener om ugen og vinteren 1 aften om ugen. Til disse øvelsesaftener er medlemmerne, når ikke de har gyldig grund til forfald, pligtige til at møder. Alle andre marchture, øvelser og møder er frivillige.

§5


Drenge mellem 10 og 15 år kan blive medlemmer og vedblive at være det til udgangen af det år i hvilket de fylder 17.
Nye drenge optages i forbundet i april og oktober måned hvert år.
For at blive medlemmer, skal der udfyldes en optagelsesblanket med forældrenes skriftlige tilladelse, hvorved drengene forpligter sig til at lyde forbundets love og give et eksempel på god opførsel for deres kammerater og andre drenge.
Ingen dreng optages som fast medlem før han, ved at deltage i 3 øvelsesmøder, har gjort sig bekendt med forbundet.
Først når endelig optagelse sker, udleveres forbundsmærket til ham.
Flid, dygtighed og opførsel er medbestemmende ved oprykning i en højere klasse.

§6


Der betales intet kontingent. Ved udmeldelse eller anden afgang skal forbundsmærket tilbageleveres forbundet.

§7


Drengene bærer ens, reglementeret dragt, som hvert medlem selv anskaffer.

§8


Forbundets bestyrelse består af 12 medlemmer, hvoraf igen vælges et forretningsudvalg bestående af formanden og 6 medemmer.
I sager der kræver øjeblikkelig afgørelse er formandens (i dennes fraværelse kredsførerens) kendelse afgørende.
Ved afgang indenfor bestyrelsen supplerer denne sig selv.
Den samlede bestyrelse skal den 1. uge i hvert kvartal holde et møde, hvor forretningsudvalget aflægger beretning om virksomheden siden sidste møde, samt om planerne for det kommende kvartal.
Kalenderåret er regnskabsår. Kassereren tilstiller hvert år, inden 10. januar, revisorerne regnskabet. Det reviderede regnskab offentliggøres inden udgangen af januar i de stedlige blade.
Bestyrelsen:
Forretningsudvalget:


N. Hansen, sergent, sekretær Aage Jensen, døvstummelærer.
Alfred Nielsen, typograf, kredsfører H. C. Resting, købmand.
Geert Seidelin, fabrikant, kasserer R. Thygesen-Nim, premierløjtnant, formand.
Tønder, gymnastiklærer, øvelsesleder.
Den øvrige bestyrelse:
Chr. Christensen, sergent, gymnastiklærer. Alex Jacobsen, sparekassebogholder.
A. Larsen, musikdirektør. Wilhelm Larsen, døvstummelærer.
C. W. Loehr, konsul.


F.F.D.F. Efterårsfest
16/8 1911
Som det vil ses af annoncerne, agter Fredericia "Frivillige Drengeforbund" den 10. i næste måned at afholde en efterårsfest.
Det er jo en selvfølge, at forbundets drift er forbunden med endog betydelige udgifter. f.eks. til vedligeholdelse og nyanskaffelse af instrumenter, noder, rekvisitter e.t.c. daglige administrationsudgifter, abonnement på bladet "Danske Drenge" af hvilket hver dreng gratis får et eksemplar o.s.v. o.s.v., og da drengene ikke betaler noget kontingent, må alle udgifter klares gennem frivillige bidrag.
Desuden har forbundet jo nu modtaget indbydelse til at besøge Christiania i pinsen 1912, og bestyrelsen vil sætte alt ind på, at denne tur kan blive til virkelighed. En sådan tur ville unægtelig være en overmåde storslået tur, interessant og lærerig, men opgaven er stor, og for at forbundet kan få alle sine drenge med, selv de, der intet selv kan yde, må der skaffes penge. Men forhåbentlig har byens borgere, specielt drengenes forældre, forståelsen af det opdragende, og gavnlige i en sådan tur og for at udgifterne er store.
Derfor tillader jeg mig, på forbundets vegne, at anbefale vor sensommerfest på det bedste.
Enhver der har forståelse af og interesse for forbundets arbejde, har sikkert en eller anden gave til forbundet. Alle, selv de mindste, vil med taknemmelighed blive modtaget.
Vi har tænkt os at oprette forskellige boder og en tombola på festpladsen, så alt kan benyttes. Også pengebidrag er der plads til at tegne sig for på de lister, som en del af vore raske drenge vil bære rundt i byen, og jeg beder byens borgere modtage disse drenge, der brænder af ivrighed for at gøre noget til gavn for deres forbund, med venlighed og forståelse, og derigennem lette dem i arbejdet.
Fredericia den 16. august 1911
Alfred Nielsen
Kredsfører i F.F.D.F.



Efterårstur til Middelfart.
13/10 1913
FFDF drog i går morges, i det yndigste vejr af verden, af sted til Snoghøj, hvorfra "Inger" bragte forbundet til Middelfart. Man så straks, at her var noget ekstra på færde. Gadene var rigt flagsmykkede, der var rejst æresport, og granguirlander prydede mange steder husfacaderne. I alt tog den venlige by sig særdeles festligt ud i den storstilede udsmykning, men det var også dansk uge i byen.
Selvfølgelig med sit orkester i spidsen, og dette blev hurtigt ved sine kvikke, taktfaste toner populært blandt den stadig voksende menneskemængde, der fulgte med rundt.
På torvet fordeltes drengene til byens borgere, og efter en solid middag mødte forbundet igen på torvet for atter at foretage en lille rundmarch i byen. Kl. 4 var der koncert op byens torv af musikdirektør J. Møllers orkester. Også her gav drengene nogle numre der applauderedes livligt af den umådelige store forsamling.
Fra torvet marcherede forbundet, fulgt af ca. et par tusinde mennesker, til havnen for med ekstrafærge at sejle til Snoghøj.
Forinden takkede forbundets kredsfører værterne for den gæstfri og elskværdige modtagelse, forbundet havde fået. Det havde været forbundet en glæde at besøge middelfart netop på denne dag, hvorved det måske var lykkedes dette at være behjælpelig med at skabe en stemning for hvad der var dansk.
Forbundets mål var netop at opdrage en god, sund, kraftig dansk ungdom. Middelfart by, vore værter og de mænd, der har ordnet indkvarteringen, specielt hr. bogholder Poulsen, leve!
Bogholder Poulsen takkede forbundet for besøget og udbragte et leve for Fredericia Frivillige Drenge-Forbund.
Ved 7 tiden nåede forbundet atter Fredericia, og fulgt af en umådelig menneskemængde gik det til torvet, hvor der trådtes af. Drengene med bevidstheden om en god tilbragt dag, og med et nyt bevis på ægtheden af talen om den fynske gæstfrihed.

F. F. D. F sommerstævne
28/5 1914
Som vi tidligere har nævnt, vil nationalforbundet af FDF'er i juli måned (den 18. 19. og 20.) afholde et stævne her i Fredericia. Foreløbig er der meldt deltagelse fra forbundene i Ribe, Slagelse og Holbæk samt et nystiftet korps (cyklister) fra København.
Der vil under stævnet blive afholdt konkurrencer mellem de mødende afdelinger i de forskellige sportsgrene, der drives indenfor forbundene.
"Fredericia Frivillige Drenge-Forbund" træner derfor i denne tid livligt. Øvelsesaftnerne er fredag og tirsdag.
Nye drenge optages, ifølge lovene, i maj måned, og det er således i morgen, fredag, sidste aften, hvor sådanne kan melde sig til optagelse for sommersæsonen og dervid blive delagtig i forbundets raske friluftsliv og komme til at deltage i sommerstævnet og den årlige stortur, der i år kommer til at gå op ad Jylland. Drengene betaler intet kontingent.


Kongens fødselsdag fejres ved rig flagning.
26/9 1914
I formiddags var der drengeforbundsmusik i gaderne.


Fastelavnstur
19/2 1917
Det gode vejr og føre havde i går lokket FDF'erne ud af fjerene og ved 9-tiden marcherede forbundet med musik ud ad Prangervejen for at smage fastelavnsbollerne i Fuglsang.
Der var arrangeret en leg i skoven ved hvilken FDF-spejderne var ene mod resten af kredsen og under kanonslagenes brag lykkedes det for disse at fange de forklædte spejdere, som dog ikke tabte slaget fuldstændig.
Efter at have anbragt den medbragte frokost og en mængde boller, gik turen hjem ad Strandvejen. Ved middag nåedes K.F.U.M. Fanen førtes til fløjen og flokken skiltes, egentlig lidt overrasket over, at det var muligt at have så megen fornøjelse af en vintertur.


Uacceptabelt Middelfartforbund.
19/7 1917
Fomanden for FDF, vil ikke acceptere drengeforbund i Middelfart.
For at undgå en misforståelse skal vi bemærke, at drengeforbundet i Middelfart ikke hører ind under landsforbundet FDF, men er en ganske isoleret forening.
En henvendelse som omtalte plejer Ilstrup ved pinsetid i år, rettet til FDF i Fredericia om samarbejde, blev afvist, da K.F.U.M. i Middelfart, på forespørgsel fra os ikke kunne anbefale manden.
T. Philipsen
Formand for F. D. F.


Udtalelser om F.D.F.
1/6 1920

Kirkeminister J. C. Christensen skriver:
Ungdommen bør ikke ødelægge sin tid.
Tiden bør ikke ødelægge sin ungdom!
Frivilligt Drenge-Forbund nytter tiden vel ved at øve de unge viljer til dåd.
Tiden vil derfor gøre vel ved at støtte forbundet i dets arbejde.
J. C. Christensen.

Jeg ønsker F. D. F. til lykke med den kongelige tilladelse til at foretage landsindsamling.
Der er ingen tvivl om, at mange mennesker landet over vil have set eksempler på, at drenge i de vanskelige overgangsår gennem denne bevægelse har fået en stor hjælp til at blive fri, frisk, fro, from, og at de derfor med glæde yder en støtte til, at forbundet kan børe nye fremskridt og nå til at blive en hjælp for endnu flere drenge.
O. Lohse
Forlagsboghandler.

Forstander for gymnastikhøjskolen i Ollerup, Niels Buch, skriver.
F.D.F er et middel, hvorved en udmærket kreds af voksne unge er i stand til at drage drenge, navnlig i de større byer, ind i en sund og god legmelig og åndelig udvikling.
Ollerup den 20. maj.
Niels Buch.


FDF og KFUM sammenlægges og skilles
I april 1921 blev de to korps FDF og KFUM-spejderne lagt sammen til én sammenslutning på landsplan.
Det var ingen succes og på et landsmøde den 30. oktober 1921 blev det vedtaget at skille de to korps ad igen.


Indstilling fra grundudvalget vedr. lejemål for skanse IV, Treldeskansen.
Fredericia Byråd 13/11 1923
Skansen er i sin tid overladt til flagstation for Fredericia Frivillige Drengeforbund mod en lejeafgift af 1 kr. årligt. Senere er den gået over til Fredericia Drengeforbund, men udnyttes nu ikke mere efter sin oprindelige bestemmelse. Den er udlejet til græsning for 50 kr. årligt. Udvalget har derfor forespurgt drengeforbundet, om skansen fremdeles havde nogen interesse for dem og fået til svar, at da men ikke så sig i stand til at afholde vedligeholdelsesudgifterne og forgæves havde forsøgt at interessere andre derfor, vil man med glæde lade lejemålet gå tilbage. Udvalget indstiller derefter, at kontrakten annulleres og skansen udlejes til græsning..
Vedtoges.


Antal F. D. F. medlemmer
5/3 1924
Frivilligt Drenge-Forbund har nu 9.342 medlemmer mod 8.851 sidste år.


Om F. D. F.
23/5 1924
Et af de mest fornøjelige syn man kan møde på vore gader og landeveje er en flok raske drenge i hvide bluser med dannebrogsskjolde på ærmerne i række og geled under sang og klang, med flaget i spidsen.
Det virker forfriskende og opmuntrende som våren selv, og det er jo også folkets vår man møder i disse raske, veldisciplinerede drenge.
Bagved denne flok ligger "Frivilligt Drenge-Forbunds arbejde blandt danske drenge.
Hvilket arbejde er der ikke gjort af dette forbund i vort land i over en snes år.
I gymnastiksal, i forsamlingshus og mødesal, i kirke på sportsplads, på mark og i skov.
Det har bl.a. samlet drenge op, som ellers let var blevet gadens drenge, og har samlet dem om livets bedste værdier. Bragt disse drengesjæle og drengekroppe under kultur og opdragelse. Kirken, skolen, folket står i taknemmelighedsgæld til dette forbund for dets drengearbejde det har fået lykke til i mange år.
Lad os nu vise vort bidrag til den store landsindsamling den 3. og 4. juni. Et sådant arbejde kan ikke savne den fornødne økonomiske støtte.
Tønder Statsseminarium
E. Albeck.
Seminarieforstander.


F. D. F. medlemmer i Fredericia
17/3 1925
Fredericia FDF er gået fra 123 til 143 medlemmer.


Førerstævne.
6/2 1926
Frivilligt Drenge-Forbund samler på søndag sine førere fra Sydjylland til et førerstævne i Vejle under ledelse af distriktslederen lærer Aage Ploug, Fredericia.
Stævnet indledes med morgenandagt ved sekretær E. Bang, Vejle og senere bliver der forhandling om "førerpersonlighed", indledt af medlem af FDF's hovedbestyrelse, landsretssagfører I. C. Sørensen Aarhus. ligesom forbundsinstruktør Poul Schou vil holde en instruktion. Ca. 80 førere deltager i stævnet.


Hvad laver de i F. D. F.?
27/2 1929
Hvad udretter F.D.F og hvorfor beder forbundet om borgernes støtte?
På fredag kl. 3½ slår F.D.F. dørene op til sin 1-dages basar i K. F. U. M.
På fredag håber F. D. F. at byens borgere vil komme og yde forbundet en hjælp.
Men før man indbyder byens borgere, havde det jo sin interesse, at der fortaltes lidt om, hvad F. D. F. udretter.
Frivilligt Drenge-Forbund her i byen har godt et par hundrede medlemmer. Drenge fra 10 år og opefter. De er delt i "hvidbluser" og "væbnere". I de tre år, de går i de kønne hvide bluser, ledes de efter de gode gamle F. D. F. metoder, med møder, delingsture o.s.v. og når de får den praktiske grå væbnerbluse på, driver de spejdersport.
F. D. F. har, inden det indførte spejdersporten, gjort meget for at tilpasse denne efter danske forhold. Det kønne, danske navn "væbner" er udslag heraf.
Forbundet er således delt i to "lejre", men det betyder ikke at det ikke er ét. Nej, til kredsmøder, kredsture, fester o.s.v. samles alle til ét, og da har væbnerne opgaver som patruljeførere og lign. blandt deres yngre kammerater.
Udeforstående vil næppe have anelse om, hvor meget der bestilles i F. D. F.
Om vinteren holdes møder, drives sløjd og gymnastik, foretages ture, holdes enkelte fester o.s.v. Om sommeren holdes øvelser og drives sport på eksercerpladsen. Det er turenes store tid. Der drages i fast sommerlejr eller i teltlejre. Der holdes stævner o.s.v. og ved juletid samler drengene legetøj til ders dårligere stillede kammerater.
I K. F. U. M.´s baggård har F. D. F. lejet en lille bygning med 4 små værelser og køkken, og i dette hus trives et friskt og fornøjeligt forbundsliv. Drengene og førerne ordner selvfølgelig alt fra rengøring til kaffebrygning, selv. Denne bygning håber F. D. F. om sommeren at få indrettet til "vandrehytte" d.v.s. et sted, hvor drenge, gerne af forskellige forbund og evt. nationalitet, på deres ture gennem Danmark kan sove én nat og kokkerere. Det kræver nogle, om ikke så mange penge at række udenbys kammerater denne håndsrækning.
F. D. F. 's mål og motto er og har altid været: "Med Gud for Danmarks ungdom". Under den device udføres arbejdet.
Men da drengene intet selv betaler. Forbundet vil ikke have, at én eneste dreng af økonomiske grunde skal behøve at stå udenfor, så er det F. D. F: beder drengenes forældre og alle andre interesserede om støtte og hjælp. Først og fremmest ved at møde op på fredag.
m.


F. D. F. skifter leder.
9/4 1930
Frivilligt Drenge-Forbund mistede, som omtalt, sin kredsfører i efteråret, idet kontorist Henrik Pedersen udnævntes til bogholder ved den nye svovlsyrefabrik i Kalundborg.
Siden da har forbundet været ledet af et 3-mandsråd af de ældste førere.
Ved mødet i mandags fik forbundet imidlertid en ny leder, idet kirkekasserer A. M. Jensen, der tidligere en årrække har ledet forbundet, da indtil videre overtog ledelsen af F. D. F. igen.
Formanden, viceskoleinspektør Th. Jacobsen, bød ham velkommen og drengene hilste den afholdte fører med stærke leveråb,


F.D.F. indviede i går sit blokhus i Sønderskov.
1/7 1940

I herligt solskin indviedes i går FDF's blokhus ved Sønderskov. Ca. 400 forældre og venner var mødt op, da hyttens flag kl. 2.45 gik til tops under orkesterets toner "Flaget" af Rygaard.
Efter en kort velkomst sang man "Der er et yndigt land".
Derefter holdt distriktsleder Axel Andersen, Kolding, festtalen idet han bl.a. udtalte:
Rundt om i landet har F.D.F. rejst deres blokhuse og sommerlejre. Det er ikke noget nyt, men har været skik i mange år. Mange mænd kan i dag se tilbate op gode minder fra F.D.F. fra blokhusture og sommerlejre. Dette hus er ikke kommet uden energi. Der har været arbejdet på det både tidlig og sent.
Når vi i dag er med til at indvi dette blokhus, tjener det væbnerne til ære. Der skal lyde en tak til alle, der var med til at rejse dette hus, der vil stå som et varigt minde. Jeg husker, at mange, ja tusinder af F. D. F. drenge må få lov at samles i et frit Danmark og at dets førere må få held til at lede kristne drenge. Vi håber, at arbejdet og dette blokhus må bringe glæde, selv om der også til tider må komme skuffelser. I drenge må forstå, at for at få dette hus i gave, har i også ansvar og en pligt til at værne om huset. Vi håber, i vil leve livet som frie danske drenge. Vi ønsker Fredericia F.D.F. til lykke med blokhuset.
Herefter afleverede delingsfører H. P. Ørum Pedersen blokhuset til kredsen, og navnepladen blev afsløret, "Hønborg" blev hyttens navn.
Derefter modtog formanden, kommunelærer Th. Jacobsen på kredsens vegne blokhuset og udtalte.
For 3 år siden fik vi fat i et gammelt træskur, og den erhvervelse var begyndelsen til blokhuset. Vi tænkte, at der måtte laves noget kønt ud af det, og vi fik forældrene til at yde pengebidrag, og gamle venner støttede os også. Der har været interesse for arbejdet. Jeg vil på kredsens vegne sige tak til væbnerførerne og alle væbnerne.
Derefter tog kredsføreren Th. Christensen ordet:
Fredericia F. D. F. har i mange år drøftet planerne om et blokhus. Særlig delingsfører Johs. Hansen, nu kredsfører i Odense, slog stærkt til lyd for et blokhus. Vi vil i dag bringe d'herr. gårdejer Bruun og gårdejer Højberg en tak for den gæstfrihed, vi har modtaget hos dem. Tak væbnere for kærligheden til arbejdet. Det er en hytte i kan være stolte af. En særlig tak til alle førere for hyttens flag. Vi ønsker, at dette flag altid må vaje over danske drenge.
Et kor af drenge sang en sang forfattet i dagens anledning, og et indløbet brev fra et hovedbestyrelsesmedlem blev læst op.
Som slut på selve festligheden, vistes et optrin med kong Christian II i spidsen for et stort følge, alle iklædt historiske dragter. Kongens herold oplæste et budskab, og manede drengene til at værne om den plet, han selv havde elsket og besøgt så tit. Han opholdt sig en del på det dengang beliggende "Hønborg Slot" hvis ruiner ikke langt væk fra hytten.
Orkesteret underholdt derefter et kvarters tid, og forældrene drak deres medbragte kaffe i den herlige sommerdag.


F. D. F. i Fredericia fylder 30 år.
10/3 1941
I dag den 10. marts, er det 30 år siden Frivilligt Drengeforbund i Fredericia blev stiftet.
Det var nuværende sognepræst T. Philipsen, Gram, der var den egentlige kraft i arbejdet. Han siger selv om starten, at vi begyndte med 5 bestyrelsesmedlemmer, 7 sektionsførere og 1 dreng. Dette var begyndelsen til det F. D. F. vi kender i dag.
F. D. F. har aldrig ligget på den lade side. Når vi gennemgår kredsens historie, standser vi allerede ved 1913. Kun to år efter kredsens stiftelse erhvervedes grunden til en sommerlejr. Der blev straks gjort forberedelser til at bygge lejren. Året efter, i 1914, blev "Daneborg" færdigbygget og den 12. juli 1914 fandt den højtidelige indvielse sted. Det var en begivenhed den gang, at en forening var i stand til selv at bygge en feriekoloni, som det kaldtes. Hvad "Daneborg" har betydet for kredsen gennem årene er umuligt at beskrive, men større oplevelse end at være med i sommerlejren kan ikke gives F. D. F.'s drenge. Enhver dreng, der har oplevet blot én sommer der, har fået minder og oplevelser med hjem han aldrig glemmer.
I 1919 optog landsforbundet et nyt arbejde blandt de store drenge. Væbnerarbejdet, og naturligvis var Fredericia-kredsen med. Det var en helt ny gren, der skulle tages op. men dygtige og initiativrige førere manglede ikke, og det ny arbejde blev og er i dag en meget værdifuld arbejdsgren. Weekend lejre i Trelde skov var noget helt nyt, og efterhånden fik arbejdet sit faste præg. Da konkurrencen begyndte indenfor distriktet, viste kredsens væbnere sig også blandt de dygtigste, og år efter år måtte fanepladen i konkurrencen vandre til Fredericia.
Bedst kendt er kredsens orkester. Så langt vi husker tilbage, har det holdt sig på et niveau, der er langt over, hvad drengeorkestre i almindelighed kan præstere. Begyndelsen til orkesteret var 3 trommer og 2 piccolofløjter, men hurtigt blev 10 á 12 drenge oplært af kredsens første dirigent, musikdirektør Billesbølle. Rigtig vind i sejlene fil orkesteret i 1921, da én af de drenge, der var med i det første orkester, nuværende trafikassistent Sv. E. Beck, Padborg, overtog dirigenthvervet. Under hans dygtige ledelse nåede orkesteretm hvad ingen havde drømt om, en placering som Danmarks bedste drengeorkester. Det skete i 1625 ved et landslejrstævne i Aarhus indenfor F. D. F. I 1929 blev Sv. E. Beck forflyttet til Padborg, men han skulle ikke få lov til at sidde i ro. Landsforbundet knyttede Beck til F. D. F. som overdirigent ved orkesterstævnet i Aalborg 1935 og i København 1939. Kredsens orkester blev ikke indstillet. Sv. E. Beck havde sørget for en afløser og igen stod en af kredsens egne drenge som orkesterleder, E. Berthelsen, bedst kendt under navnet "Manse", og som endnu leder musikken.
I 1939 blev sommerlejren "Daneborg" udvidet. Siden den blev byggetm havde der ingen væsentlige ændringer fundet sted. Dog var der blevet indlagt vand, men en tiltrængt udvidelse var nødvendig. Der blev bygget en helt ny spisesal, og der blev indrettet faste køjer i den gamle bygning. Hermed fik kredsen en moderne sovesal, uden at det "gamle Daneborg" mistede noget af sit præg.
Alt medens "Daneborg" blev ombygget, omgikkes fprerne med fuldførelsen af deres store plan, et blokhus i nærheden af byen, så drengene kunne tage i lejr uanset vejret, og sidste år blev blokhuset "Hønborg" i Sønderskov indviet. I de senere år har kredsens medlemstal været stadig stigende, og er i øjeblikket større end nogensinde, over 300. Førerstaben står i forhold hertil idet der er 30. Kredsfører er prokurist Th. Christensen, der har ledet kredsen siden 1934. Han har selv været med i kredsen fra dreng af.
Til kredsens historie hører et bestemt navn, nemlig lærer Th. Jacobsen. Han har været med lige fra starten og er i dag kredsens dygtige formand. Et stort arbejde har han lagt blandt drengene. År efter år drog han f.eks. med i sommerlejr. Uforlignelig er han som leder. Ingen kan tale til drengene som han, og når "Daneborg" står i et sådant strålende lys blandt drengene, skyldes det Jacobsens forstandige måde at lede sommerlejren på.
Hvad det betyder for et arbejde, at formanden har været med fra begyndelsen siger sig selv.
På selve fødselsdagen vil bestyrelsen og førerne samles til en sammenkomst og fejre dagen, medens selve jubilæumsfesten vil blive afholdt på teateret søndag den 23. marts. Her vil tidligere forbundssekretær, sognepræst Poul Schou, Aalborg, tale.




24. JUNI 1948


600 spejdere til byløb i morgen.
21/4 1956
I morgen løber det hidtil største spejder-byløb af stabelen. I alt 600 grønne, blå og gule spejdere, baptistspejdere, FDF og FPF'ere deltager i løbet der kommer til at strække sig fra kl. 11 til kl. 15.30. Efter løbets afslutning skal deltagerne se film i kasernens gymnastiksal som venligst er blevet stillet til rådighed og kl. 17 bliver der afslutningsparade ved Landsoldaten med overrækkelse af præmier til de vindende patruljer.
De store spejdere skal finde frem til 19 poster og de små til 12. Her skal der løses både morsomme og krævende opgaver. Man håber løbet kan gøres til en årlig tilbagevendende begivenhed.


Spejder-byløbet blev en succes.
23/4 1956
Det store byløb i går, hvori samtlige byens spejderkorps deltog, blev en stor succes.
Spejderne løste mange opgaver, lette og svære imellem hinanden, med dygtighed og ved præmieuddelingen viste det sig at der var stor jævnbyrdighed mellem det vindende hold
og de efterfølgende.
Vinderne blev "Viberne" fra 1. Fredericia trop med 157 points.
Nr.2 blev "UFFERNE", 1. FDF kreds, med 156 points. Nr. 3 "Panterne", Skansetroppen, Det danske Spejderkorps med 153 points, "MOHAWK", 1 FDF kreds 145 points.
(Jeg var med i Mohawk patruljen)


En Sct. Hansaften med dejligt vejr.
25/6 1956
Stor tilslutning til det gode arrangement ved Østerstrand.
For en gangs skyld oplevede vi en Sct. Hans-aften uden kulde og regn.
Det var vist også moget af et tilfælde, for fra andre kanter af landet meldes om regnfrakker i brug og opslåede paraplyer, men her holdt vejret sig, og Sct. Hansaften blev noget af den folkefest, som den kan rumme når vejret tillader det.
De kristelige foreningers Sct. Hansfest ved Østerstrand trak som sædvanligt mange mennesker til. Allerede i de første aftentimer samledes folk ved Østerstrand, og da de forskellige spejderkorps og FDF's orkester marcherede gennem gaderne, fulgte mange med.
Medens lysende bål flammede op langs kysten, også på den fynske kyst, fulgte mange hundrede mennesker det program, som var lagt for festen ved Østerstrand.
Efter en velkomst og en fællessang holdt pastor T. Philipsen båltalen, der egentlig ikke var nogen båltale, fordi den blev holdt før bålet tændtes. Pastor Philipsen talte meget smukt om det danske flag. Ved en eller anden lejlighed sker det, at vi ser dette flag for første gang og bliver det rigtig bevidst, sagde han. For mig selv skete det en dag, da jeg som ung mand sad ved havnen i Piræus og pludselig opdagede Dannebrog vaje fra stormasten på et dansk skib, der lå på Rheden.
Taleren fortsatte med at tale om den sønderjyske og den sydslesvigske danske befolknings følelser for det smukke Dannebrog. Verdens smukkeste flag, og pastor Philipsen gengav mange oplevelser, der bevidnede den kærlighed til land og flag, der lever i grænselandet. Til slut pegede han også på det kristne vidnesbyrd der består i korsbanneret. Efter et trefoldigt leve for Danmark og midsommersangen, overtog spejderne arenaen, og den næste times tid blev de mange mennesker som fyldte strandbred og skråninger, under holdt med afvekslende program af optrin og sketsches, der vakte stort bifald. Henad kl. 22, da mange andre bål var brændt ud, tændtes endelig det store bål og de mange mennesker nød den smukke midsommerstemning på det smukke sted. Efter at bålet var brændt ned, gik spejderne i fakkeltog gennem byen til Axeltorv, hvor faklerne kastedes i bål.


FDF til præsteindsættelse i Christianskirken.
14/5 1956
Andersen Mølgaards hjælpepræst Georg Seeberg Geil indsattes ved en højtidelighed i Christianskirken.
Provst Danvad, pastor Seeberg Geil, pastor T. Philipsen, pastor A. Jørgensen og pastor Andersen Mølgaard gik i procession fra præstegården til kirken hvor de tog plads ved alteret.
Derpå førtes faner fra FDF's 2. kreds og FDF ind, hvorpå indsættelsesceremonien tog sin begyndelse.


Stor grundlovsfest i Snoghøj.
31/5 1956 - Annonce.
Soldatervennekredsen for Fredericia og Omegn afholder tirstag den 5. juni i Snoghøj Park.
Kl. 15 taler pastor Friis, Gaurerslund. Musik af FDFs hornorkester. Kl. 16.30 taler politimester Vagn Bro, Køge. I tilfælde af dårligt vejr afholdes møderne i hotellets store sal. Madkurve kan medbringes. Alle er velkomne, Afslutning for ungdommen om aftenen ved pastor Enevoldsen, Erritsø.
Bestyrelsen.


Indvielse af Daneborgs udvidelse.

26/6 1956
Søndag den 1. juli er der fest i Juelsminde. Efter at FDF´s 1. kreds gennem mange år har arbejdet for at skaffe midler til en ny sovesal og til ombygning af den gamle sovesal til spisesal m.v., står vi nu ved målet og på søndag kl. 14 finder indvielsen sted.
Vi takker de mange venner der har støttes os med gaver og arbejde. Vi takker byrådet for støtte og hjælp, og endelig kan vi nu åbenbare, at vi har fået skrivelse fra finansministeriet om, at man har tildelt os 10.000 kr. af tipsmidlerne.
Vi kan nu fuldføre arbejdet og glæder os til indvielsesfesten, og det er vort håb, at mange af vore venner blandt byens borgere vil tage ud på den smukke tur til Juelsminde og være med ved festen.


2/7 1956
3-400 fra Fredericia til indvielse i "Daneborg" lejren.


ORKESTERET SPILLER VED INDVIELSEN 7/1 1956.


Der var stor glæde over den smukke udvidelse.
I strålende sommervejr og i overværelse af 3-400 mennesker, indviedes den moderniserede og udvidede FDF-lejr Daneborg ved Juelsminde i går eftermiddag. Der blev holdt en række taler og skænket mange gaver i dagens anledning.
Den store forsamling, der havde lejlighed til at se, hvad de havde fået for de 55.000 kr. restaureringen beløber sig til, gav udtryk for tilfredshed med de nye lokaler og taknemmelighed for de rammer, der er skabt til ungdomsarbejdet.
Højtideligheden indledtes med at overlærer Hofdahl, Fredericia, læste en prolog skrevet af en gammel FDF-dreng, formet som en hyldest til stedet.
Kredsformanden, overlærer Th. Jacobsen, Fredericia, takkede de mange gæster der var kommet til stede, og rettede en særlig velkomst til byrådets repræsentant, komtorchef P. Larsen, til skovrider Verner Larsen og frue, Palsgaard, Horsens, DUI's repræsentant, Fredericia KFUM's formand, og tømrermester Hjort Petersen, Fredericia. Efter at have redegjort for Daneborgs historie, og mindet godsejer Ejnar Viggo Schou, der i sin tid skænkede grunden hvor bygningerne ligger, siger han.
Daneborgs første fløj kostede 3.000 kr. den den næste 5.000 kr. og den sidste 55.000 kr.
Der er ofret mange penge nu, men det har glædet mig, hver gang jeg kommer herned, at iagttage, hvordan arbejdet skrider frem. Vi har haft en ualmindelig dygtig tømrermester i Hjort Petersen. Ham skylder vi meget. Der skal også lyde en tak til førerne for deres indsats og må jeg til sidst udtale håbet om, at "Daneborg" bliver et godt sted. En lejr, hvor der arbejdes ærligt og sandt. Her vil vi leve sammen, fordi vi hører sammen. Her vil vi glædes sammen.
Th. Jacobsen sluttede med at overgive sommerlejren til kredsfører Erling Mortensen, og med at fortælle, at der vil blive sendt et telegram til godsejer Herbert Schou og frue, der var forhindret i at være til stede.
Overlærer Hofdahl overbragte en lynskønskning fra gamle FDF'er, der har dannet en forening. Som drenge i Daneborg lærte vi to ting: Glæden ved livet og nøjsomhed og taknemmelighed for, hvad der blev givet os. Som tak vil vi skænke bogstaverne på den nye bygnings gavl, og vi håber, at der altid må samles en glad drengeflok med kristent førerskab under dem.
Kredens kasserer, direktør Th. Christensen, Fredericia, bemærkede: Det er 10 år siden, vi fik idéen til at bygge herude. Nu er arbejdet fuldført. Vi glæder os over at være nået så langt og siger tak til overlærer Jacobsen, hvis værk det er og til Børge Vejle, som opildnede os til at virkeliggøre planen.
Tømrermester Hjort Petersen takkede, fordi han havde fået overdraget byggeriet, og meddelte, at han ville skænke et stort vindue til 1.000 kr. og fliser til køkkenet.
Kredsfører Erling Mortensen, der overrakte en klokke, sagde tak for lejren og komplimenterede de mange som havde hjulpet med til færdiggørelsen.
Fogh-Petersen, Horsens lykønskede på DUI's, Sparre-Ulrich på FDF 2.kreds og Sigfred Nielsen på KFUM's vegne.
Endelig bragte kontorchef P. Larsen, Fredericia byråds gratulation, og Kaj Mortensen overrakte en gave fra gamle FDF-drenge på Voss' fabrik.
(FDF's orkester var kørt derop på ladet af en lastbil og musicerede ude ved vejen)


Kransenedlægning 5. juni.
1956 4/7
FDF og FPF stiller på KFUM torsdag den 5. juli kl. 1930.
March gennem byen med kransenedlægning,


Den årlige marchtur til Gårslev
25/8 1956
Husk Gårslevturen i morgen søndag. Hele kredsen stiller kl. 8.15 præcis på KFUM. Hjemkomst ca. kl. 19.00
(Man marcherede med musik i spidsen til Gårslev Præstegård. Her fik musikkorpset serveret frokost på loftet. Derefter blev der spillet håndbold mod gårslev'erne og til slut marcheredes til Børkop station hvor man steg på toget hjem.)


FDF 1. kreds til børnehjælpsdag.
31/8 1956
Hele kredsen stiller i aften kl. 20.30 på Axeltorvet for at deltage i børnehjælpsdagens fakkeltog.


Børnehjælpsdagene 1956.
1/9 1956
Den første af de to store børnehjælpsdage oprandt med strålende sensommervejr.
2-dages arrangementet fik den bedste optakt i aftes.
Lidt før kl. 21 startede det store fakkeltog fra torvet. Det var ungdomsorganisationernes juniores, der var stillet til rådighed som fakkelbærere og det blev et imponerende optog.
Hele tre orkestre gik med, nemlig Jernbaneorkestet, FDF's orkester og DUI's orkester.
I hundredevis af mennesker fulgte optoget ad dets rute gennem jyllandsgade, Dronningensgade, Sjællandsgade, Gothersgade, Danmarksgade og Vendersgade til Rådhustorvet.


FDF spiller i tirsdagsklubben på KFUM.
1956 8/10


Nisseoptog på søndag.
13/12 1956.
I lighed med tidligere år kommer FDF's nisseorkester på gaden søndag, dels for at sætte lidt julestemning i byen, men først og fremmest for at samle et forhåbentlig pænt beløb til byens juleløse.
Selv om vi har haft mange indsamlinger i dette år, håber FDF at byens borgere igen i år, vil være rundhåndede når de på søndag møder FDF's raslere, der er førere og store drenge fra begge kredse. Til gengæld laver FDF et rigtigt nisseoptog. Hele orkesteret er i nissedragter. Optoget starter fra KFUM kl. ca. 15, og der vil blive en koncert ved Landsoldaten fra kl. ca. 15.30 til 16. (Der blev i alt indsamlet 271,50kr.)


Fra gamle FDF'eres campinglejr ved Hønborg.
28/6 1965
Omkring 50 FDF'ere og 50 forældre samledes lørdag ved drengenes bjælkehytte "Hønborg" i Sønderskov i anledning af, at hytten blev bygget den 30. juni for 25 år siden.
De mindste af drengene boede i hytten, mens seniores, væbnere og førere samt forældre boede i telte og campingvogne.
Delingsfører for 1. kreds, repræsentant H. C. Klinkvort, bød velkommen ved lejrbålet og takkede de gamle drenge, fordi de var mødt så talrigt. Der var bl.a. adskillige, som i sin tid var med til at bygge hytten.
Højskolelærer Aage Hulgaard, Støvring, holdt båltalen og mindedes sin tid som FDF'er i Fredericia og udtalte sin glæde over, at hytten var i smuk stand. Derpå var der forskellig underholdning. Depotbestyrer Arne Rasmussen, Pjedsted, læste op, og seniores viste nogle sketchs. Repræsentant Klinkvort sluttede aftenen.
I går morges var der andagt ved skoleinspektør Georg Sørensen, Taulov, og om eftermiddagen var der jubilæumsfest, som overværedes af omkring 200 deltagere. Her bad formanden for 1. kreds, direktør Thorvald Christensen velkommen, mens forstander Arne Gad Johansen, Ormslev, holdt festtalen.
Han omtalte betydningen af ungdomsarbejdet og sagde bl.a., at årsagen til FDF's og andre ungdomsorganisationers og foreningers blomstringstid under besættelsen var, at man ville samles om at være dansk. Han sagde videre, at det moderne samfund har brug for børne- og ungdomsorganisationer, hvor de lærte at være gode danske samfundsborgere, og tilføjede, at der ikke findes vanskelige børn, men børn med vanskeligheder, og netop disse trænger til kammerater og førere, der forstår dem og hjælper dem.
Derpå var der koncert af kredsens orkester, hvorpå kredsens stifter, pastor T. Philipsen, holdt en lille tale for de gamle FDF'ere og man sang en sang, som var skrevet til indvielsen af hytten i sin tid. Ingeniør Børge Veile, Aabenraa, der var primus motor i byggeriet, talte for dem, der i sin tid var med til at bygge hytten.
Direktør Thorvald Christensen takkede gårdejer Højbjerg, fordi han havde stillet mark til rådighed til campingplads og overrakte ham en smuk vase med blomster.


60 års jubilæet.
15/3 1971
Jubilæumsfesten en værdig ramme om FDF-arbejdet.
Mange gamle drenge var mødt frem til 60 års jubilæet på KFUM
Jubilæumsfesten for FDF's 1. kreds dannede i weekenden en værdig ramme om FDF-arbejdet i Fredericia. Mange hundrede var både lørdag aften og søndag aften mødt frem for at hylde den agtværdige kreds ved 60-års jubilæet, der blev holdt på KFUM i Fredericia.
Blandt festens deltagere sås bl.a. pastor T. Philipsen, der var med til at starte kredsen.
Omkring 200 deltog lørdag aften i festen for gamle og nye drenge, oplyser direktør Thorvald Christensen, der er formand for den jubilerende kreds.
En time før festen havde man mulighed for at hilse på hinanden og kl. 18 gik man til bords. Aftenens hovedtaler var dommer Poul Schou, som talte om den betydning, FDF havde og har. Han kom ind på de mange oplevelser, han havde som FDF'er og fortalte om, hvor godt FDF'ere opførte sig når de var ude at rejse, enten på weekendtur eller på sommerlejr.
Inden festtalen mindede man tre afdøde FDF'ere, nemlig pastor Erik Christensen, bankbogholder Ravn og overlærer Th. Jacobsen. Derefter bød formanden for kredsen, direktør Thorvald Christensen, de mange velkommen.
Mange gamle FDF'er holdt tale. heriblandt pastor T. Philipsen. Et orkester sammensat af gamle musikanter ved det berømte fredericianske FDF-orkester, spillede for de fremmødte både ved festen lørdag og ved forældrefesten søndag. Samme orkester marcherede spillende gennem byen søndag middag.
Drengekoret fra Christianskirken sang ved festen lørdag, og fhv. stationsforstander Svend Ejner Beck talte om gamle dage i kredsen og specielt den periode, hvor han virkede som orkesterleder i Fredericia. En prolog blev oplæst af Kaj Schovsbo.
Søndag blev der holdt festgudstjeneste i Sct. Michaelis kirke, under ledelse af domprovst Schou. Her var også mange gamle FDF'er mødt, ligesom de mange drenge der i dag er i . kreds.
I aftes afviklede man en fest for forældre og drenge hos FDF. Mange gaver strømmede ind til den jubilerende kreds, bl.a. fra de uniformerede korps i Fredericia.
Festtaleren i aftes var forbundssekretær H. Larsen, København, og piltene sang for de fremmødte. Nogle FDF'er opførte en sketch: "Fem år i Jylland" til stor fornøjelse for de fremmødte.


FDF's 1. kreds på træningslejr.
29/4 1974 Indenfor væbnersporten i FDF/FPF stiler man i øjeblikket mod den afsluttende fase i den store landspatruljekonkurrence EX-FOKS 1974.
I den afsluttende turnering deltager kun ca. 100 patruljer fra hele landet.
For at komme med i denne slutrunde, må man kvalificere sig blandt de 4 bedste i de kvalifikationskonkurrencer, der afvikles i landets distrikter i dagene 10.-11.-12. maj.
Som en fortræning til denne udtagelseskonkurrence har væbnerne fra FDF 1. kreds, Fredericia, i den forløbne week-end været på træningslejr ved kredsens hytte "Hønborg" i Sønderskov.


70-års jubilæet.
Mandag den 16. marts 1981
Gamle drenge opfriskede minder.
95-årig jubilæumsgæst meldte sig under fanerne den første dag kredsen startede i Fredericia.
For 70 år siden blev FDF 1. kreds i Fredericia stiftet, og det blev fejret i weekenden, hvor mange gamle drenge opfriskede minder fra det spand af år, som indtil nu er forløbet.
Blandt gæsterne var pastor emeritus Aksel Gram, Silkeborg, der 1911 meldte sig under fanen til 1. kredsen og dermed var med fra den første dag. Han kunne fortælle de unge FDF ledere lidt af hvert fra de første år med FDF arbejde i Fredericia.
1. kredens ejendom "Krogen" på Solbakken i Fredericia dannede lørdag eftermiddag rammerne om en reception for kredsens "gamle drenge" og FDF's mange venner i byen.
Det var kredsens formand, grosserer Chr. Klinkvort, der bød velkommen til denne sammenkomst, hvor der var god lejlighed til at studere gamle fotos og dagbøger fra kredsens virke gennem alle årene. Han kunne også takke for mange kontante bidrag i anledning af jubilæumsdagen.
Mindernes aften.
Lørdag aften var mindernes aften, forstået på dem måde, at tidligere medlemmer af kredsen, havde sat hinanden stævne på Kobæks Cafeteria i Fredericia. Samlet var godt 100 tidligere FDF'er og deres hustruer.
Det var formanden for kredsens støtteforening "Gamle FDF-drenge" direktør Thorvald Christensen, som bød velkommen til denne jubilæumsaften, hvor der var rig lejlighed til at udveksle gamle minder.
Nutiden blev der imidlertid også stiftet bekendtskab med, idet kredsleder Torben Vesterlund Jensen sammen med FDF'ere skildrede "7 billeder af kredsens historie" altså fra den gang op til i dag.
Et og andet er unægtelig sket siden dengang, men målet med arbejdet, nemlig at skabe en sund fritid på et kristent grundlag er dog stadig det samme for FDF kredsene.
Søndag blev jubilæet markeret med en gudstjeneste i Hannerup kirke, hvor den tidligere landsformand for FDF's landsforbund pastor Gunnar Tjalve prædikede.
Om eftermiddagen dannede Alléskolens festsal rammen om en stor jubilæumsfest for kredsens mange drenge og deres forældre.

BILLEDER


FFDF MED MUSIKKORPS OMKRING 1910


FFDF MED MUSIKKORPS OMKRING 1910


FFDF MED MUSIKKORPS OMKRING 1912


FFDF MED MUSIKKORPS OMKRING 1915


DET FØRSTE DANEBORG 1914


DET FØRSTE DANEBORG 1914


BØRNEHJÆLPSDAGENE 1956


PJEDSTED SOMMERSTÆVNE 1956


ORKESTERET SPILLER VED DANEBORG 1/7 1956


ORKESTERET HOS FOTOGRAF NYTÅR 1957


ORKESTERETS SENERE DIRIGENT ERIK HANSEN (GNIST)


FDF SKJOLDET 1911-36


ORKESTERET I DANMARKSGADE 6te JULI


ORKESTERET I DANMARKSGADE


"KROGEN" I KFUM's GÅRD


MUSIKKORPSET I PRINSESSEGADE


PÅ STADION VED BALDERSVEJ


NYTÅRSMØNSTRING PÅ AXELTORV



 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 12-10-2021 20:07:21